NOTAT. Nøgletal på skoleområdet 2015

Transkript

1 NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Nøgletal på skoleområdet 2015 Køge Rådhus Torvet Køge Nøgletal på skoleområdet (forstået som tal, der er sammenlignelige på tværs af skolerne og af landets kommuner) findes inden for en række områder. Der er mange måder at udvælge og opstille nøgletal. Hver måde er udtryk for valg og fravalg. I dette notat gennemgås bl.a. en del af nøgletallene for elevernes faglige resultater. Disse resultater er mere udførligt beskrevet i den årlige kvalitetsrapport. Der er også medtaget nøgletal vedrørende skolevæsenernes økonomi (omkostninger pr. elev og undervisningsudgifter pr årig) skolestruktur (skolestørrelser og antal, elevtal, klassekvotienter mv.), eleverne (andelen af elever i almenklasser, andelen på privatskoler, fravær og socioøkonomisk profil) og medarbejderne (sygefravær og uddannelse/kompetencedækning, lønniveau). Hvor det er relevant sammenlignes med dels landsgennemsnit, tal for omkringliggende kommuner samt tal for sammenlignelige 1 kommuner i hele landet. Elevernes faglige resultater Elevernes resultater fremgår af den årlige kvalitetsrapport. Ud over gennemsnit fra afgangsprøverne drejer det sig om specifikke måltal for fx andelen af elever, der mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik, da disse knytter an til aktuelle nationale målsætninger. Der er også tal for, hvor mange elever der på et givent tidspunkt efter de har forladt folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse. I Køge Kommunes kvalitetsrapport fremgår data for de enkelte skoler og kommunen samlet. Derudover medtages landsresultaterne til sammenligning. Tlf Kontakt: Søren Rothgardt Jørgensen Tlf Mail buf@koege.dk 1 I forbindelse med arbejdet med det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS) identificeres på baggrund af en række demografiske variable de mest sammenlignelige kommuner på tværs af Danmark. Side 1 / 20

2 Afgangsprøveresultater CEPOS nyligt publicerede tal for undervisningseffekt og rangliste for skoler og kommuner er ikke baseret på en egen beregning. Tallene stammer fra Undervisningsministeriets opgørelse af afgangsprøveresultater med socioøkonomisk reference 2. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever med samme socioøkonomiske profil på tværs af landet har klaret sig. Den er dermed et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til en vurdering af, om skolerne løser deres opgave end sammenligninger med landsgennemsnit eller omkringliggende kommuner, da disse typisk vil have en anderledes socioøkonomisk profil end Køge Kommune. Af samme grund må en sammenligning af enkelte skoler også baseres på den socioøkonomiske reference for de skolernes elevgrupper. Selvom den socioøkonomiske reference hviler på et omfattende datagrundlag, vil der stadig være en betydelig statistisk usikkerhed. Denne kan reduceres ved at se på gennemsnit over en flerårig periode. Undervisningsministeriet har valgt at beregne den socioøkonomiske reference ud fra treårige gennemsnit. CEPOS rangliste er kun baseret på ét enkelt skoleår, og der er ikke angivet en statistisk usikkerhed. Da forskellene i resultaterne mellem langt de fleste af landets skoler desuden er ret små, siger ranglisten ikke meget om, hvor godt den enkelte skole eller kommune i forhold til andre skoler lykkes med opgaven. For Køge Kommune skoler ser den socioøkonomiske reference for afgangsprøveresultaterne (differencen til det forventede karakterresultat) for senest opgjorte treårsperiode ( ) ud som følger: Skole Socioøk. reference Asgård Skole 0,0 Borup Skole 0,2 Ejby Skole 0,1 Ellemarkskolen -0,3 Hastrupskolen -0,1 Herfølge Skole 0,0 Holmebækskolen -0,1 Højelse Skole 0,2 Kirstinedalsskolen -0,2 Sct. Nicolai Skole 0,1 Skovboskolen 0,3 Søndre Skole -0,1 Vemmedrupskolen -0,1 Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) 2 Den socioøkonomiske reference er baseret på en række parametre, man ved er betydende for elevernes faglige resultater. Der er både tale om indkomstforhold, etnicitet og familieforhold, men vigtigst af alle parametre er forældrenes uddannelsesniveau. Side 2/20

