ISBN: Bogen er udgivet i samarbejde med Medierådet for Børn & Unge.

Transkript

1

2 Digital trivsel en antologi om børn og unges onlineliv 2013 TURBINE, Aarhus E-bogsudgave 2013 Redaktion: Per Straarup Søndergaard Grafisk design: Ida Knudsen Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk og anden gengivelse eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt efterforudgående skriftlig aftale med rettighedshaverne. Undtaget er dog kopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan samt korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN: Bogen er udgivet i samarbejde med Medierådet for Børn & Unge.

3 INDHOLD Forord 9 Redaktørens forord 11 De nye indfødte 17 Jeg vil forstyrres! Ægte samvær? Fysisk samvær via digitale medier Et digitalt prik Gensidig respekt og interesse Af Søren Schultz Hansen Mobile unge mobil trivsel 31 Den selvfølgelige telefon Always on konstant tilgængelig, opdateret og forbundet Påtrængende information, fragmenteret tid og evnen til fordybelse.. 35 Den fraværende tilstedeværelse Forståelsen af tid og sted Findes den digitale trivsel? Af Gitte Stald

4 Unges sociale mediekultur 43 Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvad bruger danske unge sociale netværkssider til? Når venskaberne går online Når identiteten konstrueres i venskaberne En open source-netværksidentitet Nye sociale medier nye praksisser Af Malene Charlotte Larsen Digital mobning den gode og den dårlige historie om internettet 57 Unge nu om dage Komplekse situationer og nye værktøjer Internettet og mobilen i Danmark Den dårlige historie: digital mobning Den gode historie: en generation med muligheder Af Gry Hasselbalch Digital rådgivning 69 De mest sårbare tør stå frem på nettet Tryghed i anonyme rammer Plads til trinvis udvikling Samme faglighed trods fysisk afstand trins-modellen Stort udviklingspotentiale Et afsluttende tankeeksperiment Af Erroll Marshall Digitale rådgivninger 81 Digital trivsel og forældresamarbejde 83 Lærerens digitale dilemma Privatliv versus skoleliv Konflikter offline og online Fælles regler fælles ansvar GPS General Parental Skills Den indre GPS Forældrenes ansvar Netikette selvdisciplinens dilemma Dobbeltmoral med konsekvens What to do? Af Kuno Sørensen, Jon K. Lange, Marianne Pihl og Gitte Jakobsen Den digitalpædagogiske udfordring 97 Brug for en tekniker? Samtale bedre end strenge regler En god regel Digital opdragelse Stil spørgsmål Nye unge nye udfordringer Af Kristian Lund

5 Forord De digitale medier er gennem årene blevet en hovedingrediens i børn og unges hverdag. Således bliver spørgsmålet om deres digitale trivsel og sikkerhed derfor også sværere og sværere at komme udenom. Det er en dimension af børneog ungdomslivet, som forældre, lærere og pædagoger står over for hver dag. Safer Internet Centre Denmark er et EU-finansieret partnerskab mellem Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Red Barnet som national hotline for ulovligt online-indhold med misbrug af børn, Center for Digital Pædagogik som national helpline med rådgivning til børn og unge, og Medierådet som nationalt videncenter og koordinator. I fællesskab understøtter vi børn og unges digitale kompetencer og trivsel. Børn og unges digitale trivsel er et fælles samfundsanliggende. Det er ikke kun forældrenes ansvar, ikke kun skolens eller fritidsinstitutionens og heller ikke kun børnenes. Derfor er det vores målsætning at understøtte alle grupper med dialogværktøjer, viden, direkte rådgivning, inspiration til undervisning og debat, kampagner og events. Vi er en hel generation, som først har stiftet bekendtskab med de nye medier som voksne. Netop derfor griber vi også efter det første og det bedste værktøj og de gammel kendte erfaringer, når vi skal håndtere hverdagen med børn og 9

