VELKOMST. Do not teach your children never to be angry; teach them how to be angry (Lymann Abbott)

Transkript

1

2 VELKOMST 2 Do not teach your children never to be angry; teach them how to be angry (Lymann Abbott)

3 PROGRAM FOR DAGEN Del 1 Præsentation Humørbarometeret Kontekstafklaring Del 2 Hvad er Diamantforløbet? Teorien bag Diamantforløbet Del 3 Om materialerne Del 4 Om selve forløbet Den individuelle samtale Logbogen Øvelseseksempler Evaluering af dagen & opsamling

4 PRÆSENTATION Navnerunde Hvad hedder jeg og hvor arbejder jeg? Forventninger Hvad håber jeg på at få ud af dagen? Hvordan kan jeg bidrage til at det lykkedes?

5 HUMØRBAROMETERET Humørbarometeret er et afkrydsningsskema der bruges gennem hele Diamantforløbet. Kursisterne vurderer ved hver session deres humør på en skala fra 1 10, hvor 1 er rigtig dårligt og 10 er helt fantastisk. Navn Individuel samtale

6 KONTEKSTAFKLARING Om projektet hvad kan Diamantforløbet? Jeres rolle hvilke forventninger har vi til jer? Vores rolle hvad kan I forvente af os? Undervisningsrummet Sikring af baseline

7 NICOLAI OG STARTEN PÅ DET HELE ET AFSÆT I UNGES EGNE PERSPEKTIVER OG FORSTÅELSER 7

8 HVORFOR HEDDER DET DIAMANTFORLØBET? Diamanten som: Et billede af samspillet mellem krop, tanke, handling og følelser, som er udgangspunktet for undervisningsforløbet (kognitiv inspiration) En kompleks og mangefacetteret model prismen! Som hårdt presset kul Hvis kul bliver presset tilstrækkelig hårdt og det vil sige virkelig hårdt kan der komme en diamant ud af det (PTG)

9 HVAD BESTÅR DIAMANTFORLØBET KONKRET AF? Produktet Manual Dropbox Materialekasse Processen Kontakt til forældre og dernæst de unge Ungegruppen hvem virker det for? (Køn, misbrug, diagnoser, kognitive vanskeligheder ) Alment, forebyggende undervisningsforløb Forløbets struktur: Individuel samtale + 8 gruppe moduler Samarbejde med andre professionelle/overlevering Mulighed for at køre forløbet individuelt

10 FORMÅLET MED DIAMANTFORLØBET At forstå vreden At håndtere vreden mere hensigtsmæssigt. At minimere de utilsigtede konsekvenser, når vreden ureflekteret omsættes i handlinger af aggressiv eller voldelig karakter. At arbejde med at dæmpe vredens funktion og indflydelse på en ungs liv, ved fx at undersøge, hvilke andre følelser, den erstatter, og hvilke gode grunde der kan være til det At styrke de unges oplevelse af at indgå meningsfuldt og relevant i et fællesskab

11 EFFEKT, EVIDENS OG EVALUERING Uddannelse og implementering i kommunal praksis Vi tilbyder uddannelser til professionelle i Diamantforløbet for unge. Uddannelserne koster 8000 kr. pr. person inkl. alle materialer, licenser mv. Vi tilbyder uddannelser for grupper af professionelle i alle landets kommuner/regioner Se mere på diamantforlobet.dk

12 WHEN LIFE GIVES YOU LEMONS MAKE LEMONADE: OVERSKUD, PERSONLIG UDVIKLING, RESSOURCESTÆRK, SUNDHED, SELVREALISERING, BALANCE, KOMPETENCE, AUTENCITET, HVILE I SIG SELV..

13 FACTS OF LIFE

14 Danske lærere vurderer, at 24,9% af eleverne i folkeskolen har individuelle vanskeligheder, problemer eller diagnoser. 30,8% af drengene i folkeskolen defineres som vanskelige eller problematiske (Nordahl et al., 2010) 23,9 % af de samlede udgifter til folkeskolen gik til specialundervisning 2008/2009 Specialundervisning øger ikke sandsynligheden for en ungdomsuddannelse. 31 % gennemfører ikke 9. klasses afgangsprøve og 81 % påbegynder ikke en ungdomsuddannelse. Siden 1993 er antallet af børn, der diagnosticeres med en adfærdsbaseret diagnose, herunder ADHD-diagnosen steget med 83 % Fra 2006 til 2007 steg antallet af ADHD-diagnosticerede børn med 12 %. I 2010 fik mere end danske børn behandling med Ritalin. Forbruget er steget med 600 % fra (for de årige) og med ca. 300 % for de yngre. Antallet af årige piger, der er i medicinsk behandling, på baggrund af en ADHD diagnose er steget med 7000% fra I 2008 var unge med udviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme spektrum diagnoser) den næststørste gruppe af unge under 20 år, der fik tilkendt førtidspension. Heraf var 80% mænd. Rockwoolfondens nylige rapport (Daley et. al 2014) konkluderer, at ubehandlet ADHD koster det danske samfund i omegnen af knap 3 milliarder kroner om året, og at en vigtig del af løsningen er at diagnosticere langt tidligere i livet.

