TILGÆNGELIGHED I LETBANEN

Transkript

1 Grenaa, 26. november 2015 Projektchef Britta Lyager Degn TILGÆNGELIGHED I LETBANEN ORIENTERING AF ÆLDRERÅD OG HANDICAPRÅD I NORDDJURS OG SYDDJURS KOMMUNER

2 Status på Etape 1 2

3 VISIONEN FOR DEN REGIONALE OG LOKALE KOLLEKTIVE TRAFIK Det er regioner, kommuner og trafikselskabers overordnede vision, at der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, og mindske trafikkens negative påvirkning af miljø og klima. Kunden skal sættes i centrum, så der tiltrækkes flere passagerer. Regioner, kommuner og trafikselskaber bakker herved op om regeringens vision om, at størstedelen af den fremtidige trafikvækst sker i den kollektive trafik. 3 Kilde: VISIONER for den regionale og lokale kollektive trafik (2009)

4 Letbanen er et produkt i Midttrafiks produkt-portefølje... Bybusserne (Aarhus) Regional busserne 4

5 Vision Rethink Public Transportation 5

6 VISION Visionen for Aarhus Letbane er at være en integreret, pålidelig og effektiv offentlig transportform, der understøtter byudviklingen i Aarhus-området ved at levere høj frekvens og miljøvenlig mobilitet for alle passagerer 6

7 MÅLSÆTNINGER FOR DESIGN Udformningen af Letbanen skal være designet til at imødekomme høje faglige standarder ved at opnå følgende mål : Afbillede en skandinavisk design tradition af høj kvalitet, som viser sofistikerede, respektable, genkendelige, og udtryksfulde løsninger, der anvendes i alle delelementer af Letbanen. Levere sammenhængende, gennemprøvede løsninger på funktionelle, tekniske og arkitektoniske krav om komfort, sikkerhed og sundhed for alle passagerer. Brug af materialer, produkter og overflader, der er egnet til barske miljømæssige forhold, såsom sollys, dag- nat temperaturforskelle, vinter sne, vejsalt og effekten af sod fra køretøjer nær Letbanen. 7

8 LETBANEN: DESIGN MED OMTANKE... 8

9 DESIGN OG FARVER: I HARMONI MED OMGIVELSERNE... 9

10 Materialevalg: Kvalitet og komfort... 10

11 LETBANEN : DESIGN AF INTERIØR... 11

12 LETBANEN: DESIGN AF PERRONER... 12

13 Tilgængelighed 13

14 MÅLSÆTNING FOR TILGÆNGELIGHED Aarhus Letbane benytter i relevant omfang universelt design iht. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Arbejdet med tilgængelighed i Letbanen baseres bl.a. på disse standarder: Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Sådan gør vi i Aarhus. DS 3028: Tilgængelighed for alle. DS-Håndbog 105:1995. Udearealer for alle. Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed. Bygningsreglementet. Tilgængelighed: Via Trafik, som uvildig trafik- og tilgængelighedsrevisor på alle skitse- og detailprojekter forud for udbud. 14

15 UDDRAG FRA UDBUDSMATERIALET Krav i udbudsmaterialet (uddrag - engelsk): The AL system and it s design shall be in accordance with FN s Convention on the Rights of Persons with Disabilities Futhermore the transportation system shall meet the requirements towards accessibility towards the Municipality of Aarhus comprised in the Handicap Policy (Later revisions shall be followed as well) The design for people with impaired mobility shall be based on Danish law and regulations. Building elements and outside areas shall include accommodations for people with restricted mobility and people with visual impairment, in compliance with all requirements of the law and the ordinances. These accommodations include access routes, entrances, exits, traffic routes at Stops, signage, equipment, placement of furniture, etc.. All facilities for people with impaired mobility shall be coordinated and approved by the Client The contractor is responsible of getting the preliminary and detail project reviewed by a licensed road safety auditor and a disability auditor. The reports have to be submitted to the Client. 15

16 TILGÆNGELIGHED I LETBANEN Fokus på 3 situationer i arbejdet med tilgængelighed At komme til letbanen (perroner) Tilgængelighed At køre med letbanen (tog) At vente på letbanen (Skiltning, skærme, udkald) 16

17 Letbanens råd for tilgængelighed 17

18 LETBANENS RÅD FOR TILGÆNGELIGHED Aarhus Letbane Ansaldo STS - Stadler Råd for tilgængelighed Programme Manager Programme Manager Ældrerådet Mogens Jensen Jan Radzewicz Design Manager Design Manager Handicaprådet Jørgen Bak fra Dansk blindeforbund Peter Bach-Nielsen fra Muskelsvindfonden Birte Rerup fra PTU Knud N. Mathiesen fra Byrådet Helen Conway-Blake fra LEV, Gigtforeningen Aktioner Oplæg og orientering Design og tilgængelighed Britta Degn Rådgivere - Rasmus Holscher, Holscher Design - - Nina Bundgaard, Aarhus Kommune - - Britta Charmig, Midttrafik Projektledere Øvrige Jane Kallestrup, udviklingskonsulent, Aarhus Kom. Trine B. Karlsen, Anlægschef, Byens Anvendelse Ole Sørense, Midttrafik Trafik- og tilgængelighedsrevision 18

