Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet
|
|
- Rasmus Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet
2 Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet 2013 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
3 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Søren Svendsen
4 Indhold Forord 5 1 Resume 7 2 Undersøgelsens formål og metode Formål Design og metode Projektgruppen Rapportens opbygning 16 3 Hvor er studenterne fire år senere? Studenternes uddannelsesmæssige status efter fire år De tre hovedgrupper Karakteristik af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse 25 4 Uddannelsesvalg efter grundskolen Det første store valg Et ønske om at bevare muligheder og udskyde valget Gymnasiet som det naturlige valg Valget mellem forskellige typer gymnasiale uddannelser Sammenfatning 44 5 Vejen til en erhvervsuddannelse At nå frem til et valg Et professionsvalg og ikke et uddannelsesvalg En praktisk tilgang til uddannelse Sammenfatning 56
5 6 Uddannelsesvalgene set på tværs Et valg for livet eller et valg for nu Erhvervsuddannelsen ses ikke som endemålet Ville vælge gymnasiet igen 62 7 Sammenfatning og perspektiver Undersøgelsens resultater Nogle perspektiver i forlængelse af undersøgelsen 68 Appendiks Appendiks A: Projektbeskrivelse 71 Appendiks B: Undersøgelsens metode 75
6 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af en undersøgelse af studenternes valg og veje gennem uddannelsessystemet med særligt fokus på den gruppe, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter deres gymnasiale eksamen. I undersøgelsen er der lagt vægt både på at følge en studenterårgang gennem fire år ved hjælp af registerdata og på at belyse de unges egne overvejelser om deres valg og veje i uddannelsessystemet. Vi håber, at den viden, undersøgelsen har tilvejebragt, kan bidrage til den løbende debat om indretningen af ungdomsuddannelsessystemet og arbejdsdelingen mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser. Agi Csonka Direktør for EVA Studenter i erhvervsuddannelserne 5
7
8 1 Resume Flere og flere unge fortsætter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men ikke alle bruger deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dens formål, nemlig som afsæt til at tage en videregående uddannelse. Nogle studenter kommer ikke i gang med en uddannelse efter gymnasiet, mens andre fortsætter på en erhvervsuddannelse. Denne rapport fremlægger viden om gruppen af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse og dermed tager to ungdomsuddannelser. Centrale spørgsmål i undersøgelsen er, hvad der kendetegner denne gruppe unge, hvordan deres uddannelsesforløb ser ud, hvilke bevæggrunde de har for at vælge hhv. en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, og i det hele taget hvilke tanker og forestillinger om uddannelse der findes hos denne specifikke gruppe af studenter. Undersøgelsen ser nærmere på studenterårgang 2007 og følger deres forløb i en årrække efter gymnasiet. Undersøgelsen bygger på forskellige typer af data: registerdata, der placerer den specifikke gruppe af unge i et større billede af en hel studenterårgang, spørgeskemadata, der belyser, hvilke forhold der har betydning for de unges uddannelsesmæssige valg og veje, og endelig interviewdata, der bidrager med dybtgående viden om de unges oplevelser og erfaringer relateret til det at træffe uddannelsesvalg. Tre veje efter gymnasiet 73 % af studenterårgang 2007 var på undersøgelsestidspunktet i 2011 i gang med eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse. Næsten ni ud af ti i denne gruppe var på undersøgelsestidspunktet stadig i gang med en videregående uddannelse, mens den sidste tiendedel allerede havde afsluttet en videregående uddannelse uden at være startet på en ny. 15 % af studenterårgang 2007 var ikke i gang med og havde heller ikke gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Omkring tre fjerdedele af disse studenter er i beskæftigelse fire år efter, at de dimitterede fra gymnasiet, mens knap en fjerdedel enten er arbejdsløse eller midlertidigt eller permanent uden for arbejdsstyrken. Studenter i erhvervsuddannelserne 7
