Åbent Referat. til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: Torsdag den 12. december 2013 Mødetidspunkt: 13:30-15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Erling S. Pedersen, Helle Marquertsen, Kurt Berthelsen, Gitte Eskesen, Ann-Christina Dahlgaard, Thorkild Sloth Pedersen, Margit Thomsen, Anita Poulsen, Else Mathiesen, Charlotte Kristensen, Mona Köhlert, Ulla Rosendahl, Vibeke Biltoft, Ragnhild Rahbjerg Madsen, Arne Høivang Jensen, Else Mathiesen Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Lena Andersen

2 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Indholdsfortegnelse Side 305. Godkendelse af dagsorden Sygefravær - status Administration af Fritvalgsområdet Direktørens handle- og strategiplan - orientering Årsplan Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 567

3 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 3809 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Godkendt. Side 568

4 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Sygefravær - status Dok.nr.: 3816 Sagsid.: 12/4520 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling I forlængelse af drøftelserne i Hoved-MED den 24. oktober vil der blive givet en orientering om status på sygefraværet. Hoved-MED besluttede, at der ønskes fokus på sygefravær/langtidsfriske/livskvalitet. Der ønskes en drøftelse i Fælles-MED af, om der skal iværksættes særlige indsatser, eks.: Skal vi se på sygefraværet i bred forstand? Skal der iværksættes særlige indsatser på den enkelte arbejdsplads? Skal der gøres særlige indsatser i forhold til de enkelte faggrupper? Skal der gøres særlige indsatser i forhold til det korte sygefravær contra det lange sygefravær? Skal der evt. nedsættes særlige task force-grupper? Skal sygefraværspolitikken revideres? Merete Nielbæk, Personale deltager kl Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Økonomi - Høring Ingen Bilag: 1 Åben Fraværsstatistikken /13 Anbefaling Formanden anbefaler, at Fælles-MED drøfter, om der skal iværksættes særlige indsatser. Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Merete Nielbæk gennemgik den nye strategi omkring sygefravær, der er under udarbejdelse. Fælles-MED bakker op omkring de indsatser, der arbejdes med fra Personaleafdelingen. Side 569

5 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Fælles-MED ønsker, at der udarbejdes en analyse af det lange sygefravær, og at indsatserne målrettes konklusionen i analysen. Side 570

6 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Administration af Fritvalgsområdet Dok.nr.: 3831 Sagsid.: 12/15003 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Folketinget vedtog den 23. marts 2013 lov vedr. administration af Fritvalgsområdet. Loven er en forenkling af reglerne for Byrådets tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet. Byrådet besluttede på mødet den 5. november 2013, at muligheden for fritvalgsbevis på nuværende tidspunkt fravælges, og at KL s potentialeafklaring fremlægges på udvalgsmødet i november Der ønskes en drøftelse i Fælles-MED på baggrund af det vedhæftede notat vedr. tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Sekretariatschef Maiken Schmiegelow deltager under drøftelserne. Retsgrundlag Lov om social service 91: Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælpe, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Notat vedr. tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør og fritvalgsbeviser /13 Anbefaling Formanden anbefaler, at der foretages en drøftelse med henblik på, om der er særlige forhold, vi skal være opmærksomme på. Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Administration af fritvalgsområdet blev drøftet. Fælles-MED tager orienteringen til efterretning. Side 571

7 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Direktørens handle- og strategiplan - orientering Dok.nr.: 3813 Sagsid.: 09/12997 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Som tidligere år skal der udarbejdes en handleplan for det kommende år for direktørområdet. Der er udarbejdet forslag til handle- og strategiplan for første kvartal Der vil i mødet blive orienteret om arbejdet med handleplanen. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Strategi og handleplan /13 Anbefaling Formanden anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Orienteringen blev taget til efterretning. Side 572

8 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Årsplan 2014 Dok.nr.: 3812 Sagsid.: 09/12997 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Der er udarbejdet årsplan/mødekalender for 2014 for Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse. Årsplanen er en oversigt over de større forudsigelige ting og temadrøftelser, som Fælles- MED skal beskæftige sig med over året, samt hvornår de skal behandles. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Årsplan Fælles-MED /13 Anbefaling Formanden anbefaler, at årsplanen godkendes, at temaer for temamøderne drøftes, og at der evt. nedsættes 2 arbejdsgrupper med henblik på planlægning af temadrøftelserne i juni og september måned. Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Årsplanen blev godkendt. Temaer for temamøder og efterfølgende nedsættelse af arbejdsgrupper i forbindelse hermed drøftes og besluttes på det første møde Side 573

9 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Gensidig orientering Dok.nr.: 3814 Sagsid.: 09/12997 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Nyhedsmagasinet Orientering v/næstformanden Evaluering af møderne i Fælles-MED fremover. Gensidig orientering Bilag: 1 Åben Nyhedsmagasin fra Social, Sundhed og Beskæftigelse - Nyhedsmagasinet 1 udgave pdf /13 Beslutning Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse den Fraværende: Erik Schultz, Michael Frandsen, Nikolaj Dybdal Winther Taget til efterretning. Side 574

10 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Bilagsliste 306. Sygefravær - status 1. Fraværsstatistikken 2012 (141822/13) 307. Administration af Fritvalgsområdet 1. Notat vedr. tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør og fritvalgsbeviser (128539/13) 308. Direktørens handle- og strategiplan - orientering 1. Strategi og handleplan (169366/13) 309. Årsplan Årsplan Fælles-MED 2014 (151447/13) 310. Gensidig orientering 1. Nyhedsmagasin fra Social, Sundhed og Beskæftigelse - Nyhedsmagasinet 1 udgave pdf (172579/13) Side 575

11 Varde Kommune Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Underskriftsblad Erling S. Pedersen Helle Marquertsen Kurt Berthelsen Gitte Eskesen Ann-Christina Dahlgaard Thorkild Sloth Pedersen Margit Thomsen Erik Schultz Michael Frandsen Nikolaj Dybdal Winther Anita Poulsen Else Mathiesen Charlotte Kristensen Mona Köhlert Ulla Rosendahl Vibeke Biltoft Ragnhild Rahbjerg Madsen Arne Høivang Jensen Else Mathiesen Side 576

12 Bilag: Fraværsstatistikken 2012 Udvalg: Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: 12. december Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

13 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Baseret på KRL data juni 2013 Udarbejdet af Staben Personale Merete Nielbæk, Personalekonsulent Sag Dok

14 Indholdsfortegnelse 1. Sygefraværet på landsplan Sygefraværet i udvalgte kommuner Sygefraværet fordelt på køn Sygefravær fordelt på periodelængder Sygefravær fordelt på overenskomstgrupper Sygefravær fordelt på institutioner, afdelinger og stabe Sygefravær fordelt på aldersgrupper Sammenligning af fraværsdata fra KRL og KMD rollebaseret indgang Hidtidige indsatsområder og strategi Fremtidige indsatsområder og strategi Arbejdsmiljøindsats Fortsat fokus på sygefraværet i Varde Kommune Relevante dokumenter Relevante websteder/links

15 Fraværsstatistikken 2012 for Varde Kommune Fraværsstatistikken 2012 fra KRL, Kommunernes og regionernes løndatakontor, udkom 6. juni Den er benyttet til at lave Fraværsstatistikken 2012 for Varde Kommune Sygefraværet på landsplan Ifølge KRL statistikken er sygefraværet i kommunerne på landsplan faldet fra 5,5 % i 2011 til 5,2 % i 2012, svarende til et fald fra 12,6 dagsværk i 2011 til 11,9 dagsværk i Varde Kommune havde i 2011 landets 4. laveste sygefravær med 4,2 %, svarende til 9,5 dagsværk. I 2012 er fraværet steget til 5,0 % svarende til 11,4 dagsværk i gennemsnit pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Dette svarer til, at Varde Kommune nu ligger på en 29. plads. Læsø, Fanø, Rebild, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner indtager de 5 første pladser med sygefraværsprocenter i intervallet 2,8 % - 4,4 %. 2. Sygefraværet i udvalgte kommuner Nedenfor ses Varde Kommunes sygefravær i forhold til udvalgte nabokommuner. Sygefraværet er opgjort i dagsværk pr. ansat og i procent. Tabel 1 Varde Kommunes sygefravær sammenlignet med nabokommuners sygefravær Antal ansatte Fravær pr. ansat Fravær Kommune/Region Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle fuldtidsbeskæftigede dagsværk % 530 Billund ,2 8,4 11,5 5,3 3,7 5,0 550 Tønder ,7 9,7 11,4 5,1 4,3 5,0 561 Esbjerg ,0 8,0 10,4 4,8 3,5 4,6 563 Fanø ,4 9,9 8,7 3,7 4,3 3,8 573 Varde ,3 7,8 11,4 5,4 3,4 5,0 575 Vejen ,9 8,8 11,3 5,2 3,8 5,0 760 Ringkøbing-Skjern ,6 7,0 10,0 4,7 3,1 4,4 Kilde: Varde Kommune har det højeste fravær sammen med Billund, Tønder og Vejen Kommuner målt i %. Esbjerg kommune, som sidste år havde det højeste fravær blandt nabokommunerne ligger nu under Varde Kommune. De udvalgte kommuner har dog alle et lavt sygefravær, og ligger under det gennemsnitlige sygefravær i den kommunale sektor svarende til 5,2 %

16 3. Sygefraværet fordelt på køn Der er stadig forskel på kønnenes sygefravær. Som det ses af tabellen nedenfor ligger kvindernes sygefravær stadig over mændenes sygefravær. Stigningstakten fra 2011 til 2012 er nogenlunde ens for mænd og kvinder. Tabel 2 Sygefraværet i Varde Kommune fordelt på køn Fravær Kommune Kvinder Mænd Alle % Varde ,4 3,4 5,0 Varde ,5 2,8 4,2 Kilde: Sammenligner man Varde Kommune med resten af landet som helhed ser tallene således ud: Tabel 3 Sygefraværet i Varde Kommune fordelt på køn sammenlignet med hele landet Fravær Kommune Kvinder Mænd Alle % Varde ,4 3,4 5,0 I alt ,2 4,2 5,2 Kilde: Varde kommune lå i 2011 under landsgennemsnittet for begge køn, men i 2012 ligger kvindernes sygefraværsprocent i Varde Kommuner over landsgennemsnittet for kvinderne. 4. Sygefravær fordelt på periodelængder Hvis Varde Kommunes samlede sygefravær på 5,0 % i 2012 og 4,2 % i 2011 fordeles på perioder, ser det ud på følgende måde: Figur 2 Sygefraværet i Varde Kommune fordelt på perioder Kilde: 4

