Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen Aalborg Øst Alabu Bolig og Lejerbo Aftalens parter: Boligorganisationerne Direktør Klaus Ringgaard, Alabu Bolig Forretningsfører Pia Hesselvig, Lejerbo Aalborg Kommune Skoleforvaltningen/ og de 3 lokale skoleledere- Sektorleder Brian Klitgaard Jobcenter, Uddannelseshuset- Leder Jette Frederiksen UU-Aalborg, Uddannelseshuset Teamleder Christian Møll Center For Tværfaglig Forebyggelse Centerleder Denise Bakholm Andre Projektleder AaB Mette Heide Andersen Problemkompleks for indsatsområdet: Helhedsplanens boligafdelinger er samlet set præget af et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. 37 % af beboerne mellem år har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Der er hvad angår uddannelse (grundskole) et spænd på mellem 33 % og 42 % i afdelingerne, hvor Saltumvej har det laveste niveau. (15 % i kommunen) Skolegang og overgang til ungdomsuddannelse Pr. 1. januar 2015 var der 71 unge mellem år i området, som enten var i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Heraf er 59 unge mellem år i gang med en uddannelse. Det svarer til 83 % af alle unge mellem i boligområdet der enten er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse. I Aalborg Kommunen gælder dette for 96% af alle de unge mellem år der enten er i gang eller har gennemført en uddannelse. Blandt de unge årige er der et lavt uddannelsesniveau. 27 % (i alt 126 unge) af de unge mellem 18 og 29 år der enten er i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse, havde pr kun grundskolen som højeste uddannelsesniveau, mens dette tal i kommunen var 10 % (BL nøgletal, Danmarks Statistik) I Aalborg Øst er der tre lokale folkeskoler, og i helhedsplanens boligområder, viser dataudtræk fra Aalborg Kommunes skoleforvaltning, 1 at der i alt er 256 skolebørn i de 4 boligafdelinger. Heraf går 72 % på de lokale folkeskoler i Aalborg Øst, mens 28 % frekventerede andre skole. Flest skolebørn fra de fire boligområder går på Mellervangskolen (91 børn = 36 %), 52 børn eller 20% går på Herningvejen skole og 40 børn eller 16% af børnene i boligområderne går på Tornhøjskolen (Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen) Generelt er der på de tre skoler i Aalborg Øst en højere fraværsprocent end det er tilfældet i Aalborg 1 Dataudtræk pr. 10. april

2 Kommune generelt set. Tornhøjskolen har en fraværsprocent på 7,0 % fravær i skoleåret 2014/2015 mod det kommunale gennemsnit på 5,0 for samme skoleår. Mellervangskolen havde i skoleåret 2014/2015 en fraværsprocent på 6,6 %, mens Herningvej Skole havde en fraværsprocent på 6,1% (Aalborg Kommune, Kvalitetsrapport for skolerne 2015). I 8. klasse foretager skolerne og UU-Aalborg i fælleskab en vurdering af uddannelsesparathed En relativ stor andel af elever i 8.klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke uddannelsesparate. På Herningvej Skole vurderes 44,12 % elever i 8. klasse pr ikke uddannelsesparate (15/34 elever). På Tornhøjskolen gælder det for 42,86 % (12/28) og på Mellervangskolen er det 35,29 % af 8. klasses eleverne (12/34) (UU-Aalborg, optælling). Dette ligger væsentlig under det kommunale niveau, der generelt set er 15,2 %. Det konkrete niveau for uddannelsesparatheden for 8.klasses elever bosiddende i de 4 boligafdelinger kendes desværre ikke. Vurderes eleven ikke uddannelsesparat, iværksætter skole og UU en målrettet indsats for eleven. Af de centralt genererede data modtaget fra Landsbyggefonden fremgår det, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (dansk og matematik) for 9.klasseselever bosat i de almene boligafdelinger i Aalborg Øst er lavt. I 2015 var det på 4,7, mens det for Aalborg Kommune var 7,2, den almene sektor 5,6 og for hele landet 7,0. (OBS på LBF data da to afdelinger pt. ikke indgår tilrettes når data foreligger) Det samlede karaktergennemsnit i 9. klasse i skoleåret 2014/2015 på Tornhøjskolen var 4,9. Herningvej Skole har et karaktergennemsnit i 9.kl. på 5,0, mens Mellervang har et karaktergennemsnit på 5,7. På både Herningvej Skole og Mellervangskolen ligger karaktergennemsnit ret stabilt i skoleårene fra 2011/2012 til 2014/2015, kun på Tornhøjskolen er karaktergennemsnittet faldende igennem disse skoleår. Karaktergennemsnittet på Tornhøjskolen er faldet fra 5,7 i 2011/2012 til 4,9 i 2014/2015 (Kvalitetsrapport Aalborg Kommune). Medtager man socialøkonomiske referencer forholder det sig som vist nedenfor. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Aalborg 2 Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Herningvej Skole 5,0 5,6-0,6 6,5 6,3 0,2 6,8 6,4 0,4 Mellervangskolen 5,7 6,0-0,3 5,7 5,8-0,1 5,9 5,7 0,2 Tornhøjskolen 5,3 5,6-0,3 5,0 5,2-0,2 5,1 5,2-0,1 2 Tabel fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Opførte noter til tabel: Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 2

