Ekstern Evaluering af Efterskoleforeningens Europæiske Projekter

Transkript

1 Ekstern Evaluering af Efterskoleforeningens Europæiske Projekter Udarbejdet af Kathrine Speirs August

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og Indhold Side 3 2. Formål og Succeskriterier Side 3 3. Empirisk Grundlag Side 4 4. Aktiviteter Side EU på efterskolerne under det danske EU formandskab (2012) Side Tre studieture til Bruxelles ( ) Side Seks konferencer for efterskoleelever ( ) Side EU Road trip med unge politikere ( ) Side Hjemmeside om internationalt samarbejde ( ) Side Seminar om europæisk/globalt perspektiv (2013) Side Gæstelærere fra Europa på efterskolerne ( ) Side Et kursus for efterskolelærere og ledere i Europa (2013 ) Side Vores Europa: Elena og Peter Side Kursus: Verden ind i Efterskolen Side Konklusion og anbefalinger Side Bilag Side Telefonisk Spørgeguide 2

3 1. Baggrund og Indhold Efterskoleforeningen har siden august 2009, i samarbejde med efterskolerne, udført arrangementer for henholdsvis efterskoleledere, lærere og elever om europæiske og internationale emner. I foråret 2011 udgav Efterskoleforeningen en ekstern evaluering af daværende europæiske og internationale aktiviteter, som var yderst positiv. Efterskoleforeningen søgte efterfølgende støtte fra Europa- Nævnet Pulje B for 2012 til På baggrund af ansøgningen til Europa-Nævnet ( ) og Efterskoleforeningens europæiske og internationale aktiviteter 1, har den aktuelle evaluering til formål at vurdere ansøgningsperiodens aktiviter og generelle forløb, med henblik på at forbedre og målrette arbejdet med oplysning og debat om Europa. Evalueringen ser på hvilken effekt de forskellige aktiviteter har haft i forhold til at styrke det europæiske og internationale arbejde på efterskolerne, og på baggrund af dette komme med anbefalinger til mulige forbedringer. Aktiviterne indebærer følgende: 1. EU på efterskolerne under det danske EU formandskab (2012) 2. To studieture til Bruxelles ( ) 3. Tre konferencer for efterskoleelever ( ) 4. EU Road trip med unge politikere ( ) 5. Hjemmeside om internationalt samarbejde ( ) 6. Seminar om europæisk/globalt perspektiv (2013) 7. Gæstelærere fra Europa på efterskolerne ( ) 8. Et kursus for efterskolelærere og ledere i Europa (2013 ) Derudover inddrager evalueringen også følgende aktiviter, som indgår som ekstra europæiske og internationale projekter, og som ikke var med i ansøgningen til Europa-Nævnet: 9. Vores Europa: Elena og Peter 10. Kursus: Verden ind i Efterskolen Formål og succeskriterier De overordnede formål og succeskriterier for projektet er, at de involverede, elever, lærere og ledelse får øget viden om den fælles europæiske historie og samfundsforhold, samt fremme det europæiske samarbejde og aktive europæiske medborgerskab. I forlængelse af Efterskoleformens hovedsigte om 1 Der er primært fokus på Europa, men da nogle af aktiviterne også inddrager emner som går ud over Europas grænser, vælger jeg at beskrive projekterne som internationale for at favne bredt. 3

4 livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, ønsker Efterskoleforeningen at aktiviterne er med til at styrke fremmedsprog, styrke læreres og elevers interkulturelle kompetencer, etablere internationale læringsmiljøer, skabe oplysning og debat om Europa, større brug af IT som internationaliseringsredskab og til slut, styrke viden om Danmark som en del af EU. Evalueringen fokuserer på de enkelte aktiviteters praktiske organisering, aktiviteternes forløb og udbytte, styrker og svagheder, samt Efterskoleforeningens internationale nyhedsbrev og hjemmeside. På baggrund at disse formål og en analyse af de indsamlede evalueringer, vil jeg komme med mine vurderinger, til hvordan Efterskoleforeningen i fremtiden kan styrke deres europæiske og internationale projekter. 3. Empirisk Grundlag Den eksterne undersøgelse af de internationale og europæiske aktiviteter er udarbejdet fra april til august Evalueringensmetoden har bestået af online-spørgeskemaer ( med spørgsmål vedrørende 7 forskellige aktiviteter (inklusiv nyhedsbrev og hjemmeside). Derudover har jeg foretaget 27 telefoninterviews med ansatte på forskellige efterskoler. Elevernes udbytte indgik som en del af lærernes og ledernes vurdering, blandt andet fordi evalueringen går tilbage til Telefoninterviewene fulgte en kvalitativ model, hvor jeg som udgangspunkt brugte spørgeguiden (se bilag), men hvor der var mulighed for at samtalen kunne tage en drejning. Spørgeskemaerne online (72 i alt) bestod af mange af de samme spørgsmål fra spørgeguiden med plads til korte og lange svar, dog uden samme feksibilitet som ved telefoninterviewene. Nogle af spørgsmålene består af i hvor høj grad typen, mens andre spørgsmål var åbne, og gav plads til refeksion og uddybende svar. Jeg fandt begge evalueringsmetoder relevante, da en del af aktiviterne foregik for nogle år tilbage, og de deltagende derfor havde tid til at refektere over deres svar ved onlineskemaerne, mens telefoninterviewsene gav plads til uddybende forklaringer. Begge modeller komplementerede derfor hinanden. På baggrund af online- spørgeskemaerne og telefoninterviews vil jeg i det følgende opsummere, og give eksempler på deltagernes oplevelser og udbytte af de ti forskellige aktiviter, vurdere om de levede op til de førnævnte formål og komme med mine anbefalinger. 4

