Almen Sprogforståelse: hvad er det?
|
|
- Sigrid Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anne Jensen Lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet Almen Sprogforståelse: hvad er det? I denne artikel vil jeg gennemgå nogle af de væsentligste træk ved det nye forløb i Almen Sprogforståelse (AP), der indgår i gymnasiets grundforløb på et halvt år; og jeg skal på basis af forskning i sprog og sprogpædagogik og kendskab til gymnasiepraksis forsøge at vurdere problemer og potentialer i AP 1. Kerneområde og formål AP bygger på den viden og de kompetencer, som eleverne bør have med sig fra folkeskolen beskrevet i Fælles Mål og på den kompetence, de har som sprogbrugere. Det påpeges, at forløbet bør planlægges tilstrækkelig smidigt, hvis den indledende obligatoriske screening viser, at eleverne kommer med meget forskellig viden. I praksis ses det eksempelvis, at læsevejlederne går ind og tager sig af de elever i klasserne, som ikke har de forventede kundskaber og færdigheder. Det gælder generelt for hele grundforløbet, at dets hensigt er at lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet ved at indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder og ved at skabe synergi mellem fagene ikke mindst med det formål at udvikle en øget historisk og videnskabelig forståelse som basis for en udvikling af almendannelsen. AP deler kerneområder med de øvrige sprogfag, altså dansk og fremmedsprogene, med hvilke der skal skabes synergi. AP er derfor netop et forløb og ikke et fag det er introducerende, giver basis for arbejde i de andre fag og opnår således først sin egentlige funktion ved brug i de andre sprogfag. I læreplanerne er formålet med AP formuleret således: Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier. (s. 2) 23
2 Ud over at give eleverne terminologi og analysefærdigheder, der kan anvendes i sprogfagene, er det således formålet med forløbet, at det skal give dem en teoretisk forståelse af sprog og en sproglig bevidsthed, som de kan anvende i deres andre sprogfag og også i andre fag. Derudover skal eleverne som noget nyt i AP forholde sig til deres egen læring igennem beskæftigelse med læringsstrategier. Alt i alt udgør forløbet en udfordring for både elever og lærere, hvis de ret høje krav skal opfyldes. Samtidig skal de forskellige emner koordineres, og der skal koordineres med den øvrige (sprog)undervisning, som eleverne modtager. Timeorganisering Almen Sprogforståelse er et forløb på normalt 45 klokketimer med fem såkaldte underforløb: A) introduktion, B) grundkursus i grammatik, C) sociolingvistik, D) sprog i læringssammenhæng og E) latin. Oftest omtales de fire første som almendelen og den sidste som latindelen. Timerne kan frit placeres i det første halvår, og der er mulighed for på skolerne inden for visse grænser fleksibelt at vægte timetallene til hvert af underforløbene. Der tildeles ligesom i vejledningens paradigmatiske eksempler (fra s. 25 og frem) normalt omkring timer til latindelen og 30 til almendelen, hvor introduktion og grammatik vægtes højest. Forløbet skal som nævnt indledes med en screening af eleverne, og der skal foretages løbende evalueringer samt en slutevaluering, hvor der gives en karakter; karakteren tæller imidlertid ikke med i det endelige studentereksamensresultat. Deltagende lærere Ud over latinlæreren er der ikke faste krav om, hvilke lærere der skal deltage i forløbet. I praksis deltager dansklæreren oftest sandsynligvis fordi koblingen til danskundervisningen anses for at være stor. Ellers ligger der ikke nogen bindinger på, hvilke lærere der deltager. Nogle skoler vælger at lade to faste lærere køre hele forløbet for én eller flere klasser. Mange steder er én eller flere fremmedsprogslærere involveret, mens andre skoler inddrager alle klassens sproglærere. Samtidig med at der sker en kobling til danskfaget, er det velkendt, at en del af dansklærerne ikke selv føler sig specielt godt rustet til at varetage undervisningen i de sproglige discipliner. Det skyldes måske, at en del af dem hidtil mere har opfattet sig selv som litteraturlærere end som sproglærere og er uddannet i en tid, hvor den sproglige dimension af danskfaget ikke blev prioriteret højt på alle universiteter eller af alle studerende. Hvis alle dansklærere i fremtiden skal deltage i undervisning på AP, synes det at kræve betydelig faglig og fagdidaktisk efteruddannelse. 24