17 Der er 2 perioder, hvor knap halvdelen af Varde Kommunes sygefravær er placeret: 2-7 dage, det korte sygefravær (28,6 % af alt sygefravær i 2011 mod 23,9 % i 2012) mere end 120 dage, det lange sygefravær (18 % af alt sygefravær i 2011 mod 22,4 % i 2012) Der er altså blevet mere længerevarende sygdom og mindre korterevarende sygdom. Endagssygefraværet har været faldende gennem hele perioden , så det nu kun udgør 8,8 % af alt sygefravær. Midtergrupperne 8-14 dage, dage, dage og dage ligger i perioden rimeligt stabilt omkring ca % med få udsving årene imellem. 5. Sygefravær fordelt på overenskomstgrupper Nedenfor ses en opgørelse af sygefraværet opdelt på overenskomster: De blå markeringer er tidligere indsatsområder og de gule markeringer er de tre største overenskomstområder Tabel 4 Sygefraværet i Varde Kommune i 2012 fordelt på overenskomstområder sorteret på fraværs-% Overenskomstområde Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs-% Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs-% Difference Beredskabspers. i chef/lederstillinger 7,4 0,1% 7,5 0,6% 0,5% Chefer, KL 29,7 1,8% 28,6 0,6% -1,2% Musikskolelærere 14,2 0,9% 14,3 0,6% -0,2% Ledere m.fl., undervisningsområdet 54,4 2,2% 53,0 1,3% -0,9% Ledere/mellemledere ældreomsorg 23,3 1,0% 22,4 1,3% 0,3% Akademikere, KL 97,8 2,5% 101,8 1,4% -1,0% Syge- og sundhedspersonale - ledere 26,2 3,5% 23,6 1,6% -1,9% Kantineledere/rengøringsledere/-chefer 6,0 1,4% 6,8 1,8% 0,3% Håndværkere m.fl., KL 14,7 1,1% 15,1 2,1% 1,0% Pædagogisk uddannede ledere 62,6 2,9% 69,6 2,4% -0,5% Bygningskonstruktører 9,6 3,9% 10,4 2,8% -1,0% Egu-elever, praktikaftale 30,9 4,6% 35,3 3,1% -1,5% Rengøringsassistenter 9,0 1,3% 7,4 3,1% 1,8% Kontor- og It-personale, KL 262,6 2,6% 297,3 3,3% 0,7% Teknisk Service 59,2 2,0% 80,6 3,6% 1,7% Pædagogisk personale i dagplejen 10,8 1,7% 11,5 4,1% 2,4% Dagplejere 262,5 4,2% 246,8 4,2% 0,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 152,9 4,2% 159,3 4,3% 0,1% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 557,4 3,3% 559,2 4,5% 1,2% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 29,7 4,4% 34,4 4,7% 0,3% Pædagogmedhj. og - assistenter 100,8 4,3% 146,7 4,9% 0,6% Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv 91,0 6,0% 80,3 5,0% -1,0% Tekniske designere m.fl., KL 19,9 3,8% 23,2 5,1% 1,3% Socialrådg./socialformidlere 92,1 4,3% 107,9 5,4% 1,2% Pgu-elever/Pau-elever 22,1 6,1% 22,9 5,8% -0,3% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 172,9 5,0% 179,5 6,3% 1,3% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 347,4 4,9% 337,9 6,4% 1,5% Tandklinikassistenter, KL 20,0 3,2% 21,6 6,6% 3,5% Social- og sundhedspersonale 681,7 5,9% 702,5 6,9% 1,0% Pædagogstuderende 23,9 6,2% 28,0 7,8% 1,6% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandling 25,5 2,9% 29,6 7,8% 4,9% Tandlæger 9,3 4,9% 9,2 9,6% 4,7% Husassistenter 19,5 2,1% 30,8 10,3% 8,2% I alt 3.346, ,0 De blå markeringer: De tidligere indsatsområder. 5

18 Tabel 5 Sygefraværet i Varde Kommune fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsbeskæftigede Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs- Fraværs- Overenskomstområde % % Difference Dagplejere 262,5 4,2% 246,8 4,2% 0,0% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 172,9 5,0% 179,5 6,3% 1,3% Social- og sundhedspersonale 681,7 5,9% 702,5 6,9% 1,0% Det er kun dagplejerne, der har holdt status på fraværsprocenten og som ligger under gennemsnittet for Varde Kommune på 5,0 %. Dagplejeprojektet er det nyeste projekt, der først nu er ved at blive afsluttet. De andre grupper har haft markante stigninger i fraværsprocenten efter projekterne er afsluttede. Overenskomstområderne dækker omkring en fjerdedel af medarbejderne i Varde Kommune, så ændringer i sygefraværsprocenten betyder meget set i helheden. De tre største fald i sygefraværsprocenten. Tabel 6 De tre største fald i sygefraværsprocenten på overenskomstområder Antal fuldtidsbeskæftigede Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs- Fraværs- Overenskomstområde % % Difference Chefer, KL 29,7 1,8% 28,6 0,6% -1,2% Egu-elever, praktikaftale 30,9 4,6% 35,3 3,1% -1,5% Syge- og sundhedspersonale - ledere 26,2 3,5% 23,6 1,6% -1,9% De tre områder, hvor der er sket det største fald i sygefraværsprocenten udgør desværre ikke mange medarbejdere. Det er endvidere bemærkelsesværdigt at det drejer sig om chefer og elever. De tre største stigninger i sygefraværsprocenten. Tabel 7 De tre største stigninger i sygefraværsprocenten på overenskomstområder Antal fuldtidsbeskæftigede Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs- Fraværs- Overenskomstområde % % Difference Husassistenter 19,5 2,1% 30,8 10,3% 8,2% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandling 25,5 2,9% 29,6 7,8% 4,9% Tandlæger 9,3 4,9% 9,2 9,6% 4,7% På de tre områder, hvor der er sket den største stigning i sygefraværsprocenten er det interessant at bemærke, at Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv. der udgjorde en stor gruppe medarbejdere, ikke længere er med på listen. 6

19 De tre overenskomstgrupper med de største stigninger ligger alle over Varde Kommunes gennemsnit på 5,0 %. Der skal gøres opmærksom på, at den store variation tyder på, at specielle forhold gør sig gældende. F.eks. vil få ændringer i langvarigt fravær slå stærkt igennem på disse små områder. De gule markeringer: De tre største overenskomstområder. Tabel 8 De tre største overenskomstområder Antal fuldtidsbeskæftigede Antal fuldtidsbeskæftigede Fraværs- Fraværs- Overenskomstområde % % Difference Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 347,4 4,9% 337,9 6,4% 1,5% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 557,4 3,3% 559,2 4,5% 1,2% Social- og sundhedspersonale 681,7 5,9% 702,5 6,9% 1,0% De tre største overenskomstområder udgør tilsammen næsten halvdelen af antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i Varde Kommune. Generelt kan siges, at alle tre grupper har en forholdsvis høj sygefraværsprocent. Det er kun Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. der ligger under sygefraværsprocenten for hele Varde Kommune. Alle tre overenskomstområder har oplevet en stigning siden Social- og Sundhedspersonalet udgør ligeledes et af de tidligere indsatsområder. 6. Sygefravær fordelt på institutioner, afdelinger og stabe Nedenfor ses en tabel over de institutioner, afdelinger og stabe, der har en sygefraværsprocent under 5,0 % det vil sige de områder, der har en lavere sygefraværsprocent end gennemsnittet for Varde Kommune. Tabellen er renset for områder med mindre end 5 ansatte. 7

20 Tabel 9 Sygefraværet fordelt på institutioner, afdelinger og stabe områder med en lavere sygefraværsprocent end gennemsnittet for Varde Kommune Fravær - Varde - Dagsværk Organisation Antal fuldtidsbeskæftigede Fravær pr fuldtidsbesk. Dagsværk Fraværs-% Staben Plan Kultur og Teknik 7,2 1,6 0,7% UU Vejledningen 10,4 2,0 0,9% Thorstrup Skole 21,4 2,4 1,0% Plan og Byg 41,9 2,7 1,2% Ungdomsskolen 10,6 2,8 1,2% Aarre Skole 21,2 3,3 1,5% Staben Personale 24,4 3,3 1,5% Kultur og Fritid 7,4 3,4 1,5% God Mad til Børn 5,2 3,8 1,7% Virksomheden Biblioteket 32,7 3,9 1,7% Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 27,3 4,0 1,7% Ved Vesterhavet 23,5 4,2 1,8% Ansager Skole 28,5 4,4 1,9% Nordenskov Skole 22,5 4,9 2,1% Agerbæk Skole 61,6 5,2 2,3% Børnehaven Regnbuen 5,8 5,4 2,4% Musik- og Billedskolen 18,9 6,1 2,7% Gårde Skole 7,2 6,6 2,9% Blaabjergegnens Dagtilbud 32,3 7,3 3,2% Ledelsessekretariatet 54,7 7,3 3,2% Virksomheden Center for Sundhedsfremme 44,1 7,4 3,2% Staben Økonomi 33,7 7,5 3,3% Teknik og Miljø 51,9 7,8 3,4% Børnehaven Højgårdsparken 18,9 8,1 3,5% Lykkesgårdskolen 120,1 8,2 3,6% Virksomheden Drift 98,0 8,3 3,6% Krogen 59,0 8,3 3,6% Hjemmeplejen Midt/Vest 105,9 8,8 3,8% Møllehuset Børnehave 13,1 9,1 4,0% Specialinstitutionen Tippen 62,1 9,3 4,1% Tistrup Skole 84,0 9,5 4,2% Dagplejen 262,3 9,5 4,2% Voksenservice Varde 63,8 9,6 4,2% Brorsonskolen 85,9 9,9 4,3% Område Varde Vest 41,9 9,9 4,3% Borgerservice 43,9 10,0 4,3% Jobcenter Varde 121,0 10,2 4,5% Hjælpemiddeldepotet 15,9 10,5 4,6% Ølgod Skole 83,5 10,5 4,6% Virksomheden Social- og Handicapservice 47,3 10,9 4,8% Varde Kommune 3.521,5 11,4 5,0% Kilde: 8

21 7. Sygefravær fordelt på aldersgrupper Nedenfor er sygefraværet i 2011 og 2012 opgjort i procent på aldersgrupper: Figur 3 Sygefraværsprocenten fordelt på aldersintervaller Kilde: Mest markant er det, at sygefraværet er steget i alle aldersgrupper på nær aldersgruppen år. Denne gruppe er sammen med aldersgruppen år også de eneste, der ligger under gennemsnittet for Varde Kommune. 8. Sammenligning af fraværsdata fra KRL og KMD rollebaseret indgang Fraværsstatistikken er lavet ud fra data fra KRL. Fraværsstatistikken udkommer i maj måned året efter det år, der er data fra. KRL bruges som benchmarking over til andre kommuner og på landsplan. KRL har den ulempe, at det er data fra sidste år, der anvendes til statistikkerne. Den enkelte leder kan derfor ikke anvende KRL i den daglige sygefraværsopfølgning. Den enkelte leder har derimod adgang til dagligt opdaterede fraværsstatistikker via KMD s rollebaserede indgang. I den rollebaserede indgang har lederen desuden mulighed for at definere egne fraværsrapporter. Hvert organisatorisk område kan foldes ud, således systemet giver muligheder for at se helt ned på den enkelte medarbejder eller faggruppe. Endvidere giver KMD Opus fraværsrapporter/rollebaseret indgang mulighed for at tage et spadestik dybere, således der kan ses på f.eks. køn, mandags/fredags syge, endagsfraværsmønstret, fravær op til ferier mm. Udfordringen er, at KRL og KMD ikke anvender samme optælling for sygefravær, hvorfor sygefraværsdata ikke direkte kan sammenlignes. På næste side ses forskellene mellem de to systemer: 9