5 4. Aktiviteter 4.1. EU på efterskolerne under det danske EU formandskab (2012) EU kurset i 2012 havde til formål, at skabe debat om EU under det danske EU formandskab, og styrke danske samfundsfagslæreres EU undervisning. Samfundsfagslærerne fra de deltagende efterskoler blev på kurset i København også forberedt på, at kunne udføre EU konferencer (jf. 4.3) ude på skolerne. EU kurset bliver omtalt af deltagerne som spændende, yderst relevant og med gode oplægsholdere. Kurset bliver beskrevet som godt organiseret og største delen af de deltagende ønsker at deltage i lignende kurser igen. Min evaluering foregik to år efter kursets afholdelse og det var svært for fere af deltagende at huske deltajerne omkring dagen. Det må derfor være et tegn på success, at fertallet af deltagerne beskrev i detaljer, hvad de syntes var relevant. En forstander sagde sågar hvilken oplægsholder han syntes var toppen af poppen. Flere af de deltagende var glade for fornyet materiale, som de har brugt videre i deres undervisning. Derudover var der en del, som efterfølgende deltog i studieturene til Bruxelles, og tre efterskoler som deltog i EU konferencerne. Nuanceret tilgang Et par af deltagerne gav udtryk for, at kurset vægtede EU tilhængere højere end EU modstandere, og at det havde været givende med fere inputs fra EU modstandere. En deltager sagde: Det bliver meget EU positivt, som er rigtig fnt, men sådan som vores virkelighed forholder sig skal vi også forholde os til nej siden. Jeg fnder det yderst væsentligt, at alle holdninger til EU er repræsenteret, da det er med til at bidrage til diskussionen om EU, som foregår i andre dele af samfundet. For at opgradere samfundsfagsundervisningen, er det vigtigt, at lærere er i stand til at give elever et refekteret, nuanceret og kritisk syn i henhold til at skabe oplysning og debat om Europa. En nuanceret tilgang i undervisningen er netop med til at skabe debat om Europa, og en øget viden om de forskellige samfundsforhold, som kurset bidrog til, men nej-siden skal også vægtes. Det er efter min vurdering, vigtigt at overveje aktiviteternes indhold og tilgang da det er væsentligt at sikre, at et kursus favner bredt, og at fere niveauer af demokratiet bliver præsenteret To studieture til Bruxelles ( ) Formålet med studieturerne til Bruxelles var, at give lærere og ledere en bred viden om EU s institutioner, det daglige arbejde i Bruxelles, samt skabe sammenhæng mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark. Og det må siges at det lykkedes i høj grad. Deltagerne roser 5

6 turen til skyerne og nævner alle Jakob Clausager Jensen i denne sammenhæng. Den velorganiserede tur med et pakket program bliver beskrevet som relevant og super vellykket. Største delen af de deltagende havde hørt om turen fra et tidligere kursus, nyhedsbrevet eller kollegaer. Et nærværende Europa De feste af de adspurgte er enige om, at studieturen har været med til at højne deres faglige niveau og autencitet i undervisningen, da særligt samfundfagslærere nu har mulighed for at gøre undervisningen om EU mere nærværende og livlig. Til spørgsmålet om hvorvidt eleverne på de forskellige efterskoler har fået udbytte af lærernes studietur, svarer største delen af deltagerne ja, og mener at deres undervisning er blevet mere kvalifceret. En deltager siger: De fysiske rammer (Bruxelles) og se det hele frst hand gjorde det nemmere for mig at beskrive hele EU apparatet senere. (sic) Mange har fået idéer til, hvordan man kan konkretisere EU i undervisningen, og fere nævner i den forbindelse blandt andet Jakob Clausager Jensens foredrag som inspirationskilde. Flere deltagere fortæller, at turen også har været med til at nuancere deres undervisning, blandt andet gennem mødet med EU modstandere og deres konkrete arbejde i EU. En deltager fortæller at: Jeg kan mærke, at min faglighed som lærer er blevet større på grund af de fere vinkler, jeg har fået på emnet... Det er jeg sikker på, at eleverne kan mærke. Derudover er der bred enighed om at turen var med til at styrke deltagernes forståelse af medborgerskab, Danmarks rolle i Europa og EUs demokratiske process. Alle deltagere beskriver programmet som vellykket og oplysende. Dog nævner fem deltagere, at det eneste de godt kunne have undværet var foredraget om den økonomiske del af EU. Det bliver beskrevet som tørt og kedeligt. Derudover var der to som nævnte, at turen til Europa Skolen var mindre relevant, og at man med fordel kunne opleve noget andet næste gang. Jeg mener, at det er vigtigt at overveje oplægenes indhold og relevans inden en sådan studietur, men jeg vurdere også, at det er ligeså væsentligt at sikre, at en studietur favner bredt og at fere lag i demokratiet og bureaukratiet bliver præsenteret. Det sociale netværk For de deltagere som overvejer at inddrage den internationale dimension som en større del af deres efterskoles profl, var kurset inspirerende og informativt. De fk ydermere mulighed for at netværke med andre efterskoler hvis profl i høj grad er international, og derved få fremtidige kontakter. At efterskolerne på tværs får mulighed og tid til at videns- og erfaringsdele er værdifuldt, og jeg vil 6