3 Underforløbene A. Introduktion: Dette underforløb skal give en generel introduktion til arbejdet med den sproglige dimension, og eleven skal opnå en forståelse af, hvad sprog er. Sprog defineres i vejledningen således: Sprog er ikke én velafgrænset størrelse, men en mangfoldighed af delvis sammenhængende, delvis forskellige størrelser. Tre af dem er praksis, struktur og begrebsverden. De øvrige beskrives ikke! Ud fra eksemplerne forstås det, at sprog som praksis har at gøre med de pragmatiske aspekter af sprogbrugen, herunder sproghandlinger, at sprog som struktur har at gøre med de strukturelle aspekter fra ordklasse til sætning, samt at sprog som begrebsverden har at gøre med indholdssiden, eksempelvis beskæftigelse med denotative og konnotative betydninger af ord og udtryk. Udgangspunktet synes at være et formelt/strukturelt sprogsyn, men læreplanen nævner også funktionelle aspekter af sprog (se D nedenfor). Introduktionsforløbet omfatter også læringsstrategier, sproghistorie samt forskellene mellem tale- og skriftsprog. Når man tænker på, at introforløbet tildeles relativt få af de ca. 30 timer, der normalt anvendes på almendelen, er det en ret stor mundfuld for en nystartet 1.g er, der samtidig skal forholde sig til to andre grundforløb, de øvrige fag samt ikke at forglemme en helt ny skolekultur! Man kan spørge sig selv, om en sådan introduktion er realistisk eller rettere hvor meget af det foreslåede forløb, der rent faktisk bliver inddraget i den praktiske undervisning. Ikke kun for eleverne er introduktionen krævende. Hvis den skal lykkes på et kvalificeret niveau, kræver det hos læreren en betydelig og opdateret baggrund. Da introduktionen indeholder et bredt udsnit af områder inden for lingvistikken, er det nærmest umuligt at lave en fyldestgørende vejledning på små fire sider. Denne del af vejledningen er da heller ikke nær så velstruktureret eller informativ som andre dele af vejledningen, og det er min opfattelse, at en del lærere ikke i den finder en fyldestgørende forklaring på, hvad der menes med, at sprog blandt andet består af praksis, struktur og begrebsverden. B. Grundkursus i grammatik: Formålet med grundkurset i grammatik er at opøve terminologi og analysefærdighed fra ordklasser til sætningsniveau, idet det foreslås, at man arbejder med seks sætningsled: verbal, subjekt, prædikativ (til subjekt og objekt), objekt (direkte og indirekte), adverbial og konjunktional. I modsætning til vejledningens afsnit vedrørende introduktionen gives der i dette afsnit ret klare beskrivelser med talrige eksempler, der skulle være fyldestgørende for enhver sproglærer. Grundkurset i grammatik ligger i forlængelse af talrige forsøg, der har kørt på mange skoler med grammatikintroduktionsforløb på tværs af sprogene. Det er måske grunden til, at AP på en del skoler opfattes som et grammatik- og latinforløb snarere end det mini-lingvistikkursus, det egentlig er tænkt som. C. Sociolingvistik: I sociolingvistik er formålet at give en introduktion til sproglig variation. Det foreslås, at man beskæftiger sig med forskellige sproglige normer, herunder standardsprog, og at der foretages analyser af stilleje til belysning af indivi- 25