9 13 % af studenterårgang 2007 var i gang med eller havde allerede gennemført en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Knapt to femtedele (39 %) i denne gruppe var i gang, mens godt tre femtedele (61 %) allerede var færdige med en erhvervsuddannelse fire år efter, at de dimitterede fra gymnasiet. De merkantile uddannelser er topscorer blandt de personer, der allerede har gennemført en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet, mens de tekniske uddannelser også er et udbredt valg blandt de personer, der først senere vælger en erhvervsuddannelse. Hvem vælger hvilken vej? Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse er forskellig fra den ene gymnasiale uddannelse til den anden. Hhx og stx har hhv. den største og den mindste andel af dimittender, der fortsætter på en erhvervsuddannelse. På disse uddannelser fortsatte hhv. 31 % og 6 % af dimittenderne fra 2007 på en erhvervsuddannelse. Hf og htx placerer sig imellem de to yderpoler med hhv. 14 % og 13 %, der fortsatte på en erhvervsuddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau spiller en rolle for, hvorvidt studenterne fortsætter på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse eller ikke kommer i gang med uddannelse efter gymnasiet. Det er mindre almindeligt, at studenter med forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fortsætter på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet sammenlignet med fx studenter med forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Der er også en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet og de videre uddannelsesforløb. Andelen af karakterer under 8 (efter 13-skalaen) er mere end dobbelt så stor blandt de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, i forhold til den tilsvarende andel blandt de studenter, der fortsætter på videregående uddannelse. Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet kan desuden antages at hænge sammen med urbaniseringsgraden og uddannelsestraditionerne i de områder, dimittenderne stammer fra. På studenterårgang 2007 fortsatte 14 % af dimittenderne fra land- og byområder med færre end 999 indbyggere på en erhvervsuddannelse, mens det tilsvarende tal blandt dimittenderne fra hovedstadsområdet ligger på 9 %. Det første uddannelsesvalg opleves skælsættende De unge, der blev interviewet i forbindelse med undersøgelsen, har en oplevelse af, at de med deres valg af uddannelse efter grundskolen grundlæggende vælger retning og indhold for resten af livet, hvilket mange ikke føler sig enten klar til eller villige til. At vælge gymnasiet ses som en måde, hvorpå man dels kan udskyde et valg af, hvad man vil være, og dermed hvilken uddannelse man skal vælge, og dels kan holde alle muligheder åbne. Begge dele virker attraktivt og be- 8 Danmarks Evalueringsinstitut
10 tryggende for de unge, der oplever, at de bliver bedt om at vælge rigtigt meget tidligt. Deres strategi i denne situation er at vælge gymnasiet, da dette ikke indskrænker deres muligheder og så at sige minimerer de konsekvenser, de oplever, er forbundet med valget. Gymnasiet ses som det naturlige valg Valget af en gymnasial uddannelse forekommer at være en naturlig forlængelse af grundskolen for mange unge. For nogle har valget af gymnasiet virket så naturligt, at deres overvejelser udelukkende drejede sig om, hvilken gymnasial uddannelse det skulle være, og ikke, om de skulle vælge gymnasiet. Især blandt dem, der valgte htx eller hhx, har ønsket om særlige fag eller særlige arbejds- og undervisningsformer spillet en rolle. Typisk har de betydningsfulde voksne omkring de unge anbefalet de bogligt dygtige elever at tage en gymnasial uddannelse, og desuden oplever mange unge, at det ligger i luften, at gymnasiet er det naturlige og fornuftige uddannelsesvalg. Udsagnene i interviewene indikerer, at grundskolen fortrinsvis skoler eleverne til gymnasiet. Erhvervsuddannelsernes rygte og manglende ungdomsmiljø samt vennernes uddannelsesvalg spiller også en rolle i beslutningsprocessen. At vælge en profession, hvor man arbejder praktisk De unge, der er i fokus i denne undersøgelse, har valgt at fortsætte på en erhvervsuddannelse, efter at de har fået deres studenterhue. En kortere eller længere beslutningsproces leder frem til dette valg. Her fremhæver de unge de praktiske erfaringer, de har gjort sig på arbejdsmarkedet og eventuelt i forsvaret, som forhold, der spiller en rolle for dem i deres valg af en erhvervsuddannelse. Også overvejelser relateret til det at være en del af en familie indgår i deres overvejelser, når de træffer uddannelsesvalg. Det er desuden kendetegnende for de unges oplevelse af deres erhvervsuddannelsesvalg, at de oplever, at de vælger en profession. At vejen dertil går gennem en erhvervsuddannelse, betyder mindre. Uddannelsens status og rygte, som spillede en rolle, da de skulle vælge uddannelse