22 KRL Beregner i dagsværk eller kalenderdage KMD Rollebaseret indgang Beregner kun i kalenderdage (tager ikke højde for weekend/ arbejdsfridage) Tæller i hoveder Tæller i fuldtidsbeskæftigede Fraværsprocent: 5,0 % (2012) Fraværsprocent 4,88 % (2012) fuldtidsbeskæftigede hoveder Sammenlignes fraværsprocenterne for de 10 største overenskomstgrupper ud fra følgende: KRL 2012 KMD 2012 (1. januar december 2012) KMD 2013 (1. januar juni 2013) ser det således ud: Fra 1. januar juni 2013 viser KMD rollebaseret indgang en fraværsprocent for hele Varde Kommune på 5,16 % mod 4,88 % for Hidtidige indsatsområder og strategi I 2010 og 2011 har der været arbejdet med 2 indsatsområder: Specialområdet og Plejeområdet. To områder hvor udviklingen i projektperioden bevægede sig i den rigtige retning, men desværre har vist en stigende sygefraværsprocent efter projekternes afslutning. I 2011 og 2012 har der været arbejdet med dagplejen i projektet Dugfrisk dagpleje. Det er endnu for tidligt, at fokusere på om indsatserne har forbedret sygefraværsprocenten. I 2011 og 2012 er sygefraværsprocenten den samme. I 2012/2013 er to nye projekter startet op Hygiejneprojektet og Trusler og vold på centerområderne Igangværende projekter Hygiejneprojektet : Der planlægge aktiviteter sammen med Social og Sundhedsområdet, så indsatsen koordineres mest muligt. 10

23 Trusler og vold på centerområderne : Der er afviklet en dag med vicepolitikommissær Kurt Mark Fra Københavns politi, som fortalte om hvordan politiet håndterer vanskelige personer, herunder begrebet de-briefing bruges. Desuden er der gennemført en dag med erhvervspsykolog Michael Munk Hansen om at forstå og forebygge vold, og denne dag følges op af en dag hvor erfaringerne med at bruge det lærte fra den første dag drøftes, og metoden de-briefing gennemgås og trænes. Projektet evalueres omkring årsskiftet 2013/2014, hvorefter der vil ske tilbagemelding til HovedMed. Den hidtidige/nuværende strategi er baseret på det gode eksempel. I det gode eksempel sættes der fokus på, hvor det går godt, og hvordan det kan bruges som eksempel for andre. Eksempelvis viser fraværsstatistikken de områder med lavest sygefraværsprocent og ikke dem med højest sygefraværsprocent. Hidtil har der været fokus på indsatsområder med mange involverede medarbejdere og ledere. Personale har sammen med institutionerne arbejdet ud fra institutionernes mere eller mindre selvvalgte aktiviteter. Filosofien bag dette er, at dem der har sygefraværet ved noget om, hvordan det kan bringes ned. 10. Fremtidige indsatsområder og strategi Tidligere har Personale drevet generelle sygefraværsprojekter på ældreområdet, specialområdet, Dugfrisk dagpleje og senest Hygiejneprojektet og Trusler og vold på centerområderne. Fremadrettet vil indsatserne blive målrettet institutioner/afdelinger med højt sygefravær. Dette kan ske ud fra analyser af fraværsstatistikken hvor Personale kan udpege de konkrete institutioner/afdelinger, der har et forholdsvis højt sygefravær. Personale sætter herefter - sammen med lederen - et tværorienteret hold ud fra den konkrete indsats på området. Holdet kan bestå af personalekonsulenter, HR konsulenter, medarbejdere fra fagstabene, interne og eksterne konsulenter alt efter det konkrete behov. Sygefraværspolitikken bør genoplives og offentliggøres/opfriskes. Dette kan ske via ledermøder og café arrangementer. Det er vigtigt, vi rammer den rigtige målgruppe. Der er en formodning om, at det er forskelligt på institutionerne, om det er leder eller mellemleder, der er den personaleansvarlige i forhold til afholdelsen af fraværssamtaler. Det skal synliggøres, at sygefraværsstatistikken spiller sammen med den rollebaserede indgang, hvor lederen hele tiden kan følge fraværet og dagligt blive mindet om afholdelsen af fraværssamtaler jfr. den overordnede fraværspolitik. Lederen kan også vælge at få lagt en evt. lokal sygefraværspolitik ind i systemet, så der f.eks. udsendes påmindelser om afholdelse af sygesamtaler oftere end jfr. den overordnede fraværspolitik for Varde Kommune. Dette kan synliggøres via ledermøder og café arrangementer og i sammenhæng med at Personales tekniske servicegruppe har fokus på området ved besøg på institutionerne/afdelingerne og i undervisningssammenhæng. 11

24 I den fremtidige strategi er det vigtigt, at have fokus på relationen mellem leder/medarbejder. Tilgangen skal være: 'Vi jagter ikke de syge' og Personale sender ikke nogen ud for at jagte de syge men Personale yder rådgivning med henblik på fælles løsninger. 11. Arbejdsmiljøindsats Sygefravær og arbejdsmiljø er integrerede størrelser. Varde kommune arbejder med arbejdsmiljø på mange fronter: Arbejdsmiljøgrupperne arbejder med trusler og vold. Forebyggelse af arbejdsulykker indgår i arbejdsmiljøarbejdet. Der er mulighed for at bruge ulykkesforsikringsmidler til forebyggelse. Træning i arbejdstiden der er stor interesse for dette, og der arbejdes på at finde nye muligheder for dette Sundhed og trivsel indgår i uddannelsen af arbejdsmiljøgrupperne. Der er gennemført en trivselsvejlederuddannelse` med start ultimo 2012 / primo 2013 med henblik på at virke i egen virksomhed. Job og krop oplæg omkring hvordan man håndterer smerter og det at have medarbejdere med smerter på arbejdspladsen. Efterfølgende forsøges igangsat forskellige aktiviteter. Trivselsundersøgelse er gennemført og afrapporteret. Ovenstående illustrerer, at der arbejdes med sygefravær på mange måder i Varde kommune og at der fra mange sider i organisationen trækkes i den samme retning. 12. Fortsat fokus på sygefraværet i Varde Kommune Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes med sygefraværet, da det repræsenterer både menneskelige og økonomiske omkostninger. Varde Kommune har gang i flere initiativer, som understøtter arbejdet med sygefraværet: Sygefraværstallene kan med det nye lønsystem (KMD Opus fraværsrapporter/rollebaseret indgang) trækkes i den enkelte institution/afdeling, således dataene bliver nærværende i forhold til den konkrete situation i den enkelte institution/afdeling. I KRL net kan Varde Kommunes årlige data benchmarkes i forhold til andre kommuner og på landsplan. Opfølgningsaktiviteter på institutionsniveau kan præsenteres i KMD Opus Rollebaseret indgang. Systemet er sat op til at præsentere den enkelte leder for information jævnfør Varde Kommunes fraværsguide: 4 perioder eller 21 dages sammenhængende fravær indenfor et år. Den enkelte institution/afdeling har endvidere mulighed for at sætte systemet op til at håndtere lokale sygefraværspolitikker. Support i form af vejledning, udbredelse og kontinuerlige opdateringer af brugervejledninger til KMD Opus fraværsrapporterne/rollebaseret indgang tilbydes af Teknisk Servicegruppe fra Personale. Personalepolitikken for Varde Kommune beskriver visionen for sygefravær for virksomhedslederne og medarbejderne, så der er et mål for sygefravær i Varde Kommune. På baggrund af dette kan virksomhederne udarbejde deres egen sygefraværspolitik, som f.eks. virksomhederne på plejeområdet. 12

25 Værktøjer skaber rammerne for hvordan virksomhederne arbejder med sygefraværet f.eks.: Fraværsguide i Varde Kommune - et ledelsesværktøj, der kan bruges i forbindelse med fraværssamtaler f.eks. vedr. forberedelse, spørgsmål i fraværssamtalen mv. Retningslinier i forbindelse med sygefravær og indhentelse af lægeerklæring. Her ses handlinger til f.eks. mere end 3 dages fravær, længerevarende fravær, vejledning vedr. lægeerklæringer mv. Sygefravær ny lovgivning. Her er information om nye lovgivningstiltag bl.a. mulighedserklæring, pligt til afholdelse af samtaler inden 4 uger, fastholdelsesplan samt retten til sygedagpenge kan mistes ved manglende deltagelse i opfølgning mv. Der arbejdes fortsat med at udbrede kendskabet til den nye lovgivning. På Intraforum er der skabt et websted med fokus på sygefravær, som er tilgængelig for alle, og hvor sygefraværs materialerne samles. Styrket samarbejde mellem Personale og Jobcentret vedrørende Dialog/indgåelse af aftaler med langtidssyge. Virksomhedspraktikordningen, der evalueres jævnligt. Sagsbehandlere fra Jobcentret og personalekonsulenter fra Staben Personale står gerne til rådighed for yderligere information og inspiration. 13. Relevante dokumenter Personalepolitikken.... dok.nr Fraværsguide i Varde kommune.. dok.nr Retningslinier i forbindelse med sygefravær og indhentelse af lægeerklæring.. dok.nr Sygefravær - Ny lovgivning...dok.nr Brugervejledning til KMD Opus rollebaseret indgang fraværsstatistik dok.nr Relevante websteder/links Intraforum under HR & Personale/Personalepolitik og Aftaler/Sygefravær. Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der er fokus på ulykker, men hvor der også er meget andet godt. Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden. Guiden til virksomhederne, når en medarbejder får en psykisk lidelse. 13

26 Bilag: Notat vedr. tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør og fritvalgsbeviser Udvalg: Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: 12. december Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

