Udbygning af A7 Bordesholm Hamborg

Transkript

1 Januar 2015 Udbygning af A7 Bordesholm Hamborg Dette notat er udarbejdet på baggrund af det udvidelsesarbejde på den tyske motorvej A7, der finder sted i Slesvig-Holsten og Hamborg fra 2014 og en række år frem. Notatet har til formål at beskrive, hvordan de tyske myndigheder griber anlægsprocessen an. Notatet kommer endvidere ind på den betydning, som vejarbejdet potentielt forventes at få for Danmark og her ikke mindst for landevejstransporten via Jyllands-korridoren samt for danske imog eksportvirksomheder, herunder for turismen i Vestdanmark. INDHOLD SIDE Baggrund 2 Udbygning af A7 fra Bordesholm til Elbtunnelen 3 Trafikal betydning 5 Tiltag i anlægsperioden 7 Betydning for Danmark 11 Betydning for godstransport og logistik 13 Opsamling 15 Notatet er udarbejdet i december 2014 af Lars Dagnæs, indehaver af fa. transeco2, Padborg, efter ønske fra ITD Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport. TransECO2 Østerløkke 27, 6330 Padborg tlf: mail: ld@transeco2.dk -

2 Baggrund Motorvejen fra grænsen ved Frøslev i Sønderjylland til Elbtunnelen i Hamborg er Danmarks vigtigste transportkorridor i forhold til international samhandel. Korridoren har også en vigtig betydning for udviklingen i dansk turismeerhverv. Motorvej A7 mellem motorvejssammenfletningen nord for Neumünster ved Bordesholm og Elbtunnelen er en af Tysklands mest befærdede motorvejsstrækninger. Der er i dag ca biler i døgnet på den 4 sporede strækning og mellem og biler i døgnet på de 6 sporede strækninger i det centrale Hamborg. Forventningen er, at trafikken på de mest trafikerede strækninger vil være vokset til ca biler i døgnet i Der er allerede i dag risiko for kødannelse på de mest belastede trafikafsnit. Den tyske forbundsregering har igangsat et udbygningsprojekt, hvor motorvejen skal udvides til 6 hhv. 8 spor. Anlægsprojektet er et nødvendigt tiltag i lyset af, at de trafikale problemer, der allerede er på strækningen, og i lyset af, at trafikken fortsat er i vækst. Projektet, der samlet kommer til at strække sig over 8 10 år må forventes at påvirke trafikken i korridoren betydeligt i anlægsperioden. Det vil potentielt kunne få betydning for Danmarks eksport både til Syd- og Centraleuropa og til de oversøiske markeder, der i høj grad betjenes af containerhavnene i Hamborg og Bremen samt via de store centraleuropæiske lufthavne. Formålet med dette notat er at give et overblik over det samlede anlægsprojekt og den potentielle betydning, projektet vil kunne få for Danmarks internationale samhandel og turismeindustri i de kommende år. Som det fremgår, er der fra tysk side opmærksomhed på de udfordringer, som anlægsprojektet vil indebære i de kommende år. Der er således beskrevet en lang række tiltag, der vil blive gennemført med sigte på at reducere generne fra anlægsprojektet. Det er vigtigt, at vi fra dansk side følger projektet med sigte på Dialog med de tyske myndigheder og de anlægsvirksomheder, der har ansvar for udbygningsprojektet Overveje, hvad der kan gøres fra danske virksomheder og myndigheder for at minimere betydningen for dansk international samhandel og turismeindustri Information til danske virksomheder og borgere om projektet og dets trafikale betydning. Målet er først og fremmest, at virksomheder og borgerne har mulighed for at tilrettelægge deres vare- og persontransport i de kommende år under hensyntagen til de trafikale forhold på strækningen i anlægsperioden. 2 P a g e

