Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune. Forældresamarbejde! Oplæg v/ Ina Rathmann

Transkript

1 Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Forældresamarbejde! Oplæg v/ Ina Rathmann

2 Reframe sæt en ny ramme for tænkning og handling i forhold til forældresamarbejde

3 Forstyrrelse

4 : Velkomst og kaffe : Praksisfortælling ved skolebestyrelsen : Praksisfortælling (en film mv.) hvor svært kan det være? : Kunsten at positionere sig som legitim forældre : Pause : Styring om at sætte betingelser : Inspiration til praksis : Pak kufferten til på mandag : Frokost : Pak kufferten til på mandag : Fortæl de andre om kuffertens indhold : Evaluering ved PUC : Tak for denne gang

5 Fortællinger fra en praksis

6 Summepause Hvilke refleksioner og spørgsmål producerede oplægget? Og hvad tænker I om forældresamarbejde?

7 Film

8 Summepause Hvad tænker I?

9 Tre praksis fortællinger, som udfordrer den fine film! Du må heller ikke være med i bussen! Er jeg en dårlig mor, når jeg ikke orker flere legegrupper? Børn leger stadig skole, men på en ny måde.

10 Hvordan forstår vi forældrene og hvilke betingelser sætter vi for deres positionering, og vores muligheder for samarbejde?

11 Summepause Hvad tænker I?

12 Kunsten at positionere sig som legitime forældre til børn med særlige behov Bente Kjeldbjerg Bro Andersen Diskurser om de ressourcestærke forældre Diskurser om de ressourcesvage forældre Men der findes også diskurser om Alkoholikerforældre Akademikerforældre Unge forældre Gamle forældre Dem på den ene siden af vejen osv. Vi er de professionelle vi er på arbejde og har et særligt ansvar!

13 Fra individ til relation og kontekst med den tredje brille Kontekst jeg Diskurserne sætter betingelser for jeg, dig og fælles os. Og omvendt jeg, dig og fælles os producerer diskurserne dig FÆLLES OS Hvordan positionerer du dig, og hvilke subjektpositioner stilles til rådighed til dig? Hvordan positionerer jeg mig, og hvilke subjektpositioner får jeg stillet til rådighed?

14 Begrebsafklaring Subjektiveringsbegrebet som det forstås hos Foucault Khawajas udlægning (2005): Det selvkonstruerende menneske Foucault har med subjektiveringsbegrebet ændret fokus fra, hvad selvet er til fokus på, hvordan selvet konstrueres - bl.a. benævnt the discursive turn. Subjektiveringsbegrebet forstås hos Foucault, som menneskets dobbeltforhold til diskurserne. Mennesket er på den ene side underlagt de eksisterende diskurser, og på den anden side opretholder mennesket diskurserne og producerer dem qua en række procedurer. Dette dobbeltforhold, hvor mennesket i en og sammen bevægelse bliver til igennem diskurserne og selv skaber diskurserne, er grundlaget for det poststrukturalistiske begreb subjektivering eller menneskelig tilblivelse.

15 Begrebsafklaring Positioneringsbegrebet som det forstås hos Davis og Harre Søndergaards udlægning (1996): Tegnet på kroppen Inspireret af bl.a. Foucault har psykologien hentet subjektiveringsbegrebet og videreudviklet begrebet inden for forskellige psykologiske traditioner. I forlængelse af subjektiveringsbegrebet tilføjer Davies og Harre positioneringsbegrebet. Davies og Harre udvikler positioneringsbegrebet med afsæt i en kritik af det gamle rollebegreb (som er låst) og fremhæver positioneringsbegrebets mere dynamiske fokuserende potentialer. Det, positioneringsbegrebet kan, er at gribe gensidigheden mellem individ og samfund i en abstraktionshøjde, der synliggør sociale kategorier og personlige anvendelser af sociale kategorier i udviklingen af selver. Davies og Harré er optaget af ideen om det multiplicerende selv. Hvem individer er kan variere over tid og mellem forskellige arenaer alt afhængigt af, hvilke diskursive praksisser og hvilke positioneringer inden for disse diskursive praksisser individet tilbydes og tager sig adgang til.

16 Styring! Hvordan styrer vi forældre, børn, kollegaer mv. den rette vej? Hvordan sætter vi betingelse, som styrer den rette vej?

17 Hvad er styring? Med kig igennem den tredje brille kan begrebet styring defineres med afsæt i Foucaults magtbegreb. Vi skelner mellem tre former for styring Tradition Styringsrelation Blik Styringsopfattelse Goverment A B Regulering Eliminering af modstand Governance A B Tilpasning Anknytning og betingelser for anknytning Govermentality B Subjektivering Integrationens subjektive betingelser for selvstyring

18 Hvor svært kan det så være? SVÆRT!

19

20 En tænketeknologi! En ny forståelse af praksis Med inspiration fra lægen

21 Hvordan? At arbejde i kaos uden det bliver kaotisk! At have en plan uden det bliver for planlagt!

22 Samarbejdsniveauer Interventions niveauer Hele klassen Et enkelt barn Forebyggende Foregribende Indgribende Forebyggende Foregribende Indgribende