efter grundskolen, ser også ud til at have mindre betydning på dette tidspunkt. Til gengæld har erhvervsuddannelsens praktiske tilgang til læring og uddannelse og det, at man arbejder konkret med at skabe et produkt, betydning for nogle unge. For denne gruppe er erhvervsuddannelsen et aktivt tilvalg, efter at de i deres tidligere skolegang har savnet et praktisk element. Unge ser ikke erhvervsuddannelsen som endemålet De unge oplevede uddannelsesvalget efter grundskolen som skælsættende, idet de følte, at konsekvenserne af valget rakte langt ind i deres fremtid. Denne oplevelse har ændret sig, når de unge efter gymnasiet endnu engang vælger uddannelse. Nu ser de ikke erhvervsuddannelsesvalget som et valg for livet, hvor der grundlæggende vælges retning eller spor, men snarere som et valg for den nærmeste fremtid, hvor der tages en beslutning om enkelte skridt på vejen. Dette hæn- Studenter i erhvervsuddannelserne 9
11 ger sammen med, at de unge ikke nødvendigvis ser erhvervsuddannelsen som endemålet. Tværtimod har mere end halvdelen af de unge i spørgeskemaundersøgelsen planer om at læse videre, og erhvervsuddannelsen kan dermed for nogle fungere som et springbræt til videre uddannelse. I de unges overvejelser om at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet fylder også tanker om, hvorvidt det vil være spild ikke at bruge gymnasiet. Hermed menes, om man bør vælge en videregående uddannelse, når man nu har adgangsbilletten i hus. Det er imidlertid fælles for de unge, at lysten til et bestemt fag vægter højere. Det er også fælles for dem, at det at have brugt to eller tre år på en gymnasial uddannelse ikke ses som spildt. De oplever nemlig, at det, de tager med sig fra gymnasiet, også er meningsfuldt og brugbart, når man går erhvervsuddannelsesvejen. Derfor angiver de unge typisk, at de ville vælge en gymnasial uddannelse igen, hvis de skulle starte forfra og vælge på ny. 10 Danmarks Evalueringsinstitut
12 2 Undersøgelsens formål og metode Ungdomsuddannelserne i Danmark er opdelt i to tydeligt adskilte hovedspor erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De to hovedspor har forskellige formål. Erhvervsuddannelserne sigter først og fremmest mod at forberede de unge til arbejdsmarkedet og give dem erhvervskompetence, mens de gymnasiale uddannelser først og fremmest sigter mod at give de unge studiekompetence og forberede dem til en videregående uddannelse. Gennem de senere år er det blevet stadig mere almindeligt, at de unge fortsætter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I perioden fra 2001 til 2013 er andelen af afgangselever, der søger en gymnasial uddannelse efter grundskolen, steget fra 59 % til 74 %, mens andelen, som ønsker at fortsætte i en erhvervsuddannelse, er faldet fra 32 % til 19 %, viser de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning. En del studenter 1 bruger imidlertid ikke deres gymnasiale uddannelse som afsæt til at tage en videregående uddannelse. Nogle studenter kommer slet ikke i gang med en uddannelse efter gymnasiet, mens andre vælger at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Sidstnævnte gruppe tager altså en ungdomsuddannelse ekstra i stedet for at tage en videregående uddannelse, som de gymnasiale uddannelser ellers sigter mod. Denne undersøgelse fokuserer netop på gruppen af studenter, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dens studieforberedende formål, men i stedet opnår erhvervskompetence ved at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Hvad karakteriserer denne gruppe af studenter? Hvordan ser deres uddannelsesmæssige veje ud? Og hvorfor vælger de, som de gør? 1 I denne rapport bruges ordet student som en fælles betegnelse for personer, der har gennemført en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf). Studenter i erhvervsuddannelserne 11
13 2.1 Formål Undersøgelsen skal tilvejebringe viden dels om de forhold, der har betydning for studenternes uddannelsesvalg og -forløb, dels om de tanker og forestillinger om uddannelse, der findes blandt gruppen af studenter, som vælger at tage både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen belyser følgende spørgsmål: Hvad kendetegner gruppen af studenter, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, og hvordan adskiller denne gruppe sig fra de studenter, der enten fortsætter på en videregående uddannelse eller slet ikke fortsætter med at uddanne sig? Hvad kendetegner uddannelsesforløbene for de studenter, der efterfølgende går erhvervsuddannelsesvejen? Hvilke bevæggrunde har de studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, for deres valg af hhv. en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, og hvilke forhold oplever de som betydningsfulde for disse valg? 2.2 Design og metode Undersøgelsen fokuserer på studenterne fra 2007, idet de tilgængelige data dermed giver mulighed for at følge deres forløb i fire år og tre måneder efter deres gymnasiale eksamen. Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative datakilder. Følgende elementer indgår: Registerundersøgelse baseret på data leveret af Danmarks Statistik Spørgeskemaundersøgelse blandt studenter fra 2007, der per oktober 2011 er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse Interviewundersøgelse med udvalgte studenter fra spørgeskemaundersøgelsen. De enkelte datakilder samt undersøgelsens analysestrategi beskrives i det følgende. Registerundersøgelsen På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik beskriver vi, hvilke uddannelsesforløb studenterne fra 2007 er i gang med eller har bag sig. De registerbaserede analyser bidrager også med viden om, hvad der på en række variable kendetegner den gruppe af studenter, der har valgt at fortsætte i en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de studenter, der tager en videregående uddannelse, og dem, der fire år senere ikke er i gang med og ikke har gennemført en uddannelse efter gymnasiet. 12 Danmarks Evalueringsinstitut
14 Beskrivelsen af de studenter, der går erhvervsuddannelsesvejen, er foretaget ud fra følgende variable: Baggrundsvariable som køn, etnicitet, forældres uddannelsesbaggrund og geografisk placering Variable vedrørende gymnasieforløbet, fx typen af gymnasial uddannelse og karaktergennemsnit Variable vedrørende forløbet efter studentereksamen, fx tidspunkt for påbegyndelse af efterfølgende uddannelse samt antal og type af påbegyndte uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført for EVA af Danmarks Statistik som en repræsentativ undersøgelse blandt studenter, der efterfølgende har valgt at påbegynde en erhvervsuddannelse, dvs. at spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt en undergruppe af den samlede studenterårgang fra Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at tilvejebringe viden om, hvilke forhold der typisk har betydning for disse unges uddannelsesvalg, og hvordan de selv vurderer deres uddannelsesmæssige valg og veje. I analysen af spørgeskemadata er besvarelserne blevet vægtet. Danmarks Statistik har udarbejdet vægtene, der reducerer konsekvenserne af bortfaldet under dataindsamlingen til spørgeskemaundersøgelsen. En mere udførlig beskrivelse af vægtningen og betydningen for tolkningen af spørgeskemabesvarelserne findes i appendiks B. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker respondenternes egne opfattelser og vurderinger af deres: Valg af hhv. en gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelsen Grad af afklarethed mht. uddannelsesvalg Trivsel og oplevelse af det faglige indhold hhv. i grundskolen og på den gymnasiale uddannelse. Interviewundersøgelsen Den kvalitative del af undersøgelsen består dels af 20 semistrukturerede telefoninterview med udvalgte studenter, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, dels af 5 dybtgående face to face -interview, der har en mere eksplorativ form, ligeledes med studenter, der er gået erhvervsuddannelsesvejen. Interviewene giver mulighed for nærmere at belyse de forskellige typer af rationaler, der er i spil hos disse unge, når de vælger uddannelse. I interviewene bliver de blandt andet bedt om at se tilbage på deres samlede forløb fra afslutningen af grundskolen, typisk som 16-årige, frem til in- Studenter i erhvervsuddannelserne 13
15 terviewtidspunktet, hvor de typisk er omkring 24 år gamle. Interviewene giver derfor mulighed for at afdække de interviewedes overordnede perspektiver på uddannelse og uddannelsesvalg på en måde, der supplerer og uddyber indsigterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Telefoninterviewene bidrager især med viden om studenternes specifikke valg og veje gennem uddannelsessystemet og deres bevæggrunde for at have truffet netop disse valg. Som supplement til telefoninterviewene bidrager face to face -interviewene med yderligere og mere dybtgående viden om studenternes oplevelser i forbindelse med beslutningsprocessen og deres vurdering af betydningsfulde forhold og begivenheder, der undervejs har spillet en rolle for dem i deres valg af uddannelse. Face