Bologna processen som forståelsesramme for behov og barriere for udvikling af nye prøveformer

Transkript

1 Bologna processen som forståelsesramme for behov og barriere for udvikling af nye prøveformer En anden scene: evalueringsforskning En tredje scene: Læreruddannelse Work in progress Desk study Udviklingsarbejde Tre holderpunkter: evalueringsforskningen, kvalifikationsramme, outcome learning Tanja Miller ph.d. 1

2 Bolognaprocessen med fokus på! p Tanja Miller 2

3 Bolognaprocessens betydning for læreruddannelse DK (eksempel) Tanja Miller 3

4 Bologna processen 1999 I deklarationen udtrykker undervisningsministrene en fælles vilje til over en 10-årig periode at arbejde for følgende hovedmålsætninger i Bologna-deklarationen: 1. Udvikling af letlæselige og sammenlignelige uddannelser og uddannelsesbeviser, bl.a. gennem anvendelse af Diploma Supplement 2. Udvikling af en gradsstruktur der omfatter 2 niveauer (3+2) 3. Udvikling af et meritsystem baseret på ECTS, der fremmer studentermobiliteten 4. Fjernelse af mobilitetshindringer for såvel studerende som lærere 5. Samarbejde om udvikling af kvalitetssikring - ENQA 6. Styrkelse af den europæisk dimension i uddannelserne 7. Livslang uddannelse ( 2003) uddannelse som motor i udvikling af vidensamfund (effektivisering) 8. Inddragelse af institutioner og studerende i processen ( 2003) 9. Styrkelse af de europæiske højere uddannelsers tiltrækningskraft og konkurrenceevne ( 2003) uddannelse som parameter på det globale marked 10. Innovation og udvikling ( 2010)

5 1. holdepunkt EQAs ( Evaluation and Quality Assurance) betydning for omstrukturering rering af uddannelse i Europa ( Fabricating Quality in Education 2011 Jenny Ozga, Peter Dahler-Larsen, Christian Segerholm, ) Tre teoretiske ståsteder o Virkeligheden skabes gennem evalueringer og målinger EQA stor betydning for praksis o EQA kan være løst koblet til virkeligheden og leve et nærmest selvstændiggjort liv ikke særlig stor betydning for praksis o Virkeligheden kan ikke planlægges i lineære eller hierarkiske processer EQA uforudsigeligt og afhængigt af magtforhold i samfundet her arbejdes med konstitutive virkninger, paradokser, utilsigtet, usikkerhed og refleksivitet Tanja Miller 5

6 2. Holdepunkt Kvalifikationsnøgle 2007

7 Den danske kvalifikationsramme Færdigheder (udeladt viden) Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Hvilken type færdighed? Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne lede processer), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen.

8 Den danske kvalifikationsramme Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling.

9 3. holdepunkt. Hvad er outcome based learning and teaching? Udgave 1 Outcome based learning fører til nye didaktiske overvejelser Fokus på læringssyn og læringsteori Hvad betyder tydelige og absolutte læringsmål udtrykt i handleverber noget den studerende/eleven skal kunne eller gøre som en konsekvens af uddannelse for tilrettelæggelse og gennemførelse af vurdering af uddannelse

10 Hvad er Outcome based learning? Udgave 2 Udgave 2 Intended learning outcome bliver en del af accountability movement i USA ( 1995 ), hvor målinger af karaktergennemsnit, aftagertilfredshed, antal beskæftigede, antal gennemførte uddannelser bliver et udtryk for kvalitet og dermed om, hvorvidt de færdiguddannede har opnået det ønskede læringsudbytte. Accountability kan analyseres med afsæt i de tre positioner fra Fabricating Quality in Education

