Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Transkript

1 Randers, den 23. oktober Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune : Bærende principper: Den bredt funderede kvalitetsdialog blev gennemført i 2011 og 2012 via en lang række dialogmøder på de enkelte skoler og centralt fælles for hele kommunen. Ud fra drøftelserne blev der nedskrevet en række bærende principper inden for 3 hovedområder: Et inkluderende uddannelsessystem Et sammenhængende uddannelsessystem En økonomisk og faglig robust folkeskole Forslaget om Fremtidens Skolevæsen i Randers Kommune refererer stort set kun til de bærende principper vedr. Et sammenhængende uddannelsessystem : En attraktiv skole for årgang Et sammenhængende skoleforløb årgang Ungemiljø årgang Udfordring: Ovennævnte 3 bærende principper vil som helhed altid være opfyldt uanset (næsten) hvordan man strukturerer skolerne. Det bliver mere problematisk, når man tager fat på de øvrige bærende principper som f.eks.: Linjefagsuddannet personale i alle fag Målrettet kompetenceudvikling af personalet Økonomisk robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Faglig robust folkeskole med flere klasser på hver årgang Når nu ikke begrundelserne for strukturændringerne kan findes i de bærende principper, ville det være rart at få de reelle begrundelser for de trufne politiske valg. Forflyttelser af personalet: Nedlæggelse af 5 skoler, etablering af ungemiljøer, mm. vil medføre at ca. 250 lærere og børnehaveklasseledere skal forflyttes til en ny skole. Det er ikke muligt, som det er beskrevet i forslaget, at lærerne følger eleverne, idet det er de færreste lærere, der har alle deres undervisningstimer i en enkelt klasse eller på en bestemt årgang. Der skal derfor træffes en lang række valg mht. hvilke lærere, der skal forflyttes. Kontor: Niels Ebbesens Gade Randers C Telefon: Telefax: @dlf.org - Hjemmeside:

2 Udfordring: Der skal hurtigst muligt efter en evt. vedtagelse af strukturændringerne træffes en beslutning om placeringen af de enkelte skolers ledere, således at processen med forflyttelser af lærere og børnehaveklasseledere kan igangsættes. Der skal forud for forflyttelserne laves en procedure for, hvordan forflyttelserne skal foregå. Arbejdet med at skabe en ny skolekultur på de resterende 19 skoler skal påbegyndes. Inklusion: For at lykkes med inklusionsopgaven kræver det, at der er tid og plads til at tage særlige hensyn til de inkluderede elever. I Tyskland er inklusionsopgaven lykkedes. Der har man også investeret i, at der er flere lærere omkring de enkelte klasser med inkluderede elever og at hver klasse har flere lokaler, således at der altid er mulighed for at lave mindre undervisningsgrupper. Inkluderede elever er ofte meget følsomme i forhold til ændringer. Det er derfor vigtigt, at der er ro og forudsigelighed omkring deres hverdag. Større ændringer i form af skoleskift og lærerskift medfører ofte voldsomme reaktioner og tab af indlæring. Udfordring: Et af målene med strukturændringerne er at forøge den gennemsnitlige klassekvotient. Flere elever i hver klasse medfører, at lærerne får mindre tid til det enkelte barn. Dermed forringes mulighederne for, at inklusionen af elever med særlige behov kan lykkes. På grund af strukturændringerne vil mange af de inkluderede elever også blive udsat for minimum et skoleskift i deres folkeskoletid. Kreativitet: Mange pædagogiske forskere peger på, at kreative aktiviteter i undervisningen har stor betydning for elevernes indlæring. Fra 1. til og med 5./6. klasse foregår der selvstændig undervisning i musik og billedkundskab. Udfordring: I særdeleshed på rene klasseskoler og i mindre grad på skoler med en overvægt af elever i klasse vil der være få eller ingen linjefagsuddannede musik- og billedkundskabslærere, idet deres kvalifikationer primært skal bruges i klasse. Der kan derfor opstå en mangel på kvalificerede lærere til at varetage de valgfagstimer, der måtte være og til at være faglig support for kreative processer i tværfaglige projekter, herunder 9. klasses projektopgave. Overgange: Megen pædagogisk forskning beskæftiger sig med problemstillinger omkring overgange (fra vuggestuer til børnehaver til folkeskoler til ungdomsuddannelser). Der er bred enighed om, at overgange skaber mange problemer både af trivselsmæssig og indlæringsmæssig art. Der er i Randers Kommune arbejdet intenst med at reducere overgangsproblemerne fra daginstitutioner til børnehaveklasse til 1. klasse via indskolingsordningen. Børnebyerne i Hald og Gjerlev har ligeledes været en måde at reducere overgangsproblemerne i de tidlige år. Udfordring: Forslaget om at lave flere skoler med klasses og efterfølgende samle eleverne i klasse medfører en ekstra overgang og deraf følgende problemer. 2

