Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager

Transkript

1 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager Nærværende notat er udarbejdet som en del af beslutningsgrundlaget for etablering af et nyt standsningssted i Thorsager. Notatet behandler følgende emner. Forventninger til passagertal Konsekvenser for de regionale ruter, der betjener Thorsager Vurdering af køreplanmæssige konsekvenser Konklusioner Trafikstyrelsens tidligere prognose på 79 på- og afstigninger i 2013 underestimerer selv på undersøgelsens egne præmisser antallet. 165 på- og afstigninger vil være en sandsynlig prognose efter nogle års tilpasning af rejsemønstret. Det er næppe sandsynligt, at Thorsager vil opnå samme turrate som Mørke, hvilket ville indebære ca. 240 på- og afstigninger. Prognosen forudsætter, at der lægges stor vægt på tryghed i forbindelse med etablering af standsningsstedet. Af hensyn til letbanens passagergrundlag, vil det være en fordel, at der etableres aktiviteter og boliger i nærområdet af standsestedet. Endvidere er det afgørende, at der er gode stiforhold samt god og tilstrækkelig cykel- og bilparkeringsmuligheder ved standsningsstedet. Etablering af et standsningssted i Thorsager ikke vil påvirke passagertallet på rute 121 væsentligt Kun ca. 6 % af de rejsende på strækningen Ryomgård Rønde, som stiger på i Thorsager, vil kunne benytte toget i stedet. Etablering af et standsningssted i Thorsager vil påvirke passagertallet på rute 120 betydeligt. Ca. 20 % af rejsende på strækningen Kolind - Rønde vil kunne benytte toget fra Thorsager til henholdsvis Aarhus og Grenaa. Med de oplyste køretider for letbanen bør en standsning i Thorsager være mulig for gennemkørende afgange til/fra Grenaa. Aarhus letbane har oplyst, at der forventes såkaldt samtidig indkørsel på samtlige krydsningsstationer. Det vil bidrage til, at regulariteten på banen kan opretholdes selv om der standses i Thorsager. For afgange, der vender i Ryomgård på hverdage uden for myldretid, er det derimod tvivlsomt, om der er tid til standsning i Thorsager.

2 Standsning i Thorsager vil på grund af de faste krydsninger på den enkeltsporede bane ikke forøge køretiden Grenaa Aarhus, men reducere den buffertid, der kan anvendes til genopretning af køreplanen. Forventninger til passagertal Trafikstyrelsen vurderede i rapporten Stationsstrukturen i Danmark i 2008 potentialet for åbning af nye standsningssteder på banenettet herunder et nyt standsningssted i Thorsager. I vurderingen benytter Trafikstyrelsen en generel model for beregning af passagerpotentialet på de undersøgte standsningssteder. De enkelte standsningssteder er således ikke vurderet ud fra specifikke lokale forhold, men ud fra en model, der inddrager en række parametre og relationer. Resultatet for vurderingen af Thorsager er forholdsvis negativt. Prognosen for på- og afstigere er 79 i år 2013 svarende til ca. 40 dagligt rejsende til/fra et nyt standsningssted. Trafikstyrelsen har ligeledes beregnet, at den samfundsøkonomiske tærskelværdi for etablering af stationen ligger på 213 på-/afstigere. Den afgørende parameter i de samfundsøkonomiske beregning er den merrejsetid, man giver de rejsende, der sidder i toget. En standsning i Thorsager på den enkeltsporede bane, vil som det fremgår senere dog ikke give øget rejsetid for passagerer til/fra Grenaa. Trafikstyrelsens model er som nævnt generel for alle standsningssteder, og der er flere grunde til at antage, at modellen underestimerer antallet af passagerer i Thorsager. Stationsopland I Trafikstyrelsens prognoser indregnes kun området i en afstand på 1,5 km. fra stationen. Der var i indbyggere i dette område. En stor del af befolkningen i Thorsager bor i afstanden 1,5-2,5 fra stationen. Indbyggertallet i hele Thorsager by var i 2013 på ca svarende til, at ca. 500 indbyggere ikke medregnes i potentialet for et nyt standsningssted. Turraten vil falde i denne afstand, men ikke meget i forhold til afstanden meter, når det gælder selvstændige stationer i mindre bysamfund, hvor følsomheden er mindre for afstanden til standsningsstedet jf. nedenstående tabel i Trafikstyrelsens rapport. Det ses af tabellen, at turraterne bortset fra øvrige ture falder mest, når afstanden stiger til over 500 meter. Over meter er man i en afstand hvor cyklen begynder at dominere i tilbringertrafikken og turraterne falder langsommere herfra. Tabel 1: Resulterende togrejserater (fra Stationsstrukturen i Danmark 2008, Trafikstyrelsen) 2