3 Udbygning af A7 fra Bordesholm til Elbtunnelen Den samlede udbygning af A7 nord for Elben vil de næste 8 10 år komme til at indeholde 2 projekter: Bordesholm - Hamborg Strækningen fra motorvejssammenfletningen ved Bordesholm til Hamborg bygrænse skal udvides fra 4 til 6 spor. Den samlede strækning er på 65,1 km det samlede projekt forventes at vare fra 2014 til Projektet vil blive gennemført i etaper. Der vil på den samlede strækning blive etableret et eller flere afsnit med anlægsarbejder. Hvert afsnit bliver på ca. 12 km mellem afsnittene vil der blive etableret Erholungsabschnitte på 5 km. De projektansvarlige har garanteret, at der i anlægsperioden vil være 2 spor til rådighed i begge retninger. Vejbanerne vil dog være smallere end de normale vejbaner. Første strækning med vejarbejde bliver den 6 km lange motorvejsstrækning fra Bordesholm til Neumünster, der påbegyndes i slutningen af 2014/starten af I figur 1 er vist, hvorledes det samlede anlægsarbejde er planlagt i projektets første fase, dvs På hele den samlede 65 km lange strækning vil hastighedsgrænsen blive 60 (eller 80) km/t 1 i afsnit med anlægsaktiviteter og 80 km/t på de øvrige delstrækninger. Når der også vil være hastighedsbegrænsning på de strækninger, hvor der ikke er anlægsaktiviteter, skyldes det hensynet til en samlet flydende trafik. Figur 1. Det planlagte anlægsarbejde i den første etape, Rød/gul: afsnit med anlægsarbejde (rød) og forlagt trafik (gul). Grå: afsnit, hvor der ikke er anlægsarbejde. 1 Kilde: Informationsmøde den 11. november 2014 hos Wireg i Flensborg 3 P a g e

4 Hamborg bygrænse - Elbtunnelen På den 6-sporede motorvejstrækning, som går gennem det centrale Hamborg frem til Elbtunnelen er der planlagt et projekt, hvor motorvejen skal udvides til 8 spor. Samtidigt hermed skal i alt ca. 2,5 km af motorvejen overdækkes, og der etableres støjafskærmning på strækninger, der ikke er overdækket. Det samlede projekt omfatter i alt 11,7 km og forventes af strække sig fra sommeren 2014 til Projektet vil blive gennemført i tre etaper. Første etape bliver udbygning og delvis overdækning af motorvejsstrækningen ved Schnelsen i den nordlige del af Hamborg. Dette projekt forventes af tage 4 år. Som led i projektet med at udvide motorvejen fra 6 til 8 spor skal den 600 meter lange motorvejsbro over jernbanestrækningerne i den nordlige del af Hamborg, Langerfelder Brücke, rives ned og erstattes af en ny 8 sporet motorvejsbro. Dette delprojekt er igangsat. De projektansvarlige har stillet i udsigt, at der så vidt som muligt vil være 6 spor til rådighed i anlægsperioden. Motorvejsbroen ved Rendsburg (Rader Hochbrücke) Hertil kommer, at motorvejsbroen over Kielerkanalen grundet fejl i konstruktionen kun har en restlevetid på 12 år, dvs. det må forventes, at den inden 2026 skal være etableret en ny motorvejsforbindelse over kanalen. Frem til den nye forbindelse står færdig, vil der være restriktioner for lastbiltrafikken over broen. Forbundsregeringen har meldt ud, at der vil blive afsat midler til en ny motorvejsbro over Kielerkanalen, og har derfor bedt delstatsregeringen i Slesvig-Holsten om at igangsætte det forberedende planlægsarbejde. Fra delstatsregeringen er der ønske om, at den kommende forbindelse etableres som en kombineret tunnelforbindelse for vej og bane. Det skal ses i lyset af, at den nuværende jernbanebro over kanalen, Rendsborg Højbro, der var færdig i 1913, betyder ekstra tidsforbrug (nedsat strækningshastighed og omvejskørsel) og nedsat kapacitet på strækningen. Forbundsregeringen har (foreløbigt) afvist at gennemføre projektet som en kombineret vej- og baneforbindelse med baggrund i, at der netop er afsluttet en modernisering af højbroen, som betyder, at levetiden nu er forlænget med 50 år. Dette betyder dog ingenlunde, at baneforbindelsen dermed er fremtidssikret. 4 P a g e