6 unge. Men børne- og ungdomslivet har fået en ny digital dimension, som kræver nye værktøjer, ny viden og nye tilgange derhjemme, i skolen og i fritidsinstitutionen. Nøglen til fremtidens digitale samfund er viden og dialog, ikke kun blandt børn og unge, men også blandt de voksne omkring dem. Det håber vi, at denne antologi kan være med til at skabe. Redaktørens forord Jan Fogt Formand Medierådet for Børn og Unge Jørn Østergaard Formand Center for Digital Pædagogik Mimi Jakobsen Generalsekretær Red Barnet Børn og unge lever halvdelen af deres liv på nettet, så hvis vi vil forholde os til det hele menneske, er vi nødt til også at være der. Sådan lyder det klassiske argument for, at fagpersoner, der arbejder med børn og unge, bør forholde sig til målgruppens digitale liv. Det sidste er uden tvivl rigtigt. Vi og det gælder både fagpersoner og forældre er nødt til at være dér. Og til at vide noget eller i det mindste interessere os for børn og unges onlineliv, fordi det udgør så vigtig en del af deres tilværelse. Nettets usynlige tråde knytter bånd og vedligeholder forbindelser i børn og unges sociale liv, ligesom der også online bliver spillet spil, surfet og gået på opdagelse i den uendeligt store verden. Det er derimod mere tvivlsomt, om man kan dele børn og unges liv op i to halvdele. Et på nettet. Og et I(n) R(eal) L(ife). For som det fremgår af bidragene i denne antologi, er der ikke tale om adskilte verdener, men om to virkeligheder, der overlapper hinanden og ofte flyder sammen til en fælles virkelighed. I antologien bliver en gruppe unge for eksempel spurgt: Har I sådan nogle venner, som I kun har i virkeligheden? Hvortil en af dem svarer: Det er altså et mærkeligt spørgsmål

7 Denne antologi består af syv bidrag fra forskere og fagfolk, der i praksis arbejder med forskellige aspekter af børn og unges digitale trivsel. Førnævnte citat stammer fra antologiens første bidrag. Det er skrevet af lektor og forfatter Søren Schultz Hansen, der har skrevet bogen Årgang Med inspiration fra bogen tegner han i sin artikel et nærbillede af unge, der er født i Samme år blev det moderne internet til virkelighed, så disse unge må i sandhed siges at være digitale indfødte. For dem er mobiltelefonen i praksis vokset sammen med kroppen, og de er blevet det, som man kalder cyborgs. Nogle kender måske cyborgs fra science fictionfilmenes verden. For eksempel fra I, Robot, hvor Will Smith, der spiller filmens hovedfigur, er udstyret med en kunstig arm med superkræfter. På samme måde er mobiltelefonen eller smartphonen i praksis vokset sammen med kroppen for mange unge. De har konstant det lille apparat så tæt på huden, at de kan mærke, når det vibrerer. Men hvad betyder det så for unges trivsel altid at være online og konstant tilgængelig for kommunikation og opdateringer om alt mellem himmel og jord? Det sætter medieforskeren Gitte Stald fokus på i sin artikel. Grænserne mellem offentlig og privat, arbejde og fritid og andre velkendte modsætningspar er under opbrud. Det giver nogle udfordringer ikke bare for børn og unge, men for alle borgere. Digital trivsel handler derfor også om at kunne håndtere de digitale stressfaktorer og om at lære at mestre kunsten at kunne vælge til og fra. Så måske er det alligevel en god idé at få adskilt krop og digitalt medie og forvandle sig fra cyborg til menneske. Bare en gang imellem. Malene Charlotte Larsen, der i otte år har forsket i unge og sociale medier, sætter fokus på unges liv på Facebook og lignende sites. Som man kan læse i artiklen, er især Facebook populær. Intet mindre end 125 % af de årige danske unge har en profil. En af forklaringerne på dette brud på en matematisk naturlov er, at en del børn under 13 år som er minimumsalderen på Facebook har oprettet en profil ved at oplyse en forkert alder. I artiklen stilles der skarpt på unges brug af sociale medier og på temaer som venskab og identitet. Ifølge Malene Charlotte Larsen bliver identitetsarbejdet på de sociale medier i høj grad et fælles projekt, hvor vennerne bidrager. Og hvor identiteten hele tiden er i bevægelse og under udvikling. Der er mange gode historier om internettet, men der er også nogle dårlige. Projektleder Gry Hasselbalch, Medierådet for Børn og Unge, sætter i sin artikel fokus på digital mobning. Man kan selvfølgelig mene, at mobning er mobning lige meget, om den er digital eller foregår i den fysiske virkelighed. I artiklen peges der imidlertid på nogle særlige træk ved digital mobning. Den er forskudt af tid og sted; grænserne mellem skole, fritid og hjem flyder sammen, og det samme gør positionerne offer, mobber og medløber. Den digitale mobbehistorie foregår sjældent som en lineær historie, hvor en konflikt opstår og gradvist intensiveres. Den digitale mobning er langt mere diffus i sit forløb, og derfor er der brug for at udvikle nye begreber og værktøjer. Men ligesom i eventyrerne er der på internettet både skurke og helte. Og modstandere og hjælpere. Cyberhus har i otte år tilbudt onlinerådgivning for børn og unge via blandt andet chat og brevkasser, og Erroll Marshall fortæller i sin artikel om den digitale rådgivnings muligheder. Unge ser ikke skærmen som et filter eller en barriere for nærhed. Tværtimod er det en frihed ikke at være direkte konfronteret med for eksempel en lærer, en forælder eller en socialråd

