Vision og strategi for sygeplejen

Transkript

1 Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens

2 2 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

3 - Strategi for evidens- og dialogbaseret klinisk sygeplejepraksis, forskning og udvikling, uddannelse og sygeplejefaglig ledelse Mål og visioner på Hospitalsenheden Horsens [1] er afspejlet i nærværende strategi for en evidensbaseret klinisk sygepleje- og radiografpraksis, som på hospitalet varetages af sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, radiografer, jordemødre og sygeplejersker. I dette dokument betegnes ovenstående alene som sygeplejepraksis af hensyn til læsevenligheden. Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hvorfor Hvorhen Hvordan Hospitalsenheden Horsens udfører akut og planlagt hospitalsbehandling, uddannelse, forskning og udvikling som en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. Vi vil et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau, hvor der er: Partnerskab med patienten, kvalitet og sammenhæng i alt. Vi vil satse på innovation, dynamiske medarbejdere og ledere samt moderne rammer og teknologi. I Region Midtjylland er målet at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt højt niveau til gavn for alle gennem dialog, dygtighed og dristighed. Dialog - dygtighed dristighed (uddrag) Dialog både i forhold til borgere og samarbejdspartere mellem ledere og medarbejdere. Vi lytter, er åbne og troværdige, der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør. Dygtighed hvor vi arbejder på et højt fagligt niveau med stort engagement. Vi dygtiggør os løbende og har fokus på faglig og personlig kompetenceudvikling. Vi sikrer det fulde udbytte af de ansattes viden, erfaring og engagement. Dristighed er en vigtig forudsætning for at udvikle vores ydelser og udfordre eksisterende arbejdsgange. Vi har en kultur, der fremmer faglig nysgerrighed og innovation, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre vores processer, ydelser og resultater. (Ledelse og styringsgrundlag, RM 2013) [2] Vision og strategi

4 Vision og strategi for sygeplejen skal læses som en ledetråd for de sygeplejemæssige indsatser, handlinger og resultater de næste tre år. Strategien sætter øget fokus på fire elementer i sygeplejerskens virksomhedsområde og skal bidrage til, at hospitalet lever op til og kommer i mål med den overordnede strategi på hospitalet. Målet med sygeplejen er at yde en patientcentreret sygepleje, der afspejles i patient- og pårørendeinddragelsen, patientsikkerheden og innovation, og som udføres dygtigt og i dialog altid ud fra patientens behov og patientens bedste. Sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens skal være præget af høj faglighed. Den skal afspejles i omsorgen, i den relationelle og den instrumentelle kliniske sygeplejepraksis. Den skal kunne aflæses i den sygeplejefaglige dokumentation. Kompetent personale stræber efter at arbejde professionelt og situationsorienteret. Gennemførelsen af sygeplejestrategien forventes at føre Hospitalsenheden Horsens i retning af en målrettet og fagligt fokuseret indsats med styrket sygeplejefaglig kvalitet, forskning og udvikling. Herved medvirker sygeplejen til en høj faglig kvalitet i det samlede patientforløb og de studerendes kliniske uddannelse. Strategien mod et Magnethospital `Vision og strategi for sygeplejen `skal føre hospitalet hen mod at blive et Magnethospital 1 [3-7], som er kendetegnet ved høj faglig standard, der inkluderer forskning, forebyggelse og høj patientsikkerhed. Et Magnethospital kan tiltrække og fastholde et dygtigt sundhedsfagligt personale. Grundlaget for et Magnethospital er bl.a.: - en evidensbaseret og patientcentreret sygeplejepraksis - en flad organisationsstruktur, som er præget af faglig autonomi, hvor retten til at træffe egne beslutninger hviler på et fagligt højt grundlag - at der ses et stort ansvar hos det enkelte personalemedlem - at der er skabt muligheder for kompetence og karriereudvikling Hospitalet ønsker en konstant forbedret kvalitet i klinisk praksis, en øget patienttilfredshed og patientsikkerhed. Fokus er på faglighed, nytænkning og trivsel, og udviklingen af den faglige kvalitet tager afsæt i patienternes perspektiv, deres forventninger og ret til ensartethed og bedst mulige pleje og behandling. En pågående nysgerrighed efter at sætte faglige og ledelsesmæssige spørgsmål på dagsordenen i alle forhold, er alles ansvar. 1 Magnethospitalet er et amerikansk fænomen og betegner hospitaler, der har bestået en kvalitetsvurdering hos American Nurses Credentialing Center (ANCC) ud fra en række høje kvalitetsmål. 4 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