3 Alle resultaterne ligger inden for beregningsmodellens statistiske usikkerhedsmargin. Tager man fx Skovboskolen, der har et resultat 0,3 karakterpoint over det forventede, ser Undervisningsministeriets opgørelse ud som følger: Kilde: Undervisningsministeriet, Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer Det samlede resultat på +0,3 afviger ikke statistisk signifikant fra det forventede (signifikant afvigelse er angivet med *). Det gør til gengæld delresultaterne i dansk retskrivning og mundtlig dansk. Men de modvejes til dels af mindre gode resultater i engelsk. I CEPOS rangliste for undervisningseffekt placerer skolen sig i 2014 med et resultat på +0,6 som nr. 103 af i alt skoler (inklusive privat- og efterskoler). Man kan også sige, de er nr. 73, da alle skoler fra nr. 73 til 114 har et resultat på + 0,6. De er blot placeret på listen i alfabetisk orden. Kilde: CEPOS, Undervisningseffekt. I 2013 havde skolen imidlertid et resultat på -0,4, og det ville i 2014 have placeret dem som nr Socioøkonomisk reference på kommuneniveau Undervisningsministeriet beregner ikke resultater med socioøkonomisk reference på kommuneniveau. Men CEPOS har på baggrund af de enkelte skolers resultater beregnet et samlet tal for hver kommune i henholdsvis 2010 og Side 3/20

4 For Køge Kommune og de omkringliggende kommuner ser tallene således ud: Kommune Køge -0,09 0,09 Solrød 0,05 0,23 Roskilde 0,11 0,10 Lejre 0,01-0,35 Ringsted 0,26 0,00 Faxe -0,28-0,19 Stevns -0,02 0,00 Kilde: CEPOS, Undervisningseffekt. Som for Køge Kommune er der inden for de øvrige kommuner også en stor spredning i de enkelte skolers resultater. Der kan altså ikke peges på noget i strukturen eller rammebetingelserne i de enkelte kommuner, der kan medvirke til at belyse forskellene. Elever der opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik Dette resultat er obligatorisk i kvalitetsrapporterne, bl.a. fordi der er en sammenhæng med adgangskravet til ungdomsuddannelserne. Kommune Køge 89% 93% 94% Solrød 93% 97% 97% Roskilde 94% 93% 97% Lejre 91% 90% 98% Ringsted 90% 84% 92% Faxe 90% 85% 92% Stevns 87% 91% 89% Hele landet 91% 90% 93% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Det generelt højere niveau i Solrød, Roskilde og lejre kan hænge sammen med, at det forventede samlede karakterniveau jf. den socioøkonomiske reference også er højere i disse kommuner. Hertil skal dog bemærkes, at der på tværs af skolerne i Køge Kommune ikke ses en klar sammenhæng mellem generelt karakterniveau og andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 i både dansk og matematik (detaljerede data herom fremgår af kvalitetsrapporten). Side 4/20

5 Overgang til ungdomsuddannelser Sikringen af at eleverne kommer videre i et ungdomsuddannelsesforløb er en central målsætning for folkeskolerne. Der findes tal for, hvor mange elever, der henholdsvis 3, 9 og 15 måneder efter de er gået ud af 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Her er tallene for 15 måneder efter afgang fra 9. klasse (hvor også de elever, der har taget 10. klasse er med): Kommune Køge 90% 93% 87% Solrød 91% 88% 88% Roskilde 92% 95% 92% Lejre 93% 91% 92% Ringsted 85% 94% 88% Faxe 89% 87% 88% Stevns 89% 88% 85% Hele landet 88% 89% 88% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) På landsplan er tallet meget konstant omkring lige godt 88%. For de enkelte kommuner svinger tallet en del fra år til år. Økonomiske nøgletal Der opgøres løbende en række økonomiske nøgletal på skoleområdet. Det drejer sig bl.a. om undervisningsudgifter i alt pr årige og udgifter pr. elev i folkeskolen. Økonomiske nøgletal kan anvendes som indikatorer på områder, der er værd at belyse yderligere. Men på grund af forskelle i kommunernes konteringspraksis kan tallene ikke altid sammenlignes direkte. Nettoudgifter til folkeskolen pr. elev Et af de centrale nøgletal er nettoudgifterne pr. elev i folkeskolen. Tallet medtager de budgetdele, der udgøres af folkeskolernes egne budgetter samt den del af de centrale budgetter, der ligger på regnskabsfunktionen For Køge Kommune betyder det, at tallet ud over skolernes budgetter også indeholder fx det centrale budget til IT drift, uddannelse og udvikling, betaling for frit skolevalg til andre kommuner, budgettet til de pædagogiske konsulenter i forvaltningen samt SSP budgettet mv. På skoler med specialklasser indgår budgettet til disse også i tallet. Det samme gør skolernes inklusionspuljer. Omvendt medtages ikke udgifter til fx befordring, halleje mv. Når der trækkes tal på tværs af en helt regnskabsfunktion kommer fx en speciel satsning på SSP eller på uddannelses-/udviklingstiltag til at påvirke omkostningen pr. elev. Omvendt kan man ikke se, hvis en ændring af skolestrukturen der har reduceret undervisningsudgifterne samtidig har medført forøgede udgifter til befordring. Side 5/20