5 Trafikal betydning Dem samlede motorvejsstrækning fra Bordesholm til Elbtunnelen er en af de mest trafikerede motorvejstrækninger i Tyskland. På den tosporede strækning fra Bordesholm til Hamborg er der i dag mellem og biler i døgnet på strækningerne. På den tresporede motorvejsstrækning gennem Hamborg er der og biler i døgnet. Det betyder, at der allerede i dag er stor risiko for kødannelse på strækningen også uden anlægsarbejder. Se figur 2, der viser strækninger i Slesvig-Holsten med risiko for kødannelse i 2014 før igangsættelse af anlægsprojektet. Figur 2. Kort med oversigt over de vejstrækninger i Slesvig-Holsten med risiko for kødannelse Rød: kørisiko. Gul: kørisiko, når en vejbane spærres. Grøn: ingen kørisiko. De tyske myndigheder vurderer, at kapaciteten af vejstrækningerne vil blive reduceret med ca. 20 % i anlægsarbejdsperioden. Der er således ikke tvivl om, at det forestående vejarbejde vil øge trafikpresset på strækningen, og sandsynligheden for kødannelser vil stige. Myndighederne forventer, at tidsforbruget ved transport gennem den samlede strækning vil blive forøget med ca. 15 % i gns. i anlægsperioden. Dette dækker over et større tidsforbrug i tæt trafik og et relativt mindre merforbrug i nat- og aftentimerne. Det meget store trafikpres på den samlede strækning, der skal udbygges, er et vigtigt argument for, at anlægsarbejdet nu igangsættes. Den tyske trafikorganisation, ADAC, hilser således sammen med industri- og handelskamrene projektet velkommen. På den anden side erkender de også, at 5 P a g e

6 afvikling af de for samfundet vigtige transporter af både gods og personer kan blive en alvorlig udfordring i anlægsperioden. Som det fremgår af figur 3 er trafikken ikke jævnt fordelt gennem døgnet, og der er også forskel mellem den nord- og den sydgående trafik. I retning mod syd, er der mest trafik om morgenen. Spidsbelastningen er mellem kl. 7 og 10. I retning mod nord der mest trafik om eftermiddagen fra til Figur 3. Vejtrafikken på den centrale strækning af A7 fordelt på timer i døgner og retning (retning nord: sort, retning syd: rød). De blå pile samt de gule felter illustrerer målsætningen om at flytte trafik til andre veje, alternativt at trafikken forskydes tidsmæssigt. Enhed: biler pr time Kilde: Informationsmøde den 11. november 2014 hos Wireg i Flensborg 6 P a g e

7 Tiltag i anlægsperioden Fra myndighederne og de virksomheder, der er ansvarlige for projektet, er der opstillet en 5 punkts plan, som omfatter en række tiltag, der vil blive gennemført for at sikre en så smidig trafikafvikling som muligt i anlægsperioden. 1. Bedst mulig og mest effektiv trafikafvikling på de delstrækninger, hvor anlægsarbejdet foregår 2. Trafikledelse i korridoren såvel lokalt på enkelte delafsnit som på tværs af korridoren 3. Omlægning af trafikken til andre korridorer, til andre transportmidler og i forhold til de tidspunkter, hvor infrastrukturen benyttes mest 4. En løbende og opdateret trafikinformation samt information om fremdriften i projektet i øvrigt 5. Tilknytning af en såkaldt trafikkoordinator i anlægsperioden, således at det sikres, at de to projekter i de to tyske delstater Slesvig-Holsten og Hamborg koordineres bedst muligt af hensyn til fremkommeligheden. 7 P a g e