8 giver. Samtidig har den unge også hånden på styrepinden, når det gælder tidspunkt, varighed og indhold af samtalen. I antologiens to sidste artikler stilles der skarpt på voksnes rolle i forhold til børn og unges digitale trivsel. Fire rådgivere fra Red Barnet skriver om forældresamarbejde, mens Kristian Lund fra Center for Digital Pædagogik skriver om de digitalpædagogiske udfordringer. I begge artikler opfordres der til at pakke teknologiforskrækkelsen og forestillingen om, at børn og unge kan jo bare det der med digitale medier langt væk. Når der skal sparres og tales med børn og unge om deres onlineliv, er det nemlig ikke så meget tekniske kompetencer, der er brug for, men derimod mere generelle forældrekompetencer og pædagogiske kompetencer. Begge dele er nemlig nyttige og anvendelige, når det gælder børn og unges liv såvel offline som online. Kristian Lund opfodrer til, at man som voksen fagperson går spørgende og undersøgende til værks, ligesom man ville gøre med alle mulige andre temaer. Hvis disse samtaler skal være kvalificerede, er det imidlertid en stor fordel at have et grundlæggende kendskab til, hvordan børn og unges liv udfolder sig online. Denne antologi skal ses som et bidrag til at skabe dette fundament. Vi håber, at antologien vil blive læst af forældre og af fagfolk, der enten er under uddannelse eller allerede arbejder med børn og unge. Spørgsmål, kommentarer og andet vedrørende antologien modtages meget gerne på straarup@webspeed.dk. Per Straarup Søndergaard Redaktør 14

9 De nye indfødte Af Søren Schultz Hansen Digitale børn og unge, der er vokset op med internettet og mobiltelefonen, og som aldrig har oplevet en verden, der ikke var digital, tænker og handler ofte på en helt anden måde end vi voksne. De har en anden og nogle gange overraskende logik, som ikke desto mindre nogle gange viser sig at være både rationel og fornuftig. Men samtidig kan den også være svær at forstå, hvis man ikke kender baggrunden. Og interesserer vi os seriøst for vores børns (digitale) trivsel, er vi nødt til at acceptere, at tingene ikke altid hænger helt sådan sammen, som VI har lært. Hvorfor sætter du din mobiltelefon på lydløs? Mærkeligt spørgsmål, tænker du måske, for det gør du selvfølgelig, når du er til møde, i teatret, sidder i stillekupéen, eller når du bare vil have lidt fred og ro. Alle nogenlunde normale og velopdragne voksne mennesker vil formodentlig være enige i, at det er almindelig hensyntagen og god opførsel, at telefonen ikke lige pludselig ringer under et foredrag. Og at det er både irriterende og pinligt, hvis mobilen bipper i biffen. Kort sagt: Man sætter mobiltelefonen på lydløs, så den ikke forstyrrer. Det er da logik for burhøns! Ja, måske for burhøns, men ikke for børn og unge. For hvis man stiller unge, digitale indfødte det samme tilsyneladende 17