6 Et valg om at ansætte en del af forvaltningens konsulenter på enten hovedområde 03 eller hovedområde 06 vil også påvirke elevudgiften. En af de forskelle i kommunernes konteringspraksis, der for alvor kan gøre det vanskeligt at sammenligne tallene er placeringen af udgifter til specialundervisning. I Køge Kommune medtages udgifter til specialklasser fx på funktion , medens udgiften i andre kommuner ligger på den regnskabsfunktion, hvor udgifterne til specialskoler konteres. Et andet eksempel på et valg, der kan påvirke udgiften pr. elev, er Køge Kommunes princip om at flytte resurser fra køb af pladser på specialskoler til folkeskolernes inklusionspuljer. Denne omplacering af midler for også udgiften pr. elev til at stige. Udgifterne pr. elev kan sammenlignes med såvel landsgennemsnit, omkringliggende kommuner og med sammenlignelige kommuner på tværs af landet. I perioden ser tallene ud som følger: Nettoudgifter til folkeskolen pr. elev Køge Omkringliggende kommuner Solrød Roskilde Lejre Ringsted Faxe Stevns Sammenlignelige kommuner Fredericia Næstved Horsens Helsingør Frederikssund Gns. sammenlign Hele landet Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Den generelle udgiftsstigning fra 2013 til 2014 skyldes primært gennemførelse af folkeskolereformen. På følgende side findes en grafisk fremstilling af variationen i udgifterne pr. elev i hele landet. Som det ses, er der ikke en entydig geografisk fordeling, hvor fx en bestemt landsdel er konsekvent er billigere end de andre. Ud over mulige forskelle i bogføringspraksis dækker en del af de faktiske forskelle bl.a. over strukturelle forskelligheder hvad angår skolestørrelser og klassekvotienter mv. Disse behandles senere i notatet. Side 6/20

7 Side 7/20

8 Et alternativt nøgletal til brug for sammenligning på tværs af kommunerne er de samlede undervisningsudgifter pr årig. Her får man ud over ovennævnte udgifter også udgifterne til specialskoler mv. samt privat- og efterskoler med. Man får også eleverne på privat- og efterskoler ind i tallet, til gengæld medregnes kun elever i aldersintervallet 7 16 år. I perioden ser tallene ud som følger: Nettoundervisningsudgifter pr årig Køge Omkringliggende kommuner Solrød Roskilde Lejre Ringsted Faxe Stevns Sammenlignelige kommuner Fredericia Næstved Horsens Helsingør Frederikssund Gns. sammenlign Hele landet Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal I forhold til tallene for nettoudgifter til folkeskolen pr. elev giver dette et noget andet billede kommunerne imellem. Hvad angår nettoudgifter til folkeskolen pr. elev er Solrød Kommune fx den næst billigste i hele landet og over kr./elev billigere end Køge Kommune. Men opgjort som nettoundervisningsudgifter pr årig kommer Solrød på niveau med flere af de andre kommuner og er kun ca kr./elev billigere end Køge Kommune. Omvendt er Stevns Kommune i forhold til nettoundervisningsudgifter pr årig landets billigste. En del af forskellene har formentlig at gøre med den regnskabsmæssige placering af specialundervisningsudgifterne. Et andet aspekt kan være påvirkning af økonomien på grund af forskelle i andelen af elever i privatskoler og andre strukturelle forhold. Under alle omstændigheder bidrager nøgletallene i sig selv ikke til nogen større forståelse af, hvad forskellen på kommunerne egentlig består i. Side 8/20