8 Ad 1. Bedst mulig og mest effektive trafikafvikling på delstrækninger med anlægsarbejder 2 Først og fremmest vil der blive arbejdet for, at fuldspærringer af A7 i anlægsperioden undgås. Det erkendes dog også, at det ikke vil være muligt helt at undgå at skulle lukke motorvejen på delstækninger i korte perioder Der vil videre blive arbejdet for, at der så vidt muligt vil være 4 / 6 spor til rådighed for trafikken i anlægsperioden De enkelte spor vil være smallere end normalt, der vil dog også blive arbejdet for, at sporene bliver bredere end de, der normalt etableres i anlægsprojekter. De yderste spor til lastbiler vil blive 3,25 meter bredt mod normalt 3,00 meter, og de spor, hvor der alene må køre personbiler, vil blive 2,85 meter bredt mod normalt 2,5 meter (se nedenstående figur 4). Argumentet herfor er bl.a. at uheld, hvor to modkørende biler strejfer hinanden, skal minimeres for at sikre en så høj oppetid for motorvejen som muligt Til- og frakørselsramperne vil blive gjort længere end normalt ved anlægsarbejder Der vil blive etableret lommer til nødstop for hver meter på strækningen i Slesvig- Holsten Der vil blive etableret en særlig trafikledelse med sigte på at minimere konsekvenserne ved uheld. Det omfatter bl.a. en særlig service til at fjerne de havarerede køretøjer hurtigst muligt. Figur 4. Kørebanen vil blive bredere i forhold til normen på strækninger med anlægsarbejder. Den samlede kørebane vil blive i alt 1,20 meter bredere. I figuren er vist fordelingen af de ekstra 1,20 meter. 2 På informationsmøde den 11. november 2014 fortalte en repræsentant fra den etablerede trafikkoordinator, at planlægningen af de mange tiltag bl.a. var foretaget med baggrund i erfaringer fra udbygningen af A1 motorvejen mellem Hamborg og Bremen for nogle år siden. 8 P a g e

9 Ad 2. Trafikledelse i korridoren såvel lokalt på enkelt afsnit som på tværs af korridoren Via en massiv trafikinformation vil man forsøge at lede så megen vejtrafik som muligt ad alternative ruter. For trafik, som kører på tværs af hele korridoren, vil det særligt være ruten øst om Hamborg via A1, A21 og B205. Der er dog også en erkendelse af, at der begrænset ekstra kapacitet på denne rute. Ad 3. Omlægning af trafikken til andre transportmidler og tidsmæssigt Der vil blive arbejdet bredt for at flytte trafikken på de mest trafikerede tidspunkter. Det gælder såvel overflytning til andre transportmidler som initiativer med sigte på at forlægge trafikken tidsmæssigt. Tiltag vil bl.a. være: Den kollektive trafik i regionen vil blive udbygget i anlægsperioden Trafikkoordinatoren (se punkt 5) er i dialog med organisationer, virksomheder og interessenter i regionen med sigte på at vurdere mulighederne for at forlægge trafik til ydertimerne. Eksempler på sådanne tiltag er: o Omlægning af containertrafikken til og fra Hamborg Havn o Vurdering af mulighederne for at tilrettelægge større arrangementer, som f.eks. fodboldkampe på de store stadions, så muligheden for at benytte kollektiv trafik forbedres, og evt. at tidspunktet for kampene forskydes, så trafikken afvikles uden for myldretiderne. Målet er, at tage toppen af trafikbelastningen (se figur 3 tidligere i notatet) og på den måde nedbringe risikoen for kødannelse i myldretiderne Ad 4. En omfattende og opdateret trafikinformation og information om fremdrift i projektet i øvrigt Der vil blive etableret en omfattende trafikinformation. Det gælder f.eks. internetsiden: der allerede er i drift (figur 5). Der vil blive lavet et bredt informationsarbejde med status for anlægsprojekterne. Det vil bl.a. ske på følgende internet adresser: Andre tiltag vil bl.a. være: Dynamiske trafiktavler på vejnettet Daglig info til pendlere Information om ekstra rejsetid ved de enkelte anlægsprojekter Udsendelse af nyhedsbreve, brochurer, flyers og pressemeddelelser Informationsarrangementer Direkte information til berørte beboere Udvikling af en særlig app til mobilenheder ( A7 Nord app ) 9 P a g e

