At bruge sig selv I (VIDERE)UDVIKLINGEN af rådgivningsarbejdet

Transkript

1 FOTO SCANDINAVIEN STOCKPHOTO At bruge sig selv I (VIDERE)UDVIKLINGEN af rådgivningsarbejdet TEKST EMIL NYBORG RASMUSSEN/KVÆGFAGDYRLÆGE, DYRLÆGEGRUPPEN SKJERN Å-VIDEBÆK Artiklen er udarbejdet som en del af programmet for uddannelsen til kvægfagdyrlæge. Som udviklingen har været i flere danske kvægpraksis, er Dyrlægegruppen Skjern Å-Videbæk opstået af fusioner mellem flere mindre dyrlægepraksis. I dag beskæftiges således syv dyrlæger, der primært arbejder med kvæg. Dyrlægerne har vidt forskellig baggrund både erfaringsmæssigt og personlighedsmæssigt. For at kunne få et godt samarbejde i det nye team er det væsentligt at få et indgående kendskab til sig selv og hinanden. Hvad er teamets styrker og svagheder som individer og som et samlet hold af kvægdyrlæger? En måde at opnå et kendskab til hinanden er ved hjælp af adfærdsprofiler, der kan beskrive vores adfærdsmønstre. Ud over at udforske kendskabet til teamet er det vigtigt at have en forståelse for og et kendskab til den enkelte landmand, som serviceres. I takt med at antallet af mælkeproducenter bliver færre, og malkekvægsbesætningerne bliver større, kan vi i vores praksis se en øget efterspørgsel på rådgivning. Samtidig er behovet for akut, traditionelt dyrlægearbejde faldende. Den udvikling stiller i stigende grad krav til dyrlægens evner til at kommunikere med landmanden. For at kvalificere sundhedsrådgivningen skal dyrlægen have et indgående kendskab til og kunne skabe en fælles forståelse med landmanden. Kendskabet til sig selv og til de landmænd, som serviceres, kan være med til at udvikle kvægpraksis yderligere. Det giver > Tabel 1. Oversigt over det primære motiv, frygt for, ønsker, karakteristika og begrænsninger for de fire adfærdstyper i DISC-modellen. Dominans (D) Social indflydelse (I) Stabilitet (S) Kompetencesøgende (C) Primært motiv - Kontrol over/styring - Social anerkendelse - Opmærksomhed - Opretholdelse af det eksisterende - Kvalitet/præcision Frygt for - Tab af kontrol - Andre går bag om ryggen - Social afvisning - Forandringer - Det uforudsigelige - Fejl eller sjusk - Kritik af deres arbejde - Følelsesladede situationer Ønsker - Styrke og autoritet - Udfordringer - Direkte svar - Frihed fra direkte kontrol - Frihed fra regler - Nye varierende aktiviteter - At præstere individuelt Karakteristika - Selvtillidsfuld/egoistisk - Risikovillig - Beslutsom - Resultatorienteret - Kontant/krævende - Entydig Begrænsninger - Mangler omtanke for andre - Utålmodighed - Manglende fokus på kvalitet - Popularitet - At være i centrum - Ros - Gruppeaktiviteter - Positive relationer - Frihed fra kontrol og detaljer - Prestige - Optimistisk - Tillidsvækkende - Følelsesmæssig - Involverende med mennesker - Udadvendt - Entusiastisk/charmerende - Åben - Impulsiv/uorganiseret - Lover for meget - Manglende gennemførelse - Ægte værdsættelse - Samarbejde - Arbejde med kendte metoder - Tryghed - Tid til at omstille sig til ændringer - Velovervejet - Arbejder støt - Samarbejdsorienteret - Tålmodig/lyttende - Loyal - Omsorgsfuld over for gruppen - Accepterende - Meget villig - Sætter egne behov sidst - Klamrer sig til det gamle - Passiv modstand mod ændringer - At få ret - Overblik - Sikkerhed - Ros for opgaver - Begrænsede risici - Autoriteter - Analytisk og faktuel - Opmærksom på detaljer - Samvittighedsfuld - Diplomatisk/forsigtig - Reserveret - Videbegærlig - Pålidelig - Overkritisk over for sig selv - Overkritisk over for andre - Ubeslutsom - Manglende kreativitet DVT