9 Skolestruktur En af de styrende faktorer for udgifterne til folkeskolevæsenet er skolestrukturen. Mange små skoler og/eller skoler med lave klassekvotienter medfører højere udgifter pr. elev, da der stadig som minimum skal bruges én lærer pr. klasse uanset elevtallet, og der skal være en fungerende ledelse og administration pr. skole. Ligeledes vil ejendomsudgifterne også være højere med et større antal selvstændige skolebygninger. Der er ret betydelige forskelle i skolestrukturen såvel i de omkringliggende kommuner som i de sammenlignelige kommuner og på tværs af landet i øvrigt. For 2015 ser antallet af folkeskoler, den gennemsnitlige skolestørrelse og klassekvotienten på skolerne ud som følger: Antal Gns. Klasseskoler skolestr. kvotient Køge ,2 Omkringliggende kommuner Solrød ,2 Roskilde ,2 Lejre ,2 Ringsted ,6 Faxe ,4 Stevns ,2 Sammenlignelige kommuner Fredericia ,8 Næstved ,0 Horsens ,5 Helsingør ,7 Frederikssund ,9 Gns. sammenlign ,9 Hele landet ,7 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Man skal være opmærksom på, at medens der for fx Solrøds vedkommende rent faktisk er tale om kun tre skoler også i fysisk forstand er der for nogle af de andre kommuner tale om, at tidligere selvstændige skoler administrativt er slået sammen, men fortsat findes som selvstændige fysiske enheder (én skole på flere matrikler). Side 9/20

10 For en sammenligning mellem antal skoler, klassekvotienten og nettoudgifter til folkeskolen pr. elev og en mulig belysning af sammenhængen hermed kan laves følgende opstilling (baseret på 2014, hvor de seneste regnskabstal foreligger): Antal Klasse- Udgifter skoler kvotient pr. elev Køge 16 22, Omkringliggende kommuner Solrød 3 22, Roskilde 21 21, Lejre 7 21, Ringsted 9 22, Faxe 3 22, Stevns 3 22, Sammenlignelige kommuner Fredericia 5 24, Næstved 17 22, Horsens 18 22, Helsingør 7 24, Frederikssund 12 21, Gns. sammenlign. - 22, Hele landet , Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Det er tydeligvis ikke hele forklaringen på udgiftsforskellene, der kan hentes i de strukturelle forhold. Det kan meget vel tænkes, at det lave antal skoler og den høje gennemsnitlige klassekvotient i Fredericia medvirker til at holde udgiften pr. elev nede. Omvendt ser det samme ikke ud til at være tilfældet i Helsingør. Når Roskilde ligger i den dyre ende, kan det hænge sammen med, at de har mange skoler og en forholdsvis lav klassekvotient. Men Næstved har det samme antal skoler som Køge Kommune, og en klassekvotient på niveau med Roskilde, men udgiften pr. elev er betydelig lavere. Noget kan forklares med forskelle i bogføringspraksis, men det tyder på, udgiften pr. elev reelt er lavere på trods af en mindre optimal struktur. Data om eleverne På elevområdet findes der en lang række data. Det drejer sig bl.a. om andelen af elever, der undervises i almenklasser (inklusionsgraden) henholdsvis andel af elever i forskellige former for specialtilbud (specialskoler, -klasser mv.). Der findes også tal for andelen af elever på privat- og efterskoler. Side 10/20