5 Sygeplejestrategiens fire hovedområder Det Sygeplejefaglige Råd på Hospitalsenheden Horsens har udvalgt fire ligevægtige hovedområder, der i høj grad vil medvirke til at indfri visionen og hospitalets overordnede strategi samt visionen om Magnethospitalet. Mål for indsatsområderne, handleplaner, planer for evaluering af indsatsområderne samt planer for formidling af resultaterne skal fastsættes af Det Sygeplejefaglige Råd for de enkelte områder i 2014 og betragtes som dynamiske elementer, der løbende justeres. 1. Evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis 2. Forskning og udvikling 3. Uddannelse 4. Sygeplejefaglig ledelse 1. Evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis Målet for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens er, at den bliver baseret på evidens. Det betyder, at vi udøver en sygepleje, der er teoretisk funderet og i overensstemmelse med bedste kliniske praksis. Udviklingen af sygeplejen tager derfor udgangspunkt i de daglige systematiske arbejdsprocesser, hvor viden indhentes, vurderes og anvendes. Det betyder, at sygeplejen skal praktiseres med anvendelse af den bedste viden frem for på et grundlag af rutiner og traditioner. Evidensbaseret sygepleje skal forstås både som en mere videnskabelig viden, der kommer fra forskning med videnskabelige beviser for resultaterne. Og som en udviklingsbaseret viden, der omtales som den evidente viden, der er fremkommet ved hjælp af bedste teoretiske argumentation og/eller fra erfaring. Det er en viden, som vi ved, virker, men som vi ikke altid har forskningsbaseret bevis for [8 og figur 2,] [9]. Den daglige sygeplejepraksis på Hospitalsenheden Horsens, skal tage sit udgangspunkt i viden indhentet mange steder fra. Viden fra grunduddannelserne, som bl.a. hentes fra videnskaber som human-, natur- og samfundsvidenskaberne samt sundhedsvidenskaberne såsom sygeplejevidenskab og lægevidenskab, indgår på lige fod med nye forskningsresultater heriblandt evidensen i pakkerne fra Patientsikkert Sygehus. Vision og strategi

6 En evidensbaseret sygeplejepraksis er på Hospitalsenheden Horsens kendetegnet ved, at den er fagligt forankret i teori, forskningsbaseret viden og klinisk erfaring. Den tager afsæt i dialog og samarbejde med patienten og dennes pårørende og er medvirkende til at forme gode patientforløb af høj kvalitet. Den bygger på omsorg, der er kendetegnet ved medinddragelse og anerkendende dialog, nærvær og forståelse i mødet med patienten. Klinisk sygeplejepraksis skal bygge på nationale og internationale guidelines, den nyeste viden fra forskning samt udarbejdelse og implementering af godkendte kliniske retningslinjer f.eks. Center for Klinisk Retningslinjer [10,11,12,13,14](figur 2 og 3). Kliniske retningslinjer skal understøtte personalet i samarbejdet med patienten samt tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere i de daglige kliniske beslutninger. Anbefalingerne fra kliniske retningslinjer skal altid tilpasses lokale forhold og skal formuleres i et læsevenligt og handlingsanvisende sprog. En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i konkrete kliniske situationer. Retningslinjens anbefalinger har stor betydning for den kvalitet, patienten tilbydes. Center for Kliniske Retningslinjer 2013 Dokumentation og strategi i Region Midtjylland Evidensbaseret sygeplejepraksis skal dokumenteres på en systematisk og struktureret måde. Det er bl.a. gennem entydig dokumentation af indsamlede data og resultaterne af den iværksatte sygepleje, at sygeplejepraksis kan udvikles til gavn for patienterne og fagets egen udvikling. Det er gennem entydig og systematisk dokumentation, at sygeplejen er med til at kvalificere resultatet af det sammenhængende patientforløb. Systematisk, struktureret og monitoreret dokumentation af den faglige kvalitet er nogle af grundlagene for at være en fagprofession. 6 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