4 duel sprogbrug. Sprog og nationalitet er det andet område, der nævnes. Her kan inddrages analyser af sproglige manifestationer i flersprogede kulturer. Endelig nævnes sprog i globaliseringens tidsalder som et emne, hvorunder man kan behandle eksempelvis forholdet mellem engelsk og andre sprog. Sociolingvistikforløbet synes særligt egnet til samarbejde mellem fagene, da den sproglige bevidsthed, der her oparbejdes, kan føre til kompetencer, der kan anvendes i en del andre fag. D. Sprog i læringssammenhæng: Dette underforløb opdeles i to emner: læringsstrategier og sprogsyn. I vejledningens afsnit om læringsstrategier hedder det: Kommunikationsstrategier er en type strategi, der er frugtbar i en læringssammenhæng, og som kan hjælpe til at få en mundtlig kommunikation på et sprog, man ikke fuldt ud behersker, til at fungere. Der skelnes altså ikke her mellem kommunikations- og læringsstrategier 2, og alle de eksempler, der gives, er eksempler på kommunikationsstrategier. Den skelnen er dog nødvendig, når overskriften er netop læringsstrategier, og ikke mindst når man i undervisningen kan drage stor nytte af såvel kommunikationsstrategier som læringsstrategier (O Malley & Chamot 1990, Oxford 1990). Kommunikationsstrategier, som sprogbrugeren anvender for at løse problemer med reception og produktion af sprog, er ofte men ikke altid samtidig læringsstrategier. Eksempelvis kan en omskrivnings- eller avoidance -strategi (det at man f.eks. omskriver begreber til mindre præcise og mere generelle begreber, og f.eks. undlader at bruge konstruktioner, man er i tvivl om) være ganske effektive kommunikationsstrategier, men fører ikke nødvendigvis til sproglig læring. Under afsnittet om sprogsyn omtales det formelle sprogsyn og det funktionelle sprogsyn, som meget kort defineres således: ( ) det første ser sproget som et system af former og strukturer, der skal læres. Det andet sprogsyn betragter i højere grad sproget som et redskab, der skal bruges i kommunikationssammenhænge, og hvor en forholdsvis korrekt anvendelse af former og strukturer selvfølgelig er nødvendig, men ikke for deres egen skyld. (s. 20) Flere års arbejde med pædagogikumkandidater og en undersøgelse af 53 tysk-, fransk- og spansklæreres holdning til sprog og sprogundervisning 3 viser, at lærerne ganske sjældent skelner mellem formelle/strukturelle sprogsyn og funktionelle (her kaldet funktionelle/kommunikative) 4. Undersøgelsen viser endvidere, at lærerne enten ikke er bevidste om en sådan skelnen eller ikke synes, den er frugtbar i pædagogiske sammenhænge. Vejledningens definitioner er ikke så klare eller eksemplificeret i en sådan grad, at lærere, der ikke i forvejen kender den omtalte skelnen, bliver mere oplyst. Derudover er vejledningen problematisk ved ikke at skelne mellem sprog- og læringssyn. Det hedder videre i teksten: Det første sprogsyn bygger på, at sprogfejl skal undgås, da det er tegn på, at eleven ikke lærer sproget. Endvidere skal fejl rettes, da andre elever måske kunne lære af dem. Synet på fejl har ændret sig, idet man nu ser på fejlene som udviklingsfejl, dvs. som tegn på, at der foregår en udvikling hos eleven. (s ). 26
5 Men her har vi at gøre med læringssyn snarere end sprogsyn. Selvom der inden for forskellige undervisningsmetoder ofte foretages en bestemt sammenkobling af sprogsyn og læringssyn, er det både i teori og praksis nødvendigt med en klar skelnen, da de ikke er automatisk forbundne. En bevidsthed om denne skelnen er helt nødvendig for en sprogdidaktik, hvor ikke kun læreren men også eleven skal få en forståelse af, hvad sprog er, og hvordan det læres. E. Latin: I denne del arbejdes der på grundlag af latinske tekster med en række emner, som er overlappende med emner i almendelen: ( ) terminologi, helsætningsanalyse (analysere til bunds), forskelle mellem sprog, sproghistorie, sammenhænge mellem sprog og kultur, sproglige genrer og sproghandlinger, sprognormer. Desuden bidrager latindelen til bevidstheden om forskellige læringsstrategier ved at vise den systematiske tilgang til og omhu med det sproglige arbejde, når sproglig analyse og semantiske felter skal forenes (s. 21). Altså igen et ganske omfattende program for et forløb på normalt cirka 15 timer. Ligesom det er tilfældet for de andre underforløb og mellem AP og de øvrige fag, bør der være en