11 Nogle af tallene (bl.a. andelen af elever i almenklasser) fremgår af kvalitetsrapporten, da de knytter til aktuelle nationale målsætninger. Der findes også data om elevfravær og om elevernes socioøkonomiske profil. Sidstnævnte danner som tidligere nævnt udgangspunkt for beregningen den socioøkonomiske reference for afgangsprøvekaraktererne. Men de kan også anvendes til at beregne et forventet specialundervisningsbehov, og det bruges bl.a. til at lave fordelingsnøglen for midler til inklusionsunderstøttende indsatser (skolernes inklusionspuljer). Inklusionsgraden Andelen af elever, der undervises i almenklasser inklusionsgraden indgår i kvalitetsrapporten, da der er en national målsætning på området. Køge Kommune har også sin egen målsætning på området, der ligger lidt over den nationale målsætning (97% henholdsvis 96%). For ser tallene i Køge og omkringliggende kommuner samt på landsplan ud som følger: Kommune Køge 94,9% 95,3% 96,1% Solrød 95,9% 96,4% 96,5% Roskilde 96,5% 96,6% 96,5% Lejre 94,6% 94,8% 94,8% Ringsted 92,7% 94,7% 94,4% Faxe 95,0% 95,5% 95,0% Stevns 92,4% 91,7% 92,2% Hele landet 94,8% 95,0% 95,2% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Som det kan ses har såvel Køge Kommune som Solrød og Roskilde kommuner allerede nået den nationale målsætning på 96%. Elever på privat- og efterskoler. Andelen af elever på privatskoler afhænger dels af tilstedeværelsen af privatskoler i lokalområdet dels af tradition mv. Og med hensyn til efterskoler er der formentlig også en kammerateffekt, der spiller ind. I det omfang eleverne vælger at tage 10. klasse på en efterskole i stedet for at starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, vil der være tale om en ekstraudgift for kommunen i form af kommunens andel af tilskuddet til privat- og efterskoler. Om der i øvrigt er tale om, at søgningen til privatog efterskoler udløser en merudgift eller en besparelse afhænger af, hvordan søgningen påvirker klassedannelsen på folkeskolerne. Så længe afgangen til privatskoler også giver sig udslag i, at der oprettes færre klasser i folkeskolerne, medfører det ikke en merudgift. Og da kommunens andel af tilskuddet pr. elev på privatskole er lavere en den gennemsnitlig elevpris på folkeskolerne, vil det være økonomisk optimalt, at man har et større antal elever på privatskoler og samtidig formår at opretholde en høj klassekvotient på folkeskolerne. Side 11/20

12 Omvendt er det generelt sådan, at privatskolerne ikke påtager sig specialundervisning eller inklusion af elever med særlige udfordringer i noget større omfang. Kommuner med en høj andel af elever i privatskoler kan derfor opleve, at de omvendt står tilbage med en relativ høj andel af elever, der skal inkluderes eller har decideret specialundervisningsbehov. For perioden er andelen af elever på privatskoler som følger: Kommune Køge 13,3% 12,8% 13,1% Solrød 14,7% 15,8% 16,4% Roskilde 14,3% 14,7% 14,9% Lejre 16,1% 16,5% 16,9% Ringsted 21,8% 22,6% 22,4% Faxe 16,0% 17,0% 17,6% Stevns 20,1% 25,8% 26,1% Hele landet 16,2% 16,7% 17,0% Kilde: Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Som det ses har Køge Kommune generelt en lav andel af elever på privatskole såvel sammenlignet med de omkringliggende kommuner som med landsgennemsnittet. Der kan ikke umiddelbart siges noget om, hvorledes det samlet set påvirker undervisningsudgifterne, men der er i hvert fald ikke tale om, at kommunens folkeskoler som sådan fravælges. Elevfravær Elevfraværet kan være en indikator for undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Men det kan også være en funktion af, hvordan eleverne har det hjemme. Fraværet kan opgøres tal på såvel skole- som kommuneniveau. Fravær på skoleniveau Skole Lovligt fravær Perioden Sygdom Ulovligt fravær Alkestrupskolen 1,6% 2,9% 0,4% Asgård Skole 1,7% 3,1% 1,6% Borup Skole 1,7% 2,9% 1,0% Ejby Skole 1,7% 3,6% 0,7% Ellemarkskolen 1,5% 4,0% 1,3% Hastrupskolen 1,3% 3,5% 0,8% Herfølge Skole 1,5% 3,8% 0,8% Holmebækskolen 1,4% 3,0% 1,5% Højelse Skole 1,4% 4,4% 0,3% Kirstinedalsskolen 1,1% 2,4% 1,1% Sct. Nicolai Skole 1,6% 2,8% 1,5% Skovboskolen 1,4% 3,1% 1,5% Søndre Skole 1,9% 4,4% 0,6% Vemmedrupskolen 1,5% 4,0% 0,4% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Side 12/20

