Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin
|
|
- Trine Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der slipper op for tidligt. "Jamen jeg har haft så ondt", lyder forklaringen ofte. Situationen vil de fleste, hvis ikke alle, behandlere have oplevet, og tanken om misbrug er nærliggende og skal naturligvis overvejes. Som behandlere har vi et dobbelt siddet ansvar. På den ene side, skal vi sikre patienterne den bedst mulige behandling, på den anden side er der hensynet til risikoen for at udvikle et misbrug af for eksempel smertestillende medicin. Vores ordinationer af stærk smertestillende medicin er "kopieringspligtig", og overvåges af embedslægerne. Spørgeundersøgelser hos læger har vist, at det faktum indgår i mange lægers overvejelser af ordination. Når vi taler om potientelt misbrug og tolerance er der nogle forhold og terminologier, der er vigtige at skelne mellem, da konsekvenserne af de forskellige tilstande har stor betydning. Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige begreber:
2 TERMINOLOGIER VED MISBRUG OG TOLERANCE Tolerance En tilstand hvor kroppen vænner sig til den dosis medicin, der tilføres dagligt, så der kræves større dosis for at opnå samme virkning. Det er et fysiologisk fænomen, der intet har med afhængighed at gøre Pseudo tolerance En tilstand hvor udvikling i grundsygdom medfører yderligere smerter, hvorfor der er behov for yderligere smertebehandling Fysisk afhængighed Udvikling af tilbagefald ved pludselig seponering eller indgivelse af anden medicin, der nedsæter den smertestillende medicins virkning. Psykisk afhængighed Pseudo afhængighed Vedvarende smerter Syndrom hvor en patient tager mere medicin end det ordinerede, med det formål at opnå bedre smertelindring, da behandlingen er ude af kontrol Syndrom hvor en patient tager mere medicin end det ordinerede, med det formål at opnå bedre smertelindring, da behandlingen er ude af kontrol Smertetilstand hvor smerterne er vedvarende/kroniske. De kan derfor ikke fjernes men lindres. Intraktable smerter Smertetilstand der ikke er tilgængelig for behandling
3 Den omtalte situation med en patient, der ønsker medicin i utide, kan altså have sin baggrund i forskellige forhold. Faktisk kan enhver af de omtalte tilstande være baggrunden for medicinønsket. Tolerance kan vise sig hos patienter, der har fået det samme medicin i længere tid. Det er imidlertid ikke alle former for medicin, der har den samme tendens til dette, og der er stor forskel på, hvor hurtigt tilstanden opstår. Resultatet af toleranceudviklingen er, at patienten oplever aftagende effekt af sin behandling, altså tiltagende smerte og dermed påvirkning af andre forhold som nedsat humør, tiltagende træthed, nedsat aktivitet med mere. Som nævnt i tabellen, har det intet med afhængighed at gøre. Toleranceudvikling kan føre til behov for dosisøgning eller opioid rotation. Seponeringssyndrom, altså tilbagefaldssymptomer ved pludselig seponering, kan undgås ved udtrapning. Ved pseudotolerancen er det altså er en forværring i grundtilstanden, der giver yderligere smerte. Den psykiske afhængighed er en vanetilstand, hvor patienten tager smertestillende medicin for at opnå ro, angstdæmpning eller anden psykisk tilfredsstillelse. Indgangssituationen er smerter, men patienten har nedsat kontrol over sit medicinforbrug, der ofte bliver anvendt impulsivt uafhængigt af smertetilstand og på trods af skadelig påvirkning af personen. Pseudoafhængigheds syndromet minder meget i adfærd om den psykiske afhængighed, men har sin baggrund i insufficient smertebehandling. Patienten vil ofte ikke holde ordinationer og aftaler, da de jo vil have den bedre smertelindring, de opnår ved at tage mere medicin. Vedvarende og intraktable smerter er to sider af samme sag. De vedvarende smerter er.. vedvarende... og kan derfor ikke fjernes men lindres. Når et punkt er nået, hvor yderligere behandling ikke medfører lindring, har vi en rest af intraktable smerter. På den anden side af dette oplever man i omgang med smertepatienter ofte patienter, der er bange for at udvikle afhængighed af medicin, bange for at blive narkoman. Hvis vi går tilbage til patienten, der blev omtalt i indledningen, så kan det umiddelbart være svært at se, hvilken af de situationer, der omtales i tabellen, der er tale om. Ofte vil det være patienter, der er velkendte i klinikken og forklaringen kan synes indlysende, og