15 PÅ VEJ MOD 75% SAMFUNDET

16 Konsekvenserne af et 75 % - samfund er store - både i et socioøkonomisk og et individuelt perspektiv. De individuelle konsekvenser rammer de 25 % - men også de 75 % og det får afgørende betydning for den tillid og tryghed, vi føler i det store fællesskab. Der er behov for en udvidet normalitet, der også inkluderer de uforståelige: De vrede og vilde, de voldsomme, de selvskadende, de mobbende, de usynlige, de bange og de andre. Der er behov for at udvide børn og unges forståelser og håndteringer af hinanden på tværs af forskellige livsbetingelser, forudsætninger, historier og udtryksformer

17 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER I DET ALMENE ER At skilsmisseraten er opadgående: I 2014 oplevede børn at deres forældre blev skilt, ifølge Børns Vilkår. 46% af skilte par oplever konflikter i samarbejdet i dag. 40% af dem tilkendegiver, at bruddet har fået konsekvenser for deres børns trivsel.

18 OG HERUDOVER Har børn i Danmark en mor eller far med en psykisk sygdom (Psykiatrifonden) Vokser børn op med en mor eller far, der har alkoholproblemer hertil kommer andre afhængighedsformer (Sundhedsstyrelsen) Ca børn lever med alvorligt syge forældre Ca børn lever med en alvorligt syg søskende Ca børn har mistet en forælder Og så er der alt det andet

19 DIAMANTENS TEORETISKE FUNDAMENT

20 DIAMANTENS FORM Narrativ inspiration: Diamantforløbet er udformet ud fra den overbevisning, at: De begreber og forståelser, vi bruger når vi beskriver andre mennesker og deres udfordringer, er afgørende for disse andres mennesker mulige forståelser af sig selv, deres problemer og deres omgivelser.

21 KONKRET BETYDER DET Almene frem for problematiserende og patologiske begreber Handlingsorienterede frem for personorienterede begreber; Mine handlinger som et problem (nogen gange) frem for mig som problem Konkrete beskrivelser af handlinger og situationer i en kontekst frem for generelle redegørelser Undervisningsforløb frem for behandlingsforløb Diamantforløbet som et forum for læring fremfor et fejlretningsforum

22 DEN KOGNITIVE DIAMANT Følelse Tanke Krop Handling

23 VERSION II Praktisk: Vores kursusdeltagere gav os den feed back at krop og handlingsaspekterne af Diamantforløbet var det, der umiddelbart gav mest mening. Teoretisk: Nyere forskning viser at kognitive vredeshåndteringsprogrammer ikke formår at involvere de aspekter af hjernen, hvor vreden udfolder sig, når vi ikke kan kontrollere den.

24 Hvad nytter det at lære at tænke nye tanker hvis adgangen til tankerne er blokeret, når man er vred?

25 DIAMANTENS TEORETISKE FUNDAMENT En biopsykosocial tilgang

26 BIOPSYKOSOCIAL TILGANG Grundlæggende hentet hos Bateson (2005). Vores brug er inspireret af Hertz (2011) tilvirkning: Konkret omsat ved at sammenkoble en række forskellige teoretiske perspektiver. Perspektiverne påvirker hinanden gensidigt og forudsætter ikke hinanden lineært (systemisk) Koblingerne kan alle understøttes af nyere psykologisk, sociologisk og neurologisk forskning.

27 CENTRALE BIOPSYKOSOCIALE POINTER Mennesket er en kompleks tilblivelse, et kontinuerligt samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale aspekter Menneskelig udvikling er en social proces Hjernen udvikler sig ved måden den bruges på i samspillet med andre mennesker Der sker en kontinuerlig gensidig afstemning med og ift. de forventninger, krav og responser, vi møder

28 Vi fødes alle med et stort - om end forskelligt potentiale Der er ikke uendelige, men altid uanede udviklingsmuligheder De uanede muligheder tilhører ikke individet, men afgøres af og i fællesskabets bevægelser

29 EN IMPLIKATION Der er overhængende fare for selvforstærkende processer: Den vrede/aggressive/udadreagerende unge forventes at håndtere situationer aggressivt (af andre) Sandsynligheden styrkes for at barnet honorerer forventningen De andres forventninger bliver bekræftet og dermed forstærket til næste gang >Pygmalion- eller Rosenthal effekten.