2 noget at agere ud fra, fx i situationer som udskiftning af besætningsdyrlæge, ansættelse af nye dyrlæger, identifikation af indsatsområder for videreuddannelse, samt virksomhedsvisioner, målsætninger og strategier. Formålet med denne case er at beskrive kvægdyrlægerne og deres indbyrdes relationer i vores praksis via DISC-profiler 1. Målet er også at beskrive de landmænd, vi servicerer, ved at identificere og beskrive mælkeproducenters holdninger til dyrlægens arbejde og herudfra fokusere indgangsvinklen til og rådgivningen af landmanden. Beskrivelse af dyrlægerne Tabel 2. Dyrlægernes DISC-profiler med segmentscore (1-7) inden for D, I, S og C samt deres klassiske adfærdsmønster. Dyrlæge DISC-profil D 2 D 2 D 1 D 2 I 1 I 1 I 7 I 1 S 7 S 5 S 7 S 6 C 7 C 7 C 3 C 7 Rådgivermønster Dyrlæge DISC-profil D 1 D 2 D 6 I 2 I 1 I 7 S 5 S 7 S 2 C 7 C 5 C 1 Inspiratormønster Metoder og resultat DISC-profiler er en blandt flere metoder, der kan bruges til at vurdere personers adfærdsstil. Metoden har sine rødder i psykologen William Moulton Marstons bog: Emotion of Normal People, , og er senere blevet videreudviklet. Adfærdsstilene beskrives her ud fra en model med fire typer af adfærd hos mennesker: Dominans (D), social indflydelse (I), stabilitet (S) og kompetencesøgende (C). Hver af disse adfærdstyper er nærmere beskrevet mht. primært motiv, karakteristika, ønsker, frygt for og begrænsninger i tabel 1. Til at beskrive de syv kvægdyrlæger er der taget udgangspunkt i DISC-profiler for hver enkelt kvægdyrlæge. Adfærdsprofilerne blev udarbejdet i maj 2013 af konsulentfirmaet Mindbiz 3. DISC-profilerne udarbejdes ud fra et standardiseret spørgeskema. Ud fra besvarelserne af spørgeskemaet bliver der givet en segmentscore (1-7) for hver af de fire adfærdstyper (tabel 2). De syv kvægdyrlægers DISC-profiler er vist i tabel 2. Her er også angivet, hvilket klassisk mønster adfærdsprofilen tilhører. Der er beskrevet i alt femten forskellige klassiske mønstre 4, hvoraf de tre er repræsenteret i denne case. Fem ud af de syv dyrlægers kombination af de fire adfærdsstile er næsten identiske. Det gælder dyrlæge 1, 2, 4, 5 og 6. Kombinationen kategoriseres hos alle disse dyrlæger som perfektionistmønsteret. Personer med denne kombination ligger lavt i D og I, og de ligger højt i S og C. Disse personer udviser kompetence, er tilbageholdende og forsigtige. De ønsker stabilitet i hverdagen og forudsigelige konkrete resultater. De bruger hellere metoder, der før har virket, frem for nye metoder. Under pres bliver de taktfulde og diplomatiske. De frygter fjendtlighed, konflikter og aggressioner. Perfektionister ønsker konkrete, veldefinerede arbejdsopgaver og forventninger til det arbejde, der skal udføres. De kan øge deres effektivitet ved at være mere fleksible og åbne overfor nye ideer. Én dyrlæges DISC-kombination hører under rådgivermønsteret (dyrlæge 3). Rådgivermønsteret er karakteriseret ved at have lavt D og C og højt I og S. Disse personer er optimistiske, entusiastiske og sociale. De er derfor let omgængelige. De udviser følelser og forståelse for andre, og de ønsker at opbygge langvarige, positive relationer. Rådgivere er gode til at lytte og løse andre menneskers problemer. De ønsker ikke at give ordrer, stille krav eller kritisere andre. De kan have en tendens til at blive for fleksible og tolerante. Relationen til andre er mere vigtig for rådgiveren end opgavens udførelse og resultat. De værdsætter ros og anerkendelse, mens de kan opfatte kritik som en fornærmelse. Dyrlæge 7 s DISC-kombination følger inspiratormønsteret. Inspiratormønsteret er højt i D og I og lavt i S og C. Inspiratorer har gode overtalelsesevner, er gode til at motivere, og de forsøger bevidst at styre eller påvirke andre hen mod et på forhånd fastlagt mål. Målet er altid klart, men de giver ikke nødvendigvis udtryk for