3 Det er derfor overvejende sandsynligt, at Trafikstyrelsens oprindelige prognose for 2013 på 79 passagerer indeholdt en væsentligt underestimering af passagertallet. En mere detaljeret vurdering på undersøgelsens egne præmisser, hvor turrater for de ovennævnte områder havde indgået ville have givet et højere passagertal. Den gennemsnitlige turrate for den indregnede befolkning i Trafikstyrelsens prognose er ca. 0,08 tur per indbygger. Medregnes hele befolkningen i Thorsager med denne turrate ville passagertallet være 110. Hertil kommer, at stort sommerhusområdet nord for og tæt på en evt. kommende station ikke er medregnet, idet sommerhusområder generelt ikke er indregnet i Trafikstyrelsens model. Forudsat trafikvækst I trafikstyrelsens beregninger er der forudsat en trafikvækst på 12 % i perioden Som det fremgår af nedenstående tabel fra vesttællingerne har den generelle passagervækst været på 75 % i perioden Tabel 2: Vesttællingerne Grenaabanen Antal på- afstigere pr. dag Vækst % Skolebakken Østbanetorvet Vestre Strandalle Torsøvej Lystrup Hovmarken Hjortshøj Skødstrup Løgten Hornslet Mørke Ryomgaard Kolind Trustrup Grenaa Sum Passagervæksforudsætningerne i Trafikstyrelsesns rapport ligger således langt fra den faktisk realiserede passagervækst på Grenaabanen. Den store passagervækst kan - især på stationerne mellem Hornslet og Grenaa - ikke skyldes befolkningsudviklingen, da befolkningstallet har været stabilt i bysamfundene i perioden. Væksten må derfor tilskrives en krafig vækst i de gennemsnitlige turrater i forhold til brugen af Grenaabanen. En skønnet opdskrivning af prognosen for Thorsager kunne være 50% oveni de føromtalte 110 påog afstigninger. D.v.s 165 på- og afstigninger. Sammenlignelige stationer på Grenaabanen Som supplement til Trafikstyrelsens prognoser kan man vælge at se på standsningssteder på Grenaabanen, som så vidt muligt ligner et evt. nyt standsningsted i Thorsager. 3

4 Der bør ikke sammenlignes med de bynære forstadsstationer, så det er primært standsningsstederne mellem Hornslet og Grenaa, der bør sammenlignes med. En hel simpel sammenligning kan være antallet af togpassager i forhold til befolkningstallet i byerene i henhold til Danmarks Statistik, hvorved der fremkommer en gennemsnitlig rate per indbygger. Tallene for standsningsstederne Mørke, Ryomgård, Kolind og Trustrup ser således ud. Tabel 3: Befolkning i byområderne og turrater 2013 Befolkning På- og af* Gennemsn. turrate Mørke ,18 Ryomgård ,20 Kolind ,19 Trustrup ,24 Alle ,20 Thorsager** ,20 Kilde danmarks Statistik og vesttællingerne * Gennemsnit for 2012 og 2013 ** På- og af beregnet ud fra gennemsnitlig turrate for øvrige standsningssteder Hvis Thorsager derfor opførte sig som de øvrige byer på strækningen ville antallet af på- og afstigere være 265. Især Mørke har en række karakteristika fælles med Thorsager. Befolkningstallet er sammenligneligt og udpendlingen til øvrige stationsområder på strækningen er i henhold til Middtrafiks zoneopdellte pendlingsdata også sammenlignelig. Der er tale om ældre pendlertal fra 2008, men mønsteret vil med stor sandsynlighed genfindes i den nuværnde pendling fra områderne. Det skal bemærkes, at zonerne i Midttrafiks pendlingsdata er noget større end Danmarks Statistiks byafgrænsning. Tabel 4: Udpendling fra Mørke og Thorsager Pendlere Bolig Arbejdssted Mørke Thorsager Hornslet Kolind 8 18 Grenaa 2 9 Århus I alt Kilde: Midttrafiks pendlingsdata,

5 Som det fremgår af ovenstående kort ligger standsningsstedet i Mørke i udkanten af byområdet omkring halvdelen af byområdet ligger indenfor en radius af 500 meter fra standsningsstedet og størstedelen af det øvrige byområde ligger i afstanden meter fra standsningsstedet. I Thorsager er det kun en lille del af byområdet og en del af det nord for standsningsstedet beliggende sommerhusområde, der ligger indenfor en radius på 500 meter. Resten af byområdet er fordelt i et bånd mod syd og ligger inden for en radius på ca meter fra standsningsstedet. Det fremgår af nedenstående tabel, at gang og cykel er den foretrukne tilbringertrafik op til 2 km. Bustilbringertrafik er næppe en realistisk mulighed. For en del af Thorsager må cykel- eller biltilbringertrafik anses for at være en forudsætning for brug af standsningsstedet. Tabel 5: Tilbringertrafik opgjort på afstand mellem bopæl og station, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Kilde: Cyklen og den kollektive trafik, Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi

6 Konklusion vedr. passagerprognose Det er sandsynligt, at brugen af et standsningssted i Thorsager på grund af afstanden til størstedelen af byen vil blive brugt mindre end standsningsstedet i Mørke. Det trækker i modsat retning, at sommerhusområdet nord for et standsningssted i Thorsager vil generere en et antal ture primært i sommerhalvåret. Standsningsstedet vil ligge uden for det nuværende byområde. En passagerprognose må forudsætte, at der lægges stor vægt på tryghed i forbindelse med etablering af standsningsstedet. Af hensyn til letbanens passagergrundlag, vil det være en fordel at der etableres aktiviteter og boliger i nærområdet af standsestedet. Endvidere er det afgørende, at der er gode stiforhold samt god og tilstrækkelig cykel- og bilparkeringsmuligheder ved standsningsstedet Hvis Trafikstyrelsens prognose justeres for specifikke lokale forhold i form af inddragelse af den del af byområdet, der ligger i afstanden meter, den faktiske passagerudvikling på Grenaabanen og sommerhusområdet nord for et nyt standsningssted, så vil 165 på- og afstigninger være en sandsynlig prognose efter nogle års tilpasning af rejsemønstret. Det er næppe sandsynligt, at Thorsager vil opnå samme turrate som Mørke, hvilket ville indebære ca. 240 på- og afstigninger. Konsekvenser for de regionale ruter, der betjener Thorsager Thorsager er betjent af 2 regionale ruter: Rute 120 Grenaa Kolind Thorsager Rønde Aarhus Rute 121 Ryomgård Thorsager Rønde Aarhus Såfremt der etableres et standsningssted, vil Thorsager have forbindelse med letbanen til alle hoveddestinationerne på de to regionale ruter. I nedenstående tabel er der en sammenligning mellem rejsetider til destinationer på letbanen i henholdsvis bus og fra et standsningssted på letbanen i Thorsager. Tabel 6: Rejsetider i min. fra Thorsager ekskl. gang/cykel til standsningssted og bus Tog ca. tider Bus Grenaa Bus 120 få afgange Kolind Bus 120 Ryomgård 4 8 Bus 121 Mørke 4 Busskifte i Rønde, eller skift til tog i Ryomgård Hornslet 9 Aarhus Bus 120 Som det fremgår af tabel 6 reduceres køretiden væsentligt til Grenaa og Aarhus, og der skabes hurtig forbindelse til Mørke og Hornslet. 6

7 Med henblik på at afdække konsekvenserne for de regionale ruter har Midttrafik gennemført en rejsevaneundersøgelse for passagererne på de to ruter. Undersøgelsen var tilrettelagt således at rejsende på strækningen Rønde Ryomgård på rute 121 og rejsende på strækningen Rønde Kolind på rute 120 er blevet spurgt om deres rejsemønster. Derved er det muligt at lave en OD-matrice for de rejsende på strækningen. På rute 121 var 22,1 % af de rejsende (86 adspurgte) på strækningen steget på bussen i Thorsager med følgende rejsemål: Rønde 14,0 % Syddjurs syd for Rønde 2,3 Ryomgård 3,5 % Aarhus 2,3 % Langt størstedelen af rejserne fra Thorsager er lokale rejser i Syddjurs Kommune. Kun ca. 6 % af de rejsende på strækningen fra Thorsager vil kunne benytte toget i stedet. Det kan konkluderes, at etablering af et standsningssted i Thorsager ikke vil påvirke passagertallet på rute 121 væsentligt. Ca. 80 % af rejsende på strækningen mellem Ryomgård og Rønde rejser lokalt inden for Syddjurs Kommune hovedsageligt mellem destinationerne Ryomgård, Thorsager og Rønde. På rute 120 var 27,8 % af de rejsende (79 adspurgte) på strækningen steget på bussen i Thorsager med følgende rejsemål: Rønde 6,3 % Syddjurs syd for Rønde 1,3 % Grenaa 6,3 % Aarhus 13,9 % Ca. 20 % af de rejsende på strækningen mellem Rønde og Kolind er steget på bussen i Thorsager og de rejser til henholdsvis Aarhus og Grenaa. 7,6 % rejser internt i Syddjurs Kommune primært til Rønde. Det kan konkluderes, at etablering af et standsningssted i Thorsager vil påvirke passagertallet på rute 120 betydeligt. Ca. 20 % af rejsende på strækningen vil kunne benytte toget fra Thorsager til henholdsvis Aarhus og Grenaa. Vurdering af køreplanmæssige konsekvenser for letbanen Når der er halvtimedrift på en enkelsporet jernbane, skal togene møde hinanden på en krydsningsstation hver 15. min. Det betyder, at køretiden mellem stationerne inkl. mellemliggende stoptider skal være under 15 minutter. Jo længere den samlede køretid er under 15 minutter desto mere robust bliver køreplanen i forhold til at genoprette planen ved forsinkede tog. Af nedenstående tabel fremgår køretiderne, som de er i dag i henhold til Banedanmarks tjenestekøreplan for en afgang fra henholdsvis Ryomgård og Lystrup, som krydser i Lystrup. 7