3 Det fremgår endvidere, at andelen af 9. klasses elever bosat i de almene boliger i Aalborg Øst, der ikke har aflagt prøve i enten dansk eller matematik i 2015 er 3,0 %, hvilket er højere end i Aalborg Kommune hvor der er tale om, at 0,5 % af eleverne i 9. kl ikke får aflagt prøve i enten dansk eller matematik. I den almene sektor generelt er det 2,7 % og hele landet 1,1 % af 9. klasses elever der ikke har aflagt prøve i enten dansk eller matematik. I overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse er der udfordringer for eleverne på de tre lokale skoler i Aalborg Øst. Andelen af elever fra de tre skoler der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasse er lavere end det kommunale niveau på 86,7 % i året Andel elever (gennemsnit for drenge og piger) der er i gang med uddannelse 15 måneder efter 9.kl i 2013 på det tre folkeskoler i øst 3 : Tornhøjskolen: 62,75 % Herningvej Skole: 83 % Mellervangskolen: 85,5 % Det kommunale niveau er 86,7 % Af de i alt 465 børn og unge under 18 år i boligafdelingerne var 198 af dem var i gang med en uddannelse. Oplevelsen fra UU er, at en del af de unge fra boligområderne ikke er stabile i deres uddannelsesforløb, og således skifter flere gange undervejs. Det fremgår af ovenstående gennemgang af data, at der er tale om et sårbart børne- og ungemiljø, hvor særligt en relativ høj andel elever i 8. kl. vurderes ikke uddannelsesparate, set i forhold til Aalborg Kommune generelt lavt karaktergennemsnit, en højere andel 9.klasses elever, der ikke får aflagt samtlige prøver og hvor en del af de unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen. Samtidig er der for de voksne beboere i helhedsplanens boligafdelinger et generelt lavt uddannelsesniveau, hvor en stor andel af beboerne har grundskolen som højest opnåede uddannelse. De unge årige Af de centralt genererede data udleveret af Landsbyggefonden fremgår det, at uddannelsesniveauet for de årige (i de to helhedsplansområder i Aalborg Øst) også er lavt, idet 25,6 % af de unge under 25 år har grundskole som højst fuldførte uddannelse, og samtidig ikke er i gang med en uddannelse. I Aalborg Kommune er dette tal 10,7 % - i den almene sektor 24,1 % og i hele landet 16,0 %. (OBS på LBF data da to afdelinger pt. ikke indgår tilrettes når data foreligger) Uddannelsesniveauet er også lavt for de årige. Her har hele 36,3 % grundskolen som højeste uddannelse. Tilsvarende gælder det for 11,7 % af de årige i kommunen 29,2 i den almene sektor og 13,8 % i hele landet. Beskæftigelsen i boligafdelingerne er lav. Beskæftigelsesgraden for de årige svinger mellem % for de 4 afdelinger hvor 69 % af Aalborg Kommunes borgere i denne aldersgruppe er i job. Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere ligger mellem % med et gennemsnit på 39 %. Lavest er den på Skallerupvej og Saltumvej med henholdsvis 32 og 35 %. Kommuneniveauet er 48 %. Også hos de unge mellem år er beskæftigelsen ligeledes lav. Kun 36 % af de unge er i job mod 56 % i kommunen som helhed Af BL tabellerne (2015) fremgår det, at der er i alt 465 unge mellem år i helhedsplanens område. 3 Kvalitetsrapport

4 Heraf er 165 (36%) i beskæftigelse, 24 er ledige (5%) og 276 (59%) uden for arbejdsmarkedet. Af den sidste gruppe er de 198 unge under uddannelse. 68,8 fuldtidspersoner i aldersgruppen er på offentlig forsørgelse heraf er 41 på en kontanthjælpsydelse og 9 på førtidspension. UU oplyser, at der blandt de unge mellem 15 og 29 år er en relativ stor andel der har afsluttet en uddannelse, her er det ikke muligt, at se i de statistiske data præcist om de pt. er i beskæftigelse eller på anden måde i gang. Både UU og jobcenter Ung vurderer, at alle der kan være i gang er i gang. Der er tæt opfølgning i disse forløb blandt andet via Aalborg Kommunes ungestrategi. Opsamling Generelt er der et lavt uddannelses-og beskæftigelsesniveau i helhedsplanens boligområde. Det gælder for så vidt særligt de unge, hvor en relativ stor andel elever i 8 kl. vurderes ikke uddannelsesparate, de lidt ældre, hvor 25,6 % har gennemført grundskolen, men ikke er i gang med en uddannelse, og den erhvervsaktive aldersgruppe hvor uddannelsesniveauet også er relativt lavt. Der tegner sig et billede af et område med en negativ social arv inden for uddannelses-og beskæftigelsesområdet. Hvor elever i skolerne har lave karaktergennemsnit, hvor flere elever ikke får aflagt alle afgangsprøver i 9. kl, hvor flere unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen og hvor voksne, ofte som følge af lavt uddannelsesniveau, har en lav beskæftigelsesgrad og dermed også lav indkomst. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Fastholde og styrke børn og unge i forhold til skolegang og uddannelse. Styrke forældrenes ressourcer og muligheder for aktivt medborgerskab herunder at være aktive på arbejdsmarkedet og dermed være gode rollemodeller for deres børn. Konkrete mål: Flere børn/unge skal gennemføre grundskolen og i højere grad blive vurderet uddannelsesparate Flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse Forældrene får øgede ressourcer, kompetencer og viden om job og uddannelse, så deres muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet øges. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Andelen af børn (fra de tre lokale folkeskoler) der i 8.klasse vurderes ikke uddannelsesparate er faldet til 25 % i 2020 Skoledata/Kvalitetsrapport Baseline pr Herningvej Skole: 44,12 % (15/34) Tornhøjskolen: 42,86 % (12/28) Mellervangskolen: 35,29 % (12/34) Aalborg Kommune: 15,2 %. Gennemsnit for andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse (fra Mellervangskolen og Herningvej Skole) svarer til min. niveauet for Aalborg Kommune (ved helhedsplanens afslutning) Skoledata/Kvalitetsrapport 4

5 Baseline 2015 tal fra 2013 Tornhøjskolen: 62,75 % Herningvej Skole: 83 % Mellervangskolen: 85,5 % Aalborg Kommune: 86,7% Andelen af unge mellem 20 og 24 år, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og ikke er i gang med en uddannelse, er under 20 % i 2020 Baseline 2015: Andel årige med grundskolen, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse: Boligområdet: 25,6 % Almene boligsektor: 21,9% Aalborg Kommune: 9,1% Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag for 9. klasse svarer til de respektive socioøkonomiske referencer for henholdsvis Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen i 2020 BL tabeller, indikatortal fra LBF Kvalitetsrapporter for Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen samt dataudtræk fra Baseline: 2015 Herningvej Skole: -0,6 Mellervangskolen: -0,3 Tornhøjskolen: -0,3 Karaktergennemsnit Baseline 2015: Boligområdet: 4,7 Almene boligsektor: 5,6 Aalborg Kommune: 7,2 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Intensive læringsforløb Job- og uddannelsescoach Helhedsplanes medarbejderressourcer for indsatsområdet: Job og uddannelsescoach 30 timer pr. uge Andel af projektlederressourcer: 45 % 5

6 Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Den boligsociale indsats i denne helhedsplan supplerer Aalborg Kommunes eksisterende indsatser omkring Uddannelse og Beskæftigelse i Aalborg Øst, eksempelvis ved følgende indsatser: Ungestrategien Ungestrategien er den samlede strategi ift. overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Strategien skal understøtte, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse samt sikre, at rammerne for samarbejdet for målgruppen af de årige fastholdes og udvikles med og om de unge. Især er helhedsplanens indsats Uddannelse og Beskæftigelse et supplement til indsatsen Brobygningsforløb, hvilket er en støtte til at gennemføre et uddannelsesforløb for unge under 30 år. Målet er, at en uddannelse giver en nemmere vej til arbejdsmarkedet og at tilknytningen til arbejdsmarkedet giver økonomisk tryghed og adgang til sociale fællesskaber. Med brobygningsforløbet får den enkelte unge således en meningsfuld hverdag, som giver tryghed både nu og her, men også på sigt. Ydermere har Tryg Aalborg en indsats som hedder Dropout elever en styrket indsats. Her består indsatsen i at sikre, at børn og unge trives i skolen og fastholdes i deres skoleforløb. Indsatsen sikrer, at der reageres tidligt, hvis børn eller unge ikke trives. En tidlig indsats er forebyggende i forhold til misbrug og kriminalitet og er herved også tryghedsskabende. Trivselsfora