7 derfor anbefale Efterskoleforeningen, at fortsætte med at lægge vægt på det sociale aspekt af studieturerne, så som pauser ind i mellem foredragene, middage etc., hvor der er mulighed for at dele tanker og bekymringer med hinanden, eller fordøje den nye viden. En eventuel opfølgning kort tid efter hjemkomsten, på hvordan lærere har brugt besøget i deres videre arbejde, kunne være brugbart. Det kunne foregå i et virtuelt forum. 4.3 Tre konferencer for efterskoleelever ( ) I forbindelse med studieturerne til Bruxelles og EU-Road trip blev tre konferencer afholdt på Christiansborg for efterskoleelever og for forskellige danske uddannelsesinstitutioner. Formålet var at skabe diskussionsdage, hvor der både var fokus på foredrag med diverse indbudte gæster, samt workshops med rollespil og dilemmaspil. Konferencerne bliver af de deltagende beskrevet som en stor success og betydningsfuldt for elever at opleve europæisk og dansk politik på egen krop. Det betyder meget, at eleverne får muligheden for at bidrage aktivt, for at opleve at have medindfydelse og forståelse for de demokratiske processer. Den kreative og dramatiske tilgang bidrog til indlevelse og erfaring med dansk politik, som var givende for mange elever. Jeg fnder denne aktivitet yderst relevant for elevers direkte oplevelse med dansk politik og demokrati, og vil advokere for, at Efterskoleforeningen fortsætter med at give efterskoleelever muligheden for at deltage i lignende kreative arrangementer. Derudover kunne det være nyttigt at der produceres et evalueringsskema, som lærere kan uddele til deres elever kort tid efter konferencerne. På den måde kan Efterskoleforeningen indsamle relevant feedback fra eleverne direkte. Faglig differentiering De efterskoleledere, som jeg interviewede i forbindelse med denne aktivitet, gav udtryk for, at konferencerne var relevante og spændende, men også at det var et højt fagligt niveau og svært for nogle elever. For nogle elever var det klart en positiv udfordring, at interagere og diskutere med blandt andet gymnasieelever, mens det for andre fagligt var for stor en mundfuld. Det er min erfaring, at undervisningsdifferentiering er en udfordring, og skal forberedes og tænkes ind i alle aktiviter. Det er derfor vigtigt, at lærerne benytter det tilsendte baggrundsmateriale til at klæde eleverne grundigt på inden de deltager i konferencerne. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at hovedparten at de deltagende efterskoler har en europæisk/international profl, og Efterskoleforeningen kunne i fremtiden lægge vægt på, at få de mindre europæisk/international fokuserede efterskoler med, da EU og demokrati vedrører os alle og er relevant for samfundsfagene. 7

8 4.4. EU Road trip med unge politikere ( ) I samarbejde med Europabevægelsen arrangerede Efterskoleforening en række roadtrips til forskellige efterskoler i 2012 og 2013, med henblik på at skabe dialog mellem en gruppe danske politikere, studerende og efterskoleelever. Arrangementerne havde til formål, at sætte fokus på EU samarbejde og udfordringer. Eleverne fk mulighed for at deltage aktivt i debatterne, og fere lærere lægger vægt på, hvor vigtig det er i forbindelse med demokratisk dannelse. Langt størstedelen af efterskoleledere og lærere som bliver spurgt til hvordan de forstår medborgerskab, nævner demokratisk dannelse. Der var en general tilbagemelding om, at EU besøgende var med til denne udvikling. Tilbagemeldingerne fra arrangementerne var positive og beskrives som spændende og motiverende. Lærerne fortalte at de feste elever var motiverede og engagerede fordi: at der var så klare politiske skillelinier, så eleverne kunne se forskelle og politiske holdninger, som en viceforstander fortalte. Engagement må siges at være nøgleordet i denne forbindelse, og det er min generelle vurdering, at i arrangementer som dette og førnævnte konferencer, at den direkte inddragelse af eleverne bidrager til en vigtig selvforståelse af at være aktive medborgere i Danmark og i Europa. Arrangementet er derfor direkte med til, at opfylde de overordnede formål om at udvikle europæisk medborgerskab, og at skabe oplysning og debat om Europa Hjemmeside om internationalt samarbejde ( ) Hovedformålet ved Efterskoleforeningens hjemmeside og nyhedsbrev om den internationale dimension er, at synliggøre mulighederne for internationalt samarbejde, samt hjælpe efterskolerne med arbejdet om oplysning og debat om Europa. Langt de feste melder om et stort udbytte af det internationale nyhedsbrev, mens tilbagemeldinger om hjemmesiden og temasiderne er blandet. Hjemmesiden og temasiderne om den internationale dimension bliver brugt knap så meget i efterskolernes arbejde. Til spørgsmålet, som jeg stillede til hver aktivitet, om hvor deltagerne havde hørt om den nævnte aktivitet, var tilbagemeldingerne ofte nyhedsbrevet og Jakob Clausager Jensen. Det tyder på, at løbende nyhedsopdateringer og synliggørelsen af det internationale arbejde er en success. Dog er der stadig brug for større synliggørelse af hjemmesiden, og en tydeliggørelse af hvad temasiderne kan bruges til i efterskolearbejdet. Nyhedsbrevet Langt de feste, som jeg talte med og som besvarede online-spørgeskemaer, bruger nyhedsbrevet, til at holde sig opdateret, oplyst og informeret om blandt andet kurser og seminarier. Derudover er der 8