11 Fra holdepunkt 2: Et uddrag af beskrivelse af kompetencemål l for læreruddannelse DK (til høring) h - udeladt viden og færdighederf Kompetencer En professionsbachelor som folkeskolelærer har kompetence til at: udvikle sin faglige, didaktiske og pædagogiske praksis alene og i samarbejde med andre udvikle et digitalt læringsmiljø alene og i samarbejde med andre indgå selvstændigt i professionelle relationer til såvel børn som voksne, herunder at kunne identificere og løse konflikter identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen samarbejde med kolleger, forældre og med andre aktører og professioner om lærerfaglige temaer og problemstillinger indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsprojekter inden for det lærerfaglige område håndtere komplekse situationer og udfordringer i en social og kulturel mangfoldig folkeskole selvstændigt opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden inden for linjefagenes faglige, pædagogiske og didaktiske område medvirke til udvikling af skolens og lærerprofessionens alsidige og demokratiske virksomhed Tanja Miller 11

12 Læringsudbytte tanken hvilken betydning for prøveformer og eksamen? Kompetencerne er knyttet til både praksis og akademiske kvalifikationer At kunne skabe udvikling og innovation som kompetence er præciseret Akademisk konsensus de eksaminator/censor kriterier anvender per intuition, kulturelt indlejret, vaner doxa udfordres af outcome learning og kompetence begrebet Princip i forsøg: der afholdes kun få eksternt bedømte prøver og flere internt afsluttende prøver stærkere vurderingskultur m vurdering som læring, af læring og for læring. Inspireret af mesterlæretænkning. Alignment. Tanja Miller 12

13 Forsøg tre set ups i planlægningsfasen Bacheloreksamen/linjefagseksamen som nu, blot med også censor fra aftagerfeltet Bacheloreksamen/linjefagseksamen med dokumentation fra læreprocesser og undervisning af elever stadig inklusiv en censor fra aftagerfeltet Bacheloreksamen/linjefagseksamen afvikles i fx 5 prøvestationer, hvor der i nogle medvirker skuespillere eller studerende fra drama. Her kan undersøges relationskompetencer, kommunikative kompetencer, beslutningskompetencer, kompetence i selvevaluering, evaluering for læring (projekt EVALDI), skabe overblik i et kompleks situation mm Tanja Miller 13

14 Grundmodel x 3 sammenhænge nge mellem læringssyn, l didaktik og vurderingssyn behaviorisme, konstruktivisme og sociokulturel paradigmer ( Olga Dysthe)

15 Litteraturliste Christian Lundahl (2010): Nationelle prov ett redskab med tvetydiga syften in: Christian Lundahl og Maria Folke- Fichtelius (red.): Bedömning i och av skolar. Lund Norsk pedagogisk tidsskrift. 2/2007. Interview med Steinar Kvale Hanne Leth Andersen og Jens Tofteskov (2008): Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse. Samfundsfagslitteratur. Frederiksberg Jenny Ozga, Peter Dahler - Larsen, Christina Segerholm, Hannu Simola (2011): Fabricating Quality in Education. Data and governance in Europa. Routelegde Elsa Schmidt (2006): Bedømmelsens kompleksitet in: Dansk Universitetspædagogisk tidsskrift. Årgang 1 nr. 1 Kirsten Winding: En god læge skal kunne samle en LEGO bil. In: Ugeskrift for læger 2008; 170 (26): 2371 John Biggs and Catherine Tang ( 2007): Teaching for Quality Learning at University. Open University Press. New York. Tanja Miller (2011): Bologna processen og vurdering af læring. In: CEPRA- striben et evalueringsfagligt tidsskrift nr ( kommer i juni 2011) Tanja Miller(2004): Karaktergivning i praksis. Ph.d. afhandling SDU Tanja Miller (2008): Hun kæmpede godt og bravt.. men, om eksamen og objektivitet. In: Unge pædagoger nr med temaet Eksamen som læringssted Olga Dysthe(2010) Læringssyn og vurderingspraksis. In: Jørgen Frost (red.): Evaluering i dialogisk perspektiv. København. Officielle Websider om Bolognaproces og kvalifikationsramme Tanja Miller 15