27 Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de servicetilbud, der passer bedst Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup feb Den ny Lov vedr. administration af fritvalgsområdet som blev vedtaget marts 2013 er en forenkling af reglerne for Byrådets tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet (Lov 326 af 23. marts bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013). Det er KL og regeringens vurdering, at loven vil reducere de administrative opgaver i forbindelse med konkurrenceudsættelse af hjemmehjælpsydelserne. Som udgangspunkt fastholder og udvider loven borgerens ret til frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Dette betyder, at der per 1. januar 2014 indføres et lovkrav om at borgerne skal have mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører. En af intentionerne med loven er at give Byrådet mere frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge hjemmehjælpen på baggrund af områdespecifikke overvejelser om markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. Det er endvidere intentionen, at styrke byrådets muligheder for at opnå mere omkostningseffektive løsninger end under de nuværende regler. Det kan ske ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser sammen med andre driftsområder fx plejeopgaver i boliger eller sygeplejeydelser. Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr

28 Der er tre metoder til at tilvejebringe borgernes frie valg: 1. At bruge de generelle udbudsregler (dem der gælder på alle andre områder) på hele eller dele af området. Kommunen kan her vælge at undtage dele af den kommunale hjemmepleje. 2. At fastholde den nuværende godkendelsesmodel 3. At tilbyde borgerene et såkaldt fritvalgsbevis en slags voucher - som borgeren kan indløse hos CVR-registrede, private virksomheder, der udfører hjælpen. Hvis borgeren som udgangspunkt ikke sikres et frit valg ved anvendelse af enten model 1 eller 2 skal model 3 tages i anvendelse. Som udgangspunkt er det på nuværende tidspunkt muligt for Varde Kommune, at opfylde lovens intention om at sikre borgerens frie valg under den nuværende godkendelsesmodel, hvor leverandørerne afregnes til den gennemsnitspris og kvalitet som den kommunale leverandør leverer ydelsen til. Dette skyldes, at Blåbjerg pleje og aktivitetscenter er godkendt leverandør også på plejeområdet og der derfor både er mulighed for et kommunalt og for et privat tilbud. Der er derfor ikke nogen brændende platform for Varde Kommune i forhold til efterlevelse af lovens regler. Et fremadrettet strategisk valg vil dog skulle belyse mulighederne for at vælge et strategisk spor på dette område, som afspejler de lokal politiske og økonomiske hensyn som den ny lovgivning åbner mulighed for. Social og Sundhedsområdet indgår pt. i et indledende analysearbejde i regi af KL med hensyn til at afdække potentialet under en udbudsmodel. Denne analyse vil indeholde KL s vurdering af fordele og ulemper ved udbud samt en præcisering af mulighederne for at sammesætte indholdet af udbuddet. KL s analyse tænkes præsenteret for udvalget i oktober måned Inden årsskiftet skal der dog tages politisk stilling til, hvorvidt borgerne skal tilbydes muligheden for et fritvalgsbevis. Dette skyldes, at borgerne kan søge om dette per 1. januar 2014 og at kommunen derfor skal kunne give afslag/ tilsagn på tilbuddet. Det er derimod ikke nødvendigt med hurtig stillingtagen til eventuel indførsel og tilrettelæggelse af udbudsmodel, da Varde Kommune efterkommer lovens krav om frit valg mellem flere leverandører på ydelserne: pleje, rengøring og madservice. Nærværende notat skal give mulighed for at tage den politiske diskussion omkring indførsel af fritvalgsbeviser indenfor et kort tidperspektiv samt kort introducere de nye muligheder i loven indenfor området. Udbud Med lovændringen får Byrådet større frihed til at indgå aftaler med leverandører af hjemmehjælpsydelser. Serviceloven vil ikke længere indeholde betingelser for Byrådets udvælgelse af leverandører af hjemmehjælp efter Servicelovens 83. Dermed øges frihedsgraden i forhold til valg af leverandør. Et eksempel på en model er rammeudbud. Her udvælges et nærmere antal vindere, som borgerne herefter frit kan vælge i mellem. Udbud gennemføres og ved annoncering tilkendegives, hvorvidt Kommunen ønsker at udpege mere end en vinder og samtidig angive, hvor mange leverandører, der kan blive tale om. Byrådet udpeger en leverandørkreds på baggrund af eksempelvis pris, geografisk spredning og kompetencer, som Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr

29 sikrer at borgerne kan vælge mellem forskellige kompetente leverandører. Afregningsprisen til leverandører fastsættes efter udbud af området. Samtidig bliver det muligt at Byrådet kan samle udbud af driftsområder fx i et geografisk område i forhold til hjemmehjælp, delegerede sygeplejeydelser og et plejecenter. Samtidig bliver det muligt under den nye lov at lade den kom unale leverandør stå udenfor hele eller dele af udbuddet. Dette skal der gøres opmærksom på i udbudsmaterialet så private leverandører er klar over denne konkurrencemæssige betingelse. Den kommunale leverandør vil i givet fald skulle afregnes til en pris, der afspejler den kommunale leverandørvirksomheds gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilbuddet. FAKTA BOKS Godkendte leverandører: Hjemmepleje Midt/Vest Hjemmepleje Nord/Øst Renox rengøring Absolut Rent BT s Rengøring Vikarservice m Forenede Service Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter. Da Kommunen har forsyningsforpligtelsen overfor borgerne vil en mulighed med bibeholdelse af kommunal leverandør begrænse risikoen for forsyningssvigt og samtidig sikre viden og kompetencer til at løse opgaven med at udføre hjemmehjælp. Det er KL og Regeringens vurdering, at man ved indførsel af udbud kan opnå besparelser på området. Der pågår som tidligere nævnt et udredningsarbejde i Varde Kommune, som kan danne grundlag for de politiske drøftelser i Varde Kommune omkring udbud. Godkendelsesmodellen Godkendelsesmodellen er den mest udbredte model i Kommunerne i dag, og er da også historisk den model Varde Kommune har taget i anvendelse. I denne model godkender Byrådet en række leverandører, som de visiterede borgere frit kan vælge i mellem. Denne model sikrer, at borgerne kan vælge mellem en række kompetente leverandører, som lever op til kvalitets og priskrav fastsat af Byrådet. I denne model fastsættes afregningsprisen på baggrund af den kommunale leverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at levere en ydelse. De gennemsnitlige omkostninger inkluderer normalt både de direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud som fx: Køb af materialer, løn, kørsel etc. og de indirekte omkostninger som fællesomkostninger til lokaler og afskrivninger på lokaler. Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr

30 I Finanslovsaftalen for 2013 afskaffedes kravet om, at timeprisberegningen skulle foretages på baggrund af registreringer om den faktisk leverede tid i forbindelse med udførelsen af hjælpen. Dermed kan det anslåede timeforbrug for perioden anvendes ved fastsættelse af timepris. Fritvalgsbeviser Vælger Byrådet at tilbyde borgere visiteret til hjemmehjælp frit valg via et fritvalgsbevis, vil borgeren kunne udvælge og indgå aftale med en privat leverandør om udførelse af den visiterede hjælp. Dermed skal den leverandør som borgeren vælger ikke godkendes af Kommunalbestyrelsen. Ordningen forventes at øge borgerens selvbestemmelse og fleksibilitet i hverdagen. Borgeren kan aftale med sin leverandør, at det er den samme hjælper, der skal komme hver gang. Omvendt kan Byrådet ikke stille kvalitetskrav til leverandør, hvilket kan betyde, at opgaven løses af ufaglærte og dokumentationen foregår i andre systemer end omsorgssystemet. Sagsbehandler vil ved bevilling af fritvalgsbevis skulle vurdere, hvorvidt borgeren kan håndtere brugen af og udmøntningen af dette. Hvis borgeren vurderes til ikke at kunne håndtere fritvalgsbeviset (fx ved demens, udtalt svækkelse og lignende) vil myndigheden skulle give afslag. Dette er ikke en opgave myndigheden har i dag, da kommunen anvender godkendelsesmodellen. Indførsel af fritvalgsbevis vil derfor tilvejebringe en ekstra administrativ opgave for myndighedsafdelingen (Social og Handicapafdelingen), dels i forhold til vurderingen af borgerens habilitet (bevilling/afgørelse) og dels i forhold til tilsynsforpligtelsen dvs. opfølgningen på hjælpen ude ved borgeren. Derudover vil afgørelserne om fritvalgsbevis kunne ankes til Ankestyrelsen på linje med øvrige klager på det sociale område (Bemærk: Dette er ny praksis det var tidligere de Sociale Nævn som behandlede klager på området). Den private leverandør som borgerne kan antage skal være en CVR registreret virksomhed. Borgerne vil således ikke kunne vælge en privat person til at udføre hjælpen eksempelvis en nabo eller pårørende. Der med vil borgerene ikke have et arbejdsgiveransvar forbundet med ordningen. Fritvalgsbeviset betyder, at borgerne kan vælge mellem mange flere leverandører end dem, som er godkendt i dag. Det øger samtidigt kompleksiteten i samarbejdet med f.eks. hjemmesygeplejerskerne og terapeuterne, hvorfor rehabiliteringstanken forventes svær at realisere indenfor denne organiseringsform. Ordningerne kan anvendes samtidigt men ikke på samme ydelsestyper. F.eks. vil rengøring kunne organiseres ved hjælp af fritvalgsbevis, mens personlig pleje kan ske ved udbud. Fordele og ulemper ved fritvalgsbeviset set i hhv. et etisk og økonomisk perspektiv. Fordele og ulemper ved indførsel af fritvalgsbevis kan med fordel vurderes udfra et etisk og et økonomisk perspektiv. I et etisk perspektiv må der vurderes på, hvordan fremtidens ældre og opgaver på området ser ud. Her tages udgangspunkt i de ressourcesvage ældre og nye opgaver. Billedet af fremtidens ældre er generelt positivt (jf. rapport fra Hjemmehjælpskommissionen 2013). Mange af fremtidens ældre forventes at være ressourcestærke på en lang række områder: Et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritidsliv og en god økonomi. De vil have flere ressourcer til at tage ansvar for eget liv og klare sig selv også i de sene år af livet. Men der er også et mindretal som ikke er så Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr

31 ressourcestærke. Især 2 målgrupper forventes at øges i fremtiden 1) demente og 2) alkoholikere og borgere med andre misbrugsproblemer. Hjemmehjælpskommissionen peger derfor på, at kommunernes indsats skal tage afsæt i et mere differentieret ældrebillede. I forhold til at den skal tage højde for det potentiale som den voksende gruppe af ressourcestærke ældre kan bidrage med, og samtidig sikre at det er den rigtige hjælp og støtte til svage ældre, der har brug for omfattende hjælp. Hjemmehjælpskommissionen peger samtidigt på behovet for at gentænke måden at anskue hjemmehjælpen på, så hjælpen bliver i overensstemmelse med servicelovens oprindelige målsætning om hjælp til selvhjælp og fremme af den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Der er følgende etiske og økonomiske perspektiver, som med fordel kan overvejes i forhold til indførsel af Fritvalgsbevis: Etiske perspektiver Respekt for borgerens selvbestemmelse Sikre retten til indflydelse på eget liv Omsorg for det sårbare liv Opgaven med at beskytte det sårbare liv Pligt Økonomiske perspektiver Afregning Hensyn til private virksomheder Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr Model: Indførsel af fritvalgsbeviset Borgeren har i denne model stor frihed til at vælge leverandør, at det er den samme hjælper, der skal komme hver gang. Det er svært for borgeren at gennemskue, hvad der vælges i mellem, da der ikke er et minimum af kvalitetskrav til leverandøren. Det er borgeren selv, som skal lave kvalitetskravene til leverandøren. Der kan derfor være risiko for mindre god kvalitets i opgaveløsningen bl.a. i forhold til at sikre det rehabiliterende sigte. Sikrer at borgeren inddrages i leveringen af hjemmehjælpen. Byrådet har en forsyningsforpligtelse og der vil stor risiko for at den valgte leverandør (da det kan være små firmaer) ikke kan levere ved sygdom og ferie. I sådanne tilfælde skal Byrådet sikre sig at den kommunale eller anden leverandør kan levere den nødvendige hjemmehjælp. Kommunen har tilsynsforpligtelsen og vil derfor have en opgave i at følge op på om ydelserne leveres. Der er ingen garanti for at leverandøren har et IT-system som kan modtage forløbsplaner fra sygehuset elektronisk. Der afregnes til udbudspris eller godkendelsespris alt afhængig af kommunens valg. Indførsel af fritvalgsbevis har derfor ingen prisreducerende virkning. Der kan være øgede udgifter til flere ydelser fordi der ikke er kvalitetskrav til leverandøren i fht. at handle på tab af funktionsevne. Der forventes øgede administrative omkostninger i forbindelse med indførsel af tiltaget i forhold til vurdering af borgerens habilitet, eventuelle klagesager og opfølgning på hjælpen. Der kan være et politisk hensyn i forhold til at understøtte private virksomheder. 5

32 Konsekvensvurdering af indførsel af tiltaget. Der er ingen sikkerhed for at den leverandør, som borgeren vælger, har kompetencer til at løse opgaven og et kompetenceniveau til at intervenerer tidligt i et forløb, hvis borgerens tilstand forværres. Konsekvensen kan være unødvendigt funktionstab hos borgeren, der kan føre til mere omkostningskrævende ydelser. Det kan også være problematisk at leverandørerne ikke kan modtage forløbsplaner direkte fra sygehuset. Der forventes ekstra administrative omkostninger ved indførsel af tiltaget. Både i forhold til bevilling og afslag på ordningen men også i forhold til opfølgning af hjælpen ved leverandør. På positiv siden får borgeren stor frihed til selv at tilrettelægge og styre sin hjælp ligesom der kan være hensyn til et privat erhvervsliv. Anbefaling. Det er direktørens anbefaling, at Social- og Sundhedsudvalget på nuværende tidspunkt fravælger muligheden for fritvalgsbevis og i stedet afventer potentialeafklaringen fra KL i forhold til at vurdere nye organisationsformer på området herunder udbud af hele eller dele af hjemmeplejens ydelser. Anbefalingen bygger på følgende argumenter: 1) Kommunen kan i dag leve op til lovens krav om at kunne tilgodese borgernes frie valg mellem flere leverandører på ældreområdet både indenfor: Pleje, rengøring og madservice. 2) Fremtidens borgere, som er visiteret til hjemmehjælp forventes at være mindre ressourcestærke og vil have mindre fordel af selvbestemmelsesretten end tidligere. Det gode liv er sårbart og skrøbeligt for de mennesker. En del af den kommunale opgave bliver derfor at beskytte det sårbare liv. Dette sikres bedst i en model med få leverandører med klare kvalitetskrav og opfølgning. Dette hensyn vurderes bedst at kunne tilgodeses enten i en model med udbud eller i en godkendelsesmodel. 3) Fremtidens opgaver stiller krav til leverandøren om at tænke i borgerforløb. Dette stiller krav til samarbejdsevne med fx sygepleje og terapeuter samt dokumentation i IT systemer. Dette hensyn vurderes bedst at kunne tilgodeses enten i en model med udbud eller i en godkendelsesmodel. Maiken Cramer Schmiegelow Dok.nr Sagsnr

33 Bilag: Strategi og handleplan Udvalg: Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: 12. december Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

34 Direktørens handle- og strategiplan 2014 Første kvartal Doknr Sag Betjening Fagudvalg Beskrivelse Mdr. Ansvarlig Introduktion af fagudvalg Kommende sager Strategisk karakter Social og sundhed Introduktion ved Chefgruppen - PP Datamateriale (MS) Introduktion og overlevering af sundhedspolitik og frivillighedspolitik + andre store sager Besøg institutioner Opstart af politikker: Mangfoldighed Handicap&psykiatri Senior og Ældrepolitik TS og GE. Inddragelse af chefgruppen til procesovervejelser. Jan CG CG Fastholdelse af godkendelsesmodel og eller udbud herunder udvikling i timepriser (TS). Nye midler fra finansloven (9,9 mio. kr.) Det nære sundhedsvæsen: Ny sundhedsprofil udvikling fra (KM) Lunden opgaver og organisation Kommende sager Beskæftigelse og integration Drøftelse af serviceniveau bevillingssiden (GE) Opstart af politik. Erhverv og beskæftigelse. JN + ES. Inddragelse af chefgruppen i procesovervejelser. Opfølgning på reformer og information om reformer Carsten Koch udvalgets anbefalinger Strategi for skabelse af Nytte Job Opfølgning på Ressourceforløb Ungeindsatsen Kommende sager generel karakter Udbudspolitik. Principper for ansøgninger til budget Digital kommunikation Rehabilitering Følger af finansloven Visionsproces Udarbejdelse af politikker Dataindsamling afsluttes dec Handicap & psykiatri politik. Opstart Januar Ældre og Senior politik. Opstart januar Erhvervs og beskæftigelsespolitik. Opstart januar Mangfoldighedspolitik.

35 Styringskoncepter og aftalestyring Strategier for udmøntning af sundhedspolitikken + udvikling af idekatalog. Aktiviteter for aftalestyring. Strategier for udmøntning af frivilligheds politik. Fælles møde med alle lederne om aftalestyring + politikker + strategier mv.. : Hjælp til idekatalog på sundhedsområdet (som kan udmøntes i aftalerne som særlige indsatser på området). Ny BUM model (forelægges chefgruppen til orientering) Forberedelse sager budget Opstartsmøde Hjemmeside og digital kommunikation Hjemmeside Færdiggørelse af hjemmeside Ældre og Sundhedsområdet Januar Marts Bølgeplan Digital kommunikation Højdespringere. Digitale sundhedscenter Digital Kommunikation Akademiet Velfærdsteknologi Ledelse. LUS samtaler Leadership management Udviklingsdag Projekter Kontinuerlig opfølgning og initiering af projekter i bølgeplan Konkrete digitaliseringsprojekter: digital sundhedscenter og udbredelse af digital kommunikation Nye digitale samarbejder Region, Falck og tre pilotkommuner. Projekter vedr. borgerbetjening / Brug af sociale medier Beskrivelse af funktions og opgavebeskrivelser Chefer og Ledere. (TS, ES, GE, KM) chefer fokus kompetencer Projekt Hornstrup: relationel ledelse KL opfølgning på organisationsændring Anden kvartal Betjening af Udvalg Øvrige Kommende sager: Sager Budget 2015 færdiggøres Færdiggørelse af hjemmeside psykiatri og handicap strategi for indførsel af velfærdsteknologi

36 Bilag: Årsplan Fælles-MED 2014 Udvalg: Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: 12. december Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

37 Årsplan for Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse (2014) Møde Fælles-MED Mødedato Deadline/Dagsorden ud 1. møde Or. om budgetprocedure, tidsplan m.m. Temadrøftelser i 2014 nedsættelse af grupper Politikker og strategier Regnskab møde Mangfoldighedsredegørelse Kompetenceudvikling Med-uddannelsen 3. møde Evt. budget Status på div. Projekter/temaer, analyser 30/ /1 / 23/1 20/ /3 / 13/3 24/ /4 / 11/4 4. møde Temadrøftelse (Arbejdsmiljø og trivsel) 17/ /6 / 11/6 Juli/august Ferie 5. møde Budget Temadrøftelse (Relationel koordinering) 28/ /8 / 22/8 6. møde Aftalestyring Afrapportering på APV 2/ /9 / 25/9 7. møde Afrapportering på sygefravær Arbejdsmiljø 5/ /10 / 29/10 (8. møde) Doknr /sagnr Årsplan/mødekalender / /12 / 4/12

38 Bilag: Nyhedsmagasin fra Social, Sundhed og Beskæftigelse - Nyhedsmagasinet 1 udgave pdf Udvalg: Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Mødedato: 12. december Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

39 1. udgave Oktober 2013 Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Danmarks velfærdsmodel skal gentænkes gennem teknologisk fornyelse, øget personligt ansvar, stærkere partnerskaber med de private virksomheder og pensionsselskaber og bedre samarbejde på tværs i den offentlige sektor. Vi skal møde borgernes forskellige behov på nye måder, som er både billigere og bedre. TEMA REFORMERNE RULLER Margrethe Vestager Denne gang vil du blandt andet kunne læse om: Budget 2014 Digitalisering Hjemmeside Reformer Ældreområdet Sundhed er et vigtigt tema på hele Social, Sundheds og Beskæftigelsesområdet. Dette kan aflæses i de politiske prioriteringer for budget Digital velfærd, selvbetjening og effektive arbejdsprocesser - vejen frem mod et moderne videnssamfund. Nyt hjemmesidelayout bliver en vital platform i kommunikationen med borgeren. Der opleves i disse år et paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet i forhold til at tænke rehabilitering og sundhed. Ny lovgivning på ældreområdet sætter lup på kommunal effektivitet og organisering.

