ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger

Transkript

1 ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og foreninger

2 Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Hvad med faciliteter? 8 Hvad med økonomien? 8 Hvad kan foreningerne gøre? 10 Hvad kan skolerne gøre? 11 Det gode samarbejde Værd at vide Yderligere inspiration 15

3 Om Åben Skole Folkeskolereformen er en læringsreform. De overordnede mål er, at alle elever bliver så dygtige, de kan, og at eleverne trives i en mere motiverende og varieret skoledag. Ét af midlerne til det er, at skoler og foreninger i højere grad end i dag samarbejder om undervisning og supplerende aktiviteter i løbet af skoledagen. Skoler og foreninger i Roskilde Kommune har allerede tradition for at samarbejde med hinanden. De gode samarbejder, skal nu udbredes og udvikles, så sammenhængen mellem skoler og foreninger bliver endnu stærkere. Roskilde Kommune har derfor lavet denne samarbejdsguide, som skal gøre det lettere for skoler og foreninger at indgå nye samarbejder. Samarbejdsguiden har foreninger som primær målgruppe, men andre aktører med interesse for området kan med fordel læse med. Guiden vil blive justeret i takt med, at der indhentes mere erfaring på området. Vil du være med?

4 Hvad siger reformen? Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Samarbejdet skal styrke barnets læring og trivsel og medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt kultur- og fritidsliv. Eleverne får mulighed for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. I Roskilde er Åben Skole et vigtigt element i reformen. I kommunens mål og rammer for reformen lægges op til, at skolerne åbner sig for inputs udefra og læring uden for skolens fysiske rammer. Det skal være med til at fremme den lokale sammenhængskraft og give alle skolebørn et positivt møde med deres forening. Den enkelte skole vælger selv, hvordan der arbejdes med Åben Skole inden for den kommunale ramme og ift. de muligheder, der er.

5 Hvorfor samarbejde? Samarbejdet mellem skoler og foreninger skal være en win-win situation. Partnerskabet skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den værdi, det giver barnet og samarbejdspartnerne selv. Foreninger er ikke forpligtet til et samarbejde med skolerne. Kun de foreninger, der kan og vil, skal indlede samarbejde. Der vil være store forskelle på, hvad der motiverer til samarbejdet afhængig af de karakteristika og personer, der tegner skolen og foreningen. Eksempler på formål for skolen: Fagligt supplement af udvalgt tema/aktivitet, øget trivsel og engagement blandt elever, variation i skoledagen, faglig opkvalificering af lærere, inspiration til nye aktiviteter og undervisningsmetoder, profilering af skolen. Eksempler på formål for foreningen: Medlemstilgang, øget synlighed i lokalområde, udbredelse af aktivitet, foreningsudvikling, styrket økonomi, styrket didaktik.

6 Hvordan samarbejde? Samarbejdet mellem skoler og foreninger kan ske flere steder i skoledagen: I den fagspecifikke undervisning (idræt, dansk, matematik mv.), hvor foreningerne alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Som del af de 45. minutters daglige bevægelse, der kan organiseres som selvstændig tid eller som del af den fagspecifikke og understøttende undervisning. Før eller efter skoletid - enten på skolen eller i en nærliggende forening og gerne i samarbejde med fritidshjem eller fritidsklub. Indhold, varighed og karakteren af samarbejdet afhænger af skolen og foreningens ønsker og muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af aktiviteterne. For det første kender de børnene og kan derved sikre særlige hensyn ift. elevernes forudsætninger. For det andet kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. Foreningsaktiviteterne kan have forskellig karaktér og varighed.

7 Hvordan samarbejde? Hvordan samarbejde? - fortsat A: Introduktion Foreningen står for de første undervisningsgange som startskuddet til et længerevarende forløb. Formål: At motivere elever til mere engageret deltagelse i undervisningsforløb og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. Eksempel: Den lokale orienteringsklub har udlagt poster og instrueret skolens lærere i hvordan klassen skal lave orienteringsløb, som en del af et tværfagligt forløb i matematik og natur/teknik. Foreningen kommer på skolen et par gange i løbet af perioden og introducerer eleverne for nye metoder. Eleverne lærer f.eks. at bruge kompas, læse kort og at udregne distancer. B: Læringsforløb 3-5 ugers forløb, hvor en instruktør fra en forening varetager undervisningen. Formål: At forbedre elevernes faglighed på en aktivitet eller under et tema, samt øge kendskabet til aktiviteten og skabe en personlig kontakt til foreningen. Eksempel: Den lokale danseforening står for undervisningen fire gange som en del af et tema om kropsbevidsthed i dansk. C: Events Enkeltstående aktiviteter hvor formålet er at vise foreningens aktiviteter frem og skabe en relation til foreningen.

8 Hvad med faciliteter? Aktiviteter i samarbejde med foreninger kan både finde sted på skolen eller i foreningens egne faciliteter. Placeringen afhænger af tiden til rådighed, og om skolen har egnede faciliteter. Booking af kommunale idrætsanlæg uden for skolen sker af foreningerne via Interbook Hvad med økonomien? Foreningerne kan som hovedregel ikke indgå i samarbejdet uden at få dækket omkostninger til bla. instruktørløn, projektudvikling, mødedeltagelse mv. Den økonomiske ramme skal dog give mening for begge parter og det vil typisk være en del arbejde for foreningen i forbindelse med opstart. Samarbejdet skal ses som en investering for begge parter, der vil bære frugt på lang sigt. Det anbefales at foreningen kontakter sit forbund eller Roskilde Kommune for at få hjælp til at opsætte en god ramme for samarbejdet. Roskilde Kommune har med udnævnelsen til breddeidrætskommune haft særligt fokus på at skabe gode rammer for samarbejdet mellem skoler og foreninger. Der findes mange gode eksampler som foreningerne kan skele til når aktiviteten skal prissættes. I kan læse mere om samarbejderne på hjemmesiden: Eksempel: Den lokale tennisklub arrangerer fire gange 1.5 time undervisning i Tennis. Tennisklubben sørger for haltider og alt udstyr til aktiviteten samt forbereder undervisningsplan. Foreningen sælger aktiviteten som en samlet pakke, hvor skolen blot skal møde op på det aftalte tidspunkt. Den samlede pris for undervisningsplan, planlægning og forløb er 2000 kr. Prisen er inkl. den tid foreningen skal bruge til planlægning og forberedelse.