og SSP-samarbejde Der findes Trivselsfora og SSP-samarbejde på alle skoler i Aalborg Kommune, som skal være med til at sikre børn og unges muligheder for en sund opvækst samt tidlig opsporing af børn og unge med behov for foranstaltninger efter Serviceloven. Trivselsforum kan hjælpe hvis et barn eller en ung ikke trives uden for skolen. I tilknytning til trivselsforum eksisterer der på alle skoler et SSP-samarbejde. SSP står for samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. Uddannelsesparathedsvurdering af alle elever i 8. klasse Alle elever i 8. klasse bliver uddannelsesparathedsvurderet på baggrund af skolens vurdering af elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger. For de elever der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, skal der laves en plan, der fører frem til, at de bliver uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse. Forældrene inddrages i denne proces. Understøttende uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer Initiativer som understøtter børn/unges uddannelse og beskæftigelse. F.eks. indsatser fra den kommunedækkende Fritidsjobindsats der hjælper børn og unge til et fritidsjob. 6

7 Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt, løbende dialog mellem parterne på det niveau hvor konflikten hører til. Skaber dette ikke en løsning involverer medarbejderen sin nærmeste leder. Konflikter med beboere, frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt søges der sparring og hjælp i den lokale styregruppe Vedrører konflikten en af afdelingsbestyrelserne, håndteres denne konflikt i samarbejde med boligselskabets repræsentanter i den lokale styregruppe. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektledelsen håndtere denne med de relevante kommunale repræsentanter i den lokale styregruppe. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Aktiviteternes fremdrift og resultater følges løbende af den ansvarlige projektmedarbejder, projektlederen samt det faglige netværk omkring hver delaftale. Delaftalen kan løbende justeres af den lokale styregruppe. En gang årligt, på første møde i den lokale styregruppe, vil der være en grundig gennemgang og eventuel revision af hver delaftale. Væsentlige justeringer i delaftalerne foreligges altid bestyrelsen. Konkrete anvisninger ift. til dette fremgår af kommissoriet for bestyrelsen. Delaftalen gælder fra:

8 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Intensive læringsforløb Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): De tre folkeskoler i Aalborg Øst arbejder konstant udviklingsorienteret i forhold til at skabe de bedste rammer og læringsbetingelser for børn og unge i bydelen. De tre skoler har blandt andet udviklet sig til at være profilskoler på forskellige områder. Tornhøjskolen er Aalborgs breddeidrætsskole, Mellervangskolen er profilskole for innovation og Herningvej Skole er verdensborgerskole. Aktiviteten, intensive læringsforløb, i den boligsociale helhedsindsats er en supplerende og understøttende aktivitet i forhold til de mange udviklingstiltag skolerne i bydelen har igangsat over for børn og unge i bydelen. De intensive læringsforløb i regi af helhedsplanen er et tilbud målrettet unge fra boligområdet på 7. og 8.årgang, som er i risikogruppe for at blive vurderet ikke-uddannelsesparate, og som kan profitere af et tilbud med et stærkt fagligt fokus. Det intensive læringsforløb skal være et tilbud til den unge, der ligger ud og over og supplerer den lokale skolegang. De intensive læringsforløb af en uges (5 dage) varighed afvikles hvert år i en skolefri periode i hele projektperioden. Der vil efterfølgende være opfølgende aktiviteter, som beskrives nedenfor. Det intensive læringsforløb vil have et stærkt fagligt fokus i fagene matematik og dansk. Der arbejdes med, at den enkelte elev får muligheden for at knække koden til egen læring. Og samtidig skal der skabes et rummeligt læringsmiljø hvor forskellige læringsstile inddrages i undervisningen. Der arbejdes eksperimenterende med fokus på at finde den bedste læringsstil for den enkelte elev, i balance mellem fællesskabet og den enkelte deltager. Sideløbende skal der arbejdes med den unges personlige udvikling, gennem deltagelse i de faglige og udfordrende fællesskaber i læringsforløbet. Både i løbet af det intensive læringsforløb og i de opfølgende aktiviteter vil der være aktiviteter, der er rettet i forhold