Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Transkript

1 Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, DipMDT

2 Workshop Workshop emne: Innovation Det biomedicinske paradigme - en barriere for nytænkning i sundhedsvæsnet og indenfor Fysioterapien? Kan vi ændre perspektivet? Sundhedsantropologiske tanker om fremtidens fysioterapi

3 Sundhedsantropologi Sundhedsantropologi ( medicinsk antropologi) er et antropologisk fagområde der belyser sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og historiske dimensioner af sygdom og sundhed i en global verden Humanistisk samfundsvidenskabeligt udgangspunkt

4 Sundhedsantropologi Bygger på den almene antropologis grundlæggende principper Sigte: - at vise og forklare de mangfoldige måder, hvorpå man kan forstå og håndtere verden med primære metoder som Sundhedens Veje Vibeke Steffen (red) 2007 Komparation og kontekstualisering

5 Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Skal det være anderledes? Hvorfor nytænkning? For hvis skyld skal fysioterapi udvikles? Professionen? Patienterne? Betalerne? Politik? Jobskabelse? Er der noget i vores grundantagelser (epistemologi) som profession, der kan føre os i en anden retning? Hvornår fungerer fysioterapi godt?

6 Begreber Innovation / brugerdreven innovation Egenomsorg/ selvansvar/empowerment Det biomedicinske paradigme Medikalisering Evidens(baseret medicin) Buzzwords Det bio-psyko-sociale paradigme Sundhedssystemer

7 Innovation Skabelse af noget nyt (nudansk ordbog) Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi (Wikipedia) Anvendt kreativitet (Christian Bason, Mindlab)

8 Sundhedssystem Udspringer af forskellige videnstraditioner og samfundsmæssige organisationer Sammensat af forskellige faglige professioner Biomedicin global udbredelse Andre videnstraditioner (kinesisk, indisk) Landkort Samling af forestillinger, erfaringer og aktiviteter, der i et givent samfund relaterer sig til sundhed og sygdom Ref: Sundhedens veje, B.Paarup, L. Meinert

9 Kleinmans sektormodel Analyse af sundhedssystemer Den folkelige sektor Den professionelle sektor Den alternative sektor (A. Kleinman 1980) local moral world

10 Den folkelige sektor? Information 22/10-13

11 Det biomedicinske paradigme Indbyrdes sammenhæng mellem: Sygdomsopfattelse q Krop-sjæl dualisme q Sygdomsbilleder sygdomsenheder /diagnoser Kausalitetsmodeller q Årsagsnetværk Principper for forskning /kundskabsproduktion q RKU/RCT Principper for behandling & behandlingsorganisation Dorte E. Gannik Virkelighed, teorier og metode i sygdomsforskningen 2008

12 Det biomedicinske paradigme Sociale faktorer: Hvad spiller også ind? Pt s subjektivitet pt som aktør q Den situationelle adfærd betydning for valg af behandling og deltagelse/modtagelse af beh. Behandlingens individuelle fit q Betydning og konsekvens for beslutning Bio-psyko-socialt Dorte E. Gannik Virkelighed, teorier og metode i sygdomsforskningen 2008

13 Det biomedicinske paradigme Principper for kundskabsproduktion Evidenshieraki q RKU (RCT) metaanalyser Begrænsninger? Monopolisering Forskellige forskningsparadigmer skaber forskellig viden Partsalliance understreger tradition og lukker for ny viden? (D.Gannik 2008) Klinisk beslutningstagen: Teori Empiri Empati Etik (H. Wulff, 2000)

14 Det klassisk medicinske evidenshierarki Niveau Studietype 1a Systematiske metaanalyser af RCT. 1b Enkeltstående RCT af god kvalitet. 1c Kontrollerede, men ikke randomiserede forsøg. 2a Systematiske reviews af kohortestudier 2b Enkeltstående kohortestudier. Dårlige RCT. 3a Systematiske reviews over casekontrolstudier. 3b Enkeltstående casekontrolstudier. 4 Caseserier eller kohortestudier eller casekontrol af dårlig kvalitet. 5 Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative designs mv Ref. Sackett, 2000 Brugervurderinger

15 Biomedicin Udspringer fra vestlig medicin / naturvidenskab q Magtfuld del af statens sociale kontrolmekanisme (Kleinman 1995) Medikalisering q Rask ><syg disease ><illness q Diagnoser nye sygdomme >< tilstande q (Sundheds)Politik

16 Medikalisering Sundhedsproblemer eller en del af livet Medikalisering af samfundsproblemer ex Nancy Scheper- Hughes fattige i Nordøstbrasilien beh med medicin mod depression sult Stigende forbrug af håndkøbsmedicin i DK krav om lovgivning q vi tror, at piller kan fikse alle vores problemer, og det er et skred, vi ikke lige kan bremse med lovgivning Når vi må tage piller for at kunne klare vores arbejde og studier, er der nogle ting i samfundet som slet ikke fungerer Özlem Cekic Depression ADHD (USA 9% af skolebørn, i Frankrig< 0,5 % - 3x så mange i Syddanmark som i Nordjylland) Kronisk kompleks smerte

17 Medikalisering Livsstilsygdomme q Livsstilsygdomme fører til opmærksomhed på sundhedsfremme og forebyggelse q Sætter præg på hverdagen også før indtræden q Kræver regulering af socialt værdsatte aktiviteter q Kroniske livsstilssygdomme sætter mennesker i en liminal position sygdom ikke længere et overgangsfænomen. q Samfundskritiske forklaringsmodeller: forurening, fødevarer, tilsætningsstoffer, tidspres (Ref: Vibeke Steffen, Sundhedens Veje)

18 Sundhedspolitik - forme befolkningens sundhedstilstand Biomagt og disciplinering q q q Foucault: disciplinering af kroppe som frivilligt stræber efter socialt værdsatte former for normalitet Retningslinjer for det gode liv, sundhed og omsorg udstikkes og rettes mod frie aktører Governmentality - selvteknologi Folkesundhed : Moralsk imperativ ansvar/livsstil Sundhedsfremme q Forhold mellem viden og praksis (ex gravide rygere, M.B. Risør 2002) Hvordan virker en sundhedspolitik, for hvem og med hvilke konsekvenser for folks liv og samfundets udformning? (Sundhedens veje, H.Mogensen & S. Whyte)

19 Patientperspektivet Forventninger til egenomsorg Kastebold i systemet / magtesløshed Behandlingsstyregruppen / familien Pt s præferencer nederst i evidenshierakiet q hensyn til etik og værdier (Thorgård 2009) Ressourcer: q Sociale netværk q Social og kulturel kapital (Bourdieu 1990)

20 Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Social involvering / netværk Brugerinddragelse hverdagserfaringer og projekter Større fokus på kvalitativ forskning q Egenomsorg Partnerskaber q Tværfaglighed / nye alliancer mellem videnstraditioner

21 Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Sundhedsfremme og forebyggelse q Stor plads i fremtiden q kritisk blik på tilbud Stille de gode forskningsspørgsmål Fra klinisk praksis til forskning

22 Tak for jeres opmærksomhed If you always do what you ve always done, you ll always get what you ve always got