40 LEDER Samarbejde, fælleskab og helhed 2 Kære Alle Den nye organisation på Social, Sundheds og Beskæftigelsesområdet er nu ved at være på plads, og jeg vil gerne anerkende det store arbejde, I har lagt for dagen i forbindelse med sammenlægningerne. Jeg ved, at I alle har ydet en stor indsats for at få nye opgaver, medarbejdere og lederrelationer til at gå op i en højere enhed hvor vi i fællesskab kan bygge videre på en fremtidssikret og effektiv organisation, der kan håndtere de udfordringer og forandringer, som fremtiden byder på. Efter årtier med fokus på New Public Management og ønsket om at markedsgøre kommunen - og dermed fokus på den enkelte afdeling og det specifikke fagområde - oplever vi nu strømninger i samfundet, hvor fokus retter sig mod samarbejde, fællesskab og helhed. Jeg synes forfatteren Tor Nørretranders rammer plet, når han illustrerer vor fælles afhængighed både i samfundet og i organisationer, med et rim af Halfdan Rasmussen: Bennys bukser brændte. Børge råbte, Åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på. Vrøvleverset handler om tilfældighed og et ydre sammentræf af omstændigheder. Den ene låner sine bukser ud til den anden de to er knyttet sammen, da uheldet er ude. Man kan grine eller trække på skuldrene, for det er jo bare en spøjs og skør hændelse endda på vers. Rimet og Tor Nørretranders rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi i virkeligheden altid går rundt med hinandens bukser på. Gør det ondt på mig, når dine bukser brænder? Har vi mere tilfælles end det, vi er vant til at tænke? Hvis vi har hinandens bukser på, bliver det - særligt i offentlige organisationer - afgørende altid at tænke i fælles løsninger og indbyrdes samhørighed. Vi bliver alle påvirket af dårlig omtale i medierne eller af klager fra borgerne. Vi har et fælles sæt bukser nemlig kommunen. De fælles bukser skaber samtidig en særlig forpligtelse til, at vi gør hinanden bedre og værner om det ansvar og den forpligtelse, der ligger i at betjene borgerne i Varde Kommune. Ledelsesmæssigt vil vi sætte fokus på samarbejdet på tværs af organisationen, og arbejdet med at understøtte tænkningen om fælles ansvar og nedbrydning af siloer. Jeg håber, at det næste års fokus - uanset afdeling og funktion - vil være at gøre hinanden bedre, og at sikre samarbejde, fællesskab og helhed i Varde Kommune, så vi er rustet til de reformer og ændringer, som vi i de kommende år vil være en del af. Forandringer er et ledelses- og driftsvilkår, som vi ikke kan ændre - og vi ser da også, at nye strømninger påvirker eller udfordrer den måde, vi hidtil har gjort eller gør tingene på. Vi oplever en demografisk udfordring i forhold til, at ca. 30 % af arbejdsstyrken går på pension indenfor de næste syv år, samtidig med et stigende antal ældre og faldende børnetal. Der er ikke økonomisk rum til at udvide vore serviceniveauer. I stedet skal vi se, hvor vi kan gøre arbejdet smartere, tænke i nye løsninger og i andre samarbejdsformer. Nye løsninger har præget de politiske dispositioner i de sidste fire år, hvor bl.a. rehabilitering og indførsel af nye teknologiske løsninger har været nøgleord i det politiske landskab. Politikerne har investeret i vore fagområder for at ruste os og borgerne til nye tider. Der er en klar forventning om et fremtidigt resultat bl.a. i forhold til højere produktivitet. Samtidig har vi oplevet, at samfundsstrømninger og forandringer skaber nye fællesskaber og fælles faglige fundamenter. Jeg tror på, at de fleste borgere har en drøm om at klare sig selv, uanset om det er ældre mennesker eller borgere, som står uden for arbejdsmarkedet. Dette tankesæt genfinder vi også både i Serviceloven og Arbejdsmarkedslovgivningen. Inden for Serviceloven har hjælp til selvhjælp været et fast fundament i mange år, og på arbejdsmarkedsområdet har blandt andet den ny fleks- og førtidspensionslovgivning sat fokus på inklusion og rehabilitering af borgerne samt på at få flere også svage borgere i ordinære jobs måske bare ansat i færre timer. Desuden bliver der med virkning fra 1. januar 2014 gennemført en ny kontanthjælpsreform. Den betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp (en såkaldt nytteindsats). Reformerne på arbejdsmarkedsområdet får indflydelse på driften og udviklingen af Social, Sundhed og Beskæftigelsesområdet i Varde Kommune, og det bliver en spændende fælles opgave at præge udviklingen i retning af mere inklusion til gavn for borgerne og for os selv. Samtidig sætter reformerne fokus på rehabilitering og på det sunde liv for helt nye borgergrupper. Som offentlig organisation har vi en særlig forpligtelse til at få lovgivningens intentioner omsat i en virkelighed, hvor både vi men i særlig grad borgerne påvirkes.

41 Det er ambitionen, at nyhedsmagasinet skal udkomme 3-4 gange årligt og orientere jer om de ledelsesmæssige og faglige strømninger, som ruller ud over det kommunale landskab. God læselyst Erling S. Pedersen Direktør Social, Sundhed og Beskæftigelse Budget 2014 Budget 2014 afspejler, at Sundhed er et vigtigt tema på den politiske dagsorden. Begrebet rehabilitering har for alvor vundet indpas i den kommunale hverdag og i de kommunale regnskabskolonner - i Varde Kommune. Den 1. oktober blev der indgået budgetforlig, vedtaget af et samlet byråd. Alt i alt får området Social og Sundhed godt fem millioner kommunale kroner ekstra at gøre godt med på driftsbudgettet for 2014 i forhold til Samtidig får Arbejdsmarkeds- og Integrationsområdet bevilget 1,4 mio. kr. Penge, vi skal forvalte med omhu og omtanke og som gerne skulle resultere i fremtidige besparelser og effektiviseringer på området. Social og Sundhed Fokus på det nære sundhedsvæsen Flere af budgetønskerne for 2014 handler om en styrkelse af Det Nære Sundhedsvæsen, hvor terapeuter i hjemmeplejen, sygeplejersker, demenskonsulent, og også efterforsorgen m.v. vil medvirke til at løfte den rehabiliterende opgave. Hertil kommer en styrket indsats på velfærdsteknologiområdet, hvor personaleressourcer og velfærdsteknologipulje styrkes. Også dette vil på både kort og lang sigt være med til, at borgerne i højere grad kommer til at klare flere opgaver selv og gøre det i længere tid. Det nære sundhedsvæsen betyder, at vi skal være gearet til i perioder, at behandle borgeren som patient f.eks. i forbindelse med tidlig udskrivning fra sygehuset. Men det nære sundhedsvæsen handler først og fremmest om, at vi anskuer borgeren som borger. Vi skal således hjælpe, behandle, forebygge, genoptræne og undervise alt hvad vi kan og alt sammen med det overordnede formål, at flest mulige skal have den bedst mulige livskvalitet, fysisk såvel som psykisk. Indsatsen gælder ikke kun de syge, men også de svage og de socialt udsatte. Alle kan selvfølgelig ikke klare sig selv - men indsatsen er øget for, at folk i højere grad kommer til at klare mere selv. Nye veje til et inkluderende arbejdsmarkedsområde Udvalget for Arbejdsmarked og Integration fik også deres ønsker opfyldt. Et af dem er oprettelsen af en formidlingsenhed. Den skal fungere i krydsfeltet mellem Jobcentret og de lokale virksomheder. En væsentlig opgave for Jobcentret er, at hjælpe virksomhederne med at finde den nødvendige arbejdskraft, og i den forbindelse har Varde Kommune besluttet at tilbyde aktiv bistand. Et andet ønske, der bliver opfyldt, er en aftale om socialøkonomisk virksomhed, der skal have et særligt fokus på at skabe fleksjob. Vi har fået en reform, der handler om fleksjob og førtidspension. Den kræver, at vi forsøger at tænke i nye baner og det gør vi i Varde Kommune ved at indlede et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, hvor målet er, at få skabt flere nye deltids-fleksjob. I samme forbindelse har vi fået penge til en sundheds- 3

42 koordinator til det rehabiliterende team. Den nævnte reform udstikker rammerne for et nyt samarbejde mellem kommunerne og det regionale sundhedsvæsen. Det betyder, at regionen i fremtiden stiller en lægefaglig koordinator til rådighed i de sager, der bliver behandlet i det nye rehabiliteringsteam. I den forbindelse er det nødvendigt, at vi får et IT-system, der kan understøtte det nye samarbejde og det kan vi altså få nu. Et fjerde og sidste ønske, der er blevet opfyldt, er udgiften til sundhedsmæssig screening af de flygtninge, der kommer til Varde. Ny sundhedspolitik De nye budgetmæssige investeringer falder godt i tråd med arbejdet med den ny sundhedspolitik, der netop tager afsæt i, at sundhed er et fælles ansvar, som kun kan løftes hvis alle offentlige organisationer og borgernes ønsker går hånd i hånd. Sundhed handler om mere end det at være fri for sygdom. Det handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt. Alle tre faktorer er vigtige for at få et langt liv med livskvalitet. Derfor er det grundlaget for vores politik, at den skal formuleres i fælles dialog med borgere og med udgangspunkt i den nyeste viden på sundhedsområdet. Desuden skal politikken tilrettelægges i erkendelse af, at vi alle har et ansvar for vores egen og for vores nærmestes sundhed. Der er afholdt et møde med borgerne, hvor mange parametre i Sundhed blev drøftet: Bevægelse og sikring af at rammerne tilskynder dette Lighed i Sundhed og flere sunde leveår Mad og måltid det sunde valg skal være det lette valg Styrket rehabilitering (bl.a. ift beskæftigelse og kronikergrupper) Sikring af god hygiejne Styrkelse af mental sundhed Rygning - forebyggelse af rygestart Sundhedspolitikken skal godkendes i det nye byråd og være ledestjernen i vore aktiviteter i fremtiden. Gode ideer fra personalet til, hvordan målsætningerne kan imødekommes på jeres fagområder, er derfor vigtige. Der vil i løbet af foråret blive drøftelser med den enkelte afdeling (i takt med drøftelserne med lederne om aftaler for 2015) i forhold til at følge op på, hvordan målsætningerne omsættes i de enkelte områder. Det nære sundhedsvæsen Handler om at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser samt at skabe bedre sammenhæng mellem regionernes og kommunens sundhedstilbud. Samtidig lægger det op til at behandle borgeren i eget hjem eller tæt ved. Det nære sundhedsvæsen skal blandt andet undgå korttidsindlæggelser, som fra 2007 til 2010 steg med knap 14 procent per 1000 borgere over 65 år. Kommunernes Landsforening Ny Sundhedspolitik Den 25. september var der borgermøde om den nye sundhedspolitik, der skal gælde frem til Temaerne i den nye sundhedspolitik er: Bevægelse, mad og måltider, hygiejne, mental sundhed samt rehabilitering. Politikken sendes i høring den fra 9. oktober-december 2013, hvorefter høringssvarene indarbejdes. Sundhedspolitikken godkendes af det nye byråd i begyndelsen af Kontaktperson: Kirsten Myrup, Sundhedschef, kire@varde.dk Rehabilitering At fremme borgerens egen mulighed for at blive selvhjulpen kaldes også for rehabilitering. Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Dette gælder både i sociale-, sundheds- og arbejdsmæssige sammenhænge. WHO s definition 4