tæt sammenhæng mellem det, der foregår i latindelen og i almendelen. Det lave antal timer, der normalt tildeles latindelen, synes dog at presse forløbet ganske betydeligt, og man spørger sig selv, om en så kort latindel overhovedet er til gavn for nogen: Elever, der interesserer sig for latin, vil sandsynligvis føle, at de ikke får nok timer, og de, der ønsker latin på tilvalg, har ikke nødvendigvis mulighed for at vælge det. For elever, der ikke interesserer sig for latin, er forløbet så kort, at det nærmest kan negligeres, så meget desto mere som at den karakter, der gives i slutningen af forløbet, ikke er medtællende i studentereksamensresultatet. Latinundervisningen giver eleverne mulighed for at få indsigt i selve det latinske sprog, og kan desuden belyse mulige sammenhænge mellem sprog og kultur, ligesom det via de sproghistoriske gennemgange kan introducere eleverne til diakrone aspekter af sprogbeskrivelsen og dermed give dem en fornemmelse for, hvordan de sprog, de ellers har på deres skoleskema, hænger sammen, og hvordan de har udviklet sig fra blandt andet latin. For at dette skal lykkes, har latinlæreren et kæmpe arbejde med at koordinere timerne med de øvrige AP-timer og med andre fag. Hvad skal det til for? bud på en vurdering AP omtales ofte som det grundforløb, der i praksis giver det bedste udbytte og skaber de færreste problemer. Talrige skoler har kørt forsøg med grammatikforløb eller AP-lignende forløb, og der har ikke mindst i foråret 2005 været holdt mange efteruddannelseskurser i AP generelt eller i særlige delelementer af AP, eksempelvis latin og læringsstrategier. Lærerne er derfor i mange tilfælde rigtigt godt forberedte til forløbet og meget optaget af det. 27
6 Størst modstand synes forløbet at få fra lærere, som oplever, at timerne bliver taget fra deres fag, uden at de får tilbagebetaling. Man kan knytte to kommentarer til den kritik: For det første er reformen netop en reform, hvor fagene ikke nødvendigvis skal ligne det, de var før reformen, og hvor man må forvente, at AP-forløbet i længden kan spare tid ved at give eleverne færdigheder og en sproglig bevidsthed, der kan udnyttes i de enkelte sprogfag. For det andet kan man til gengæld som sproglærer fint forstå, at det er frustrerende at opleve, at timerne i fremmedsprog (på grund af AP, NG og AT) af og til ligger så spredt, at der kan gå uger imellem, at eksempelvis engelsklæreren eller måske endnu værre 2. fremmedsprogs-læreren ser sine klasser. Det påvirker både det indhold, der kan inddrages, de arbejdsformer der kan anvendes, og helt enkelt kræver det en betydelig opsamling og gentagelse, som kan føles som spild af tid. Desuden må det formodes at kunne gå ud over den mundtlige sprogfærdighed, hvor alt for afbrudte forløb især i 2. fremmedsprog må føles som en forhindring. Problemet kan eventuelt løses ved en anderledes planlægning. Det er eksempelvis muligt at udskyde starten af 2. fremmedsprog til efter jul. Generelt er der nemlig relativt store friheder i forløbet og gode muligheder for, at de enkelte skoler planlægger forløb, der både i organisering i semestret, vægtning af underforløbene og valg af de deltagende lærere kan være ret forskellige men stadig holde sig inden for de beskrevne rammer. Det skal ikke negligeres, at det kan være et meget stort logistisk puslespil at få alle grundforløbets elementer passet ind og koordineret det første halve år, men det kan overvejes, om AP kan ligge som et mere kompakt om end nok så krævende introduktionsforløb i begyndelsen af det første halvår, således at i hvert fald AP ikke er med til at bryde de andre sprogfags timerytme. Men hvad skal det til for? Jeg vil hæfte mig ved tre gode grunde til AP-forløbets eksistens. 