til udviklingen af de personlige og sociale kompetencer. Der tilbydes et antal faglige lektioner som suppleres med andre læringsaktiviteter, kulturelle oplevelser og sociale aktiviteter. Der skal være tiltag der udfordrer og motiverer de unge. Forløbet skal foregå i lokalområdet men ikke på skolerne. Der kan i de opfølgende aktiviteter fx også være ture ud af nærmiljøet hvor den konkrete situation anvendes som en del af den faglige læring. Rammerne for det intensive læringsforløb er en del af forudsætningerne for succes, og de tre lokale skoler er en vigtig medspiller her. Skolerne og UU er i samarbejde ansvarlige for at rekruttere deltagerne til de intensive læringsforløb. Helhedsplanen kan supplere såfremt der ikke fyldes op med deltagere fra skoler og UU. Der afholdes en optagelsessamtale med det formål at sikre en vis motivation hos den enkelte deltager. Projektmedarbejderen omkring denne aktivitet er ansvarlig for disse samtaler samt at sammensætte det endelige hold af unge, der deltager i det intensive læringsforløb. Inden forløbets start indgås kontrakter med de unge og deres forældre, så det er tydeligt for den unge såvel som for underviserne, hvilke rammer, forventninger og mål der er for den enkelte deltager. De tydelige mål og forventninger muliggør, at eleven selv er bevidst om og kan følge sin udvikling i gennem 8

9 forløbet. Eleverne vil fagligt blive vurderet i forhold til hver deres individuelle udgangspunkt. Opfølgende aktiviteter Der vil være en række opfølgende aktiviteter i forlængelse af det intensive læringsforløb. Der tilbydes 4 gange undervisning (eftermiddage/lørdage), hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med eget skolearbejde og den personlige udvikling bistået af undervisere fra det intensive læringsforløb for at fastholde og udvikle den læring der er opnået. Når det intensive læringsforløb er afsluttet og de efterfølgende undervisningslektioner er afsluttet indbydes deltagerens kontaktlærer og forældre til et arrangement, hvor der laves en form for status og overlevering omkring den faglige udvikling i det intensive læringsforløb. De intensive læringsforløb skal følges op med brobygning til andre motivationsfremmende tiltag. Det kan være til en række tilbud i UU-regi for eksempel mentorstøtte. Det kan også være i forhold til fx lektiecafe, fritidsjob eller der kan brobygges til delaftalens anden aktivitet job- og uddannelsescoachen. Projektlederen, skolerne (kontaktlæreren/trivselslærerne), UU og job- og uddannelsescoachen i forhold til denne indsats vurderer sammen med den unge hvilke tiltag, der konkret er relevant. Formål: Formålet er at: de deltagende unge får et fagligt løft i fagene dansk og matematik de deltagende unge efter forløbet er mere motiveret i forhold til skolegang og job at de deltagende unge gennemfører grundskolen og fastholdes i uddannelse Målgruppe(r): Målgruppe 1: Børn fra boligområdet på de lokale skoler på 7. og 8. årgang med faglige udfordringer. Målgruppe 2: Særligt børn som er i risikogruppen for at blive vurderet ikke uddannelsesparat i 8. klasse Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At unge på 7. eller 8. årgang fra boligområdet hvert år gennemfører et intensivt læringsforløb At de unge der deltager i intensive læringsforløb får et fagligt løft i dansk og matematik At de unge der deltager i intensive læringsforløb oplever, at de er mere faglige kompetente efter deltagelse i forløbet At de deltagende unge fortsætter i andre udviklingsforløb. Brobygning til for eksempel lektiehjælp, fritidsjob, UU indsats, job og Datakilde: Egen registrering Faglig screening i starten og til slut i forløbet Egen undersøgelse spørgeskema Egen registrering 9

10 uddannelsescoach eller lignende Organisering, ansvar og rollefordeling: Aktiviteten udvikles til dels i det faglige netværk omkring denne indsats. Det faglige netværk omkring denne delaftale er bestående af repræsentanter fra skolerne, fritidscentre, UU, Uddannelseshusets Jobcenter, Fritidsjobindsatsen, Aalborg Kommunes praktikcoach, og projektleder fra AaB. Fra helhedsplanen deltager projektleder og job og uddannelsescoachen. Der afholdes fire årlige møder i det faglige netværk. Det faglige netværk er til dels fælles med bydelens anden helhedsplan. Der nedsættes her supplerende en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre skoler, projektleder fra helhedsplanen samt UU-Aalborg