19 MØDEAKTIVITET I 2014 inviterede Aarhus Letbane Ældre- og handicaprådene i Aarhus Kommune til at indgå i et Råd for tilgængelighed i den kommende letbane. Rådet bliver primært inddraget i arbejdet på to områder: Letbanetog og nye standsningssteder. Der er ind til nu afholdt i alt 7 møder. Letbanetog: Seks møder i alt Studietur til Bergen Design og indretning afklaret og fastlagt Nye standsningssteder: Første møde afholdt i september 2015 Omhandler indretning af perroner 19

20 FORUDSÆTNINGER FOR ARBEJDET MED TILGÆNGELIGHED Rådet for Tilgængelighed har givet input til fx: Indretning af flexrum til kørestole, barnevogne og cykler Placering af stopknapper, og knapper til åbning af døre Holdestænger - indretning og farver, håndtag på stole, stropper Placering af prioriterede sæder Information til rejsende i køretøjerne Farvemarkeringer ved døre audiosignal ved åbning og lukning 20

21 LETBANETOG

22 LETBANETOG Der er købt to typer: - Trams til kørsel Odder Aarhus H Skejby Lisbjerg - Lystrup - Tram Trains til kørsel Grenaa Mårslet (Odder) Billede: Tram Billede: Tram-Trains 22

23 DESIGN - MÅLSÆTNINGER Forudsætning - Letbanetog: En standardløsning det grundlæggende design ligger fast Arbejdet mod: - Familiær sammenhæng mellem tram og tram-train (genkendelighed) - Brug af kontrastfarve til at signalere funktioner og identitet - Tilgængelighed tænkes ind som en naturlig del af designet. Skal understøtte funktionaliteten for alle. 23

24 TOGENE Stadler Tango Sporvognstog Længde: 39,2 m Antal passagerer: 266 Vægt: 68 ton Topfart: 100 km/t 0-80 km/t: 39 sekunder (Fyldt tog) Døre: 3 dobbeltdøre i hver side Stadler Variobahn sporvogn Længde: 32,37 m Antal passagerer: 224 Vægt: 58,8 Ton Topfart: 80 km/t 0-80 km/t: 49 sekunder (Fyldt tog) Døre: 3 dobbeltdøre og 1 singledør i hver side 24

25 FOKUSOMRÅDE: PLACERING OG VALG AF TRYKKNAPPER Mertidsknappen 25

26 FOKUSPUNKTER DESIGN AF LETBANETOG - EKSTERIØR EMNE: Markering af døre Ikoner/piktogrammer Placering/typer knapper Lyd for hhv. dør og mertid BESLUTNING/AKTION: Fokus på tydelig markering (evt. nuanceforskel) - OPFYLDT Mere kontrast - OPFYLDT To knapper pr. dør til åbning - OPFYLDT Ikon på mertids-knappen (funktion skal kommunikeres) Nej: Samme tekniske indhold i knappen kun visuel forskel 26

27 TOGDESIGN INTERIØR SÅDAN KOMMER TOGENE TIL AT SE UD INDVENDIG - TANGO 27

28 VARIOBAHN Prioriterede sæder (TSI-standard, 10%) Holdestænger 28

29 HOLDESTÆNGER 29

30 INDRETNING AF LETBANETOG OG KONCEPT FOR HOLDESTÆNGER - TANGO Prioriterede sæder (TSI-standard, 10%) Holdestænger Ikke muligt at forlænge holdestang fra stoleryg 30

31 DØRÅBNING LYDE OG LYS Blinkende lys i døråbningsknapper Lys og lys i indgangsparti som lyser rødt/grønt Ikke muligt med fjernudløsning på stationer 31

32 FLEXAREALER SOM I BERGEN Åbne flexarealer Ikke markeringer/piktogrammer på gulvene (ensartet gulv) 32

33 HOLDESTÆNGER, STROPPER OG GREB I STOLE Greb kan evt. delvist integreres i sæder (ikke endeligt afklaret) Stænger og stropperne er i kontrast til deres omgivelser, så de let kan identificeres (både via farve og glans) Stropper er identitetsfarve Rødt bånd på stænger skal detaljeres Variobahn Graz 33

34 TOGDESIGN INTERIØR SÅDAN KOMMER TOGENE TIL AT SE UD INDVENDIG - VARIOBAHN 34

35 RESULTATER AF ARBEJDET FREM TIL NU INTERIØR EMNE: Indretning af Flexrum Gulve, farve ved døre Holdestænger og håndtag Sæder og prioriterede sæder Information og ikoner Gulv, væg og loft Højttalerudkald i toget Mertidsknap inde i tog Medtagning af cykler BESLUTNING/AKTION: Stort Flexrum fremmer inklusion - OPFYLDT Ikke behov for markering af Flexareal - OPFYLDT Flere holdestænger også ved prioriterede sæder OPFYLDT Tydeligere markering af prioriterede sæder INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Mere kontrast enkelt design, der ikke forvirrer - INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Kontrast mellem gulve og vægge rolige farver - OPFYLDT Ja: Stationens navn (PIS og PAS) INDGÅR I VIDERE ARBJEDE Ja: Placeret ved Flexareal OPFYLDT Midttrafik har godkendt 4 cykler pr. tog - OPFYLDT 35