1. For det første giver AP eleverne et fælles grundlag, som de enkelte sproglærere kan trække på. De fleste undervisere har sikkert den erfaring, at det kan være svært for elever at overføre det, de har lært i ét fag til et andet. Her bliver sammenhængen i AP klar, og ud over det praktiske i at alle sproglærere og elever ikke skal igennem de samme introducerende forløb i forskellige sprogfag, giver det eleverne en mulighed for at lære noget fundamentalt om sprogs funktion og opbygning og ikke mindst at få den erfaring, at det kan svare sig at tænke på tværs af fag og forløb. 2. For det andet kan AP-forløbet styrke tilegnelsen af fremmedsprogene! Om fremmedsprogstilegnelse ved vi, at gennemgang af grammatik ikke sjældent fører til ret skuffende resultater, hvad angår sprogfærdigheden. Vi ved på den anden side også, at det er nødvendigt at fokusere på form (jf. eksempelvis Doughty & Williams 1998 og Hedevang 2003) dvs. skabe opmærksomhed på sprogets formside i relation til den kommunikative brug af sproget for at lette tilegnelsen for eleven og for at opnå et højt korrekthedsniveau, som er det, der tilstræbes i fremmedsprogenes læreplaner. For at kunne fokusere på form har eleverne brug for både terminologi og 28
7 analysefærdighed, og den kan de få fra AP. Fremmedsprogene kan derfor bevare den rolle, der er deres primære, nemlig at være både færdighedsfag, vidensfag og kulturfag. De kan ryste det image af sig, som af og til stadig klæber til dem hos nogle elever: sprog er kedeligt terperi af regler og et spørgsmål om rigtigt og forkert For det tredje kan AP øge elevernes sproglige bevidsthed, give dem viden om forskellige sprogsyn og give dem den erfaring, at sprogbeskrivelse kan bruges til noget og endda være sjovt. Netop når udgangspunktet tages i den viden, som eleven allerede har som sprogbruger, kan genvejen til at lære sproganalyse og beskrivelse gøres relevant. Når terminologi samt morfologi og syntaks kan bruges til at sætte ord på erfaringer og skærpe blikket i et forløb, hvor der skiftes mellem forskellige arbejdsformer, og hvor eleven indtager en aktiv rolle, må forløbet føles anderledes relevant for en 1.g er. Eller som det udtrykkes udmærket i vejledningen: Hvis et kursus i grammatiske færdigheder og sproglig viden, der til dels først skal bruges senere, skal fange elevernes interesse (og give dem grundlag for valg af sproglige studieretninger), skal det på én gang være sjovt og krævende. Det kan det bl.a. blive, ved at eleverne anbringes i en aktiv læringsrolle, og ved at der evt. arbejdes med moduler af forskellig størrelse og karakter under hensyntagen til det emne, man er i gang med (s. 8). Det værste, der kan ske for AP og for de andre sprogfag, er, at forløbet medfører en retraditionalisering, der betyder gennemgange af morfologi og syntaks, mens de andre emner i almendelen nedprioriteres. Det første års erfaringer, der kan lægge grunden for de næste års forløb, vil vise os, om AP i praksis kan indfri de forventninger, der ligger til forløbet og udbyttet af det. Noter 1. En evaluering af bl.a. AP er foretaget i efteråret 2005 og indleveret til Undervisningsministeriet i foråret Evalueringen er udført af Jens Dolin, Kirsten Hjemsted, Anne Jensen, Peter Kaspersen og Jens Kristensen, og vil på et tidspunkt være tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside og i et nummer af Gymnasiepædagogik tidsskriftsserie fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Resultaterne fra evalueringen vil ikke blive inddraget i nærværende artikel. 2. Heller ikke i Fremtidens Sprogfag skelnes der mellem kommunikations- og læringsstrategier. 3. Jensen (2005). 4. Det er dog tydeligt, at et stigende men stadigt meget lavt antal af pædagogikumkandidaterne, kan rapportere at have fulgt kurser i en eller anden form for funktionel grammatik i deres studietid. 29