7 Det regionale sygeplejefaglige dokumentationsråd har nedsat KRIiM-gruppen 2, som er sygeplejersker med akademiske kompetencer fra hver hospitalsenhed og hospice, som dels gennemlæser og oversætter en klinisk retningslinje for herefter at forfatte en regional retningslinje. Gruppen kommer med anbefalinger til en ensartet dokumentationspraksis i MidtEPJ samt en monitoreringsmetode til hver klinisk retningslinje [15]. De kerneområder, som den evidensbaserede sygeplejepraksis skal rette sig mod, er der nationalt og internationalt flere bud på. På hospitalerne i Region Midtjylland følger kerneområderne inddelingen i de sygeplejefaglige problemområder, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 2013 [16]. Således skal sygeplejefaglige handlinger som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for områderne, hvor det er relevant for patientforløbet. Der tages udgangspunkt i patientens præmisser og faglig viden i nedenstående problemområder: 1. Aktivitet funktionsniveau og bevægeapparat 2. Ernæring 3. Respiration og cirkulation 4. Hud og slimhinder 5. Observation og bivirkning af given behandling 6. Psykosociale forhold 7. Kommunikation 8. Smerter og sanseindtryk 9. Udskillelse af affaldsstoffer 10. Viden og udvikling 11. Seksualitet 12. Søvn og hvile Det lokale dokumentationsudvalg på Hospitalsenheden Horsens arbejder med at udbrede viden om nye kliniske retningslinjer. Udvalgets medlemmer drøfter og omsætter de regionale retningslinjer i fælles arbejdsgange og IT-redskaber og sikrer, at den selvstændige sygepleje i de fælles overordnede plejeplaner implementeres i alle relevante afdelinger. Udvalgets medlemmer sætter dokumentation af den faglige kvalitet og resultater på dagsordenen ude i alle afdelinger. Sygeplejepersonalet har som deres daglige opgave at drøfte, bidrage til udvikling og følge de igangsatte aktiviteter og beslutninger inden for dokumentationsarbejdet [17,18]. 2 KRIiM står for Kliniske Retningslinjers Integration i MidtEPJ Vision og strategi

8 2. Forskning og udvikling På Hospitalsenheden Horsens bidrager videreuddannede sygeplejersker til udviklingen af den evidensbaserede sygeplejepraksis ved at skabe ny viden, omsætte, monitorere, dokumentere og evaluere den. Sygeplejeforskning og udvikling tager udgangspunkt i forskningsprofilen og forskningsstrategien for Hospitalsenheden Horsens [19,20]. Forskningsspørgsmål forventes fortrinsvis at udspringe fra klinisk praksis, og resultatet af forskning har som mål at præge uddannelse og den kliniske sygeplejepraksis. Sygeplejeforskning indgår i de kliniske afdelingers konkrete forskningsplaner. Der motiveres og støttes op om forskning og udvikling bl.a via tværfagligt arbejde i afdelingerne og via samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner. Forskningsenheden på hospitalet samarbejder bl.a. med Aarhus Universitet via LUR-samarbejdet 3, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet samt VIA University College [21]. På Hospitalsenheden Horsens er der siden 2007 arbejdet strategisk og målrettet med forskning og udvikling inden for sygepleje. Målet er, at sygeplejersker kontinuerligt gennemfører selvstændige forsknings- og udviklingsprojekter, formidler og implementerer resultaterne af den nye viden lokalt, nationalt og internationalt samt deltager i forskningsprojekter på tværs af fag, sektorer, organisationer og institutioner. Forskningsresultater skal offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter, og resultaternes betydning for klinisk sygepleje skal formidles efterfølgende både lokalt, nationalt og internationalt. I dette arbejde har både forskere og kliniske sygeplejersker i de enkelte afsnit samt de sygeplejefaglige ledere et stort fælles ansvar. Krav om en skriftlig godkendt forskningsplan er for alle forskere på Hospitalsenheden Horsens. Forskning og Udvikling Forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye forbedrede processer i systemer Ministeriet for forskning, 2013 Sackett DL et al LUR står for Ledelse, Universitet og Region (Aarhus Universitet, 2013) 8 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