43 Digitalisering - Vejen frem mod et moderne videnssamfund. Det er ikke noget nyt, at digitaliseringsbølgen er over os. Kommunerne har i en årrække oplevet en stadig større grad af digitalisering og et teknologifokus i såvel administrationen som på institutionerne, på tværs af alle områder. Det ideologiske udgangspunkt er, at hvis en handling udføres to gange, bør det føre til tanke om digitalisering og automatisering. Digitalisering er ikke blot kommet for at blive der bliver hele tiden mere af den. Hidtil har digitalisering foregået i interne systemer, såsom vagtplan, dokumenthåndtering, omsorgssystem, Sam-Bo og så videre. Den ny udvikling inden for digitalisering er digital velfærd og fokus på kommunikation med borgerne. Digital selvbetjening Borgerservice har længe fokuseret på digital selvbetjening. Dette fænomen kommer nu i bølger organiseret fra Digitaliseringsstyrelsen, og udbredes til en lang række fagområder. Se kommunernes bølgeplan her Digital kommunikation Udover selvbetjening bliver en stadig større del af kommunikationen med borgerne digital. Elektroniske postkasser bliver obligatoriske for såvel virksomheder som borgere i henholdsvis 2013 og For borgerne bliver den elektroniske indgang borger.dk, hvor alle oplysninger, som det offentlige har om borgeren, skal samles. Dog bliver op mod 20 procent af borgerne fritaget for denne regel, så de personer, der ikke har mulighed for at læse elektronisk post, fortsat får traditionel brevpost som hidtil. Det er endnu ikke besluttet, hvordan disse 20 procent skal identificeres, men det forventes, at beslutninger kommer fra centralt hold, og bliver behandlet i de enkelte kommuner efter ansøgning. For at imødekomme denne udvikling, har Varde Kommune udarbejdet en kanalstrategi, som definerer metoder og målsætning for kommunikationen mellem kommune, institutioner og borgere. En af disse målsætninger er at mindske for eksempel telefonisk kontakt og især personligt fremmøde samt at flytte kommunikation og betjening over på digitale og automatiske platforme. Læs kanalstrategien her Alle har en drøm om at klare sig selv Udover at reducere den telefoniske kontakt og det personlige fremmøde, skal digitaliseringen også ses i lyset af en øget mestring af eget liv. Udover at effektivisere den offentlige administration og kommunikation, vil digitaliseringen gøre borgerne mindre afhængige af hjælp, navnlig i forhold til Borgerservice og forskellige ydelsesansøgninger mv. i regi af myndigheden, ikke kun på Social, Sundheds og Beskæftigelsesområdet, men også de andre direktørområder. Samtidig får borgeren let adgang til alle de dokumenter, som det offentlige har liggende i relation til sundhedsydelser, sociale ydelser etc. Hvad betyder det for os? Inden for velfærdsområderne er velfærdsteknologi en af hjørnestenene i digital velfærd. Her eksperimenteres med nye løsninger, som kan betyde, at den tætte fysiske kontakt med eksempelvis terapeuter, socialmedarbejdere eller læge kan reduceres. Til gengæld kan man øge servicen i forhold til flere kontakter med de fagprofessionelle. Til illustration kan følgende eksempler nævnes: I Varde Kommune er vi på forkant med at yde genoptræning og rehabilitering hjemme foran computeren. Center for Sundhedsfremme afholder rygestopkurser online, mens undervisning af f.eks. KOL-patienter eller diabetikere i, hvordan de får en bedre livskvalitet, måske også kan foregå online! Behandling og overvågning af kronisk syge kan med telemedicinske løsninger rykkes ud af hospitalerne og ind i borgernes eget hjem. Borgeren undgår at skulle møde op til rutinemæssige kontroller på sygehuset, men kan i stedet selv måle og registrere egne sundhedsoplysninger. I Varde arbejdes med etablering af et digitalt sundhedscenter, som på sigt forventes at blive et lokomotiv på tværs af fag- og direktørområder. Digitaliserings- og velfærdsteknologiske processer kan altså potentielt medføre produktivitetsgevinster, samtidig med at stats- og kommuneapparatet forenkles, og borgernes kontrol med eget liv bliver øget. Digitaliseringsstyrelsens strategi er et led i regeringens 2020-plan, og digitaliseringen skal dermed være med til at bidrage til effektiviseringer i størrelsesordene 3 mia. kr. på landsplan (svarende til ca. 25 mio. for Varde Kommune). Gevinsterne skal ikke afleveres til staten, men blandt andet være med til at finansiere den demografiske udfordring, som kommunerne potentielt står overfor. Vi skal således bestræbe os på at få tænkt og indarbejdet digitalisering på hvert enkelt fagområde alle steder, hvor det giver mening, og hvor det er til gavn for borgeren. Kontaktperson: Erling S. Pedersen, Direktør, erpe@varde.dk 5

44 ..op mod 20 procent af borgerne fritages for denne regel, så de personer, der ikke har mulighed for at læse elektronisk post, fortsat får traditionel brevpost. Lagde du mærke til nyheden, hvor KMD kom med den vurdering, at Danmarks kommuner bruger omkring 6,4 milliarder på møder hvert år? Alene transport koster kommunerne 800 millioner! En af anbefalingerne lyder på, at kommunerne kan omlægge nogle af deres møder til digitale møder. Vidste du......at digital er latin og betyder finger eller tå. Heraf betydningen at tælle eller tal. Meget kommunikation er digital eller konverteret til talværdier. Ikke blot og internet men også telefonsystemet er på mange områder digitalt, hvor stemmen så ikke overføres som vekselspændinger, men som digitalt kodede pulstog mellem telefon og central. Wikipedia 6

45 Hjemmesiden En vital platform i kommunikationen med borgerne Varde Kommunes hjemmeside er ubestridt en af de væsentligste medieplatforme i kommunikationen med borgere og samarbejdspartnere. Hjemmesiden er dels med til at markedsføre vores institutioner og vores smukke kommune og dels indgangen til mange af vores selvbetjeningsløsninger for borgerne. Derfor ønsker vi at opprioritere og udvide kommunikationen via denne platform. Dette sker blandt andet ved at placere ansvaret for udvikling af hjemmesiden for Social, Sundhed og Beskæftigelse i direktørens sekretariat fremfor hos den enkelte aftaleholder. Hjemmesiden har i et par år fungeret utilfredsstillende, både med hensyn til indhold og funktionalitet. Samtidig har flere institutioner fået deres egne hjemmesider, og det har derfor været svært at finde rundt i hvilken information, der var på lokale sider og hvilken information, der var på Varde Kommunes hovedside. Brugere og medarbejdere har også peget på den manglende logiske opbygning af siden. Direktionen har derfor besluttet, at Varde Kommunes hjemmeside, bliver en hjemmeside defineret af sekretariaterne men i tæt dialog med institutionerne. Kommunens udviklingsafdeling KOM UD er tovholder på det samlede projekt, og bistår os i forhold til idéudvikling og faglig rådgivning. Den ny organisering skal sikre et ensartet layout og et mere brugervenligt design på den nuværende hjemmeside. Samtidig skal der fortsat være mulighed for at den enkelte institution eller afdeling har mulighed for, at lave sin egen side, hvis de ønsker det. Disse sider skal der så linkes til via hovedsiden. beskæftigelsen Ambitionen er, at borgere og andre brugere af hjemmesiden kan få et overblik af høj kvalitet over Varde Kommunes tilbud, institutioner, standarder mv. men samtidig, at detaljer som eksempelvis de daglige aktiviteter eller lokale nyheder/udviklinger i højere grad flyttes til institutionernes egne hjemmesider. Herved bliver der forhåbentligt færre henvendelser til de enkelte institutioner eller visitation mv. på spørgsmål om priser, fremgangsmåde, beliggenhed, regler og retningslinjer og andet. For at sikre brugervenligheden og en brugerdreven hjemmeside ønsker sekretariatet at engagere Ældrerådet som testpanel. Det er hensigten, at noget lignende kommer til at ske på de andre områder, f.eks. inddragelse af Handicaprådet. Hvad sker der nu? I 2013 er der fokus på ældreområdet, mens de øvrige fagområder på direktørområdet optimeres i Koordineringen og dialogen med afdelingerne vil foregå på ledermøder eller efter aftale. Helle Thrane er ansat i sekretariatet for Social, Sundhed og Beskæftigelse og er tovholder på udviklingen af hjemmesiden i direktørområdet. I er velkomne til at kontakte hende med gode ideer eller med spørgsmål til projektet: helt@varde.dk Opstart på ældreområdet Lederne på ældreområdet blev på møde i september præsenteret for udkast til layout, funktionalitet og idé, og de andre områder vil få samme mulighed, når der foreligger en plan for deres områder. Der arbejdes med forbedring af layout og indhold Fokus skal være på brugeren ikke på institutionen. Hvilken information har brugeren brug for? Og nem mulighed for at navigere rundt på hjemmesiden og i selvbetjeningsløsningerne. 7

46 8 Arbejdsmarkedsreformer - Med konsekvenser for hele det sociale område De nye arbejdsmarkedsreformer får konsekvenser for hele kommunen i forhold til at tænke tæt, sammenhængende og koordineret indsats. Dermed åbnes op for, at borgere længst væk fra arbejdsmarkedet får en sammenhængende indsats, hvor der bygges bro mellem jobcenter og den sociale indsats. Samtidigt er der fokus på, at ressourcestærke borgere kommer hurtigere i gang med uddannelse. Førtids- og fleksjobreform Reformen betyder store ændringer i arbejdet med komplekse sager, hvor kommunen forbereder ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. De overordnende mål med reformen er følgende: Færre tilkendes førtidspension Flere skal tage del i arbejdslivet og få et aktivt arbejdsliv Flere med lille arbejdsevne kan komme i fleksjob Fleksjobberne får incitament til at arbejde mere Det betyder bl.a., at unge under 40 år får meget sværere ved at få tilkendt førtidspension. Der indføres i stedet et ressourceforløb for unge under 40 år, som skal afklare dem i forhold til arbejdsmarkedet. For borgere med komplekse problemstillinger er der etableret et rehabiliteringsteam, hvor der blandt andet er tilknyttet en sundhedskoordinator fra regionen, der skal sikre brobygning fra behandlersystemet og rådgivere fra det sociale og sundhedsområdet så borgeren sikres og oplever en helhedsorienteret handlingsplan og forløb. Som led i at skabe flere fleksjob har Byrådet i budget 2014 afsat ressourcer til etablering af en socialøkonomisk virksomhed som har til formål både at tjene penge og at gøre noget godt for samfundet fx ved at ansætte udsatte borgere i deres virksomhed. Kontanthjælpsreformen i korte træk Kontanthjælpen afskaffes som udgangspunkt for alle unge under 30 år uden uddannelse 1. januar 2014 og erstattes af uddannelseshjælp. Samtidig bliver der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. Voksne med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Læs mere om kontanthjælpsreformen her En organisation der matcher fremtidens krav I Borger og Arbejdsmarked er organisationen gearet til de nye reformer og til en ny digital virkelighed. I jobcentret er der oprettet: Team Udvikling for borgere med komplekse problemer (herunder rehabiliteringsteamet) Team Job og Uddannelse Team Unge (herunder Ungdommens Uddannelses vejledning) Derudover er der skabt én indgang i forhold til jobcentret og ydelsescentret (under Borger og Arbejdsmarkedschefen. Samtidig er der stort ledelsesmæssigt fokus på, hvorledes vi kan støtte op om de unge på tværs af sektorer i forhold til uddannelse, sociale forhold, sundhed og beskæftigelse. Kontaktperson: Erik Schultz, Borger og Arbejdsmarkedschef ersc@varde.dk I dag er 2,9 millioner personer, enten på overførselsindkomst eller er ansat i den offentlige sektor. I 1970 udgjorde det tilsvarende antal 1,2 millioner personer. I dag er ca. 67 pct. eller 2/3 af vælgerbefolkningen offentligt ansat eller overførselsmodtager. Tænketanken CEPOS om strukturel ubalance

