At inkludere ikke-inklusionselever. En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab

Transkript

1 At inkludere ikke-inklusionselever En tilgang til et inkluderende læringsfællesskab

2 Hvem er jeg? Stinne Yde-Lakmann Læreruddannet i 2007 Pædagogisk diplom færdig 2014 Farsø Efterskole siden 2007 Interesser: Ordblindhed som en social vanskelighed Kompenserende IT At se, hvordan eleverne blomstre, når de rette værktøjer findes. Normalitetsbegrebet

3 Vores forudsætninger som ordblindeefterskole Værdibåret skoleform Den måde vi tænker på Fælles mål >< Stå mål med 9. eller 10. klasses prøver i alle fag Vi laver ikke inklusion - hos os ville en normalelev være inklusionselev IT bruges i alle fag og til alle aktiviteter Eleverne er i gang med en ny begyndelse og i det ligger en ny energi og et mod til udvikling Fortællingen om efterskole og om ordblindeefterskole er stærk og påvirker i sig selv resultatet.

4 Ordblindhed

5 Vores ordblinde karakteriseres af... I klassisk forstand defineres dysleksi ved at have fokus på at den ordblindes vanskeligheder udelukkende ligger i problemer med at omsætte bogstaver til lyd og derved til ord. Vi professionelle ser ordblindheden som et problem mellem eleven og teksten. Jeg tror på, der er meget mere der ligger til grund...

6 En anden definition David McLoughlin (pædagogisk psykolog og organisationspsykolog samt leder af rådgivningsfirmaet Independent Dyslexia Consultants i London) mener at den almene opfattelse af dysleksi er en misforståelse. Han modsiger den traditionelle opfattelse af, at dysleksi handler om læse- og stavevanskeligheder med resultater inden for hjerneforskning og kognitiv psykologi, der påviser, at dysleksi udspringer af problemer med at bearbejde information! Alle, der har dysleksi, vil have udfordringer når de skal bearbejde information inden for forskellige områder:

7 Læsning ofte med hensyn til forståelse snarere end korrekthed Stavning især i kontekst Skrivning især med hensyn til at strukturere ideer Matematik specifikke aktiviteter, fx hovedregning og at notere eller indtaste tal Organisering og struktur privat og på arbejdet Tidsplanlægning undervurdering og overvurdering Social kommunikation ordrækkefølge og at finde de rigtige ord

8 Af dette affødes: Lav selvtillid Mangel på selvværd Nervøsitet og angst Dette vil påvirke den ordblinde på den måde, at disse følelser vil blive fremkaldt i forbindelse med læring. Og tit vil den ordblinde have sværere ved at glemme nederlagsfølelsen, at man ikke er lige så god til det der kræves som de andre, end de har problemer med deres egentlige vanskelighed, nemlig: at bearbejde information

9 Interessant sammenholdt med elevudtalelser... Majken: jeg kunne jo slet ikke følge med Magnus: jeg vidste det jo godt, jeg kunne jo godt mærke at jeg ikke så godt kunne følge med Torsten: jamen, jeg var jeg kunne godt se, at jeg ikke var så god som de andre men jeg var ikke rigtig klar over, hvad det var Line: jeg kan huske at jeg var meget bagefter, jeg kan huske alle de andre, de sad og læste, og jeg kunne bare slet ikke følge med og jeg syntes, det var rimeligt pinligt at skulle læse højt

10 Konklussion...Jeg tænker at denne bredere tilgang til vores unge ordblindes vanskelighed flytter fokus for vores undervisning og tvinger os til at tænke undervisningen alternativt, ud af kendte rammer og som et motiverende projekt, hvor vi arbejder med de unge ordblindes selvopfattelse, erkendelse af vanskelighed og accept af kompenserende værktøjer som en del af deres dagligdag.

11 Refleksionspause Skriv tre points ned, du tænker er brugbare i dine undervisningssammenhænge... Skriv tre ting ned, der virker udfordrende/provokerende/frustrerende...

12 Vend det hele lidt på hovedet Kan de ting, der virker som brugbare points, bruges til at løse nogle af udfordringerne/problemerne?

13 Inklusion eller bare en anden måde at undervise alle?

14 Inklusionsbegrebet Den offentlige forståelse: At tage hensyn til de der har særlige behov. At rumme dem der er svære at rumme. Det reelt inkluderende: At skabe fællesskaber hvor man reelt har mulighed for at indgå på lige fod med andre. Hvor barriererne er lavest muligt. Forestil jer en skole hvor kun elever i kørestol måtte løbe på ramperne Hvordan laver vi en skole, hvor det som udgangspunkt ikke er et problem at være ordblind?