9 Udvikling af sygeplejefagets kerneområder indgår i alle kliniske sygeplejerskers hverdagsarbejde. På sygeplejekonferencer og temadrøftelser sættes klinisk praksis i spil gennem dialog og drøftelser af patientcases. De sygeplejefaglige problemstillinger drøftes og løses ved at indhente viden fra kolleger og tværfaglige samarbejdsparter og/eller litteratur. Ligeledes stilles der krav om at arbejde målrettet med at formidle viden fra lokale udviklingsarbejder på nationale og internationale konferencer eks. ved at bidrage med posteroplæg, abstracts og/eller mundtlige indlæg. Der vil de næste tre år være et fortsat fokus på at uddanne og ansætte egne forskere, med tæt tilknytning til praksis, og det tilstræbes kontinuerligt at have min. to ph.d.-forløb i gang inden for sygeplejen på hospitalsniveau. Dette fokus afspejles i stillingsstrukturen på Hospitalsenheden Horsens [22]. 3. Uddannelse Hospitalsenheden Horsens har som undervisningshospital en spændende og værdifuld uddannelsesopgave med tilhørende undervisningsforpligtelser. Det gælder uddannelse af præ- og postgraduate studerende og elever samt efter- og videreuddannelse af fast personale. Personale og ledere har et stort og fælles ansvar for at skabe det bedste læringsmiljø til gavn for studerende, elever og medarbejdere, så broen mellem teori og praksis kobles til det daglige arbejde og udveksling af viden [23-24]. Et værdiskabende og udviklingsorienteret samarbejde med alle uddannelsesinstitutioner inden for de mellemlange/videregående uddannelser og specialuddannelser er af afgørende betydning for, at ovenstående lykkes. Hospitalets personale skal prioritere at have et fagligt højt teoretisk niveau og en stærk læringsskabende hverdag. Uddannelses- og videnskulturen skal udvikle sig og forblive unik set i et læringsperspektiv for de uddannelsessøgende. Vision og strategi

10 Dette skal samtidig bidrage til fastholdelse og rekruttering af nye kolleger hen mod Magnethospitalet. De uddannelsessøgende skal opleve at blive inddraget og fagligt udfordret på Hospitalsenheden Horsens. Herved bliver deres nye viden og spørgsmål systematisk anvendt til at udvikle den kliniske praksis. Hospitalsenheden Horsens arbejder på at indgå stillingsfællesskaber med sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Målet er at skabe større bro mellem teori og klinisk praksis, hvor begge institutioner kan lære meget af og om hinanden samt påvirke og udvikle den fremtidige sygeplejeuddannelse til gavn for fremtidens patienter [25]. Hospitalet arbejder på at indlemme og udvikle nye faglige områder i grunduddannelserne med henblik på at kunne rekruttere dygtige medarbejdere gennem kendskab til hospitalet og dets muligheder. De næste tre år vil der være fokus på at designe monofaglige, tværfaglige, tværorganisatoriske og tværsektorielle uddannelsesforløb baseret på fælles patientforløb. Inden for efter- og videreuddannelse af det faste personale, er strategien, at uddannelse og kompetenceudvikling sker som dynamiske processer i hver afdeling, som udarbejder strategier og handleplaner herfor. Kompetenceudvikling opfattes som dynamiske og kontinuerlige processer. Den enkelte medarbejder har et beskrevet ansvar for sin egen kompetenceudvikling i samarbejde med sin leder og kolleger. Udviklingen kan både være rettet mod fag og egen profession, men også mod den funktion, som medarbejderen har i organisationen. Der er fastsat forskellige kompetenceprofiler i stillings og funktionsstrukturen [22]. Hospitalet arbejder systematisk med afholdelse af medarbejder-udviklings-samtaler (MUS), hvor kompetenceområderne - fagligt, socialt, organisatorisk samt to nye inden for innovation og uforudsete situationer retter sig mod hospitalets strategi som et akuthospital [26]. De næste tre år vil have fokus på anvendelsen og resultaterne af et nyt MUS-koncept. 4. Sygeplejefaglig ledelse Sygeplejefaglige ledere skal udøve faglig ledelse, der hviler på et vidensbaseret grundlag. De skal omsætte ledelsesteorier i hverdagens praksis og koble dem til ledelsesdisciplinerne inden for forskning og udvikling, organisation, optimeret ressourceanvendelse, uddannelse, innovation og forandringer, kvalitet og patientsikkerhed. Sygeplejefaglig ledelse udøves bl.a. ved at sikre og efterspørge en evidensbaseret sygeplejepraksis. Lederne skal efterspørge og sikre professionelt tilrettelagt og engageret udført sygepleje, der medvirker til de bedste patientforløb, hvor der samtidig skabes rum for udvikling af professionel sygepleje. 10 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