det, før der er skabt en positiv indstilling hos andre. Inspiratorer foretrækker at skabe resultater ved at samarbejde, motivere og overtale andre frem at dirigere og trumfe ting igennem, men kan også indgyde frygt og tilsidesætte andres beslutninger. Inspiratorer ønsker ikke at tabe ansigt eller miste social status og bliver stridslystne ved modstand. Profilsammensætningens betydning for samarbejdet i praksis Hovedparten af dyrlægerne hører til perfektionistmønsteret. Effektiviteten og samarbejdet i praksis kan øges, hvis perfektionisterne bliver bevidste om egen rigiditet i forhold til nytænkning. Inspiratoren skal samtidig forsøge at give mere udtryk for sine mål og ideer ved at nedtone sin manipulerende side. Samtidig kan rådgiveren i praksis bruges som mellemled mellem perfektionisterne og inspiratoren. Ved konflikter mellem kvægdyrlægerne kan rådgiveren være medvirkende til at genoprette og fastholde positive relationer dyrlægerne imellem. Vores dyrlægepraksis og rådgivning kan med den nuværende sammen- 18 DVT

3 sætning af personprofiler have en tendens til at stagnere. De perfektionistiske dyrlæger skal være meget opmærksomme på, at deres rådgivning ikke blot forbliver,»som den plejer«, fordi det virker mest sikkert. De skal fx forsøge at finde og implementere ny viden og nye rådgivningsformer og kombinere dette med Tabel 3. Oversigt over kendetegnene for de fem orienteringer. Orientering Tryghed (T) Autoritetstro (A) Selvbevidst (S) Forurettet (F) Udgift (U) Kendetegn deres kendskab til stabile metoder og resultater. Beskrivelse af landmændene Metoder og resultat I det følgende er opdelingen af landmændene inspireret af Nanna Frimann Jensens - Respekt for dyrlægens kundskaber og faglighed (korrekt diagnos ticering, behandling, fødselshjælp, rådgivning) - Tillid til at dyrlægen dækker det lovmæssige (»sikkerhedsnet«) - Tryghed ved at dyrlægen også dækker akutbesøg - God kemi - længerevarende kendskab til dyrlægens personlige og faglige egenskaber og kompetencer. - Indgroet, historisk autoritet til dyrlægen - Dyrlægens anvisning følges til punkt og prikke - Tillid (blind) - Hænger sammen med dyrlægens personlighed og udstråling - Tiltro til, at dyrlægen er den»klogeste«på området - Interesse og engagement for landmandens bedrift medfører, at landmanden føler, at dyrlægen vil landmanden det bedste. - Klare forventninger og krav til dyrlægen - Fokus på rådgivningsdelen i dyrlægens arbejde - Ønsker typisk sparring og rådgivning om praktisk udførelse og økonomi - Bevidste om kontroversielle holdninger. Det kan give selvmodsigelser - Økonomi og fleksibilitet - dyrlægen skal være fleksibel og forhand - lingsvillig - Fokuserer på driftsledelse og styring - Afsøger ofte omverdenen for sparring (ERFA-grupper, faglige møder) - Arbejder efter strategier og mål - Intet autoritært skel mellem dyrlæge og landmand.»ligeværdighed«- Forholdet mellem dyrlæge og landmand bygger på gensidig afhængighed - Dyrlægen tilhører»serviceerhverv«- Har klar holdning til det meste - Ser sig selv som en moderne driftsleder, der er på lige fod med sine rådgivere. - Udtrykker en følelse af svigt eller forurettelse. Fx ift. dyrlægen, konsulenten, lovgivningen eller interesseorganisationer - Negativ tilgang og holdning til samarbejde med dyrlægen - Mindre villighed/lyst til at lytte til dyrlægen - Kan blokere for sparring og samarbejde - Landmanden kan føle, at han skal forsvare sig over for dyrlægen - Dyrlægen er en modstander frem for en samarbejdspartner - Kritik modtages ikke godt, og der kan opstå irritation - Følelsen kan opstå, hvis landmanden forgæves søger anerkendelse fra dyrlægen (vi fokuserer tit på, hvor det går skidt!?) - Ros og motivation modtages