Temperaturmåling i boligorganisationerne

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2015/ Dato: 28. oktober 2015 Titel: Referat af dialogforummøde d. 22. oktober 2015 Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Temperaturmåling i boligorganisationerne Arresø Boligselskab Arresø boligselskab administreres fra 2015 af KAB. En af målsætningerne ved dette har været effektivisering, hvilket er lykkedes, idet der ses besparelser på næsten 30 %, samtidig med at der er skabt bedre service til beboerne i form af blandt andet længere åbningstider. Der er indgået udlejningsaftale med kommunen om alle ungdomsboliger, således at kommunen har anvisningsret til boligerne til brug til unge med særlige behov, hvilket har vist sig at fungere tilfredsstillende. Arresø Boligselskab har oplevet stor nedgang i antallet af fraflytninger i For alle afdelinger ses der en gennemsnitlig nedgang fra 15 % i 2014 til 9 % i Selskabet er interesseret i at bygge på to grunde, eksempelvis skæve boliger og seniorboliger. Samtidig er der ønske om at bygge almenbolig+-boliger, dog ikke på selskabets egne grunde. Selskabet er godt tilfreds med samarbejdet med Halsnæs Kommune og fremhævede fordelen i at have 1-2 kontaktpersoner i kommunen. Hundested Almennyttige Boligselskab Der er revet boliger ned i Høje Tøpholm, men der er behov for yderligere nedrivning på grund af negativ befolkningstilvækst, særligt blandt familier. Der er på nuværende tidspunkt planlagt nedrivning, hvilket har medført reaktioner blandt beboere, blandt andet i pressen. Afdeling Fjordvænget har gennemgået energirenovering og fremstår nu som energieffektivt hus. Der skal gennemføres renovering af afdeling Ullerupvænge, da afdelingen trænger til opdatering. Projektet har været forsinket, da afdelingen skulle vurderes i forhold til bevaringsværdighed. Vurderingen er gennemført, bygningerne blev ikke vurderet bevaringsværdige, og renoveringen kan derfor igangsættes. Fraflytningsprocenten er høj i afdelingerne Høje Tøpholm og Degnebakken, men lav i de resterende afdelinger. Det er dog svært at indhente valide data for Høje Tøpholm og Degnebakken på grund af nedrivning og frasalg af bygninger. 1

2 Samarbejdet med kommunen vurderes at være tilfredsstillende. Der er en effektiv kommunikation, og det er en fordel, at der er få indgange til kommunen. Der er udfordringer med håndtering af boligplacerede flygtninge i afdeling Høje Tøpholm. Drøftelserne flyttet til særskilt punkt. Ejendomsmesteren oplever et godt samarbejde med kommunen. Lejerbo Alle afdelinger er velfungerende med undtagelse af afdeling Maglehøj. Der er dog en positiv udvikling, og der er igangsat gode tiltag. Samarbejdet med kommunen på det boligsociale område fungerer godt, herunder indsatsteamsamarbejdet. Det er positivt med boligsociale medarbejdere, der har et tæt samarbejde med driften. Der er sket et fald i forekomsten af hærværk i afdelingen. Der er behov for ny boligsocial helhedsplan, når den nuværende udløber d. 31. maj Der er et godt samarbejde med kommunens medarbejdere på almenboligområdet. Der har indtil videre været 60 fraflytninger i 2015 ud af en boligportefølje på 680 boliger. I afdeling Maglehøj er nogle lejemål dog blevet brugt som hotellejemål i forbindelse med renovering af lejligheder, og situationen omkring fraflytninger har derfor været særlig i denne periode. Organisationsbestyrelsen efterlyste en opgørelse over, hvor stor en procentdel af lejemålene i Lejerbo, der er anvendt til kommunal anvisning i 2014 og Organisationsbestyrelsen udtrykte undren over, at afdeling Prøvestenen er vurderet bevaringsværdig. Den kommende energirenovering af afdelingen bliver markant dyrere som følge af denne vurdering. Borgmester Steen Hasselriis gjorde opmærksom på, at Kommuneplantillæg nr. 7, der omhandler forslag til bevaringsværdige bygninger, herunder Prøvestenen, er i høring, så Lejerbo har stadig mulighed for, at komme med bemærkninger hertil. Halsnæs Ny Boligselskab Domea har gennemgået en driftsoptimering, og administrationen er blevet samlet i centre, hvilket har vist sig effektivt. Beboerdemokratiet er blevet større, og også flere yngre beboere deltager. Der er observeret et fald i antallet af fraflytninger i familieafdelingerne. Selskabet er godt tilfreds med samarbejdet med Halsnæs Kommune og fremhævede fordelen i at have 1-2 kontaktpersoner i kommunen. 2

3 Boligsocial analyse Præsentation af resultaterne af den boligsociale analyse. Hovedpointer: Mange socialt udsatte i de almene boligområder i Halsnæs. Forskellige problematikker fra område til område. Gennemgående problematikker: Lavt indkomst- og uddannelsesniveau Mange på overførselsindkomst, herunder førtidspension (ikke folkepension) Mange med tilknytning til socialpsykiatri eller hjemmevejledning Mange med misbrug og i misbrugsbehandling Mange med gæld til kommunen Sociale problemer i Halsnæs Kommune Præsentation af Halsnæs Kommunes projekt omkring de 1 % tungeste borgere. Projektet skal designe nye tværfaglige og helhedsorienteret indsatser, som kan imødekomme kompleksiteten hos de mest udgiftstunge borgere: De nye helhedsorienterede indsatser skal medføre færre, men mere målrettede indsatser for den enkelte borger og mere enkle borgerforløb, hvorfor projektet vil medføre effektiviseringer. Projektet er startet i foråret med foranalyse. Præsentation af problematikker inden for fagområdet Social Service og Familier. Børneområdet: Problemer på børneområdet optræder ikke hyppigere end i andre kommuner, men udgifterne er højere. Der er særligt høje udgifter på anbringelsesområdet. Der er politisk besluttet en effektivisering af området med virkning fra 2016 med målsætninger omkring at løse udfordringerne tidligere i forløbet samt i højere grad at løse dem i nærområdet. Voksenområdet: Mange voksne borgere modtager ydelser, men det vurderes ikke at være mere udbredt, end det er tilfældet i mange andre kommuner. Præsentation af problematikker inden for fagområdet Borgerservice og Beskæftigelse Hovedproblematikkerne på området svarer overens med den boligsociale analyse. Samarbejde med det samarbejde med den boligsociale indsats har haft gode resultater, herunder: Tryghed gennem tværgående indsatser Fald i antal af udsættelser Relationsarbejde 3