36 NYE STANDSNINGSSTEDER

37 TILGÆNGELIGHED FORUDSÆTNING FOR STANDSNINGSSTEDER Letbanens råd for tilgængelighed kan bl.a. arbejde med: Belægninger og ledelinjer på og til perronerne Overgange fra perron til tog Ramper fra vejareal til perron Placering af udstyr som: Billetautomater Belysning Hvilebeslag Gelændere Afskærmninger Læskure mm. 37

38 BILLETSYSTEM Rejsekort er valgt som billetteringssystem Skal integreres på perroner ikke i letbanetoget 38

39 KOMMUNIKATIONSSYSTEM PÅ PERRONERNE PRINCIPPER Højtalerudkald: Opsættes på alle nye perroner Arbejdes på løsning for ombygning/nyanlæg på Aarhus Nærbane Nødopkald: Nej men videoovervågning Afgangsskærme på alle nye perroner 39

40 PERRONER VI ER VED AT FASTLÆGGE DESIGN OG INDRETNING 40

41 PERRONER VALG AF BELÆGNING OG LEDELINJER 41

42 TOILETTER I LETBANETOG

43 TOGDESIGN INTERIØR DER BLIVER INGEN TOILETTER 4 kommuner vil forbedre toiletforholdene langs med Letbanen Oplæg til strategi for toiletter Stationer med flest rejsende Anbefaling pba. erfaringer fra fra S-Tog, X-Bus & Motorvejene (ca. 16 min) Høring i kommunerne er netop afsluttet Når anlægsestimater er færdige fremsendes rapporten til endelig beslutning i kommunerne Forslag til stationer med toiletudbud Odder Malling Tranbjerg Aarhus H Lystrup Hornslet Ryomgård Rugvænget Grenaa 43

44 PERRONER PÅ ODDER- OG GRENAABANEN

45 OPMÅLTE PERRONFORKANTER Eksisterende perroner skal tilpasses til letbanedrift: Prioriteterne i forhold til ombygning er: 1. Sikkerhedsgodkendelse 2. Tilgængelighed December 2015 besluttes det hvilke perroner der ombygges og kommunerne orienteres Samtidig skal der på Grenaabanen sikres adgang for Banedanmarks spormateriel og for godstog 45

46 HASTIGHEDSOPGRADERING PÅ GRENAABANEN

47 OMBYGNING AF GRENAABANEN Status 12. juni Aftale i forligskreds om 54 mio. kr. til hastighedsopgradering Fire planlægningsmøder er afholdt. Banedanmark aktiviteter Sporfornyelse Ballastrensning Ny bro Kurveudretning Lukning af overkørsler Anlæg af krydsningsspor Oplæg fra Banedanmark: Ombygning i to tempi Etape 1: Weekendspærringer Østbanetorvet Ryomgård (fornyelse) Etape 2: Banelukning for sporombygning og hastighedsopgradering Ryomgård Grenaa (fornyelse & anlæg) 47

48 TIDSPLAN - OGSÅ FOR LUKNING OG OPSTART

49 PROJEKTMÆSSIG FREMDRIFT Forberedende arbejder (Anlæg) Projektering Anlæg Forventet 100% 80% Transportanlæg Projektering Anlæg 40% 2% Tog Projektering Konstruktion 90% 2% Test & Commisioning Planlægning Fremdrift 49 5% 0%

50 50

51 Mange arbejder over 110 km Weekend lukninger Odder og Grenaabanen er lukket Letbane på indre strækning Fuld letbanedrift December august 2016 Maj 2017 Oktober 2017 Arbejde i weekend spærringer Søgning af kabler Ramning af mastefundamenter Anlæg af maste installationer Transformerstationer Kabelarbejder Immunisering af overkørsler Ombygning af dæmninger Banedanmark sporfornyelse Arbejde i totalspærring Færdiggørelse Kørestrømsledninger Tilslutning af kørestrømsanlæg Nyt signalsystem Ombygning af perroner System test (Tog & Infrastruktur) Banedanmark sporfornyelse og hastighedsopgradering 51

52 HVAD GØR VI NU?

53 ARBEJDET MED PERRONER FORTSÆTTER DISSE OPGAVER MANGLER VI Forsætter dialog om indretning af nye standsningssteder/perroner i Letbanens Råd for tilgængelighed Medlemmer fra Odder, Syddjurs og Norddjurs vil blive inviteret til møder med særlig interesse fór dem Aarhus letbane Orientering Aarhus Kommunes Handicapråd 53

54 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN SPØRGSMÅL & SVAR