10 Figur 5. På er det muligt at følge trafikken på det overordnede vejnet i Slesvig-Holsten. Grøn: trafikken flyder, gul: langsom trafik og rød: kø. Eksemplet er fra den 8. oktober 2014 kl Ad 5. Tilknytning af en trafikkoordinator til A7 korridoren i anlægsperioden Fra april 2014 har der været tilknyttet en særligt trafikkoordinator til A7 korridoren i anlægsperioden. Opgaverne er bl.a.: at koordinere planerne for de enkelte delprojekter med interessenter og organisationer i regionen at initiere tiltag, der kan bidrage til at minimere generne fra anlægsprojektet for trafikafviklingen at forestå et bredt informationsarbejde. Mere information kan findes på dette link: 10 P a g e

11 Betydning for Danmark Motorvej A7/E45 er Danmarks vigtigste internationale transportkorridor, og trafikken i korridoren er i vækst. I 2012 kørte der ca. 18 mio. biler over grænsen mellem Sønderjylland og Slesvig. Siden 2001 er trafikken vokset med ca. 21 %, den største stigning har været på motorvejen ved Frøslev, hvor trafikken er steget med 36 %. Figur 5. Trafikken i retning mod Danmark fordelt på grænseovergange 2001 til Figur viser den totale trafik (person- og varebiler og lastbiler) i retning mod Danmark fra 2001 til Antal køretøjer pr. døgn pr. retning Kruså Padborg Frøslev Sæd Øvrige overgange Kilde: Region Syddanmark, Vejdirektoratet og ITD Korridorens betydning for dansk im- og eksport illustreres af, at knap 60 % af alle lastbiler til og fra Danmark kører over grænsen i Sønderjylland. I 2013 kørte der her ca lastbiler pr. døgn over grænsen i Sønderjylland. Til sammenligning var antallet over Femern Bælt ca lastbiler i døgnet, og antallet over Øresund ca lastbiler i døgnet. Frøslev grænse har også en vigtig betydning for dansk turismeindustri. Næsten 90 % af alle udenlandske gæsters overnatning i feriehuse skete i 2013 i Vestdanmark. Tyskland er Danmarks vigtigste marked (se figur 6). Trafikken over grænsen i Sønderjylland er størst i ferieperioden. Det gælder særligt motorvejsstrækningen ved Frøslev. I juli 2012 kørte næsten person- og varebiler pr. døgn over grænsen ved Frøslev. Godt 55 % af bilerne kom enten fra Hamborg, regioner i Tyskland syd for Hamborg eller andre europæiske lande (de øvrige biler var enten dansk indregistreret, ca. 35% eller indregistreret i kreisene tættest på grænsen til Danmark, ca. 8%). 11 P a g e

12 Figur 6. Udenlandske gæsters overnatninger i Danmark 2013 fordelt på overnatningsform og Vestdanmark/hele Danmark. Mio. overnatninger Kilde. Danmarks Statistik Det er således set fra Danmark vigtigt, at der gøres så meget som muligt for at mindste generne fra anlægsarbejdet for trafikken, og at der gennemføres et informationsarbejde om, hvad trafikanterne kan gøre for at komme forbi strækningen med så lille forsinkelse som mulig. Det er imidlertid lige så vigtigt, at der informeres om, at der samlet arbejdes for at lette konsekvenserne for trafikanterne så meget som muligt. Risikoen kan jo være, at turisterne i anlægsperioden vil vælge andre feriemål end Danmark, og at industri- og handelsvirksomheder vil vælge markeder og kunder, hvor de kan reducere deres afhængighed af A7 korridoren. 12 P a g e