10 enkle spørgsmål: Hvorfor sætter du din mobiltelefon på lydløs? får man nemlig præcis det modsatte svar: Børn og unge sætter mobiltelefonen på lydløs, fordi de vil være helt sikre på altid at blive forstyrret. Jeg ved det, for jeg har stillet det spørgsmål til både unge og voksne i en stor undersøgelse 1 af digitale indfødte. Det vil sige unge, som har levet hele deres liv med det moderne internet, og som er vokset op sammen med mobiltelefonen. Den allerførste hele generation af ægte digitale indfødte fyldte 18 år i 2012, og den og alle efterfølgende årgange af børn og unge har altså kun oplevet en verden, som i den grad er digital. Jeg vil forstyrres! Disse unge, digitale indfødte har altid telefonen på vibration og som regel også på lydløs. Prøv at være opmærksom, næste gang du hører en høj, sjov ringetone i toget eller bussen eller et andet offentligt sted. Den tilhører næsten med statsgaranti en person fra den ældre generation. Men forklaringen på, at unge sætter telefonen på lydløs og vibration, er ikke, at de vil undgå at forstyrre alle andre i kupeen (hvad man kan forvisse sig om, når de faktisk begynder at tale i telefonen, for så tages der som regel ingen særlige hensyn). Det er tværtimod, at de vil være helt sikre på, at de altid bliver forstyrret og straks opdager, når der kommer en sms. Som en af de unge medvirkende i min undersøgelse siger: Ida 2 : Jeg har sms på vibration. Hvis nu jeg har den i bukselommen, så ligegyldigt hvor meget larm der er, vil jeg stadig kunne mærke den. Jeg har den ALDRIG på lyd. Det er jo ikke altid, man kan høre telefonen, når der for eksempel er høj musik, eller når man er sammen med en masse grinende og højtsnakkende veninder. Så hvis man vil være sikker på at opdage, når nogen ringer eller sender besked, er der kun én effektiv måde, nemlig at have telefonen på lydløs og på vibration. Samtidig med skal man selvfølgelig have den tæt på kroppen, så man mærker, når den bevæger sig. Det kan være i hånden, bukselommen, jakken eller bh en: 1 Hansen, Søren Schultz: Årgang 2012, Informations Forlag Undersøgelsen omfattede unge fra den første hele digitale årgang: Medlemmerne af denne Årgang 2012 er alle født i 1994 samtidig med det moderne internet i nogenlunde den form, vi kender i dag med grafiske, klikbare brugergrænseflader. Og de er vokset op sammen med mobiltelefonen, som også i midten af 1990 erne blev hvermandseje. Denne generation af ægte, digitale indfødte fyldte 18 år i 2012 og blev dermed voksne i økonomisk, juridisk og demokratisk forstand. Undersøgelsen bestod af en række kvalitative smågruppeinterview med og om unge og deres samvær, brug og opfattelse af især Facebook, mobil og chat. I alt 48 elever på to almindelige folkeskoler medvirkede i undersøgelsen sammen med en lille gruppe på otte voksne interviewpersoner mellem 30 og 50 år, der blev brugt som sammenligningsgrundlag. Interviewer: Mobilen, hvor har I den henne? Isabella: I lommen. Altid! Interviewer: Har du aldrig nederdel på? Isabella: Jo, jo. Så kan den sidde her i bh en. Digitale medier har vi efterhånden med os overalt, og de færreste er nok i tvivl om, at mobiltelefonen og Facebook er vigtige for børn og unge. Men for rigtigt at kunne lodde dyb- 2 Alle navne er ændret for at sikre anonymitet hos de medvirkende i undersøgelsen