30 Et praktisk eksempel mtylzme

31 Relationel Historisk Kontekstuel

32 BIOPSYKOSOCIALT FUNDAMENT FOR DEN VREDE DIAMANT Følelse Tilknytning, Imago, traumeteori Tanke Traumeteori Krop social udviklingspsykologi Handling social udviklingspsykolgi

33 Diamantforløbet er et fællesskab, der arbejder med kursisternes uanede muligheder Udviklingen i forløbet er en social proces

34 FOKUS ØVELSE Kaste bolde

35 HVAD ER VREDE? Diamantens vredesforståelse

36 KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE Aggressive, udadreagerende, vrede, voldelige, syge i bøtten, udenfor rækkevidde, psykopater, småkriminelle mv. De findes alle vegne De er svære at forstå De er svære at håndtere De gør noget ved os Der er (for) få professionelle redskaber til at håndtere dem De diagnosticeres hyppigt De ekskluderes hyppigt

37 HVAD ER VREDE? I Diamantforløbet er udgangspunktet: At vreden er en naturlig del af det menneskelige følelsesmæssige repertoire. At vreden i sin dominerende form (den problematiske) er en strategi/handlemåde, som kursisten har tillært sig som et muligt svar på nogle af de livsbetingelser, der har præget hans liv. At den tjener som en form for selvbeskyttelse, der har været kursistens bedst mulige svar på hans livsbetingelser Vreden forstås som meningsfuld i begge henseender, men samtidig som mulig at dulme og erstatte (delvist) med mere hensigtsmæssige udtryksformer.

38 Vreden forstås således kommunikativt, som den unges bedste bud på et udtryk i en given relation og kontekst og på baggrund af den unges givne erfaringer (historie) Som en invitation der bør udforskes og tages imod på konstruktiv vis. Og som en potentielt traumatisk funderet handlemåde

39 TRAUMET Er et fundamentalt begreb i vores referenceramme Traumer kan kun opstå i relationen mellem et menneske og dets omgivelser, og kan aldrig forstås ud fra mennesket i sig selv Det bliver til en del af dette menneske, men er opstået ved menneskets relation til andre mennesker og omgivelserne.

40 VREDEN I HJERNEN

41 FØLELSESMÆSSIG HUKOMMELSE Vi ved fra bl.a. neuropsykologisk traumeforskning, at følelsesmæsig hukommelse og rationel hukommelse fungerer væsensforskelligt. Rationel hukommmelse er struktureret I tid og sted og som historier Følelsesmæssig hukommelse er ordnet efter følelsen en spand til hver følelse.

42 FØLELSESMÆSSIG HUKOMMELSE Når vi (gen)oplever følelsen, fx vrede, aktiveres hele spanden helt løsrevet fra tid og sted. Følelsesudtrykket kan blive meget voldsomt ift. hvad der udløser det Man kan få oplevelsen af den vrede ikke er til at nå; er uden for rækkevidde; ikke modtagelig i en almindelig samtale Man først kan tale sammen igen, når den vrede er dampet af

43 Det er den vrede vreden fra spanden - vi taler om, når vi taler om at vreden bliver uhensigtsmæssig i Diamantmodellen Den er sekundær, afledt af andre følelser Og ikke primær

44 KAMP FLUGT FRYS vrede frygt afmagt Slår Løber væk Sidder tavst

45 VREDEN VOKSEDE SIG STOR OG STÆRK, MENS JEG BLEV LILLE OG FORKERT Hvor fanden kommer denne enorme afmagt og altædende vrede fra? Jeg ved det godt, for jeg har set vrede og afmagt vokse sig store og stærke, mens jeg blev lille og forkert. Der er aldrig nogen, der har prøvet at se bag mine ord, bag mine voldelige handlinger. Havde de det, havde de set en lille pige, der var ked af det. En lille pige, der savnede et kys på panden. En lille pige, der savnede at blive lyttet til og troet på. Den lille pige blev stor, men savnet er det samme. Vreden er blevet fodret med svigt og skuffelse. Afmagten er blevet en indgroet og fundamental betingelse for mit liv. Men inderst inde sidder der stadig den lille pige og venter på den kærlige omfavnelse og de trøstende ord, som aldrig kom dengang for over 30 år siden. Siddende i en gryde, der er krydret med afmagt, vrede og en dyb smerte, koger jeg inde med mine frustrationer og mine uforløste drømme. Kilde (Ilona Gondersen, 45