8 Tabel 7: Nuværende køretider Ryomgård - Lystrup Ankomst Afgang Køretid Stoptid Ryomgård Ryomgård Hornslet Hornslet Lystrup Lystrup Nuværende køretider Lystrup - Ryomgård Ankomst Afgang Køretid Lystrup Lystrup Hornslet Hornslet Ryomgård Ryomgård Kilde: Banedanmarks tjenestekøreplan Vest Som det fremgår af tabel 7, er køretiden mellem Lystrup og Hornslet meget anstrengt, dvs. 15 minutter, og der er en meget skarp krydsning i Lystrup, hvor der er samtidig indkørsel. Derimod er køretiden mellem Hornslet og Ryomgård på 12 12½ minut. Som det også fremgår, holder toget i retning mod Aarhus ved perron i Hornslet i 2½ minut og afventer krydsning. I retning mod Grenaa holder toget ligeledes i Ryomgård i 2½ minut og afventer krydsning. Et stop i Thorsager vil ifølge Trafikstyrelsens vurderinger i rapporten Stationsstrukturen i Danmark, 2008 jf. tabel 8 koste 1,4 minutter ved en strækningshastighed på 100 km/t, dvs. 1minut og 24 sekunder. Tabel 7: Forudsat rejsetidsforlængelse ved ekstra standsning med tog ved forskellige kørehastigheder Kilde: Stationsstrukturen i Danmark

9 Etablering af et standsningssted i Thorsager ville i den nuværende køreplan for Aarhus Letbane betyde, at de førnævnte lange ophold på henholdsvis Hornslet og Ryomgård stationer ville blive reduceret fra 2½ minut til ca. 1 minut. Det ville således i dag være muligt at etablere et standsningssted i Thorsager med den konsekvens, at buffertiden, der er til rådighed for genopretning af køreplanen, reduceres til 1 minut i henholdsvis Hornslet og Ryomgård. I de seneste køretidssimuleringer for letbanen, som Midttrafik har adgang til, er køretiden mellem Ryomgård og Hornslet 10 minutter og 40 sekunder inkl. et stop i Mørke med en stoptid på 25 sekunder. 45 sekunders holdetid som er indregnet i Trafikstyrelsens vurderinger er forholdsvist meget, og den lange stoptid kan bl.a. skyldes, at der regnes med udskydelige trin. I køreplanerne for Aarhus Letbane er der regnet med 25 sekunders stoptid i gennemsnit for mindre stationer. Hvis der indregnes 30 sekunders ekstra køre-/stoptid til letbanen mellem Hornslet og Ryomgård, og 1 minut og 20 sekunder til standsningen i Thorsager vil den samlede køretid fortsat ligge på omkring 12 minutter og 30 sekunder. Med de oplyste køretider for letbanen bør en standsning i Thorsager være mulig for gennemkørende afgange til/fra Grenaa. Aarhus letbane har oplyst, at der forventes såkaldt samtidig indkørsel på samtlige krydsningsstationer. Det vil bidrage til, at regulariteten på banen kan opretholdes, selv om der standses i Thorsager. Standsning i Thorsager vil på grund af de faste krydsninger på den enkeltsporede bane ikke forøge køretiden Grenaa Aarhus, men reducere den buffertid, der kan anvendes til genopretning af køreplanen. Der er ikke umiddelbart konkurrerende muligheder for etablering af standsningssteder på strækningen Hornslet Ryomgård. For afgange, der vender i Ryomgård på hverdage uden for myldretid, er det derimod tvivlsomt, om der er tid til standsning i Thorsager. Aarhus Letbane forventer at modtage en ny simulering af køreplanen i november måned 2015 (en såkaldt operational plan ). Forventede køretider bør bekræftes af Aarhus Letbane, når simuleringen foreligger. 9