Univeristy College Syddanmark, 1. oktober Kvalitet i idrætstimerne

Transkript

1 Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne

2 Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

3 Hvad skal vi nå? Primært en introduktion til en social læringsteori. Sekundært en kort intro til idrætspædagogisk forskning Herunder en kort afstikker til de idrætsusikre børn Måske en præsentation af en række anbefalinger Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

4 BØRN, BEVÆGELSE & SUNDHED For meget ikke-viden Skaber tåge

5 Aktive Middel Inaktive

6 Aktive Middel Inaktive

7 Aktive Middel Inaktive Aktive Middel Inaktive

8 IDRÆTSPÆDAGOGISK FORSKNING EN KORT GENNEMGANG Frem til midten af 90 erne time-on-task & ALT-PE Op igennem 90 erne skete der et paradigmeskifte der flyttede fokus over på eleverne. University College Syd, Titel 1. oktober /n

9 EKSEMPLER PÅ TIME-ON-TASK FORSØG Yerg lærere underviste hver tre elever i at slå vejrmøller i 20 minutter. Studiet viste, at de elever der var gode til vejrmøller før timen startede fik flere forsøg (the rich get richer) University College Syd, Titel 1. oktober /n

10 EKSEMPLER PÅ TIME-ON-TASK FORSØG Pieron lærere underviste i at stå på hænder i 2x9 minutter. De mest effektive underviserer var dem der havde højest time-on-task. De mest effektive underviserer var dem hvor eleverne havde kortest ventetid. University College Syd, Titel 1. oktober /n

11 OPSAMLING PÅ TIME-ON-TASK Elever der er dygtige får flere muligheder for at øve. De idrætssvage elever får færre muligheder. (statistisk meget stærk!!) Elever der er dygtige forbedrer sig mere i idrætstimerne. De idrætssvage elever forbedrer sig mindre. Især de idrætssvage elever er afhængige af at de øver sig korrekt. Drengene har flere korrekte forsøg end pigerne som oftere øver sig på en uhensigtsmæssig måde. University College Syd, Titel 1. oktober /n

12 OPSAMLING PÅ TIME-ON-TASK Time-on-task kan forøges ved modified game conditions, hvilket svarer til brug af spilhjulet/boldbasis på dansk. Forskellen mellem de dygtige og mindre dygtige elever bliver større og større jo ældre eleverne bliver! University College Syd, Titel 1. oktober /n

13 OPSAMLING PÅ TIME-ON-TASK Peer-tutering har en positiv effekt på de idrætssvages ALT-PE. Boldbasis-spil giver væsentligt højere ALT-PE til de idrætssvage elever. Elever er aktive i 32 % af tiden der står idræt på skoleskemaet! Det svare til 29 minutters fysisk aktivitet om ugen med to lektioners idræt! University College Syd, Titel 1. oktober /n

14 EKSEMPLER FRA DET NYE PARADIGME Det giver mere motiverede elever at fortælle hvad målet med de enkelte timer er. De elever der kender målet kan bedre forstå fagets relevans Eleverne giver i højere grad end i andre fag udtryk for at de oplever at blive uretfærdigt behandlet i idrætstimerne! Overvægtige og motorisk svage elever udtrykker angst for at bliver til grin i idrætstimerne Klassens sociale miljø overskygger læseplanen University College Syd, Titel 1. oktober /n

15 EKSEMPLER FRA DET NYE PARADIGME Drenge er mere positivt indstillede overfor idrætsundervisningen end piger (som den er nu!) Yngre elever er mere positive indstillede overfor idrætsundervisningen end de ældre elever. De idrætsstærke elever for mest opmærksomhed og har en bedre indstilling til idræt i skolen. Elever vurdere idræt (og art ) til at være skolens mindst vigtige fag. University College Syd, Titel 1. oktober /n

16 The rich get richer og måske gør vi bare problemerne værre ved at forsøge at løse dem! Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

17 Læringsteorier Neurale niveau (neurolog, biologer, læger) Individniveauet (psykolog) Klasseniveauet (sociolog) Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

18 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger)

19 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere.

20 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere. 3. Gennem deltagelse I mange forskellige fællesskaber er det i sidste ende sådan vi forhnalder os frem til vores identitet.

21 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere. 3. Gennem deltagelse I mange forskellige fællesskaber er det i sidste ende sådan vi forhnalder os frem til vores identitet. 4. Forhandlingen sker gennem deltagelse og tingsliggørrelse.

22 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere. 3. Gennem deltagelse I mange forskellige fællesskaber er det i sidste ende sådan vi forhnalder os frem til vores identitet. 4. Forhandlingen sker gennem deltagelse og tingsliggørrelse.

23 Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010

24 OGSÅ Man skal både deltage og tingsliggøre for at påvirke praksis. Elevernes holdning til idrætstimernes formål bliver påvirket af klassens praksis. Når lærere er utydelige i meningsforhandlingen bliver den overtaget af bestemte elever.

25 OGSÅ De ting man ikke gør påvirker ofte i lige så høj grad praksis som de ting man gør. Man skal både kunne påvirke og lade sig påvirke for at kunne deltage i en meningsforhandling. Tingsliggørelse er ikke modsætninger, men dualiteter der forstærker hinanden.

26 OGSÅ Lærere er mere opmærksomme på deres muligheder for at deltage end deres muligheder for at tingsliggøre. Ikke alle forhandler med samme fysiske og sociale kapital. Man kan ikke forstå deltagelse uden også at forstå tingsliggørelse og omvendt.

27 ANVENDELSE Planlægning og evaluering af idrætstimer Hvordan vælger man som lære at deltage Hvad er det for værdier, vaner og normer man ønsker skal tingsliggøres? Hvordan sikrer man sig tingsliggørelsen af de værdier og normer man som lærer ønsker?

28 Spørgsmål? Tak for ordet Jeg modtager gerne kommentarer, spørgsmål, ros, ris eller andet på:

29 LITTERATUR I kan læse mere om Wengers teori om praksisfællesskaber i hans bog fra 1998 der er oversat til dansk og bare hedder Praksisfællesskaber. I kan læse mere om mit projekt på hvis det har interesse. Forhåbentligt kan I i løbet af 6-8 måneder læse om de pointer jeg nævnte for jer i dag i en bog der udkommer på forlaget Dafolo. Univeristy College Syddanmark, 1. oktober 2010