bedre end kritik - Føler sig svigtet og nærer mistillid til omverdenen. - Findes hos alle landmænd - Bevidste om økonomi og udgifter - Forskelligt, hvor meget økonomi betyder for den enkelte landmand - Hos nogle tages de fleste beslutninger ud fra et helhedsmæssigt økonomisk synspunkt - Hos andre er det udgifter, der er afgørende for beslutninger - De ved, der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet på råd givning, men er ikke parate til at give det ekstra for at få god kvalitet. (NFJ) speciale 5, hvor hun beskrev fem orienteringer: Tryghedsorientering, den autoritetstro orientering, den selvbevidste orientering, den forurettede orientering og udgiftsorienteringen. NFJs specialestudie blev beskrevet for alle kvægdyrlægerne med henblik på at give dem samme udgangspunkt for at vurdere landmændene. I tabel 3 ses oversigten over de kendetegn, der karakteriserer de fem landmandsorienteringer, som NFJ beskriver. Alle kvægdyrlægerne fik udleveret et Excel-ark med alle 110 landmænd med sundhedsrådgivningsaftaler. Kvægdyrlægerne skulle kategorisere så mange landmænd som muligt ud fra deres indtryk og kendskab til dem fra det daglige arbejde med sundhedsrådgivnings- og akutbesøg. Landmændene fik en karakter på en skala fra 1 til 5 inden for hver af de fem orienteringer (tabel 4) ud fra den betragtning, at landmænd har en kombination af orienteringerne 2. I flere tilfælde, hvor landmanden blev vurderet af mere end én dyrlæge, blev vurderingerne ikke ens. Hvis karakterforskellen var 3 i mere end en enkelt orientering, blev landmanden fjernet fra datasættet. Forskellen på 3 blev valgt, idet den angiver to direkte modsatrettede vurderinger (fx»orienteringen er ikke til stede«og»orienteringen fylder meget«). I tilfælde, hvor karakterforskellen mellem dyrlægernes vurderinger faldt inden for det accepterede, blev der udarbejdet en tilnærmet orienteringsprofil med et beregnet gennemsnit for hver orientering (=summen af de givne karakterer/antal dyrlæger, der har vurderet landmanden). De landmænd, der kun blev vurderet af > Tabel 4. Definition af karaktererne der blev brugt til at vurdere landmændene. Karakter Definition Orienteringen er ikke til stede Orienteringen fylder lidt hos landmanden Orienteringen er til stede hos landmanden Orienteringen fylder meget Orienteringen er dominerende DVT

4 én dyrlæge, besætningsdyrlægen, blev medtaget i undersøgelsen. Det er her antaget, at besætningsdyrlægen har det bedste indtryk af og kendskab til landmanden. Én landmand blev kun kategoriseret af en anden end besætningsdyrlægen og blev derfor fjernet fra datasættet. Desuden blev otte landmænd kun kategoriseret af to meget uenige dyrlæger. Her blev derfor kun besætningsdyrlægens vurdering anvendt. Som hjælp til at identificere holdningsfamilier blev karakteren i hver orientering for hver landmand fordelt i tre kategorier med hver sin farvekode (tabel 5). Kvægdyrlægerne vurderede i alt 110 landmænd. Heraf blev 17 vurderet af 1 dyrlæge, 16 vurderet af 2 dyrlæger, 23 vurderet af 3 dyrlæger, 26 vurderet af 4 dyrlæger, 21 vurderet af 5 dyrlæger og 6 vurderet af 6 dyrlæger. Der udgik 28 landmænd fra processen med identificeringen af holdningsfamilier. Sytten landmænd blev kun vurderet forskelligt i én orientering og indgik i identificeringen af holdningsfamilier sammen med de 65 landmænd, dyrlægerne var relativt enige om, eller som kun blev vurderet af én dyrlæge. I alt indgik 82 landmænd i identificeringen af holdningsfamilier. Tabel 5. Oversigt over kategorisering af orienteringen, karaktergennemsnittet og hvilken farvekode, der er brugt under identificeringen af holdningsfamilier. Kategorisering af orienteringen Karaktergennemsnit Farvekode Ikke dominerende < 2,5 Grøn Moderat til stede 2,5 < 3,5 Blå Dominerende > 3,5 Rød Næsten halvdelen af de 82 landmænd blev vurderet til at vægte tryghedsorienteringen højt. Over en tredjedel vægter den autoritetstro orientering og udgiftsorienteringen højt. Godt en fjerdedel vægter den selvbevidste orientering højt, mens godt hver tiende er forurettet orienteret. Omkring en tredjedel af landmændene er moderate i tryghedsorienteringen, den autoritetstro orientering, den selvbevidste orientering og i udgiftsorienteringen. Under opgørelsen af data var der en tendens til, at kvægdyrlægerne var mere uenige i karakteriseringen af den forurettede orientering og udgiftsorienteringen end i karakteriseringen af tryghedsorienteringen, den autoritetstro og den selvbevidste orientering. Det kan skyldes en uklar definition og beskrivelse af orienteringen. Dyrlægerne gav ligeledes udtryk for, at deres vurderinger af forurettede og udgiftsorienterede landmænd i højere grad var præget af enkelthændelser, mens vurderingerne af tryghedsorienterede, Tabel 6. Dyrlægernes adfærdsmæssige styrker og svagheder ved samarbejde med landmænd fra de forskellige holdningsfamilier. De trofaste landmænd De vanskelige landmænd De selvsikre landmænd perfektionistmønster rådgivermønster inspiratormønster - Udviser kompetence - Stort kendskab til»hvad der virker«praktisk - Holder kvaliteten - Præcision og høj kvalitet - Manglende selvstændighed og selvtillid - Tilbageholdenhed og forsigtighed - Omgængelighed - Stabil og forudsigelig - Opbygger langvarige relationer - Sin brug af indirekte metoder - Overfleksibilitet - Sit behov for hjælp til at overholde deadlines - At charmere - Er afholdt af andre, fordi der skabes resultater gennem samarbejde og overtalelse - Sin tendens til at holde andre på tre skridts afstand - Behov for veldefinerede arbejds betingelser, samt hvad der kræves af ham - Manglende fleksibilitet - Højt tidsforbrug til at indsamle og analysere oplysninger - Omgængelighed - Leder efter det gode i mennesker - Stabil og forudsigelig - Lytter til andres følelser - Opbygger langvarige relationer - At tage kritik som en personlig fornærmelse - Accepterer modstand - Bruger ros i sit arbejde - Manipulerer personens motiver og leder dem mod et planlagt mål - Sin stridslyst ved modstand - At tilsidesætte andres beslutninger - At dirigere og intimidere - At stille for mange krav - Udviser kompetence - Samvittighedsfuld og nøjagtig med sit arbejde - Manglende selvstændighed og selvtillid - Tilbageholdenhed og forsigtighed - Evne til at vise og forstå følelser - God til at opbygge personlige relationer - Giver nødigt ordrer eller kritiserer - Sit fokus på relationen til fordel for opgavens udførelse og resultat. - Stiller nødigt krav - Tilbyder sikkerhed til de, der har behov for faste rammer - Skaber resultater gennem samarbejde og overtalelse - At intimidere og dirigere 20 DVT

5 autoritetstro og selvbevidste landmænd havde sammenhæng med deres relation til landmanden. Det har ikke været muligt at sammenkæde uenighederne med dyrlægernes DISC-profiler. Der var ingen sammenhæng mellem dyrlægens DISC-profil og dennes karakterisering af en bestemt orientering. Efter at have sorteret landmændene efter karakter og farve inden for hver orientering, blev der identificeret tre holdningsfamilier hhv. De trofast landmænd, De vanskelige landmænd og De selvsikre landmænd. Dyrlægernes adfærdsmønstre over for holdningsfamilierne For at kunne anvende den nye viden om dyrlægernes adfærdsmønstre, beskrevet via DISC-profiler og de holdningsfamilier, som er identificeret blandt landmændene, er der i tabel 6 beskrevet, hvordan disse kan kombineres. Her skitseres de adfærdsmæssige styrker og