23 Praksis i bevægelse! Tækning Analyseredskaber Teori Teknologier Refleksion? (Som udtryk for bevægelighed) Tænkning Analyseredskaber Teori Teknologier Refleksion? (Som udtryk for bevægelighed) Praksis Forstået som en mulig konstruktion Praksis Forstået som en mulig konstruktion

24 Forbyggende arbejde Årsplaner Klassetrin Aktiviteter Fokus Metode Børnehaveklasse Den gode dialog Statusmøde og gennemgang af elever At skabe et godt forældrenetværk Forældreaften (se bilag) 1. klasse Her er vi fælles Statusmøde og gennemgang af elever 2. klasse Vi lærer og leger sammen Statusmøde og gennemgang af elever 3. klasse Udspil konflikten Statusmøde og gennemgang af elever 4. klasse Udspil konflikten Statusmøde og gennemgang af elever 5. klasse Sikker chat God Mobil- og chatkultur (Om dette kursus afvikles på 5. eller 6. årgang afgøres på baggrund af en behovsundersøgelse) Statusmøde og gennemgang af elever 6. klasse Hvornår er nok, nok? Statusmøde og gennemgang af elever 7. klasse Kan man være ven med en stikker Pigecafe Statusmøde og gennemgang af elever Relationer og værdier Samarbejde konflikthåndtering Konflikthåndtering Information og sikker chat Forebyggelse af elektronisk mobning Konflikthåndtering Konflikthåndtering venskab og dilemmaer Forebygge isolation og skabe relationer på tværs af klasser Klassearbejde (se bilag) Samarbejdsøvelser /samarbejdslege (se bilag) Forumteater (se bilag) Forumteater (se bilag) Undervisning i chatsikkerhed og udarbejdelse af klassens mobil- og chatværdier Under udarbejdelse Under udarbejdelse I samarbejde med elevrådet skabes der rammer for samvær og dialog 8. klasse Pigecafe Statusmøde og gennemgang af elever Forebygge isolation og skabe relationer på tværs af klasser I samarbejde med elevrådet skabes der rammer for samvær og dialog 9. klasse Pigecafe Forebygge isolation og skabe relationer på tværs af klasser I samarbejde med elevrådet skabes der rammer for samvær og dialog

25 Netværksmøde Navn og klasse: Dato: Tilstede: Status Hjemme SFO Skolen Fremtid evt. nye aftaler Hjemme SFO Skolen

26 Kontraktliggørelse et bud på teknologi Inspireret af Willert og Madsen (1996): Kontraktens funktion i supervision Begrebsafklaring: Hvad er supervision/vejledning? En kontraktmæssig tidsbestemt, støttende, igangsættende og faglig kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til fagets metoder En kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale, hvorunder supervisanden får lejlighed til at forholde sig undersøgende til egne arbejdsmæssige problemstillinger med henblik på at uddrage en læring om sine faglige og personlige forholdemåder

27 Kontraktliggørelse et bud på teknologi Inspireret af Willert og Madsen (1996): Kontraktens funktion i supervision Grundkontrakt Visionen - inklusion Rammekontrakt Visionen tænkt ned i en konkret kontekst - Inklusion tænkt ind i it, AKT, fagene mv. Den procesregulerende kontrakt Forhandling undervejs - processen kan skabe kontraktforandringer eller præciseringer

28 Beskrivelse af og handleplan for (AKT)elever/klasser Navn: CPR-nummer: Klasse: Klasselærer: AKT-lærer: Udarbejdet af: Dato for begyndelse af akt-forløb: Dato for status/evalueringsmøder: Dato for afslutning af akt-forløb: Beskrivelse af eleven eller klassen Umiddelbar opfattelse af elevens vanskeligheder og ressourcer Beskrivelse af eleven i lærerstyrede undervisningssituationer Beskrivelse af eleven i gruppesammenhænge i forbindelse med undervisningen Beskrivelse af eleven i frie situationer (frikvarterer og leg) Elevens forhold til kammerater Elevens forhold til voksne Motorisk udvikling Fagligt standpunkt Status Hvad er der gjort for at afhjælpe elevens vanskeligheder og understøtte elevens ressourcer? (Herunder evaluering af tidligere mål) Fremtid Overordnet mål Delmål Tidshorisont Konkrete tiltag for at nå målene Forældreinddragelse