15 Inkluderende tiltag for ordblinde Fuld anvendelse af IT i alle fag - som på de fleste arbejdspladser Digitalisering af alle læremidler - også dem læreren selv udvikler Undervisning til alle i forskellige måder at læse på; lydbøger, tekster på telefonen, oplæsning med CD-ord osv. Undervisning til alle i forskellige måder at skrive på; med blyant, med tastatur, diktering, brug af ordforslag med CD-ord og telefon, samt anvendelse af ordbøger, indbyggede synonymordbøger, Google translate mm.

16 It som åbent, kreativt værktøj Mange læringsplatforme er designet som spil eller sider med færdige opgaver og muligheder. De er lukkede og styrede. Eleverne skal gerne have generelle IT-kompetencer, derfor underviser jeg dem i at bruge IT til selv at skabe noget. Dvs. lyd-, billed- og filmredigering. Tekstbehandling og layout. Tegneprogrammer og animaitonsprogrammer. Sigtet er at det ikke er programmet der skal bestemme for meget, men elevens ideer. Det er det den ordblinde elev har brug for efter skolen - og mon ikke også de andre har det?

17 Hestekræfter L = A x F

18 Mindset Et growth mindset kan lære og aflæres. - Hjernen er en muskel, der skal trænes - Ros for proces og indsats - Rollemodeller er vigtige - Italesætte, at det er vigtigt at øve sig - egne erfaringer. - Hvad har du lært, mens du arbejdede? - Hvad kan du nu, som du ikke kunne før? - Vil du se godt ud, eller vil du blive bedre? - Hvilke fejl har du begået i dag, som du kan lære af? - Hvad gør du næste gang, du står i denne situation? Inspiration: Marianne Jørgensen, N. Kochs skole

19 Forskelle fra underviser i folkeskolen til nu... Først og fremmest ved at jeg nu er meget mere tydelig i min struktur og har flere skift i aktiviteter. Et kort oplæg skal helst efterfølges af en elevaktivitet osv. Tror jeg ville have været en bedre underviser i folkeskolen hvis jeg havde været tydeligere i min struktur der. Når jeg laver opgaver til de tekster og billeder vi arbejder med, laver jeg i bund og grund de samme opgaver og spørgsmål som jeg ville bruge i folkeskolen, men opretter dem som skriveskabeloner. Ved spørgsmålene/overskrifterne skriver jeg ofte nøgleord i en parentes. Skaber struktur, hjælper med begreber, stilladserer. -Igen ville det gavne i folkeskolen og måske især når de skal til at lære om hvordan man analyserer tekster

20 tre ting, som jeg tænker alle elever kunne have glæde af, som jeg i udpræget grad gør i min undervisning: 1. Stilladsering/ skabeloner 2. Det gode eksempel - så eleverne ved, hvad vi tænker, de skal lave. 3. Brug en masse visuelt - (Sterner og Lundberg siger i mat, at deres fonologiske ikke er ret stærkt, men deres visuelle tegnebræt er mere effektivt) derfor skal vi visualiserer meget (billeder til opgaver, brug væggene, egne formelsamlinger med egne billeder) - og i matematik give dem mulighed for at tegne deres løsninger.

21 7 gode råd Overordnet princip: Undgå fejl pga. dårligt fungerende arbejdshukommelse! 1.Erkend svaghed ved arbejdshukommelsen Ufuldstændig genkendelse Svært ved at følge instruktioner Svært ved at overskue hvor langt man er kommet Opgiver 2.Hold øje med tegn på svagheder Se efter tegn på ovenstående Stil spørgsmål: fortæl hvad hvilken opgave du skulle løse, hvad vil du skrive?, Fortæl mig hvordan 3.Vurdér belastning Vær opmærksom på lange sekvenser Om indholdet er ukendt og ikke meningsfuldt Kombinerede aktiviteter presser arbejdshukommelsen. Fx hovedregning!

22 4.Reducér belastningen når det er nødvendigt - Fx gentagelse af procedurer, spil, aktiviteter - Knytte handlinger til det verbale indhold - Gennemgå materialer forud for hukommelseskrævende aktiviteter - Forenkle den mentale bearbejdning - Omforme komplekse opgaver: Styk op i mindre delelementer, stikord,tegneserie. 5.Vær parat til at gentage information - Opmuntre eleverne til at spørge om gentagelser. 6.Opmuntre til brug af hjælpemidler - Eleverne skal tilskyndes og hjælpemidlerne tæt på. Det kan være konkrete materialer, IT-værktøjer, plakater med fx berettermodellen, opslagsværker mv. Endvidere kan benyttes auditive hjælpemidler (optagelse af lyd). Hukommelseskort?? 7.Udvikle brugen af strategier - Det er ofte sådan at dele af hukommelsen er svækket mens andre dele fungere bedre. Udnyt elevens forcer og udvikl strategier ud fra disse!