svagheder, som dyrlægerne skal være opmærksomme på i deres arbejde med landmænd fra de forskellige holdningsfamilier. Diskussion Bevidstheden om kvægdyrlægernes DISC-profiler kan styrke samarbejdet og udviklingen af praksis. Kvægdyrlægerne kan med profilerne opnå en større forståelse for grundlaget for deres samarbejde og uenigheder, og de har med denne viden en mulighed for at ændre deres indstilling og handlemønstre over for både hinanden og landmændene. Med udgangspunkt i DISC-profilerne har dyrlægerne også en forståelse for de samlede styrker og udfordringer i personsammensætningen i praksis. Denne proces kan i høj grad styrke bevidstheden om, hvordan de enkelte dyrlæger kan håndtere forskellige landmænd eller situationer. I vores praksis er der en overvægt af dyrlæger med perfektionistmønsteret. I samarbejdet i praksis har de en tendens til at virke konservative og stagnerede, idet de fokuserer på stabilitet og forudsigelighed. Derudover er der en dyrlæge med inspiratormønsteret og en med rådgivermønsteret, der i samarbejdet kan virke faciliterende for hhv. ideer og udvikling og på det positive samarbejde. Det vil være meget væsentligt, hvis den generelle effektivitet i praksis skal forøges, at alle kvægdyrlægerne bliver bevidste om egne styrker og svagheder. Dyrlægerne skal kende til og måske nedtone nogle af de sider af deres egen personlighed, som kan virke forstyrrende for andre, mens de skal fremelske de sider, der virker udviklende for praksis og samarbejdet heri. Dyrlægerne har karakteriseret samtlige landmænd med rådgivningsaftale. På denne baggrund blev landmændenes holdninger til kvægdyrlægen og dennes rådgivning beskrevet. I denne case af en enkelt dansk kvægpraksis kunne der identificeres tre holdningsfamilier; de trofaste, de vanskelige og de selvsikre landmænd. Nogle landmænd kunne ikke kategoriseres i en af disse holdningsfamilier. Størstedelen af landmændene i casen tilhører holdningsfamilien De trofaste landmænd. De er kendetegnet ved det personlige kendskab og tilhørsforhold til dyrlægen. Der er desuden både De selvsikre landmænd, hvor forventningsafstemning er essentiel for samarbejdet, samt De vanskelige landmænd, som har et anstrengt forhold til dyrlægen og dennes rådgivning. Her er ros og oprigtig interesse for landmanden vigtigt. Hvorvidt der findes andre holdningsfamilier i andre praksis, eller hvor kvægdyrlægernes DISC-profiler er anderledes sammensat og repræsenteret, viser denne case ikke noget om. Når dyrlægen skal samarbejde med landmanden, kan kendskabet til både egne adfærdsmæssige styrker og svagheder, samt landmandens tilknytning til en hold- ningsfamilie gavne arbejdet. Der er forskellige adfærdsmæssige træk, som de forskellige dyrlæger skal hhv. nedtone eller fremhæve i deres samarbejde med landmanden. Disse er forskellige alt efter dyrlægens DISC-profil, og om dyrlægen samarbejder med den trofaste, den vanskelige eller den selvsikre landmand. Samarbejdet kræver dyrlægens konstante fokus og opmærksomhed, og kendskabet til adfærdsmønstre og holdninger i samarbejdet vil på den lange bane kunne bevare og udbygge forholdet til alle de landmænd, som serviceres af praksis. Litteraturliste 1 DISC insights VgrY_Pntmkq. [Tilgængelig 2015]. 2 Marston W.M. (1928): Emotions of Normal People. 3 Mindbiz, Mindbiz. [Online] [Tilgængelig 2015]. 4 Disc Profiles 4u, disc-profile-test-15-classical-patterns- 1-of-20/. [Tilgængelig 2015]. 5 Jensen, N. F. (2014): Hvilke væsentlige holdninger/synspunkter til rådgivning/dyrlægen eksisterer der blandt danske mælkeproducenter? Et kvalitativt studie om sundhedsrådgivning og kommunikation i malkekvægsbesætninger. Ikke udgivet. 6 SimHerd, Simherd. [Online] [Tilgængelig 2015]. DVT