4 anamnesen har naturligvis stor betydning, men kan jo også bringe os til at overse noget, da vi jo synes vi allerede har forklaringen. Brug DoloTest til at finde rundt i de her forhold og få samtidig monitoreret og dokumenteret forløb, beslutningsgrundlag og kvalitet i din behandling. Det tager kun 2 minutter. DoloTest bruges i den daglige klinik til, at få overblik over en smertepatients smerter og smerternes påvirkning af patienten. Samtidig er DoloTest, når mere end en profil haves, følsom for ændringer i patientens smerter og situation, hvilket netop har stor betydning i skelnen mellem disse forhold. Da DoloTest samtidig er meget let at anvende i den daglige klinik, og da den er let at forstå for patienten, er den også et pædagogisk redskab. Patienten kan hjemme udfylde flere DoloTest som en dagbog, herved bliver det muligt at følge et forløb både med hensyn til smerterne og dens afledte konsekvenser. Dette kan specielt være relevant i forbindelse med behandlingsforsøg i forbindelse med pseudoafhængighed men også ved tolerance og pseudotolerance, - brug notatfeltet til medicin ændringer/bemærkninger. En patient med pseudoafhængighed, vil score højt i smerter og ofte også i afledte konsekvenser, men have bedring på et eller flere behandlingstiltag, såvel medicinske som ikke medicinske. Med DoloTest kan det optimale balancepunkt findes for patienten, og man har så en profil at gå udfra ved eventuelle ændringer i tilstanden og smerterne. Hvis en patient pludselig har brugt mere smertestillende medicin end forventet eller aftalt, kan en DoloTest sendes til patienten og bede ham komme i konsultationen med udfyldt test. Kender patienten ikke DoloTest fra tidligere medsendes en patientvejleding, den finder du i værktøjskassen på hjemmesiden. Der vil som omtalt også være patienter, der er bange for at blive afhængige af smertestillende medicin, og som har brug for at få forklaret disse forhold om afhængighed contra tolerance. DoloTest kan her både for patient og behandler være en hjælp til at sikre at den optimale behandling findes, både med hensyn til medicinsk og ikke medicinsk behandling, og til at monitorere ændringer i behandlingsbehovet. Samtidig er DoloTest dokumentation af behandlingsrespons. Case: 33 årig mand i flexjob på grund af vedvarende rygsmerter bestiller tramadol i utide. Han er i behandling med nsaid, paracetamol udover tramadol. Mønsteret er velkendt, tramadolen bestilles ofte for tidligt og der har også været kontakter til lægevagten om
5 tramadol. I forbindelse med konsultationer er problemet tidligere drøftet med patienten, der angiver at smerterne til tider er så slemme, at han har brug for mere medicin. I forbindelse med sådan en konsultation udfylder han en DoloTest, der ser sådan ud hvor han angiver smerterne og de øvrige forhold for den seneste uge. Smertescore er 71. Medicinen ændres så tramadol seponeres og i stedet gives et mere potent opioid i lav dosis og som depot tablet. Forløbet monitoreres med DoloTest, nsaid seponeres og anvendes som PN medicin. Paracetamol fastholdes og den afsluttende DoloTest ser sådan ud
6 Smertescoren er nu 23 og de aftalte doseringer holdes uden problemer. Casen er et eksempel på pseudoafhængighedssyndromet. Kim Kristiansen Artiklen må citeres med kildeangivelse. Al materiale på denne hjemmeside og i nyhedsbreve er beskyttet af copyright og må kun engives med kildeangivelse. DoloTest skemaet er beskyttet af copyright og må ikke kopieres eller gengives på anden måde uden skriftlig tilladelse fra DoloTest. DoloTest er et registreret varemærke. Krænkelse af disse rettigheder vil føre til etsforfølgelse.