23 Hvordan ser virkeligheden ud lige nu?

24

25

26

27

28 IT rygsækken

29 BYOD

30 Det bevidste valg af LST

31 Hvad afgør valget af hardware og LST?

32 Digitale læremidler i undervisningen

33 Tilgængelighed -et must!

34 Refleksionspause Hvem vælger LST hos Jer? Bruger I LST til andre elever end de ordblinde? Kunne andre elever have gavn af LST? Hvem og hvordan?

35 Hvilke programmer som udgangspunkt Som udgangspunkt har alle eleverne på Farsø Efterskole en pc med flg. Programmer: Cd-ord, Microsoft Office, Wordmat, Geogebra, Adobe Reader og Chrome som Internetbrowser. Cd-ord er det eneste program, der er særligt for at kompensere deres vanskeligheder. De øvrige programmer er valgt ud, fordi de arbejder godt sammen med Cd-ord og understøtter de didaktiske overvejelser de forskellige faglærer har gjort sig i forhold til undervisningen af ordblinde.

36 Fra simple til særlige behov Særlige behov: - CD-ORD - Værktøj udviklet igennem 25 år - Mulighed for avancerede indstillinger - Mulighed for at tilpasse individuelt Simple behov: - IntoWords + konkurrerende produkter - Brugervenligt værktøj, intuitivt - Simple indstillingsmuligheder - Baseret på CD-ORDs motor - Den ordblindes vigtigste værktøj

37 CD-ORD 9 Vores første valg Hvorfor? - Skanread - Billedlæser - Individuelt tilpassede profiler - Ligger på PC en så altid tilgængelig uafhængig af netforbindelse Med CD-ORD kan den ordblinde elev klare sig selv meget langt hen af vejen i sin videre uddannelse.

38 Alternativer til CD-ORD Intowords og App-writer: Samme koncept mere eller mindre. Intowords er med i skoleaftalen, som den pakke vi køber CD-ORD i hedder. Begge programmer ligger som et tilføjelsesprogram i Chrome og vi logger ind med Uni-login. Intowords er bygget på CD-ORDs motor, men har knap så mange funktioner. App-writer kan lave statistik over fejltyper. Er mere integreret i den måde vi arbejder på med Google Drev, knap så tungt som CD-ORD. Men er afhængig af internetforbindelse.

39 Opstil plusser og minusser for hvert af de to programmer Hvornår CD-ORD og hvornår Intowords?

40 Diktering

41 Drev på telefonen I hvilke situationer anbefaler DU dine elever at bruge diktering direkte ind i en Google app?

42 Kommaforslag Skal der være komma? Tjek det og lær det i programmet Kommaforslag. Kommaforslag vejleder og træner dig i at sætte komma ved at give forslag til kommaer i din tekst og markere kommaer i din tekst, som du eventuelt har været for rundhåndet med. Programmet kan indgå i undervisningen som en del af læreprocessen omkring tegnsætning, hvor eleven træner korrekt kommatering gennem aktiv stillingtagen og refleksion. 2 ugers prøveperiode er muligt

43 Store tanker...

44 Et ekstra ben i undervisningen Hvis vi som lærer for de unge ordblinde ser grunden til at eleven ikke kan løse en opgave, er fordi eleven ikke tror nok på sig selv og sine evner på trods af, at den nødvendige viden og de nødvendige redskaber er lige ved hånden, ser vi eleven er i vanskeligheder, som der kan arbejdes på at finde en løsning på. Opgaven kommer til at have fokus på at skabe denne tro på egne evner, tro på at eleven kan påvirke situationen og en tryghed ved at bruge de værktøjer vi stiller til elevens rådighed, Værktøjer som alle i klassen i øvrigt har kendskab til og er fortrolige med.

45 Det bygger på et konstruktivistisk syn på læring, som lægger vægt på, at det er den lærende selv, der udvikler sin egen viden gennem en aktiv indsats for at indarbejde og lagre nyt stof. Se du gjorde det Vi ønsker at eleverne skal fjerne sig fra den tillærte hjælpeløshed og det kan de ved at vi har fokus på elevernes tro på at kunne magte situationen. Vejen til selvprogrammerende læring kan være en undervisning med synliggørelse af læringsprocesserne for eleverne, en italesættelse af de forskellige veje mod målet og klare strategier til komme derhen.

46 Tak for ordet!