13 Betydning for godstransport og logistik Der kan samlet peges på, at den forestående udbygning af A7 vil indebære en betydelig udfordring i forhold til dansk im- og eksport af varer. Nedenfor udfordringerne illustreret i 4 business cases. Case 1. Eksport af friske/ferske kødprodukter Casen omfatter eksport af friske/ferske kødprodukter til det tyske marked. Produkterne produceres med henblik på salg i de tyske dagligvarebutikker. Forretningsgangen er i dag, at de friske produkter læsses fra produktionssteder i Nordjylland og Sjælland sidst på eftermiddagen. Varerne ankommer til Padborg mellem kl. 20 og 21, hvor de omlæsses og kombineres til lastbiler, der distribuerer varerne i Tyskland. Varer til området f.eks. Oldenburg, der ligger vest for Bremen og ca. 320 km fra Padborg, skal leveres kl præcist. Dvs. det samlede tidsvindue, fra varerne er ankommet i Padborg og til de skal være leveret i Oldenborg, er 9 timer. Inden for dette tidsrum skal bilerne losses, varerne skal samlæsses til nye biler, og bilen skal køre 320 km. Der er således begrænset plads til forsinkelser på vejen mellem Padborg og Oldenborg også i lyset af, at chaufføren maksimalt på køre 4 ½ time, før han skal holde pause. Det nuværende setup skal sikre, at dagsfriske varer, der er produceret i Danmark dag 1 kan distribueres til og sælges i butikkerne i det nordlige Tyskland dag 2. Hvis vejarbejdet på A7 betyder forsinkelser på blot mellem 1 og 2 timer, kan det potentielt være en trussel for afsætning af disse produkter på det nordtyske marked. Case 2. Transport af containere mellem Hamborg Havn og Vestdanmark Hamborg og Bremerhaven Havn er de vigtigste drejeskiver for den globale transport af varer til og fra Danmark. Ca. 75 % af containerne til og fra Vestdanmark ind- og udskibes over havnene i regionen. Ca. 25 % af containertrafikken, svarende til ca. 300 biler pr. dag, kører over grænsen i Sønderjylland og videre ad A7 til Hamborg og Bremerhaven Havn. Megen af denne trafik foregår i dagtimerne primært af hensyn til åbningstiderne på havnen. Denne trafik kan ikke forlægges til andre korridorer, mens bane i visse tilfælde kan være et alternativ. Der er imidlertid begrænset udbud. For containertrafikken må det vurderes, at anlægsprojektet på A7 vil betyde længere transporttider og dermed øgede omkostninger. Case 3. Import af fødevarer fra Frankrig Casen omfatter en rute med import af fødevarer fra Frankrig, som læsses tirsdag morgen på en bil mod Danmark fra en hub i det nordlige Frankrig. I Padborg skal bilen natten til onsdag senest kl. 2:00 nå 4 7 distributionsbiler, som kører varerne videre til supermarkeder og kæder i Danmark, mens visse varer går videre til Sverige. Distributionsbilerne skal have afleveret varerne allersenest kl. 10:00 onsdag formiddag, for en dels vedkommende også tidligere. 13 P a g e