46 FOKUS ØVELSE Tæl til ti

47 OM DE VREDE UNGE SIGES DET TIT, DE IKKE KAN Reflektere Mentalisere Være empatiske Udøve selvkontrol/impulskontrol Sidde stille Høre efter Honorere kravsituationer

48 TIL GENGÆLD ER DE GODE TIL AT Have en utrolig god kropsfornemmelse Forholde sig til noget konkret og oplevelsesorienteret Arbejde med handlinger Arbejde med svære emner, der ikke handler om dem selv (fælles tredje) Være modige Have lange antenner en god fornemmelse

49 OG SÅ ER DE ALLIGEVEL OGSÅ GODE TIL AT Mentalisere Regulere Bryde mønstre Få nye handlestrategier Fokusere Koncentrere sig givet de rette betingelser

50 DIAMANTFORLØBET GIVER BETINGELSER FOR AT FÅ GODE ERFARINGER MED SIG SELV

51 THE FEELINGS WE INSTILL IN THOSE WE EXCLUDE WITH OUR NON-INTEGRATING THINKING First of all I want to be loved If I can t be loved, I want to be respected If I can t be respected, I want to be recognized If I can t be recognized, I want to be accepted If I can t be accepted, I want to be noticed If I can t be noticed, I want to be feared If I can t be feared, I want to be hated 51

52 PUSTE ÆG Hvem er mest normal? Hvem er god til at mentalisere? Hvem har været en kendt sag hos SSP?

53 DEN KONKRETE DIAMANTFORLØB

54 FORSKELLIGE OMRÅDER I HJERNEN SKAL ADRESSERES PÅ FORSKELLIGE MÅDER Mentalisering Refleksion Følelses øvelser Regulering Sansebaseret & kropslig træning Leg 54

55 Diamantforløbet for unge Individuel samtale Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul 8 Afklaring af den unges historik og vrede Intro og billeder på vreden Intro til vreden vreden i kroppen Krop og adfærd Vredens tegn og tricks Tidslighed vredeshistorier Træning af sociale færdigheder Konsekvenser og netværk Opsamling, afrunding og fejring 55

56 MØD OLIVER! En vred ung mand

57 DEN INDIVIDUELLE SAMTALE Intro Generel info Familiehistorik Motivation for kurset 4 dele som afspejler det teoretiske udgangspunkt 1.Vredens væsen 2.Vredens effekt 3.Vredens kompetence 4.Vredens funktion Samtalefærdigheder & tavshedspligt

58 LOGBOG Visuel/grafisk Rationale Anvendelse ift. gruppen Tavshedspligten

59 FOKUS ØVELSE Tæl til 50 og fej din fiasko

60 VREDESBILLEDER

61 Input til interviewet: Hvornår er denne vrede til stede? Andre, der kender den samme type vrede? Ville du vælge samme billede til andre i din familie Er det nogle gange andre billeder, der passer til dig, når du bliver vred? Hvad er historien om denne vrede? Hvornår dukker vreden op? Hvem er du sammen med? Hvad sker der? Hvad får vreden dig til at gøre/sige? Hvordan føles den i kroppen? Hvad fungerer godt/mindre godt ved vreden?

62 Welcome to. PARADISE HOTEL En måde at arbejde med mentalisering En måde at arbejde med forståelser af sammenhænge og indflydelser En måde at øge forståelsen af fællesskabets betydning for individuelle handlinger

63 IK-TAK MODELLEN Modul 1,2,3 Modul 4,5,6,7,8 Irritatio n Indre udløsere (tanker, følelser) eller Ydre udløsere (Person(er ) eller en situation) Krop Hjertet banker, sveder, humørændr ing, muskler spændes, kroppen bliver anspændt Tanker Negative tanker: f.eks. Hvorfor holder han ikke kæft? Jeg pander ham én hvis han ikke holder op!! Adfærd Taler højere Går tæt på den anden stirrer etc Konfli kt Vrede Det slår klik Klappen går ned

64 OVERLAPPENDE OG IKKE GENSIDIGT UDELUKKENDE. Irritation Adfærd Konflikt Krop Tanker 64

65 AFSPÆNDING

66 BREV TIL NETVÆRKET

67 EVALUERING AF DAGEN

68 OPSAMLING