29 6 råd Tal med børnene! At børn selv kan løse konflikter, er det sammen som at sige, at børn selv kan læse. Børn kan godt selv læse, men ikke før de har lært det. På sammen måde kan de ikke selv løse konflikter, før de har lært det. Derfor er vi nødt til at hjælpe dem og sikre os, at de tilegner sig redskaber. I den forbindelse er det måske meget godt at spørge sig selv som voksen, om man er en god til konflikthåndtering. De fleste voksne kan nemlig godt læse, men langt fra alle kan håndtere konflikter. Vær opmærksom på at der findes mange sandheder! Gå på opdagelse og stil spørgsmål frem for altid at gå efter svar og løsninger. Der findes ingen objektiv udlægning af en konflikt. Der findes mange subjektive udlægninger. Brug begreberne SE, TALE, MÆRKE og LYTTE Undgå skyld og skam men tag ansvar! At der er mange sandheder og mange vinkler betyder, at vi sjældent kan udpege en syndebuk. Alle involverede skal tage ansvar. Der findes ingen vinder og taber, alle skal komme styrket ud af konflikten. Undgå at shoppe venner på jeres børns vegne! Alle mennesker har noget særligt. Alle kan blive en god ven. Ofte har vi som voksne en forestilling om, hvem der kunne være gode venner for vores børn. Lad børnene selv vælge deres venner, og tal med respekt om alle mennesker. Konflikter skal ikke nødvendigvis undgås! Hvor der er mennesker, er der konflikter. Det afgørende er ikke om der er mange konflikter. Det afgørende er, hvordan vi håndterer konflikterne, så konflikterne bliver udviklende frem for destruktive og skaber mistrivsel. Konflikter har ikke altid en løsning! Konflikthåndtering er mere en proces, hvor man taler sig frem til noget bedre for alle. Før så man konflikter som en situation, der skulle løses med et konkret produkt en objektiv løsning!.

30 God stil At gå i dialog (at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser) At være tydelig (at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger) At tænke i kontekster (at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at en hver situation må forstås og behandles som enkeltstående og unik) At tænke i relationer (at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden) At tage afsæt i positive forventninger (at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer) At tro på at alle har gode intentioner (at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste) At respekterer hinandens roller og perspektiver (at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger alt efter roller og perspektiv) At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil (at gøre opmærksom på, at man oplever brud på den gode stil)

31 God stil God stil som værdi og teknologi! Det sidste år har skolebestyrelsen i samarbejde med SFOs forældreråd arbejdet med udviklingen af God Stil. God stil har to retninger. Dels en værdiorienteret retning og dels en handlingsorienteret retning. Dvs. at God stil både fungerer som en målsætning og samtidig udgør konkrete handlingsanvisninger i forhold til at opnå mål omkring trivsel og samarbejde på Sabro-Korsvejskolen.

32 God stil God stil har to retninger God stil som mål God stil som handlingsanvisende

33

34 Domænetænkning et bud på teknologi Inspireret af Løv, Madsen og Petersen (2005): Kommunikation og samarbejde Vurderingsdomæne Dømme det didaktiske tigerspring et arbitrært punktum Refleksionsdomæne Analyse udfolde kompleksiteten skifte briller Handlingsdomæne Sætte konkret teknologi i spil evt. indføre kontrakter, handleplaner mv.

35 Case I 3. a har lærerne store udfordringer med at håndtere hverdagen sammen med eleven Emil. Lærerne og pædagogerne beskriver drengen som udad-reagerende i forhold til krav og konflikter. Lærerne og pædagogerne udtaler følgende, da de skal beskrive Emil: Emil er som udgangspunkt en glad dreng, men reagerer meget voldsomt, når han føler sig presset. F.eks. kaster han med sine ting eller stikker af, når han skal tørre sit bord af efter at have spist madpakke. Efter et forår med mange kampe, telefonsamtaler med Emils forældre, skriveri i kontaktbogen og ekstraordinære forældremøder ender sagen på ledelsens bord. Forældrene har skrevet en klage, hvor de giver udtryk for skuffelse og beskriver lærerne og pædagogerne som inkompetente. Klagen gå på en konkret situation, hvor en lærer fysisk har trukket Emil ud af klassen i forbindelse med et raserianfald. Emil var blevet sur på en kammerat, fordi kammeraten havde kaldt ham en spasser. Ledelsen indkalder Emils lærere og pædagoger med henblik på at høre deres forståelse af sagen. På mødet udtrykker Emils klasselærer og primærpædagog frustration og afmagt. De mener, at forældrene fornægter at deres dreng har sociale problemer. De oplever, at de vil fjerne enhver konflikt og gøre alt for at skåne deres dreng for modgang. På den baggrund finder både de og resten af teamet det umuligt at etablere et samarbejde. En udtaler: Enten flytter I ham og forældrene, ellers flytter I mig jeg kan ikke mere.

36 Hvad tager jeg med mig herfra?

37 Hvad kan jeg/vi gøre på mandag? Hvad kan jeg/vi gøre på sigt? Hvordan adskiller det sig fra det jeg/vi har gjort tidligere?

38 Frokost

39 Hvad tager jeg med mig herfra?

40 Hvad kan jeg/vi gøre på mandag? Hvad kan jeg/vi gøre på sigt? Hvordan adskiller det sig fra det jeg/vi har gjort tidligere?

41 Fang en makker I har 10 minutter Fortæl om hvad du vil gøre på mandag, hvad du vil gøre på sigt og hvordan det adskiller sig fra det, som du har gjort tidligere Fortæl om den ting fra din kasse, som har fået særlig betydning Byt

42 Evaluering ved PUC

43 Tak for i dag!