8 5. I den omtalte spørgeskemaundersøgelse (Jensen 2005) er der en stor spredning i, hvor meget af undervisningstiden lærerne estimerer, at de anvender på grammatikgennemgang: Den går fra 15-60%. Litteratur Doughty, Catherine & Jessica Williams: Focus on Form in Classroom Second Language Acquisition. Cambridge: Cambridge University Press, Fremtidens Sprogfag vinduer mod en større verden. (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, 2003). Kbh.: Undervisningsministeriet, Hedevang, Lise: Grammatikundervisning hvorfor og hvordan? Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, Jensen, Anne: Grammar According to Teachers. A study of developing teacher cognition in foreign language teaching. Konference-paper, International Society for Language Studies conference, Montréal, april O Malley, J.M. & Chamot, A. U.: Learning Strategies in Second Language Acquisition. Cambridge: Cambridge University Press, Oxford, Rebecca L.: Language Learning Strategies: What every teacher should know. Boston, Mass.: Heinle & Heinle,
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereFaglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereSprogkonference. Fredericia Gymnasium 29. august 2012
Sprogkonference Fredericia Gymnasium 29. august 2012 Almen Sprogforståelse Fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium eller The best intentions! Almen sprogforståelse er et forløb, hvor
Læs mereAlmen Sprogforståelse
Faglig udvikling i praksis Almen Sprogforståelse November 2017 Claus Zedlitz og Lars Holst Madsen FIP i AP på hhx, november 2017 Side 1 Formålet med FIP: a) via justerede vejledninger at få indflydelse
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereALMEN SPROGFORSTÅELSE
AP ALMEN SPROGFORSTÅELSE Identitet (1) Samarbejde om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag Fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet Tages løbende op i dansk og sprogfag, forløb
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN. 12/11/15 Side 1
SKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN Side 1 Skriftlig eksamen 2015 STX B på vej Antal eksaminander til prøve Landsgennemsnit baseret på censorindtastninger 14.06.15 Landsgennemsnit fra www.uddannelsesstatistik.dk
Læs mereGrundforløbet på HHX
Grundforløbet på HHX 3 måneders afklaringsforløb Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 9 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 9 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium
Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereProjekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød
Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereInternationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E
Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereKursusevaluering efterår 2013 SIV tysk
Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereLÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools
Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereEvaluering af grundforløbet 2006-12-29
Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det
Læs mereGrammatikkens rolle i fremmedsprogsundervisning
Grammatikkens rolle i fremmedsprogs undervisning på gymnasiet og universitetet, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Grammatikkens rolle i fremmedsprogsundervisning på gymnasiet og universitetet
Læs mereAlmen sprogforståelse - Stx Undervisningsvejledning Juli 2006
Almen sprogforståelse - Stx Undervisningsvejledning Juli 2006 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Spansk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform
Læs mereBrobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.
Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.dk Vi skulle have haft mere bogstavregning i folkeskolen, så man
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereAlmen sprogforståelse, stx
Almen sprogforståelse, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereUdkast til fagbeskrivelse for engelsk
Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereFra elev til student 2010
Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereAlmen sprogforståelse, hhx
Almen sprogforståelse, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereOm undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde
Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mere