47 Ældreområdet Fokus på produktivitet, rehabilitering og frit valg Hjemmehjælpskommissionen har peget på et fremtidigt mere differentieret ældrebillede. Der vil i årene, der kommer, være statistisk flere raske ældre som følge af sund aldring men til gengæld bliver der også peget på en øget ulighed i sundhed. Det skyldes en stigning i antallet af ældre med demens og med alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Den differentierede gruppe stiller krav til tidlig rehabilitering i forhold til, at de, der kan selv skal selv, og til at kommunerne sætter ind og forebygger hos de svage ældre. Disse forhold har politikerne haft fokus på i forhold til budget 2014, hvor ældreområdet blandt andet bliver styrket på demensområdet, samt i deres oplæg til en ny sundhedspolitik. Centralt oplever vi et øget fokus på den kommunale effektivitet og kvalitet på ældreområdet. En ny rapport fra analysevirksomheden KORA vurderer, at der er et besparelsespotentiale på ældreområdet i Varde Kommune, hvilket blandt andet hænger sammen med vores produktivitet. Produktivitet handler ikke mindst om, hvordan vi organiserer os og hvor effektive, vi er i planlægningen af hjælpen. Dette har betydning f.eks prisen på hjemmehjælp per time. En faktor i produktivitets- og kvalitetsdiskussionen er blandt andet indførelse af ny teknologi, som dels skal lette arbejdsgangene og dels sikre borgerne mest mulig selvstændighed. Varde Kommune har gennem mange år investeret i løsninger, der har skullet øge effektiv arbejdsplanlægning eksempelvis omsorgssystemer, PDA er til plejepersonalet og IPAD til sygeplejerskerne. I forhold til borgerne har man drøftet robotstøvsugere, ligesom vores nyeste plejecentre er udstyret med sensorgulve, der skal forebygge fald hos beboerne. Der er i budget 2014 afsat yderligere midler til velfærdsteknologi. Udover ny teknologi opleves nye samarbejdspartnere og interessenter i forhold til flere frivillige på plejecentrene, aflastningstjenesterne og i forhold til at undervise andre ældre i brugen af digitale medier. Samarbejder som vi hilser velkommen, og som er med til at give vores ældre sociale relationer, der ikke nødvendigvis er funderet i en kommunal tænkning og arbejdsform. Ny lovgivning åbner for nye muligheder for organisering. Kommunernes organisering af ældreområdet har siden 2003 været dikteret af lovgivningen på fritvalgsområdet. Med fritvalgslovgivningen i 2003 kom kravet til opdeling af for eksempel plejecentre, sygepleje og hjemmepleje i eget hjem. Det sker for at sikre lige konkurrencevilkår med private leverandører, og for at sikre en gennemsigtig pris på det frie valg. Den ny lovgivning træder i kraft 1. januar Den stiller krav om, at borgerne skal have mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører indenfor pleje, rengøring og madservice. Samtidig åbnes mulighed for at organisere sig anderledes for eksempel ved at samle områderne i samme udbud. Dette kan ske for at optimere pris og kvalitet. Via lovgivningen bliver der tre modeller til at sikre borgeren det frie valg: 1. At bruge de generelle udbudsregler (dem, der gælder på alle andre områder) på hele eller dele af området. Kommunen kan her vælge at undtage dele af den kommunale hjemmepleje. 2. At fastholde den nuværende godkendelsesmodel 3. At tilbyde borgerene et såkaldt fritvalgsbevis en slags voucher - som borgeren kan indløse hos CVR-registrede, private virksomheder, der udfører hjælpen. Hvis borgeren, som udgangspunkt, ikke sikres et frit valg ved anvendelse af enten model 1 eller 2 skal model 3 tages i brug. I dag benytter Varde Kommune godkendelsesmodellen indenfor hjemmehjælpsområdet og udbudsmodellen indenfor madservice. Der er derfor ingen brændende platform i forhold til at sikre borgerne et frit valg, da der er private leverandører indenfor alle områder fra årsskiftet Et fremtidigt fokus vil derfor være på, hvor effektivt vi leverer vores ydelser, og dermed den pris som vi afregner private leverandører med indenfor hjemmehjælpsområdet. Denne pris er beregnet ud fra de gennemsnitsomkostninger, som den kommunale hjemmepleje leverer deres ydelser til. I forhold til at afdække, hvor effektivt vi leverer hjemmehjælpen, er KL ved at udarbejde en potentialeafklaring, som blandt andet sammenligner vore priser med andre sammenligningskommuner. 9

48 Denne undersøgelse vil give et første fingerpeg i forhold til, hvor effektivt vi i dag leverer hjemmehjælpen, og om der vurderes at være et potentiale i at organisere området anderledes, eller ved at gå i udbud med enkelte områder eller ydelser. Ældre og Handicapchef Thorkild Sloth Pedersen er, sammen med Økonomiafdelingen, ansvarlig i forhold til, i løbet af foråret 2014, at vurdere den nuværende organisering (og eventuelt interne effektiviseringer) mod et udbud på dele af området. Kontaktperson: Thorkild Sloth Pedersen Ældre- og Handicapchef, thpe@varde.dk Hjemmehjælpskommissionen I sommer udsendte hjemmehjælpskommissionen sin rapport som lægger vægt på en bred rehabiliteringsindsats. Rapporten indeholder 29 anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp, indenfor kategorier som forebyggelse, træning, svage borgere, medarbejderkompetencer, organisering, dokumentation, digital velfærd samt frivillige. Læs rapporten her Vidste du.....at en times praktisk bistand koster ca. 400 kr. og en times personlig pleje i dagtid koster 500 kr. Der vil i årene, der kommer, være statistisk flere raske ældre som følge af sund aldring men til gengæld bliver der også peget på en øget ulighed i sundhed. 10

49 Kort nyt Tilsyn på det specialiserede område Pr. 1. januar 2014 overgår tilsynet på det specialiserede socialområde til 5 regionale tilsynsenheder. I Region Syddanmark er Faaborg-Midtfyn Kommune udpeget som hjemsted for den nye tilsynsenhed, med hovedkontor i Ringe og afdelingskontor i Toftlund. Følgende tilbud er omfattet af de nye tilsynsenheder: Plejefamilier til børn og unge ( 66 nr. 1 og 2) Opholdssteder for børn og unge ( 66 nr. 5). Døgninstitutioner for børn og unge ( 66 nr. 6) Midlertidige botilbud til voksne ( 107) Længerevarende tilbud til voksne ( 108) Ambulant stofmisbrugsbehandling ( 101) Krisecentre til mænd ( 107 og 110) Forsorgshjems ( 110) Tilbud, hvor kommunen benytter samtlige pladser. Ønsker du løbende information kan du tilmelde dig tilsynets nyhedsbrev her Organisationsændringer Ændringerne i organisationen, som er foregået hen over sommeren, er nu ved at falde på plads. Fagdirektøren er i dialog med KL om en evaluering af den nye organisering. Evalueringen forventes afholdt medio Ny Offentlighedslov Pr. 1. januar 2014 træder den nye offentlighedslov i kraft. Den nye lov erstatter den nugældende offentlighedslov, der stammer tilbage fra Af den nye lov fremgår det bl.a., at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye IT-løsninger. Endvidere udvides lovens anvendelsesområde til også at omfatte KL og Danske Regioner. Der afholdes kurser i den nye offentlighedslov i begyndelsen af november 2013 se nærmere herom på intraforum. Kontaktperson: John Iversen, Chefkonsulent, joiv@varde.dk Aftalestyring Med det vedtagne budget kan aftalerne for 2014, der blev udarbejdet i det tidlige forår, endelig godkendes. Sekretariatet vil nu gennemgå aftalerne og tage kontakt, hvis der er uoverensstemmelser mellem det vedtagne budget og den ambition, der blev sat på skrift i foråret. Kontaktperson: Nikolaj Winther, AC-medarbejder, niwi@varde.dk Værdien af samarbejde De gamle har hjerner, der kan huske, mens de unge har hjerner, der kan google læs artiklen her 11

50 Vores historiske sammenhæng Vi vil i de kommende nyhedsmagasiner komme med en lille godbid om Varde kommune så vi bliver oplyst om den kommune vi er en del af. På Skansen i Varde er opstillet en mindesten. Stenen markerer det sted, hvor Wallensteins soldater forskansede sig, under deres plyndringstogt i Jylland. Men hvorfor plyndrede Wallensteins tropper i Jylland? I 1625 besluttede den danske kong Christian IV sig for, at han ville blande sig i Kejserkrigen det vi i dag kender som 30-årskrigen, som kulminationen på den lutheranske reformation. I en moderne terminologi forsøgte Christian sig med et power-grab i Nordtyskland, som skulle sætte den danske konge og tyske hertug i spidsen for de nordtyske fyrstendømmer. Som svar på denne intervention sendte den Tysk-romerske kejser, Ferdinand II, tropper under den tyske general Albrecht von Wallenstein og den nederlandske greve Tilly, nordpå. Slaget ved Lutter blev enden på Christian IV s ambitioner, da Tilly tildelte den danske hær et afgørende nederlag, hvorefter Wallensteins tropper besatte hertugdømmerne og marcherede op i Jylland. De katolske styrker kunne dog ikke krydse bælterne på grund af den overlegne danske flåde. Efter slaget ved Wolgast anmodede Christian IV om fred Freden ved Lübeck i Herefter trådte den svenske konge Gustav Adolph ind på protestanternes side, og slog Tilly eftertrykkeligt og senere også Wallenstein i slaget ved Lützen, om end Gustav Adolph blev dræbt i dette slag. Wallenstein - en brilliant feltherre, men ambitiøs og politisk troløs personlighed blev afskediget af den tyske-romerske kejser flere gange og blev i 1634 myrdet af irsk-skotske oberster med kejserens velsignelse. Udover stenen ved Skansen i Varde, forefindes i Henne Kirke et portræt af general Piccolomini, en officer i Wallensteins besættelsesstyrker og hjernen bag mordet på Wallensteins i Portrættet blev malet under Piccolomini s kantonnement på Hennegård. Her opkastede Wallensteins soldater en skandse i Albrecht von Wallenstein