4 Kompetenceudvikling Social kapital via frivillighed Mindsket ressourceforbrug gennem samarbejde De væsentligste udfordringer i fremtiden er: Mangler flere billigere boliger til unge Fortsat mange borgere langt væk fra arbejdsmarkedet Omsætning af frivilligt arbejde til ordinært arbejde Jobrettede effekter af brobygger-initiativer Boliger til flygtninge Præsentation af udfordringer og mulige løsninger og efterfølgende fælles drøftelse: Boligorganisationernes kommentarer: Arresø Boligselskab Der er erfaringen, at Halsnæs Kommune ikke anvender de 25 % boliger, der på nuværende tidspunkt tildeles kommunen til kommunal boliganvisning, idet kommunen tilbageviser en del af boligerne. Selskabet ser derfor ikke grund til at tilbyde yderligere boliger til den kommunale anvisning. Svaret fra kommunen var, at når boliger er blevet tilbagevist er grunden et huslejeniveau, som ingen anviste borgere kan klare. Halsnæs Ny Boligselskab Der er blandt beboerne en undren over, at de boliger, der tildeles kommunen til kommunal boliganvisning, i flere tilfælde står tomme i flere måneder, før nogen flytter ind. Den kommunale forvaltning forklarede, at denne procedure er nødvendig, idet der ankommer flygtninge hver måned, som skal tildeles en bolig ved ankomst. Halsnæs Ny Boligselskab foreslog, at personalet i afdelingerne kan medvirke til at løse praktisk udfordringer. Det er hensigtsmæssigt, da personalet ofte er dem, der møder flygtningene i dagligdagen og derfor kender til deres udfordringer, samtidig med at de ofte har mulighed for at hjælpe til at løse de praktiske problemer. Hundested Almennyttige Boligselskab Afdeling Høje Tøpholm oplever udfordringer med nogle flygtninge, som ikke taler dansk, og som ikke er bekendt med praktiske forhold som reglementer, ejendomskontorets åbningstider mv. Det er et problem ved akut opståede udfordringer som eksempelvis vandskade. Svaret var at boligorganisationen og kommunens integrationsteam frem over arbejder sammen om, at de anviste flygtninge ved, hvor de skal henvende sig ved akutte problematikker. Frivillige Det blev drøftet, hvorvidt nogle flygtninge med gode sprogkundskaber kan hjælpe andre flygtninge med at kommunikere med eksempelvis driftspersonalet og andre beboere. Der findes gode eksempler på, at nogle har hjulpet med eksempelvis oversættelse af reglementer. Det blev dog samtidig nævnt, at det er vigtigt at være opmærksom på, at det er krævende at være 4

5 frivillig, ikke mindst dér hvor man bor, idet der kan være en forventning om, at man træder til ofte og på mange tidspunkter af døgnet. Det er vigtigt at huske på, at mange flygtninge er udsatte, og det kan være hårdt at hjælpe sine landsmænd med deres udfordringer. Der er eksempler på, at flygtninge bliver meget påvirket af hinandens problemer, fordi de er genkendelige i forhold til egen situation. Et andet forslag var, at interesserede beboere kan udnævnes til flygtningeambassadører. De kan efter eventuel oplæring i dagligdagen være flygtningene behjælpelige i afdelingerne. Forslag om møder i afdelingerne Det blev nævnt, at der fra flere afdelinger er udfordringer i forhold til håndtering af flygtningenes udfordringer, efter de er blevet boligplaceret. Det blev foreslået, at der afholdes møder i afdelingerne, hvor afdelingsbestyrelserne og driftspersonalet sammen med relevante kommunale medarbejdere i fællesskab kan drøfte udfordringer og fælles håndtering af problematikker omkring boligplacering af flygtninge. Nye møder kan desuden eventuelt afholdes løbende i det omfang, der er behov for dialog. Monitoreringsværktøj Præsentation af kommunens værktøj til monitorering af de almene boligafdelinger på økonomiske, tekniske, sociale og geografiske indikatorer. Formålet med værktøjet er et samlet overblik over status og udvikling i hver afdeling samt i hver boligorganisation på tværs af indikatorer og tid. Værktøjet skal anvendes i forbindelse med de årlige styringsdialogmøder mellem kommunen og hver boligorganisation. Desuden benyttes værktøjet løbende i forbindelse med særlige udsving. Visionsproces Præsentation af processen omkring udviklingen af en ny vision for Halsnæs Kommune. Det er formålet, at den nye vision skal: Baseres på unikke styrker Skabe eksternt fokus Baseres på inddragelse og ejerskab Samle politisk opbakning Være fælles for alle og for området Skabe stolthed Være noget man kan identificere sig med Næste skridt i processen er Visionsforum, der afholdes 28. oktober