9 mange som fnder inspiration og nye muligheder til deres arbejde. Nyhedsbrevet bliver beskrevet som kort og overskueligt, hvilket er med til at fere læser det ofte eller sender det videre til kollegaer, som kunne fnde inholdet interessant. Derudover bliver det beskrevet som meget håndgribeligt, ligetil og med gode muligheder for at tilegne ny viden og erfaringer. Få skimmer blot nyhedsbrevet, og det bliver ofte begrundet med manglende tid i hverdagen. Flere nævner igen Jakob Clausager Jensen som drivkraften bag nyhedsbrevet. Hjemmeside/Temasider Temasiderne om den internationale dimension ligger på hjemmesiden under fanen pædagogiske temaer. Det er umiddelbart ikke åbenlyst, at det er her, temasiderne er til at fnde, og det kræver derfor lidt ekstra tid og aktiv insats, før man fnder det ønskede. Det er efter min mening, muligvis dette der gør forskellen på hvor meget efterskolerne bruger temasiderne i forhold til nyhedsbrevet. Hjemmesiden er dog linket på nyhedsbrevet og burde på den måde tiltrække interesserede. Forklaringen fra de, som ikke bruger temasiderne, er ret enkel; at der er en overfod af informationer i hverdagen, og at mange føler de drukner i forskellige tilbud. Tid og overskud er ofte en faktor, når det drejer sig om det virtuelle medie. De som benytter sig af temasiderne, bruger dem i langt de feste tilfælde som inspiration og forberedelse til kurser, møder eller andre arrangementer. Min vurdering er, at temasiderne bliver brugt til mere specifkke afklarende og forberende dele af efterskolearbejdet. Det er derfor vigtigt, at fortsætte med at henvise til hjemmesiden, da temasiderne tilføjer en ekstra dimension og yderligere hjælpemidler. De skoler som ikke proflerer sig på at være europæiske eller internationale, men som beskæftiger sig med den internationale dimension i en mindre grad, har muligheden for at få kilder til refeksion og konkrete forslag til hvordan medborgerskab, udlandsrejser, volontører og interkulturelle kompetence inkorporeres i undervisningen. Det er positivt, at hjemmesiden bugner af relevante informationer og derved favner bredt. Jeg kan kun opfordre til, at dette fortsætter, og at der i nyhedsbrevet, på kurser, seminarier etc. bliver opfordret til at bruge hjemmesiden, og at der forklares hvordan temasiderne kan bruges i efterskolearbejdet Seminar om europæisk/globalt perspektiv (2012) Seminaret Efterskolen ud i verden verden ind i efterskolen på Eisbjerghus Efterskole havde et stort fremmøde, og bliver af langt de feste omtalt som et inspirerende og velorganiseret seminar. Seminaret havde til formål, at sætte fokus på efterskolernes udlandsrejser for at støtte efterskolernes fokus på at kvalifcere og diskutere formålet med at rejser. Seminaret var tænkt som en 9

10 erfaringsudveksling med forskellige workshops for lærere og ledere. Det må siges at være vellykket med mange positive tilbagemeldinger. Efterskolerne på tværs En deltagende lærer oplevede, at diskussionen foregik på forskellige niveauer efterskolerne imellem. Hun skriver at: Vi også er nogle efterskole med fælles værdigrundlag der mødes og holder kurser sammen. Det giver mening for os, fordi vi rejser ud med nogenlunde samme formål og har opbygget vores forløb ret ens. Derfor er det inspirerende at dele erfaringer med hinanden. Når alle efterskoler mødes, kan det være vanskeligt både at dele erfaringer med nogen der tager på dykkerrejser, nogen der tager på sprogrejse og nogen der laver en ulandsrejse... (sic). Der er fere grunde til, at jeg frembringer dette eksemple. For det første illustrerer det væsentlige i, at efterskoler med lignende profler mødes og deler oplevelser og erfaringer. For det andet illustrerer eksemplet også, hvor vigtigt det er, at mødes på tværs af efterskoleprofler. Efter min vurdering, er det utrolig vigtigt, at diskutere formålet med rejser både for europæiske/internationale efterskoler, og for efterskoler som prioriterer dette i mindre grad. Jeg oplevede, at for eksempel skiture blev inddraget som en international eller kulturel aktivitet. Det kan diskuteres om en skitur er kulturelt dannende, og jeg mener derfor, at det er vigtigt, at skoler på tværs af profler mødes og diskutere forståelsen og brugen af den internationale dimension. Jeg vil derfor anbefale Efterskoleforening at fortsætte med at hjælpe efterskolerne til at refektere og diskutere dette med hinanden. Lignende kurser med oplæg om interkulturalitet, internationalisering og kritiske spørgsmål til rejser, som for eksempel det ved Ulla Ambrosius Madsen, kan med fordel forsætte. Derudover er det positivt, at det bliver opfordret på hjemmesiden. Samarbejdet efterskolerne imellem bliver anset som værende væsentligt for fælles erfarings- og vidensudveksling. Der er fere som har fået et netværks udbytte og en større viden om, hvordan andre skoler griber rejser og samarbejde an på kurset. Det beskriver en lærer fra en efterskole med en international/europæisk profl: Jeg fk helt sikkert noget ud af det. Nye kontakter til andre skoler, om hvordan de griber det an. Men også i forhold til hvordan vi står i forhold til dem og vores holdning til rejser og forståelse af hvordan man ser et kulturelt samarbejde på tværs af andre kulturer Gæstelærere fra Europa på efterskolerne ( ) Som en del af det overordnede formål om at fremme det europæiske samarbejde har fere efterskole haft udenlandske studerende/volontører boende i perioder mellem 8 uger til 12 måneder. Flere af 10