Har du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereSlidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil
Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs merePatientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt
Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale
Læs mereIntern prøve farmakologi den 6. juni 2008 kl til Hold S07V
den 6. juni 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig kvinde indlægges på mistanke om akut blindtarmsbetændelse. Hun opereres samme aften og ordineres tablet morfin 10 mg p.n. mod postoperative
Læs mereSmerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter
2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereSmertedagbog. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter.
Smertedagbog Din hjælp til at få et større overblik over dine smerter. Små ændringer giver i sidste ende enorme forandringer. Udgivet af Line fra Medeno Kontakt@medeno.dk Indledning Jeg har lavet denne
Læs mereAfhængighed af opioider hos kroniske smertepatienter
Årvågenhed er et af de store krav, der stilles til os som praksispersonale, også eller især når der er voldsomt travlt, og telefonen er rødglødende. Empati er et andet. Handlekraftighed et tredje. Tilsammen
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereNår diæt, motion og medicin ikke er nok
Når diæt, motion og medicin ikke er nok HAR DU SLIDGIGTSSMERTER I KNÆET? Hvad sker der i mit knæ? Knoglerne i et sundt knæ beskyttes og polstres af brusk og ledvæske, så knæet er let at bøje og bevæge.
Læs mereHar du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:
Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereFMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Roskilde 11. maj 2015
FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Roskilde 11. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereBehandling af nakkesmerter med udstråling til armen
Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor
Læs mereSmertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereBrugervejledning AmbuFlex
Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata
Læs mereTVÆRFAGLIGT SMERTECENTER
TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER Overlæge Mette Marie Nordentoft Tværfagligt Smertecenter Aalborg Universitetshospital Hvad er opgaven? Sundhedsstyrelsen i Specialeplanen for anæstesi,juli 2016: Varetagelse af
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske
Læs mereTV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. november 2007
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 7. november 2007 Klage over tv-reklame for Panodil Zapp sendt på TV 2 Nycomed Danmark ApS v/medical
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereRapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSalazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereFjernelse af løs hud på overarme eller lår
Fjernelse af løs hud på overarme eller lår Personer med løs hud på området svarende til overarme eller lår kan afhjælpes med en operation, hvor overskydende hud med underliggende fedt fjernes. Årsagen
Læs mereVoksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereFMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015
FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs mereHovedpine - nej tak!
Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00
Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereLangvarige rygsmerter
Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereDet Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6
Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereÅrsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015
Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereTilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved
Tilsynsrapport 2015 Kløckershave Endelig tilsynsrapport Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte Kommune: Gentofte Leder: Ulla Rytved Telefon: 39 75 01 61 E-post: ullr@gentofte.dk Dato for tilsynet: 21.
Læs mereManual - medicinhåndtering
Vedledning i anvendelse og ibrugtagning af medicinhåndtering rev. 10.2012 Indhold side Indholdsfortegnelse 1 Kort beskrivelse af løsning 2 Nødvendig oprettelse i kartoteker 2 Procedurer 2 Kørsler 3 Medicinkartotek
Læs mereRapport. Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 2013
Rapport Opgørelse over patientforløb ved nefrektomi før og efter indførelse af smertepakke. Januar 213 Indhold: Indledning Vurdering og resumé af før/efter rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereFarmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn
Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært
Læs mereVejledning for Substitutionsbehandling
Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereOperation for torticollis.
Operation for torticollis. Kære forældre. Jeres barn bliver indlagt i Kirurgisk Børneafsnit til operation for medfødt muskulær torticollis. Hvad er medfødt muskulær torticollis? Medfødt muskulær torticollis
Læs mereSmerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?
Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereUtilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014
Dragør Kommune utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 UTH uge 46: 8 utilsigtede hændelser i uge 46 fordelt som: 7 ingen skade - manglende medicin administration
Læs mereStabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...
Læs mereProjektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter
Projektprotokol: Smertebehandling til karkirurgiske patienter Marts 2015 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Indhold... 3 Baggrund og oplæg til smerteprotokol... 4 Data fra patientforløb...
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mere