og fritidscentrene. Den boligsociale helhedsplan er tovholder omkring at udvikle et intensivt læringsforløb i tæt samarbejde med skoler, UU, og fritidscentre. Andre aktører kan inddrages såfremt det viser sig at være relevant for arbejdsgruppen. Det første år betragtes som et pilotprojekt, hvor en ekstern udbyder med erfaring i denne form for korte, intensive læringsforløb inddrages. Der er afsat midler i budgettet til ekstern bistand. Efter dette forløb evalueres forløbet og der udvikles en mere lokal model for afviklingen af intensive læringsforløb fremadrettet. Der er et stærkt fagligt fokus hvorfor det er de lokaler skoler og UU-Aalborg der i et samarbejde er ansvarlig for at rekruttere deltagere til forløbet. Det kan også foregå via egen henvendelse fra den unge eller deres familie. Fritidscentrene og den pædagogiske vinkel er vigtig i forhold til de aktiviteter der supplere den faglige undervisning, og også i en række af de opfølgende aktiviteter. Helhedsplanen er ansvarlig for at sammensætte de endelige hold til forløbene på baggrund af indstillinger fra skolerne. Aktivitetsnavn: Job- og uddannelsescoach (CFBU uddannelsesvejledning for unge/beskæftigelsesmentor) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der ansættes en Job- og uddannelsescoach i en stilling på 30 timer ugentligt for helhedsplanens midler, hvis hovedformål er at støtte de unge op til 29 år fra boligområdet, der er særligt udsatte i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Coachen skal have base i helhedsplanen og i boligområdet dels for at være synlig og tilgængelig for målgruppen, og dels for at profitere af det netværk og de øvrige kompetencer der er omkring projektsekretariatet. Job- og uddannelsescoachen skal supplere og understøtte de kommunale tilbud på området med en særlig håndholdt metode, der konkret betyder opsøgende arbejde for at komme i kontakt med de unge, tæt opfølgning, virksomhedskontakt samt kontakt til familie eller netværk, hvor det er relevant. Coachen skal have et tæt sammenspil med de lokaler skoler, UU, Uddannelseshuset og virksomheder. Den virksomhedsrettede del af coachens arbejde koordineres med den anden helhedsplan i bydelen samt Aalborg Kommunes virksomhedsrettede tiltag via det faglige netværk og løbende dialog. 10

11 Coachen skal arbejde opsøgende i forhold til de unge ved at være en del af de steder i bydelen, hvor de unge opholder sig, og synliggøre tilbuddet i boligområderne for de unge og deres forældre, så de også selv kan henvende sig, hvis de oplever et behov for støtte og hjælp i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Job- og uddannelsescoachen skal således være synlig og tilgængelig og blandt andet besøge skoler, fritidscentre og foreninger i bydelen. UU og Uddannelseshuset vil henvise relevante unge til tilbuddet. Da job og uddannelsescoachen ikke er ansat i det kommunale system vil, udvekslinger af personlige oplysninger kræve den unges tilsagn. Job og uddannelsescoachen vil endvidere løbende gøre opmærksom på tilbuddet ved at deltage på møder I UU og Uddannelseshusets jobcenter. Job-og uddannelsescoachens primære opgave er at opbygge en kontakt og relation til de unge og i dialog med den unge, UU og Uddannelseshusets jobcenter, finde frem til den nødvendige hjælp og støtte der skal til for, at den unge selv kan finde sin vej ind i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Indsatsen kan således også være brobygning til yderligere tiltag i UU/jobcenteret, som for eksempel mentorstøtte. I mange tilfælde vil der være et behov for, efter aftale med den unge, at inddrage kontakt til forældrene i forløbet, særligt hvis den unge er under 18 år. Job- og uddannelsescoachen skal yde en håndholdt indsats i forhold til sårbare unge, der er særligt udfordrede bl.a. på grund af mangelfuld opbakning fra hjemmet. Det vides, at mange forældre i området ikke selv har uddannelse og/eller kun har sporadisk kontakt med arbejdsmarkedet. Forældrene har derfor ikke den nødvendige viden eller forudsætninger for at give de unge tilstrækkelig støtte og vejledning i forhold til uddannelse og job. De unge i målgruppen har på forskellig vis en række barriere og udfordringer i forhold til få en stabil tilknytning til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet. For nogle unge er udfordringen, at de har svært ved at overholde de krav der er for at passe et arbejde eller