11 de deltagende lærere og ledere beskriver, at de valgte at invitere volontørerne, fordi de havde en forventning om, at det ville udvide deres elevers horisont, fremme sprogundervisningen og at det gav dem en mulighed for at styrke deres interkulturelle kompetencer. Tydelige forventninger og guidelines Tilbagemeldingen på dette projekt har været blandet. En lærer skriver: Det er meget personafhængigt hvordan forløbet bliver, og det er hele humlen ved denne aktivitet. Erfaringerne med volontørerne har været afhængig af volontørernes motivation og personlighed, og dette går igen hos de feste deltagere. De blandede oplevelser har forskellige begrundelser, men jeg mener at der hvor samarbejdet gik galt, kan have været på grund af uklare forventninger og slap kommunikation. Nogle af udfordringerne bestod af en utilfredshed med volontørernes indsats i det faglige liv og nogle volontører blev beskrevet som passive og hjælpeløse. Det tyder på, at der har været behov fra begge sider om klare guidelines til, hvad den unge skulle lave, og tydeligere kommunikation om efterskolernes dagligdag, rutiner og traditioner. Det kan derfor anbefales, at disse tydelige forventinger, kulturelle betingelser og guidelines forhandles og opretholdes inden, under og efter besøget. Gæstelærerens rolle og opgaver skal være tydelige på forhånd, så han/hun ikke bliver i tvivl om, hvad der forventes. Det skal også være tydeligt hvem i organisationen (AIESEC, ICYE) der skal kontaktes, hvis der opstår problemer. Kammeratlig tiltag En lærer skriver ydermere, at volontørerne er for unge, og at det var problematisk i forhold til at deltage på lige fod med en uddannet lærer. Han skriver at: De siger selv at de føler sig fanget midt imellem voksen og elev. Denne udfordring kan muligvis håndteres ved at skabe et buddy (kammerat) system, hvor en eller to elever er tilknyttet volontøren, udover kontaktlæreren eller forstanderen. En kammerat skal sørge for, at hjælpe den besøgende i forskellige henseende, men primært handler det om, at skabe et venskabeligt forhold, hvor volontøren har tillid og kan betro sig til kammaraten. Værterne kan med fordel være med til, at skabe en forståelse for efterskolekulturen, regler og normer for at mindske kulturchokket som kan være en overvældende oplevelse for den besøgende. Det er også en god udfordring for efterskoleelever, at øve sig i at være gode værter, som hjælper med at beskrive deres egen hverdag og kultur. Hvis volontøren er for gammel til at have en tæt efterskolekammerat, er det vigtigt at kontaktlæreren/forstanderen fremgår imødekommende og åben, så volontøren føler sig velkommen og tilpas i det fremmede miljø. Sproglig interaktion og den interkulturelle kompetence 11

12 Langt største delen af de deltagende lægger vægt på den positive del, som var den sproglige interaktion. Eleverne fk mulighed for, at tale og bruge fremmedsprog sammen med volontørerne, og styrkede deres sprog kompetencer både i formelle og uformelle sammenhæng. Det har derfor vist sig, at volontørerne var yderst relevante i forhold til sprogudvikling, og det lever op til de overordnede formål. En del af deltagerene skriver også, at de sociale og kulturelle aspekter var relevante og fungerede godt: De kan bidrage med nye ideer og se vores skoleform med andre øjne. En del af den interkulturelle kompetence handler om, at forstå andre, så man bedre kan forstå sig selv, og set i lyset af dette, har volontørerne bidraget til denne udvikling. En afdelingsleder skriver: Hjalp til at forbedre den internationale dimension på skolen og gav eleverne mulighed for at opleve Europa i huset. Den direkte kontakt til mennesker fra andre kulturer bidrager til, at verdenen kommer ind på efterskolerne og skaber nærværende og internationale læringsmiljøer. Ydermere har Efterskoleforeningen søgt og fået fre internationale antropologistuderende til et samarbejde med fre efterskoler, og jeg vil i afsnit 6. forklare hvorfor det nye tiltag kan tilføje et positivt resultat i forhold til udfordringerne ved gæstelæreraktiviteten Et kursus for efterskolelærere og ledere i Europa (2013) I 2013 var en gruppe efterskolelærere og ledere på kursus i Riga til Hands on International Cooperation. Formålet med kurset var at kvalifcere det internationale arbejde og den internationale dimension i undervisningen. Derudover var det en mulighed for at fnde samarbejdspartnere fra hele Europa hovedsageligt Baltikum. De feste deltagere hørte om kurset via nyhedsbrevet eller en kollega. Alle respondenter beskriver kurset som enten positivt, stor success, godt tilrettelagt og relevant. Derudover bliver der lagt vægt på, at kurset har været med til at styrke forståelsen af medborgerskab og interkulturelle kompetencer. Nye initiativer Langt de feste har startet på nye initiativer eller fået nye idéer efter turen til Riga. Nogle vil deltage i Erasmus projekt, nogle har fået Nordplus partnerskab og har været på Euroscola i Strasbourg, mens mange har meldt sig til andre af Efterskoleforeningens europæiske/internationale aktiviteter. En deltager skriver, at kurset var lidt for informativt, mens en anden skriver: Der blevet involveret kompetente foredragsholdere, vi blev præsenteret for mange forskellige programmer, vi har fået mulighed at møde potentielle samarbejdspartnere, vi blev simpelthen godt og grundigt udrustet til at tage hjem og gå i gang... (sic). 12