to face -interviewene bidrager desuden med en mere nuanceret viden om studenternes overordnede perspektiver på uddannelse og deres syn på værdien af at have både en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse. Studenterne i interviewundersøgelsen er udvalgt på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Dimittender fra alle fire gymnasiale uddannelser og fra forskellige dele af landet indgår, og de mest søgte erhvervsuddannelser blandt studenterne er repræsenteret for dermed at sikre størst mulig variation i perspektiver på uddannelse. Overordnet tilgang til undersøgelsens genstandsfelt Den gruppe af studenter, der efter deres gymnasiale uddannelse fortsætter på en erhvervsuddannelse og dermed tager to ungdomsuddannelser, har typisk været genstand for undersøgelser, der på forskellig vis fokuserer på, hvor meget ekstra tid de enkelte studenter bruger på at tage to ungdomsuddannelser, eller hvor meget det koster, når denne gruppe begiver sig ud på en længere, og til tider snørklet, vej igennem uddannelsessystemet. I denne undersøgelse lægger vi vægt på at inddrage de unges egne vurderinger og refleksioner. Det betyder, at vi ikke på forhånd har taget stilling til, hvilke uddannelsesforløb der kan siges at være udtryk for lige veje eller omveje. På forhånd har vi heller ikke lagt os fast på, at et af uddannelsesvalgene må være forkert forstået på den måde, at hvis man tager en erhvervsuddannelse, skulle man ikke have gået i gymnasiet først, og hvis man tager en gymnasial uddannelse, burde man fortsætte på en videregående uddannelse. Undersøgelsen er i stedet tilrettelagt med fokus på at forstå, hvad der kendetegner denne specifikke gruppe af studenter, deres uddannelsesforløb og de overvejelser, de gør sig i relation til det at vælge uddannelse. Undersøgelsen lægger netop vægt på at se denne gruppe studenter som meningsskabende og intentionelle unge, der gør, som de gør, fordi det giver mening for dem. Både valget af dataindsamlingsmetoder og måden, vi har analyseret data på, har derfor været kendetegnet ved at give plads til studenternes egne vurderinger og beskrivelser af deres uddannelsesvalg, beslutningsprocesserne og de betydningsfulde forhold, der knytter sig til deres valg. Dermed får vi en viden om de unges 14 Danmarks Evalueringsinstitut
16 valg og veje, som er vigtig at have med i det fortsatte arbejde med at udvikle og indrette uddannelsessystemet. Det er et overordnet perspektiv i undersøgelsen, at studenternes overgang til en erhvervsuddannelse ikke ses som noget isoleret og som noget, der udelukkende hører til i tiden efter deres studentereksamen. Der bliver tværtimod lagt vægt på at se deres overgang til en erhvervsuddannelse i et større perspektiv, der også omfatter deres erfaringer fra deres tid i gymnasiet og deres tidligere overvejelser og valg, mens de gik i udskolingen i grundskolen. Registerdata om studenterne er brugt i analysen af, hvilke forskellige videre veje i uddannelsessystemet studenterne fra 2007 vælger at begive sig ud på, og til at give en karakteristik af den gruppe af studenter, der vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med andre studentergrupper. Analysen af registerdata skal altså placere gruppen af studenter, der tager en erhvervsuddannelse, i et større billede af en hel studenterårgang. På hvilke måder og i hvilket omfang adskiller de sig fra de studenter, som enten fortsætter på en videregående uddannelse, eller som slet ikke fortsætter på en uddannelse efter gymnasiet? Data fra spørgeskemaundersøgelsen og fra de kvalitative interview er anvendt i analysen af, hvilke overvejelser og bevæggrunde der ligger bag studenternes uddannelsesvalg og selve beslutningsprocessen. Vi har gennemgået interviewmaterialet og data fra spørgeskemaundersøgelsen og noteret en række centrale hovedtemaer, fx gymnasiet som det naturlige valg, behovet for udskydelse af uddannelsesvalg og ønsket om en praktisk tilgang til læring og uddannelse. For hvert hovedtema har vi herefter nærlæst data for at identificere mønstre, holdninger og temaer og for at analysere, hvordan disse mønstre eventuelt ændres undervejs i de unges uddannelsesforløb. 2.3 Projektgruppen Undersøgelsen er gennemført af en projektgruppe på EVA. Projektgruppen har det faglige og metodiske ansvar for rapportens analyser og vurderinger. Projektgruppen består af: Specialkonsulent Bo Söderberg (projektleder) Evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Metodekonsulent Jonathan Hermansen Metodemedarbejder Lea Høxbroe Jeppesen Evalueringsmedarbejder Sara Christensen. Studenter i erhvervsuddannelserne 15