uddannelse; de har svært ved at komme op om morgenen, at overholde aftaler m.v. hvilket kan være en svær barriere for at komme i gang. Her er der brug for at etablere en øve-bane og brug for, at coachen yder en helt konkret håndholdt indsats, for eksempel ved etablering af særlige korte praktikker hos en arbejdsgiver. Rammerne for denne øve-bane fastlægges i et samarbejde mellem den unge, i nogle tilfælde familien, UU, virksomheden og coachen. Der koordineres løbende med UU og de enkelte initiativer vil ofte være en del af den unges uddannelsesplan. Coachen kan her tilbyde tæt opfølgning i praktikperioden, og således er coachen den primære kontaktperson både for den unge og for virksomheden. Her kan job- og uddannelsescoachen tilbyde en særlig håndholdt indsats fx i form af morgenvækning og afhentning ved udeblivelser eller andre tiltag, der kan hjælpe den unge til at fastholde praktikpladsen. I etablering af praktikpladser for de unge skal der være en koordinering med den anden helhedsplan, og her er det lokale nærmiljø en vigtig medspiller. Det viser erfaringer fra et Praktik-coach-projekt som Aalborg Kommune med ministeriel støtte har gennemført i et andet udsat boligområde, Løvvangen i Nørresundby. Praktikcoachen har her med god succes ydet en håndholdt indsats i forhold til at finde og etablere praktikforløb og lærepladser fx i entreprenørfirmaer der var involveret i renovering af boligområdet. I Aalborg Øst er der omfattende renoveringer i gang i bydelens boligområder. Den situation tænkes udnyttet i forhold til de unge fra bydelen. Job- og uddannelsescoachen skal arbejde med at afprøve de muligheder der ligger for de sårbare unge i dette felt. Der skal generelt arbejdes med tæt kontakt til potentielle arbejdsgiver omkring udvikling af nye muligheder for job og uddannelsesforløb forløb i tæt 11

12 samspil med andre virksomhedsrettede tiltag dels i den anden helhedsplan og dels i Aalborg Kommune. Der skal her være en skarp rollefordeling mellem aktørerne på dette område. Denne rollefordeling er et hovedfokus i det faglige netværk omkring Uddannelse og Beskæftigelse. I forhold til job og uddannelsescoachens målgruppen tænkes uddannelse bredt. Det kan således være håndholdt støtte i forhold til alle typer uddannelsesforløb. Det faglige netværk omkring indsatsen vil kortlægge de konkrete unges hovedudfordringer ved projektets start og løbende følge målgruppens behov tæt. Denne kortlægning kan påpege nogle kan vise nogle særlige områder/målgrupper, hvor den håndholdte metode giver mest mening (fastholdelse, dropout el.) Det kan også være en mulighed for særlig håndholdt uddannelsesvejledning for eksempel ved besøg på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Typisk deltager en del af målgruppen ikke i Åben Hus arrangementer eller lignende. Ved et individuelt besøg sammen med job- og uddannelsescoachen er der mulighed for at spørge ind til hvordan for eksempel den unges faglige udfordringer matcher et konkret uddannelsesvalg. Job- og uddannelsescoachen kan også tilbyde tæt opfølgning (fastholdelse i uddannelse) ved start på en uddannelse og efter aftale mellem den unge og uddannelsesinstitutionen være primær kontaktperson ved fx for meget fravær. I nogle tilfælde kan et fritidsjob allerede i de ældste klasser i folkeskolen eller under den senere ungdomsuddannelse være et skridt på vejen for den unge. Fra CFBU s rapport om Fritidsjobindsatser vides det at unge med erfaringer fra fritidsjob i højere grad tager en uddannelse, bl.a. fordi de i igennem fritidsjobbet får en tro på, at de kan klare sig i uddannelsessystemet, ligesom de føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet efter studietiden. At fritidsjob giver øget selvværd, ansvarsfølelse, netværk og kendskab til og erfaringer med arbejdsmarkedet, som er brugbare i fremtiden (CFBU: Fritidsjobindsatser). Coachen skal, i de tilfælde hvor et fritidsjob vurderes at være den rigtige hjælp for en ung i boligområdet, samarbejde tæt med Fritidsjobindsatsen Aalborg om at finde et hensigtsmæssigt fritidsjob til den unge. Der en fælles dialog mellem de to helhedsplaner og Aalborg Kommunes projektenhed omkring etablering af et beskæftigelsesprojekt for årige i bydelen. Her kan job- og uddannelsescoachen også få en central rolle i forhold til en håndholdt indsats under og efter den kommunale beskæftigelsesmæssige indsats. Tanken er at etablere et