13 Selvom meget information kan virke overvældende, fnder jeg dog ingen grund til at mindske udbudet af information. De skoler som blot var i en opstarts og planlægningsfase med hensyn til internationale/europæiske projekter skrev, at selvom de ikke direkte fk nye samarbejdspartnere var mulighederne absolut til stede, de var bare ikke selv klar. Blandt tilbagemeldingerne vedrørerende denne aktivitet var der sammenhæng mellem deltagernes kriterier for deltagelse og udbyttet af kurset. Størstedelen syntes kurset var relevant i forhold til deres skoles profl, og fere nævner, at de fk fere konkrete bud og ideer til, hvordan de kunne implementere den internationale dimension i undervisningen. Samarbejdet efterskolerne imellem lader til at være frugtbart, og jeg kan kun anbefale at Efterskoleforeningen fortsætter med at arrangere lignende kurser, hvor lærere og ledere får mulighed for at fordybe sig og tilegne ny viden. Den kritiske, spørgende tilgang og konkrete hands on foredrag skaber et godt grundlag for refeksion og videre arbejde med den internationale dimension Vores Europa: Elena Askløft og Peter Laugesen Vores Europa projektet har fungeret som både foredrag, virtuelle/interaktivt foredrag, heldagsarrangement og undervisningsforløb, og projektet har bidraget til en forøgelse af IT som internationaliseringsredskab i overenstemmelse med formålet. Projektet har handlet om to danskere, Elena Askløft og Peter Laugesen, der har indsamlet viden om den europæiske ungdomsgeneration, gennem rejser i 24 europæiske lande og interviewet 500 unge europæere, samt boet lokalt i 100 forskellige hjem. Elena og Peter har taget elever med på deres rejser, hvor de fortæller om unge europæeres udfordringer, glæder, eksistentielle angst, politiske og personlige historier. Denne aktivitet har været med til at styrke viden om Europa og om Danmark som en del af Europa, gennem Elena og Peters lyd, video og foto fortællinger samt gennem Skype sessions med andre europæere. Tilbagemeldingerne har været overvejende positive. Deltagerne giver udtryk for, at projektet har givet indblik og inspiration for både elever og lærere. Elena og Peter har været dygtige formidlere, og der er et bredt ønske om at fortsætte med lignende tiltag. Udover nogle praktiske forstyrrelser med teknisk udstyr (i de interaktive foredrag) og dårlig Skype kvalitet, roser deltagerne foredragene for værende en genial måde at få Europa ind på banen i undervisningen og ind under huden på den europæiske folkesjæl. Derudover har aktiviteten udbudt forskellige foredragsmodeller tilpasset til efterskolerne, og jeg fnder den differentierede tilgang yderst positiv. Skoler, som varierer i hvor høj grad de 13

14 prioriterer den internationale dimension, har kunnet vælge et kortere eller længere foredrag (fra halvanden times foredrag til heldagsarrangement). Fleksibiliteten og differentieringen er en måde at imødekommende efterskolernes forskellige profler. Yderligere refleksioner Foredragene bliver også beskrevet som en inspiration for eleverne om europæiske dannelsesrejser, og jeg vurderer derfor, at aktiviteten har været med til at bidrage til yderligere diskussion og refeksion hos elever og lærere. Jeg kan opfodre til, i forlængelse med Peter og Elena foredragene, at elever og lærere diskuterer, hvorfor rejser kan være dannende, og hvordan det foregår i praksis. Lærere og elever kan eventuelt, inden foredragene, forberede spørgsmål om dette til Elena og Peter, så elever, som går med ønsket om at rejse ud en dag, får et heldheds indtryk af, hvordan det er at rejse rundt i Europa. Ydermere kan deltagende efterskoler på tværs benytte sig af Skype sessions, facebook osv., for at dele erfaringer og oplevelser om mødet med Europa og verdenen. Jeg mener, at danske efterskolelever kan få meget ud af at refektere og evaluere sammen, om hvordan mødet med andre kulturer kan være. Disse forslag kunne muligvis blive inddraget i fremtidige undervisningsforløb og udvekslingsplaner Kursus: Verden ind i Efterskolen ( ) Kurserne Verden ind i Efterskolen i 2013 og 2014 stillede det relevante spørgsmål: Hvordan kvalifceres verdensborgerskab og den internationale dimension i skolens undervisning samt dagligdag? De to kurser havde til formål, at kvalifcere lærerernes arbejde med at skabe verdensborgere, tilegnelsen af interkulturelle kompetencer samt skabe internationale læringsmiljøer. Størstedelen af deltagerne var tilfredse med kurset, og skrev at det levede op til deres forventninger. En mindre del syntes det var bedre end forventet, og en mindre del syntes ikke det levede op til deres forventninger. Direkte brugbare ideer, udbuddet af workshops, rotationsrunde og foredrag bliver fremhævet, som det der fungerede godt, mens et par stykker nævner at oplægget om e-twinning var mindre godt. Jeg har dog mødt lærere i andre sammenhæng, som roser e-twinning, så det ville ikke være fordelagtigt at udlade. Organiseringen af standene og de små workshops bliver også kritiseret for at være forvirrende, og der var et ønske om mere tid. En af deltagerne kunne have ønsket sig, at materialerne blev udsendt før kurset, så deltagerne kunne være mere forberedte på at stille relevante spørgsmål under kurset. Dette kan jeg også opfordre til, da det muligvis ville kunne imødekomme tidsproblematikken, hvis deltagerne føler sig bedre klædt på. Derudover er det positivt, at langt de feste har startet på nye initiativer efterfølgende. Dette inkluderer blandt andet e-twinning, Commenius projekter, partnerskaber, planlægning af international studieretning, volontører med 14