11 Sygeplejefaglige ledere har til opgave at skabe bevidsthed om de mange perspektiver for god sygeplejepraksis, hvor kliniske vurderinger og det sygeplejefaglige skøn går hånd i hånd med forudbestemte handlinger såsom i indsatsområderne og -metoderne i Patientsikkert Sygehus, samt bestemte handlinger fra kliniske retningslinjer. Begge dele er redskaber, der kan bruges til at sikre ensartethed. Nutidens patienter er både ressourcestærke og ressourcesvage patienter. Dette kræver en fleksibel organisering, og hvor fokus på patientologi udtrykt ved Patienten som partner betyder, at vi går fra en tidligere opfattelse af, hvad patientens behov er, til hvad patienten ønsker, der skal ske. Sygeplejefaglig ledelse handler om at skabe refleksioner i situationer, hvor de to perspektiver ikke er i overensstemmelse. Patienter og pårørende kan tillade sig at forudsætte, at sygeplejepersonalet udfører evidensbaseret sygepleje og omsorg, har instrumentelle færdigheder på højeste niveau, og at disse uløseligt er knyttet til hinanden i enhver situation [27-32]. De næste tre år vil de sygeplejefaglige ledere i samarbejde og i sparring med hinanden og deres tværfaglige samarbejdspartnere arbejde med udviklingen af en sygeplejefaglig lederprofil, hvori viden om og kundskaber inden for evidensbaseret sygeplejepraksis bliver omdrejningspunkterne. Efterskrift Det seneste år har sygeplejefaglige ledere, udviklings- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt den kliniske lektor i sygepleje haft mange, gode og inspirerende drøftelser om denne nye strategi. Den har været drøftet med basissygeplejersker og tillidsmænd, rettet til og gjort sproglig tilgængelig. Det har været en fornøjelse at deltage i drøftelserne om evidensbaseret sygeplejepraksis, forskning og udvikling, dokumentation, uddannelse samt sygeplejefaglig ledelse på Hospitalsenheden Horsens. Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens skal nu ud i afdelingerne og omsættes i den daglige praksis og have ejerskab af personalet til gavn for patienterne. Jeg vil ønske alle en rigtig god arbejdslyst. Med venlig hilsen Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør MPM, sommeren Vision og strategi

12 Modeller/figurer som fælles afsæt Brug af evidens inden for ledelse, alle kerneområder og de strategiske hovedområder skal efterspørges systematisk af personale og er en særlig sygeplejefaglig lederopgave. Dette kan anskueliggøres i nedenstående figurer om hhv. ledelse (figur 1), om evidensvurdering af retningslinjer (figur 2) om evidensbaseret sundhedsvæsen (figur 3) og evidenbaseret sygeplejepraksis (figur 4). Model for ledelse Figur 1. Faglig ledelse understøtter sygeplejepraksis med uddannelse, forskning og udvikling (inspireret af Eastwood, O Connell, Gardner 2008, O Connell 2009) [31]. Model for vurdering af evidensgrad Publikationstype Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret stude Ia Ib A Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostiske test (direkte diagnostisk metode) Case-control undersøgelse Diagnostiske test (indirekte nosografisk metode Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IIa IIb IIb III III III III IV IV B C D Figur 2. Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, SfR 2004 [14]. 12 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