17 2.4 Rapportens opbygning Udover resumeet og denne indledning indeholder rapporten fem kapitler. Kapitel 3 tegner et overordnet billede af de uddannelsesmæssige veje, som studenterne fra 2007 begiver sig ud på efter deres gymnasiale eksamen. På baggrund af registerdata beskriver kapitlet også, hvad der særligt kendetegner de studenter, der fortsætter i en erhvervsuddannelse, og på hvilken måde og i hvilket omfang de adskiller sig fra de grupper af studenter, som enten tager en videregående uddannelse eller slet ikke kommer i gang med en uddannelse efter gymnasiet. Kapitel 4 og kapitel 5 bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview. Kapitlerne går i dybden med studenternes begrundelser for at vælge en gymnasial uddannelse efter grundskolen og deres vej til en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen. Kapitlerne beskriver desuden de unges oplevelser i forbindelse med de to forskellige uddannelsesvalg. Kapitel 6 samler de unges overordnede og tværgående refleksioner over uddannelse og uddannelsesvalg på tværs af de to valg. Kapitel 7 sammenfatter undersøgelsens resultater og fremlægger en række overvejelser og perspektiver til den fortsatte debat om de unges valg og veje gennem uddannelsessystemet og de udfordringer, som det danske ungdomsuddannelsessystem står overfor. I appendiks A findes projektbeskrivelsen for undersøgelsen, og i appendiks B findes en nærmere redegørelse for undersøgelsens metode, herunder en redegørelse for populationsafgrænsning og udvælgelse af respondenter og informanter. En tilhørende tabelrapport, der findes på EVA s hjemmeside ( indeholder frekvenstabeller, der præsenterer de kvantitative data fra registerundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen. 16 Danmarks Evalueringsinstitut
18 3 Hvor er studenterne fire år senere? Dette kapitel bygger på registerdata fra Danmarks Statistik om studenterårgang 2007, dvs. de personer, der afsluttede en gymnasial uddannelse i I kapitlet er årgangen opdelt i tre hovedgrupper efter deres uddannelsesmæssige status i efteråret 2011: Studenter i videregående uddannelse, dvs. studenter, der er i gang med eller allerede har gennemført en videregående uddannelse Studenter i en erhvervsuddannelse, dvs. studenter, der er i gang med eller allerede har gennemført en erhvervsuddannelse Studenter, der hverken er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Kapitlet indledes med en oversigt over, hvordan årgangen fordeler sig på de tre hovedgrupper. Dernæst beskriver kapitlet de tre hovedgrupper mere indgående. Til sidst analyserer kapitlet, hvad der på en række forskellige variable kendetegner de studenter, der vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de studenter, der fortsætter på en videregående uddannelse, og de studenter, der ikke kommer i gang med en uddannelse. Kapitlet viser med andre ord, både hvor mange der vælger de forskellige videre veje i uddannelsessystemet, og hvem der vælger hvilke veje. 3.1 Studenternes uddannelsesmæssige status efter fire år Et centralt formål for de gymnasiale uddannelser er ifølge bekendtgørelserne at forberede eleverne/kursisterne til videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle studenter, der bruger deres 2 Det registerbaserede datamateriale viser den uddannelsesmæssige status for studenterne opgjort 1. oktober 2011, dvs. fire år og tre måneder efter at de afsluttede gymnasiet. Materialet giver samtidig mulighed for at belyse træk i de uddannelsesmæssige forløb frem til undersøgelsestidspunktet, dvs. statustidspunktet 1. oktober Studenter i erhvervsuddannelserne 17
19 gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med dette formål. En del af studenterne tager i stedet en erhvervsuddannelse, dvs. endnu en ungdomsuddannelse, mens en anden del slet ikke kommer i gang med en uddannelse efter deres studentereksamen. Registerundersøgelsen tager den uddannelsesmæssige puls på studenterårgang 2007 i oktober 2011 og kan derved tegne et øjebliksbillede af årgangens placering, fire år og tre måneder efter at den gik ud af gymnasiet. Øjebliksbilledet af den uddannelsesmæssige status for årgang 2007 per oktober 2011 viser følgende fordeling på tre hovedgrupper, når andelene afrundes til hele tal 3 : Som ovenstående grafik illustrerer, var personer svarende til 73 % i gang med eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse personer svarende til 13 % var i gang med eller havde allerede gennemført en erhvervsuddannelse. Og personer svarende til 15 % var ikke i gang med uddannelse og havde heller ikke gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 3 Antallet af gymnasiale dimittender i 2007 udgjorde personer. I denne undersøgelse ses dog bort fra dimittender fra studenterkurser og hf-enkeltfag og personer med en international studentereksamen (IB) samt generelt alle dimittender på årgangen, der var ældre end 22 år. Undersøgelsen omfatter derfor i alt personer. 18 Danmarks Evalueringsinstitut