13 Lovligt fravær som fx er når eleverne får fri til at tage på vinterferie uden for skoleferien er ret konstant på tværs af skolerne. Sygefraværet svinger noget, men her kan en enkelt langtidssyg elev på en mindre skole veje tungt i det samlede fravær. Størst udsving er der i det ulovlige fravær når eleverne bare ikke dukker op. Og det er primært det ulovlige fravær, der er i fokus i forhold til elevfravær som sådan. Helt særligt er det bekymrende fravær hvor en elev bliver væk fra skole i længere tid vigtigt at tage hånd om. Og her kan der typisk være tale om sociale problemstillinger, der rækker ud over skolens virke. Fravær på kommuneniveau Kommune Periode: Lovligt fravær Sygdom Ulovligt fravær Køge 1,5% 3,3% 1,0% Solrød 1,6% 3,3% 0,5% Roskilde 1,5% 3,1% 0,7% Lejre 1,7% 3,7% 0,5% Ringsted 1,3% 3,0% 1,3% Faxe 1,6% 3,2% 2,0% Stevns 1,6% 4,0% 0,9% Hele landet 1,5% 3,1% 0,9% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Også hvad angår fravær på kommuneniveau gælder det, at den største forskel ses på omfanget af det ulovlige fravær. Elevernes socioøkonomiske profil Elevgruppens socioøkonomiske profil og dermed bl.a. det forventede faglige niveau, det forventede omfang af inklusionsopgaven mv. varierer fra skole til skole. For nogle skoler er der tale om, at en meget stor del af elevgruppen falder inden for en bestemt profiltype, medens der på andre skoler kan være en større spredning. Det kan fx have en sammenhæng med, hvilke boligtyper der findes i skoledistriktet og eventuelt dominerer det. På baggrund af statistiske data om familiernes indkomstforhold, familieforhold, etnicitet, arbejdsmarkedstilknytning og især uddannelsesniveau beregnes en faktor, som den fx kommer til udtryk ved den socioøkonomiske reference for afgangsprøvekaraktererne. Men det kan være svært alene ved hjælp af faktortal at danne sig et billede af, hvordan elevgrupperne afviger fra hinanden på tværs af kommunen. Imidlertid er det sådan, at forældrenes uddannelsesniveau er den helt overvejende faktor i beregningen af den socioøkonomiske profil. En grafisk fremstilling af uddannelsesniveauet for beboerne (alle beboere ikke kun skolens forældre) giver derfor en indikation af det samlede billede. Side 13/20

14 På den følgende side findes en figur, hvor uddannelsesniveauet på tværs af kommunen er angivet med farvekoder. De blå områder angiver generelt et lavere uddannelsesniveau, medens de røde områder angiver et højere uddannelsesniveau. Som det fremgår, har nogle skoler et distrikt med en stor spredning i uddannelsesniveauet, medens andre har en overvægt af enten lavere eller højtuddannede. Sammenhængen med boligtyperne fremgår særlig tydeligt i Asgård Skoles distrikt, hvor der i den nordlige ende af distriktet ligger en stor almen boligbebyggelse, medens den sydlige del består af et villakvarter med et generelt højt uddannelsesniveau. Når der beregnes en faktor for det samlede skoledistrikt dækker det altså over en meget sammensat elevgruppe, hvis socioøkonomiske udgangspunkt er meget forskelligt. Side 14/20

15 Uddannelsesniveau i Køge Kommune opgjort efter geografisk placering Kilde: Køge Kommune, Webgis socioøkonomiske kort Side 15/20