14 Den samlede strækning, der tilbagelægges mellem et hub i Nordfrankrig og Padborg er ca km. Det betyder, at der er meget få timer at give væk af inden for køre- og hviletiden. Den samlede rute er meget tidskritisk, dvs. der må ikke opstå mange forsinkelser, hvis varerne skal nå distributionsbilerne i Danmark. En mindre forsinkelse omkring Hamborg kan betyde, at køretiden er brugt op, og lastbilen må vente her til næste dag, eller at der sættes en ekstra chauffør på bilen. Case 4. Eksport af fersk fisk fra Danmark og Norge til Sydtyskland/Schweiz Fiskene ankommer fra fiskehavne mellem kl. 18:00 og 22:00 til Padborg. Her omlæsses til sydgående lastbiler. Bilen til Freiburg skal være fremme næste dags morgen kl , hvor dele af lasten læsses af, inden bilen fortsætter til Schweiz (Zürich), hvor den skal være senest ved middagstid. Den samlede køretur er på ca km. Turen gennemføres med 2 chauffører på bilen, som kun har tid til at overholde de lovbefalede pauser og hvil. En forsinkelse omkring Hamborg på 2 3 timer kan betyde, at fisken ikke når frem i tide til terminalerne ved Freiburg og i Schweiz, hvor den skal omlæsses til mindre distributionsbiler. Det kan betyde, at fisken bliver et døgn forsinket i forhold til butikkerne. Forsinkelsen kan betyde dårligere pris for fisken fra Danmark - eller at køberne på det sydeuropæiske marked vælger at købe fisk fra leverandører i Holland/Frankrig i stedet for danske grossister/fiskere. 14 P a g e

15 Opsamling De tre af de fire cases vedrører fødevarer, som udgør en væsentlig del af både Danmarks im- og eksport. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at også mange andre produkter end fødevarer i dag transporteres med samme kritiske leadtime, som i de tre cases. Mange forsyningskæder er i dag optimeret, så produkterne lagres i få centrale distributionscentre, der kan dække betydelige dele af det europæiske marked inden for 24 hhv. 36 timer fra bestilling til levering. Som det er fremgået af de indledende afsnit, hvor anlægsprojektet er beskrevet, er det forventningen, at der til trods for de mange forholdsregler fra myndigheder og anlægsvirksomheder må forventes øgede fremkommelighedsproblemer i perioden. Myndighederne forventer en gns. øget transporttid i korridoren på 15 %, og for en række af transporterne vil det være nødvendigt at anvende andre ruter og dermed længere tid og flere km end i dag. Casene illustrerer også, at anlægsprojektet potentielt vil betyde øgede transportudgifter: Længere transporttider vil betyde øgede lønomkostninger og i visse sammenhænge, at transportmateriel ikke kan udnyttes optimalt Forsinkelser i tidskritiske transporter kan nødvendiggøre, at der sættes ekstra chauffører på bilerne I perioder kan den optimale løsning være, at der vælges en alternativ rute rundt om Hamborg (f.eks. via A1, A21 og B205). Det kan betyde længere transport og længere køretid. Det kan blive nødvendigt, at bilerne samler gods op/leverer gods til færre hubs på turen for på den måde at sikre den nødvendige fleksibilitet i forhold til evt. forsinkelser på turen fra Elben til Bordesholm. Konsekvensen vil blive mindre gods på bilen og dermed dårligere kapacitetsudnyttelse. I eftersommeren 2013 blev motorvejsbroen over Kielerkanalen lukket for al lastbiltrafik med meget kort varsel, medens broen blev midlertidigt repareret. Broen blev delvist åbnet for lastbiltrafik igen sidst på året Erfaringerne fra perioden, hvor broen var helt lukket for lastbiltrafik, viser fra en konkret virksomheds oplevelser, at der opstod meromkostninger pr lastbiltransport på strækningen mellem den dansk-tyske grænse og Hamborg. Det er derfor vigtigt, at transportvirksomheder sammen med deres kunder vurderer, hvor der er særlige kritiske forhold omkring transportopgaverne, og hvad der kan gøres for at sikre, at de aftalte leveringstider vil blive overholdt. Det må endvidere anbefales, at anlægsprojektet følges tæt særligt med henblik på at vurdere betydningen for dansk im- og eksport samt for turismen i Vestdanmark. Som det fremgår, er der etableret en trafikkoordinator. Dennes opgave er bl.a. at koordinere de konkrete delprojekter med aktørerne. Der bør arbejdes politisk for, at der herigennem sikres indflydelse på projektets gennemførelse i de kommende år, og at der etableres et konstruktivt samarbejde om information om projektet over for danske virksomheder og interessenter i øvrigt. 15 P a g e