20 Øjebliksbilledet fra 2011 af årgang 2007 viser altså, at knap tre fjerdedele af studenterne fortsætter på en videregående uddannelse, mens godt en fjerdedel ikke har brugt deres studentereksamen til videregående uddannelse. Knap hver syvende student fortsætter således på en erhvervsuddannelse, og knap hver sjette student er ikke kommet i gang med yderligere uddannelse efter gymnasiet. Det er vigtigt at fastholde, at der er tale om et øjebliksbillede. Vi kan således ikke vide, hvordan tallene vil udvikle sig efterfølgende. Vi kan fx ikke vide, hvor mange af de igangværende studenter der faktisk gennemfører den uddannelse, de er i gang med, eller hvor mange af dem, der ikke er kommet i gang med uddannelse, der kommer i gang med en uddannelse på et senere tidspunkt. Tilbøjeligheden til at fortsætte på en erhvervsuddannelse er forskellig fra den ene gymnasiale uddannelse til den anden. Hhx og stx har hhv. den største og den mindste andel af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse. På disse uddannelser fortsatte hhv. 31 % og 6 % af dimittenderne fra 2007 på en erhvervsuddannelse. Hf og htx placerer sig imellem de to yderpoler med hhv. 14 % og 13 % af dimittenderne, der fortsatte på en erhvervsuddannelse. Når der ses på andelen af dimittender, der ikke kommer i gang med en uddannelse, topper hf. 23 % af hf-dimittenderne fra 2007 er ikke kommet i gang med uddannelse fire år efter deres eksamen. De tilsvarende tal for hhx ligger på 16 %, mens 13 % af studenterne fra htx og stx ikke er kommet i gang med en uddannelse fire år efter deres eksamen. 3.2 De tre hovedgrupper I dette afsnit beskrives de tre hovedgrupper nærmere. Gruppen i videregående uddannelse 73 % af studenterne fra 2007 var enten i gang med at tage en videregående uddannelse eller havde allerede gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet i oktober Tabel 1 viser, hvordan denne gruppe fordeler sig hhv. på dem, der var i gang med en videregående uddannelse uden endnu at have afsluttet en sådan uddannelse, og på dem, der allerede havde gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det fremgår, at størstedelen, nemlig 65 %, var i gang uden endnu at have afsluttet en videregående uddannelse, mens 35 % allerede havde gennemført en videregående uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Af sidstnævnte gruppe var to tredjedele (svarende til 24 %) i gang med en ny videregående uddannelse enten fordi de havde gennemført en kort videregående uddannelse og derefter var fortsat på en anden videregående uddannelse, eller måske mere sandsynligt fordi de var gået Studenter i erhvervsuddannelserne 19
Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mere7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport
7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereKommenterede bilagstabeller
Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereSynet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10
Læs mereEksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.
Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser
Læs mereStudenter uden uddannelse efter gymnasiet
Studenter uden uddannelse efter gymnasiet 1.0 14.03.2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Studenter uden uddannelse efter gymnasiet Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereDet første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017
FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereElever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut
Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mere61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.
Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereValget af 10. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Valget af 10. klasse 1 Indledning og resumé 4 2 Om valget af 10. klasse 8 2.1 Halvdelen af de unge i 9. klasse har søgt 10. klasse 8 2.2 Flest unge vil i gymnasiet
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mere