16 Data om medarbejderne På medarbejderniveau Der findes data for, hvilken andel af undervisningen i folkeskolens fag der dækkes af lærere med undervisningskompetence (tidligere 'linjefag') inden for det enkelte fag. Tallet fremgår af kvalitetsrapporterne, da det knytter sig til målsætningen om fuld kompetencedækning i Der er også data for sygefraværet, der bl.a. knytter an til vurdering af trivslen blandt medarbejderne og gennem en periode har været fælles fokusområde i Køge Kommune. Endelig kan der trækkes statistik vedr. lønniveauet for forskellige medarbejdergrupper i kommunerne herunder for lærere og pædagoger mv. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af lærere med undervisningskompetence (tidl. linjefag ) eller tilsvarende kompetencer 3. Kompetencedækning kan opgøres på fagniveau, på skoleniveau og på kommunalt niveau og i kombinationer af disse. Kompetencedækning på skoleniveau 2014/15 Skole Dansk Engelsk Matematik Fysik/ Kemi Alkestrupskolen 100% 87% 100% 100% Asgård Skole 97% 100% 100% 100% Borup Skole 100% 92% 82% 100% Ejby Skole 80% 67% 26% 100% Ellemarkskolen 100% 100% 100% 100% Hastrupskolen 82% 94% 85% 91% Herfølge Skole 100% 100% 100% 100% Holmebækskolen 100% 100% 100% 100% Højelse Skole 84% 100% 82% 78% Kirstinedalsskolen 100% 77% 96% 100% Sct. Nicolai Skole 100% 71% 79% 100% Skovboskolen 92% 68% 79% 89% Søndre Skole 92% 79% 94% 100% Vemmedrupskolen 100% 87% 75% 100% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Bortset fra Fysik/kemi er der en vis spredning fra skole til skole. Det kan ikke opgøres, hvor stor en del af denne, der består i skoleledernes forskellige skøn ift. tilsvarende kompetencer. 3 Tilsvarende kompetencer betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 16/20

17 Kompetencedækning på kommuneniveau 2014/15 Skole Dansk Engelsk Matematik Fysik/ Kemi Køge 95% 87% 86% 97% Solrød 98% 89% 87% 100% Roskilde 91% 82% 86% 91% Lejre 94% 80% 85% 96% Ringsted 93% 81% 83% 93% Faxe 99% 82% 93% 98% Stevns 92% 76% 78% 95% Hele landet 92% 83% 85% 94% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) Også på kommuneniveau kan der ses en vis spredning, om end den bliver mindre, når tallene opgøres på tværs af alle skoler i en kommune. Igen kan det ikke opgøres, hvor stor en del af variationen, der skyldes, at skoleledernes skønner forskelligt ift., hvad der skal gælde som tilsvarende kompetencer. Med en målsætning om fuld kompetencedækning i 2020 har alle kommunerne en opgave foran sig om end de fleste (herunder Køge) generelt ligger over landsgennemsnittet. Sygefravær Data om personalets sygefravær indgår bl.a. i vurderingen af arbejdsmiljøet på skolerne. Data opgøres på medarbejderniveau, på skoleniveau og på kommuneniveau. Af diskretionshensyn er her kun vist data på kommuneniveau. Tallene på næste side dækker henholdsvis lærere og BH klasseleder samlet samt pædagoger og medhjælpere i folkeskolen og SFOerne. Der er kun medtaget fastansat personale. Som det ses er der en vis variation mellem kommunerne. Men såvel på landsplan som for de omkringliggende kommuner fremgår det, at sygefraværet for lærere og BH klasseledere er steget lidt fra 2013 til For pædagoger og medhjælpere kan man se, at sygefraværet ligger lidt over lærere/bh klasseledere, men der har ikke været samme generelle stigning i fraværet fra 2013 til Undtagelsen fra dette er Køge Kommune, hvor der ses i stigning i sygefraværet for pædagogmedhjælperne. Side 17/20

18 Sygefravær, lærere og BH klasseledere Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor (KRL) Sygefravær, pædagoger og -medhjælpere Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor (KRL) Side 18/20

19 Lønniveau En sammenligning af lønniveauet på tværs af fx regionen eller de omkringliggende kommuner kan sige noget om, hvor økonomisk attraktiv den enkelte kommune fremstår for ansøgere til stillinger på skolerne og om der evt. er en konkurrence på løn kommunerne imellem. På følgende side findes figurer, der viser lønniveauet for henholdsvis lærere og pædagoger/-medhjælpere i Køge Kommune, de omkringliggende kommuner samt de sammenlignelige kommuner i landet. Landsgennemsnittet fremgår også. Der er kun medtaget fast ansat personale. Som det fremgår, er der ikke den helt store spredning kommunerne imellem særligt når der sammenlignes med de omkringliggende kommuner. Der er således ikke noget, der umiddelbart tyder på konkurrence på lønnen i lokalområdet, om end Køge Kommune ligger lidt i den lave ende og en smule under landsgennemsnittet. Side 19/20

20 Lønniveau Køge Kommune og omkringliggende kommuner, august 2015 Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor (KRL) Lønniveau Køge Kommune og sammenlignelige kommuner, august 2015 Side 20/20