15 mere. Det må siges at have været et kursus, som favnede bredt, og som var med til at inspirere deltagerne. 5. Konklusion og anbefalinger De nuancerede og differentierede tilbud fra Efterskoleforeningen må siges at favne bredt og tiltrække mange forskellige efterskoler, også de skoler hvis profl har et helt andet fokus end det internationale og europæiske. Min vurdering er, at der er en stigende interesse for Europa og verden som dels skyldes Jakob Clausager Jensens drivkraft, et grundigt og overskueligt nyhedsbrev og god kommunikation efterskolerne imellem. Mange skoler, ledere og lærere deltager gentagne gange i aktiviterne, og det tyder på en sammenhæng mellem de forskellige arrangementer (for eksempel studieturerne til Bruxelles, EU konferencer, seminar om europæiske/globalt perspektiv og gæstelærere) og et gennemskueligt, velorganiseret arbejde fra Efterskoleforeningen. En samlet vurdering viser, at aktiviteterne er med til at styrke efterskolernes samarbejde, og elever og læreres viden om Europa og Danmark som en del af Europa og verden. Ydermere opfylder de projektets målsætninger som nævnt i starten. Jeg ser gentagne gange i løbet af evalueringen et yderst positivt fokus på nuancerede holdninger til diverse europæiske og internationale emner, hvor en kritisk tilgang til EU og internationalisering af efterskolerne er repræsenteret. Interkulturelle kompetencer Et område som er tvetydigt, og som er svært at defnere, er styrkelsen af interkulturelle kompetencer. Dette begreb har mange defnitioner, og er ikke en endegyldig størrelse. De feste, som jeg talte med, talte om en interkulturel udvikling. I henhold til formålet om en styrkelse af kompetencen, vil jeg mene, at aktiviterne bidrog til udviklingen af interkulturelle kompetencer. Som jeg har nævnt et par gange, er det min holdning at begreber som interkulturelle kompetencer, som forerer og benyttes af politikere, i lovgivningen, som værdigrundlag og i andre sammenhæng, kræver konstant kritisk stillingtagen, diskussion og forhandling. Det mener jeg lykkes i mange af aktiviterne, primært seminariet om efterskoleformen i et europæisk/globalt perspektiv, EU kurset, hjemmesiden, kurset i Riga, Verden ind i Efterskolen og studieturerne til Bruxelles. Europæisk medborgerskab er også et komplekst begreb, men det er min vurdering, at aktiviter som studieturene til Bruxelles, EU roadtrip, gæstelærere, Vores Europa, og kurset i Riga er med til at styrke den fælles europæiske historie og samarbejde. Ved disse aktiviter har de deltagende fået mulighed for aktivt at indgå i europæiske læringsmiljøer, og mærket på egen krop hvad det vil sige at være en del af Europa. 15

16 Hukommelse og evaluering Et område som kunne forbedres i fremtiden, er selve evalueringen og tidsrummet som denne foregår i. Evalueringen favner to år og ti aktiviter, og det var min oplevelse, at mange syntes det var svært at huske, hvad de syntes om kurser eller lignende her et par år efter. Efterskoleforeningen kan i fremtiden overveje, at evaluere aktiviterne løbende, eventuelt samme dag som aktiviteten foregår. På den måde er indtryk, oplevelser og udfordringer friske i hukommelsen og vil være en fordel i evalueringsprocessen. For at spare tid kan en fast evalueringsmodel tages i brug eller revideres alt efter typen af aktiviteter. Jeg kan også anbefale, at der benyttes andre evalueringsmetoder end skriftlig spørgeskema eller telefonisk interview. Efterskoleforeningen kan planlægge at lave små video- eller lydinterview efter hvert arrangement, hvor der bliver stillet et par korte spørgsmål om forløbet og udbyttet (dette kan nemt gøres på en smartphone). Ved gæstelæreprojektet fnder jeg det særligt vigtigt, løbende at evaluere hvordan det går, og hvilke udfordringer skolerne og volontørerne møder. Elevernes oplevelse I forlængelse af det forrige afsnit kan jeg anbefale, at der bliver organiseret løbende evalueringer og opfølgning af særligt elevernes oplevelser af arrangementer møntet på dem. Ved projekter, hvor eleverne indgik direkte, som Vores Europa, konferencer, EU-roadtrip og gæstelærerens besøg kan Efterskoleforeningen få et stort udbytte af at følge op på elevernes oplevelser og udbytte, hvor spørgsmål tilknyttet til interkulturelle kompetencer inkluderes. På den måde kan man få et større indtryk af, hvad efterskoleeleverne tænker om deres undervisning og om verden omkring dem. Jeg kan derudover stærkt anbefale, at forsætte med de aktiviteter som er med til at gøre Europa og verden mere nærværende og vedkommende for eleverne. Ledere og lærere har givet udtryk for, at det er de aktiviter, hvor eleverne oplever verden på egen krop, som er mest skelsættende og udviklende. Nyt tiltag I forlængelse af afsnit 4.6 om gæstelærerprojektet, har Efterskoleforeningen for nylig inviteret fre pædagogisk antropologistuderende ud på fre efterskoler, for at forske i efterskolelivet som en del af deres feltstudie. Da nogle efterskoler har haft svære udfordringer i forhold til de unge volontører blandt andet i forhold til en manglende interesse for det pædagogiske, ser jeg det som en positiv udvikling, at også pædagogisk- og kulturinteresserede studerende kan være med til at bidrage til det internationale læringsmiljø. De kan tilmed bidrage til den dynamiske diskussion om medborgerskab, interkulturelle kompetencer og formålet med rejser. Det kan også anbefales at få danske 16