3 Ekstra udfordring: En elev i 5. klasse på Nyvangsskolen skal ifølge forslaget i skoleåret 2015/16 gå i 6. klasse på Hobrovejens Skole for derefter i skoleåret 2016/17 at gå i 7. klasse på Vestervangsskolen. Lignende eksempler kan findes i andre skolecirkler. En ret stor gruppe elever vil i de kommende 6 år få et ekstra skoleskift. Personalesammensætning: Det er betydningsfuldt for det pædagogiske arbejde, at eleverne i deres dagligdag møder undervisere af begge køn. Kønsfordelingen blandt lærere og børnehaveklasseledere i Randers Kommune er i dag på ca. 75 % kvinder og 25 % mænd. Udfordring: Størstedelen af de mandlige lærere har i dag hovedparten af deres undervisningstimer i klasse. Mange mandlige lærere fra de skoler, der mister klasse, vil derfor flytte med deres elever til skoler med ungemiljøer. Det vil betyde, at skoler med børnemiljøer fremover stort set kun vil have kvindelige lærere ansat. Planlægning: Lov 409 og ny folkeskolereform er en stor administrativ og pædagogisk udfordring for forvaltning, skoleledere og lærere/børnehaveklasseledere. Gennemføres strukturændringerne som foreslået vil det betyde: 5 skoler skal nedlægges der skal skaffes lokaler og plads på de resterende 19 skoler til de 2700 elever, der skal flyttes 8000 elever skal fordeles i nye klasser 250 lærere og børnehaveklasseledere skal forflyttes og integreres på de 19 skoler skolebuskørslen skal nytænkes med eventuelle konsekvenser for skolernes mødetider farlige skoleveje skal sikres 16 specialklasser skal flyttes til nye skoler 11 skoler skal i 2015 ombygges for samlet set 58 mio. kr. For at en omlægning af denne størrelsesorden kan blive en succes, er det nødvendigt med et tæt samarbejde i planlægningsfasen dels på det administrative niveau og dels mellem lærere og børnehaveklasseledere på de sammenlagte skoler. Udfordring: Lærere og børnehaveklasseledere er hårdt presset mht. arbejdstid. Yderligere arbejdsopgaver uden tilførsel af arbejdstid vil resultere i mindre forberedelsestid til undervisningsopgaverne og dermed en kvalitetsforringelse af undervisningen. Prøver i 9. klasse: Når eleverne eksamineres ved de afsluttende prøver i 9. klasse sker det på baggrund af den undervisning, de har fået i det pågældende fag i hele deres skoletid. Eksaminator er den lærer, der har planlagt og gennemført undervisningen i det pågældende fag. Prøveopgaverne skal afspejle den daglige undervisning eleverne har modtaget. 3

4 Censor er en lærer fra en anden skole i kommunen, eller en beskikket censor udpeget af Undervisningsministeriet. Undervisningen planlægges og gennemføres i henhold de Fælles mål for det pågældende fag. De Fælles mål er en overordnet rammen, inden for hvilken læreren træffer et valg mht. emner og metoder. Udfordring: På de skoler hvor der ikke længere er sammenhæng mellem forløbene i klasse og klasse, vil der skulle laves nogle procedurer på tværs af skolerne, der sikrer kontinuitet i den undervisning, der foregår i hele forløbet fra klasse. Ekstra udfordring: Der vil i skoleåret 2015/16 opstå det særlige problem, at eksaminator ikke har undervist eleverne i hele klasses forløbet. Der er derfor behov for koordinering mellem de lærere, eleverne har haft i 9. klasse på deres nye skole og de lærere, eleverne har haft på deres gamle skole i skoleåret 2014/15. Skolernes fysiske rammer: En række af folkeskolens fag (fysik/kemi, idræt, hjemkundskab, m.fl.) kræver særlige faglokaler for at undervisningen kan opfylde kravene i Fælles mål. Udfordring 1: Strukturændringerne vil medføre, at der er skoler med kun klasse, der har et overskud af faglokaler. Omvendt vil skoler kun med klasse eller skoler med langt flere klasser end hidtil på klassetrin mangle faglokaler. Der vil derfor i en periode være elever, der ikke vil kunne modtage undervisningen i bestemte fag i et relevant faglokale. Skoleveje: Udfordring 1: Forslaget om at gøre flere skoler på landet til skoler med klasse medfører, at flere elever fremover skal bruge mere tid på transport enten med bus (såfremt afstandskriterierne er opfyldt) eller på cykel. Den udvidede transporttid kommer oven i de unges skoleuge på 35 timer. Udfordring 2: Der vil fremover være mange elever både i by og på land, der skal transportere sig selv af veje, hvor der ikke tidligere har færdes skoleelever. Eksempelvis de mange elever i klasse fra Vorup området, der 2 gange om dagen skal krydse Århusvej, der er en af landets mest trafikerede veje. Specialklasser: Eleverne i specialklasserne har brug for at spejle sig i elever fra normalklasserne. Ofte spejler eleverne sig bedst i normalklasseelever på et lavere klassetrin. Udfordring: Specialklasseelever på skoler med elever kun fra klasse har ikke mulighed for at spejle sig i elever på et lavere klassetrin. Anvendelse af provenuet fra skolestrukturændringerne: Formålet med skolestrukturændringerne er at skabe mere kvalitet for de samme penge, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. 4

5 Kvalitet i undervisningen skabes ikke af mursten, men af lærere og børnehaveklasseledere. I kraft af de foreslåede strukturændringer nedlægges der 61 lærer- og pædagogstillinger til en samlet udgift på 26 mio. kr. pr. år. For at sikre den forventede kvalitetsforbedring bør der som minimum geninvesteres det samme beløb (26 mio. kr.) i lærer- og børnehaveklasselederstillinger. På vegne af styrelsen i Randers Lærerforening Kurt Sørensen 5