13 Model for evidensbaseret sundhedsvæsen Figur 3. JBI modellen for det evidensbaserede sundhedsvæsen. Alan Pearson, Wiechula, Lockwwood, 2005 [8]. Model for evidensbaseret sygeplejepraksis Figur 4. Evidence-based Practise af Melnyk&Fineout-Overholt,2003 (10) Vision og strategi

14 Referencer og baggrundslitteratur [1]. Strategi for Hospitalsenheden Horsens [2]. Region Midtjylland Ledelses- og styringsgrundlag; Sundhedsplan [3]. Aiken, L. H., Buchan, J., Ball, J., Rafferty, A.M., Transformative impact of Magnet designation: England case study. Journal of Clinical Nursing 17, [4]. Andrews, D.R., Dziegielewski, S.F., The nurse manager: job satisfaction, the nursing shortage and retention. Journal of Nursing Management 13, [5]. Armstrong, K.J., Laschinger, H., Structural empowerment, Magnet Hospital Characteristics and Patient Safety Culture, Journal of Nursing care Quality 21(2). [6]. Kramer, M., Schmalenberg, C.E., 2003a. Magnet Hospital Nurses Describe Control Over Nursing Practice. Western Journal of Nursing Research 25 (4), [7]. Kramer, M., Schmalenberg, C.E.,2003b. Magnet Hospital Staff Nurses Describe Clinical Autonomy. Nursing Outlook 51, [8]. Pearson A, Wiechula R, Court A, Lockwood C The JBI model of evidence-based healthcare. Int J Evid Based Healthc 2005; 3: [9]. Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS Evidence based medicine: What it is and what it isn t. It s about integrating individual clinical expertice and the best external evidence. BMJ. 312:71-2 [10]. Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia 2005 [11]. Center for Kliniske retningslinjer 2008: [12]. Joanna Briggs Institute [13]. National Guideline Clearinghouse [14]. Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, SfR 2004 [15]. Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland [16]. Sundhedsstyrelsen 2013 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. 14 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014

15 [17]. Kommissorium for dokumentationsudvalget på Hospitalsenheden Horsens 2014 [18]. Organisering på Hospitalsenheden Horsens af høringer vedr. Kliniske Retningslinjer 2014 [19]. Forskningsstrategi på Hospitalsenheden Horsens [20]. Forskningsprofilen på Hospitalsenheden Horsens [21]. Samarbejdsaftale med AU og LUR [22]. Stillings- og funktionsstruktur på Hospitalsenheden Horsens maj 2014 [23]. Vision og strategi klinisk undervisning 2012 [24]. Regional strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region [25]. Ministeriet for forskning. [26]. RMU`s definition på kompetencer og kompetenceudvikling 2007 [27]. Kurt Klaudi Klausen 2001: Skulle det være noget særligt. Organisation og ledelse i det offentlife. København. Børsens Forlag [28]. Kurt Klaudi Klausen 2004: Strategisk ledelse. De mange arenaer. Odense: SDU forlag [29]. Kirkeby OF 2004: Det nye lederskab. Børsens forlag [30]. Uhrenfeldt, L., 2007.Leadership, job satisfaction and clinical wisdom: A hermaneutic study of charge and clinical nurses experiences. Ph.d. afhandling, Department of Nursing Science, University of Aarhus. [31]. Lisbeth Uhrenfeldt og Erik Elgaard Sørensen 2010: Sundhedsfaglig ledelse [32]. Sørensen, E.E., 2006(a). Sygeplejefaglig ledelse. Ph.d.- afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Vision og strategi

16 Hospitalsenheden Horsens Sundvej Horsens