9 Foreningerne er velkommne til at kontakte Kultur & Idræt for at få hjælp til at opstille en realistisk økonomisk ramme for samarbejdet mellem forening og skole. Skole- og Børneudvalget har afsat 1 mio. kr. i 2015 til den åbne skole og fordelt dem ligeligt mellem skolerne. SBU vedtager midler fra en udviklingsramme år for år. Det er skoleledernes ansvar at få fordelt midlerne til Åben Skoleprojekter på den enkelte skole.

10 Hvad kan foreningerne gøre? Læg jeres tilbud på Roskilde Kommunes Åben Skole portal med en kort præcis tekst og et billede Overveje hvor foreningen kan spille ind i den overordnede læringsdagsorden Kontakte den enkelte skole for at få adgang til undervisnings-materialer, som kan inspirere til temaer og læringsforløb Kontakte den enkelte skole for at finde ud af, hvornår de helst vil have foreningstilbud ift. planlægningen af undervisningen Tilbyde aktiviteter, som nemt kan inkorporeres i et læringsforløb og arbejdes med som tema i den øvrige undervisning Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside: og søg på fælles mål og trinmål for at få indblik i, hvordan forenings-aktiviteten kan passe ind skolens fag. %C3%A6rer

11 Hvad kan skolerne gøre? Invitere de lokale foreninger til temamøder og planlægningsmøder, når skoleåret skal planlægges Invitere de lokale foreninger til at anvende skolens faciliteter Besøge de lokale foreninger så eleverne får kendskab til foreningstilbud Det gode samarbejde Roskilde har en lang række af stærke foreninger der i årevis har lavet spændende aktiviteter for børn og unge efter skoletid. Det er stærke lokale ressourcer der er båret af de relationer, der er skabt lokalt. Med reformen forpligtes skolerne til at åbne sig op for lokalområdet og det omgivende samfund. Det giver nye samarbejdsmuligheder, og det kan derfor være en god ide at formalisere og udvide eksisterende samarbejder. Samarbejder mellem skoler og foreninger skal skabe forståelse og refleksion for alle involverede. De skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den merværdi, det giver børnene og samarbejdspartnerne. Hvad er der i det for skolerne og børnene, og hvad er der i det for foreningerne.

12 Det gode samarbejde Både skole og forening skal afklare, hvad formålet med samarbejdet er. Her er en række gode råd til etablering af et godt samarbejde for begge parter: Kriterier Klart formål og mål Gode råd Nedskriv tydeligt formål og målbare mål - for skolen i tilknytning til fag og folkeskolens formål - for foreningen i tilknytning til kerneaktivitet i fritiden Ret fokus på kvaliteten i forløbet, samt elevernes læring og trivsel. Værdiskabende for begge parter Skab åbenhed om hvad skolen og foreningen hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Baseret på gensidig forventningsafstemning Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Forberedt i fællesskab Afsæt tid til fælles dialog om idéudvikling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Økonomiafklaring Lav en klar aftale om honorering af forening og om dækning af evt. udgifter til transport, leje af facilitet mm. Der findes ikke en central aftale om en mindsteløn, men kontakt en konsulent i Roskilde Kommune hvis du er i tvivl. Lav gerne en samlet pakkeløsning så det er nemt for begge parter. Faciliteter Undersøg de lokale muligheder og udfordringer mht. brug af faciliteter før afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Velorganiseret og koordineret Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Skab åbenhed om hvad skolen og foreningen hver især ønsker at opnå med samarbejdet.find fælles formål med barnet i centrum. Forældreinddragelse Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold, samt børnenes muligheder for at fortsætte foreningsaktiviteten efter skoletid. Evaluering Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførsel af samarbejdet.

13 Værd at vide... Børneattester Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks. være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Aktivitetstilskud Foreninger kan ikke modtage aktivitetstilskud for elever der udelukkende deltager i bevægelsesforløb for skoler. Der udbetales kun aktivitetstilskud til reelle foreningsmedlemmer. Hvor kan jeg finde hjælp?

14 Værd at vide... Samarbejderne skal være lokalt forankret med skolerne som omdrejningspunkt. Både Kultur- & Idrætsafdelingen og Skole & Klub ønsker at hjælpe samarbejder godt på vej med information og rådgivning. Skoler og foreninger kan hente inspiration på Åben Skole portalen Foruden denne samarbejdsguide ligger her blandt andet også følgende dokumenter: Samarbejdsguide til skoler og foreninger Samarbejdsguide til Erhvervslivet Kataloger over best practices For personlig kontakt i forvaltningerne henvises til: Skole og Klub John V. Christiansen, konsulent [email protected] Kultur og Idræt Christian Gjedsig Grauslund, breddeidrætskonsulent [email protected]

15 Der kan findes yderligere inspiration her: uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengereog-mere-varieret-skoledag/den-aabne-skole