beskæftigelsesprojekt målrettet erhvervsrettede uddannelse/kurser på en byggeplads i Aalborg Øst. Her kan arbejdsgivere henvende sig omkring småopgaver på byggepladserne, og den unge får mulighed for kortere ansættelser evt. på daglig basis. Også her kan den håndholdte indsats sikre at den unge opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det faglige netværk vil følge processen og også her arbejde med en rollefordeling mellem de to helhedsplaner og Aalborg Kommune hvis projektet realiseres Formål: Formålet med job- og uddannelsescoachen er: At opnå kontakt og relation til en stor andel af de unge årige fra boligområdet der ikke er i gang med uddannelse eller job At sikre at unge fortsætter efter folkeskolen i en ungdomsuddannelse At flere unge, som er i risiko for at droppe ud af folkeskole/ungdomsuddannelse bliver fastholdt i uddannelse og gennemfører den At forældre klædes på i forhold til hvordan de bedst muligt kan understøtte de unges uddannelse 12

13 Målgruppe(r): Unge op til 29 år fra de 4 boligområder, der af Skolerne i Aalborg Øst (i de ældste klasser) eller af UU- Aalborg eller Uddannelseshusets jobcenter vurderes som særligt udsatte i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Ofte ved skolerne allerede i de ældste klasser hvem af de unge der har brug for ekstra støtte. UU og uddannelseshuset vil endvidere kunne spotte de unge der har svært ved at få kontinuitet i deres uddannelsesplan. Uddannelseshuset vil være særlig opmærksomme på de unge fra boligområdet der dropper ud af uddannelse. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At de lokale skoler, UU, og Uddannelseshusets Jobcenter henviser 15 relevante unge til job og uddannelsescoachen årligt At job- og uddannelsescoachen iværksætter 20 håndholdte forløb pr. år for unge fra målgruppen Datakilde: Job- og uddannelsescoachen etablerer selv et system for registrering. Job- og uddannelsescoachen etablerer selv et system for registrering. 50 % af de unge fra målgruppen, der har været i forløb hos job- og uddannelsescoachen er fastholdt i uddannelse eller job 1 år efter. Job- og uddannelsescoachen etablerer i samarbejde med UU et system for registrering. Organisering, ansvar og rollefordeling: Aktiviteten varetages på praksisniveau af en medarbejder ansat i helhedsplanen. Job- og uddannelsescoachen arbejder selv opsøgende i forhold til at rekruttere unge, men skolerne, UU, og Uddannelseshuset forpligter sig i denne delaftale til at henvise relevante unge til aktiviteten. Samarbejdet kræver samtykke fra den unge. Job-og uddannelsescoachen har én fast kontaktperson hos UU og Uddannelseshuset sådan der er én fast vej ind i systemet. Job og uddannelsescoachen arbejder således brobyggende i forhold til UU og jobcenter og foretager ikke selv rådgivning i de tilfælde hvor den unge har en sag i UU eller i uddannelseshusets Jobcenter. Det faglige netværk omkring denne delaftale er bestående af repræsentanter fra skolerne, fritidscentre, UU, Uddannelseshusets Jobcenter, Fritidsjobindsatsen, Aalborg Kommunes praktikcoach, samt projektleder fra AaB. Fra helhedsplanen deltager projektleder og job og uddannelsescoachen. Der afholdes fire årlige møder i det faglige netværk. Det faglige netværk er til dels et fælles tværgående fagligt netværk med bydelens anden helhedsplan. Det faglige netværk har her en udvidet funktion i forhold til at også at forpligte sig til at kortlægge de unges udfordringer mere konkret når helhedsplanen er i drift samt følge udviklingen tæt i helhedsplansperioden. Det faglige netværk skal sikre en skarp rollefordeling og koordinering de to helhedsplaner imellem og i forhold til kommunale indsatser. De ansvarlige 13

14 projektmedarbejdere fra helhedsplanerne er ansvarlige for at indkalde og udarbejde dagsorden til den fælles del af møderne. Der er mulighed for supplerende at afholde møder omkring andre aktiviteter i delaftalen. En del af formålet med det faglige netværk er også, at det skal understøtte job- og uddannelsescoachens indsats, og at coachen her kan hente kvalificeret faglig sparring. Job- og uddannelsescoachen udvikler i samarbejde med det faglige netværk de konkrete metoder og arbejdsgange der er mest hensigtsmæssige i forhold til aktiviteten og målgruppen. Det faglige netværk skal sikre fremdriften i indsatsen, justere de anvendte metoder og arbejdsgange såfremt der er behov for det for at opnå de opstillede mål. 14