17 antropologistuderende ud på efterskolerne, da de kan bidrage til miljøet og minde skolerne om, at den interkulturelle kompetence ikke kun udvikles i mødet med andre landes kulturer, men også foregår i mødet med forskellighed herhjemme. Det er dog stadig væsentligt at fortsætte med gæstelærerne fra Europa og verdenen, da de har en særlig indfydelse på styrkelsen af fremmedsprog. 17

18 6. Bilag 6.1 Telefonisk Spørgeguide Introduktion Jeg laver en ekstern evaluering for Efterskoleforeningen om deres europæiske og internationale projekter og ringer til dig for at stille dig nogle spørgsmål angående dette. Evaluering skal bruges til at identifcere projektets styrker og svagheder, så det kan forbedres i de kommende år. Dine svar er anonyme. 1. Generelle spørgsmål Alder, stilling Kan du beskrive din skoles profl - hvad lægger I vægt på I jeres undervisning og hvad er jeres værdigrundlag? I hvor høj en grad prioriteter I at have en europæisk/international profl? Hvad indebærer europæiske/internationale aktiviteter hos jer? Hvad forstår du ved begrebet interkulturel kompetence? Hvad forstår du ved europæiske medborgerskab? Ser I den internationale dimension som en værende positiv markedsføring eller et PR potentiale? 2. Kommunikation af det europæiske/internationale arbejde i efterskoleforeningen 2.1 Nyhedsmail Modtager du nyhedsmails om det internationale arbejde i Efterskoleforeningen?Hvis ja Hvor ofte læser du dem? Hvilket udbytte for de fra nyhedsmailene? Hvordan kunne de gøres bedre? Hvis nej Hvorfor ikke? Bruger du Efterskoleforeningens hjemmeside? Hvis ja til hvad? Hvis nej Hvorfor ikke? Har du brugt temasiderne om den internationale dimension i dit arbejde?hvad kunne forbedres på hjemmesiden? 3. Europa Projektet (Jeg kan se at du har være med i følgende aktiviteter og vil derfor gerne stille 18

19 dig nogle spørgsmål angående disse.) 3.1 EU Kursus Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om kurset? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af arrangementet? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra kurset var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne have været bedre? Opfølgning og udbytte Var kurset relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Hvordan har du anvendt (det du lærte fra) kurset i dit efterfølgende arbejde? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Har du bevaret kontakten med nogle af de andre deltagere/skoler? 3.4 EU Roadtrip med unge politikere Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om denne aktivitet? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af arrangementet? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra aktiviteten var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne have været bedre? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt aktiviteten i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til dit skolen overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/færdigheder efter deltagelsen? 19

20 3.3 EU Studietur til Bruxelles Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om denne aktivitet? Hvorfor valgte du at deltage? Hvor mange studieture var du på? Hvad var dit overordnet indtryk af turerene? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra kurset var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt den nye viden fra turerene i dit efterfølgende arbejde? Hvordan viderebragte du den eventuelle nye viden videre til lærere/elever? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/færdigheder efter deltagelsen? 3.4 Gæstelærere Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om denne aktivitet? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af praktikantbesøgende? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra praktikopholdet/samarbejdet var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt samarbejdet/praktikopholdende i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Har eleverne fået ny viden/færdigheder efter deltagelsen? 3.5 Kursus for lærere i Riga 2013 Arrangementets forløb og udførsel 20

21 Hvordan hørte du om kurset? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af kurset? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra kurset var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? Hvor mange fra din skole deltog? Var det et passende antal? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt den eventuelle nye viden fra kurset i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/færdigheder efter deltagelsen? 3.6 Seks Konferencer (3 konferencer) Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om konferencerne? Hvorfor valgte du at deltage? Hvor mange konferencer tog du til? Hvor mange var I? Var det et passende antal? Hvad var dit overordnet indtryk af arrangementerne? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra konferencerne var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt den eventuelle nye viden fra konferencerne i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? 3.7 Seminar

22 Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om seminariet/seminarierne? Hvorfor valgte du at deltage? Hvor mange fra din efterskole deltog? Var det et passende antal? Hvad var dit overordnet indtryk af aktiviteten? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra seminariet var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt den eventuelle nye viden fra kurset i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? 5. Fremtidige perspektiver Har aktiviterne været med til at styrke din forståelse af medborgerskab og den interkulturelle kompetence? Har du hørt om andre aktiviteter som ESF arrangerer? Har du forslag til forbedringer generelt? 4. Andre Aktiviteter (Vores Europa , Verden ind i Efterskole 2 kurser 2013, EU debatter 2013, EP debatter 2014, European Youth Event 2014) 4.1 Vores Europa Elena og Peter Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om denne aktivitet? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af aktiviteten? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra aktiviteten var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du skulle deltage igen? 22

23 Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt Elena og Peter i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvordan kunne det have været forbedret så du havde brugt det mere? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? 4.2 Verden ind i Efterskolen 2 kurser Arrangementets forløb og udførsel Hvordan hørte du om denne aktivitet? Hvorfor valgte du at deltage? Hvad var dit overordnet indtryk af aktiviteten? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt? Hvilke elementer fra seminariet var særligt brugbare i dit arbejde? Hvad kunne gøres bedre, hvis du/i skulle deltage igen? Opfølgning og udbytte Hvordan har du anvendt seminariet/seminarierne i dit efterfølgende arbejde? Var det relevant i forhold til din skoles overordnede værdigrundlag? Har skolen startet på nye initiativer efter deltagelsen? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvordan kunne det have været forbedret så du havde brugt det mere? Hvordan har du sørget for at følge op på det du lærte? Har eleverne fået ny viden/nye færdigheder efter deltagelsen? 23