Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer
|
|
- Arnold Michael Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christian Nicolaj Andreassen, Jacob Christian Lindegaard & Cai Grau STRÅLE- BEHANDLING 553 Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer Forebyggelse og behandling Der forekommer årligt ca. 900 tilfælde af hoved-hals-cancer i Danmark. Hovedparten af tumorerne er planocellulære karcinomer. Prognosen er stærkt afhængig af sygdomslokalisation og stadie. 5-års-overlevelsen for hele sygdomsgruppen er ca. 50%. Langt størstedelen af patienterne behandles med strålebehandling, enten alene eller i kombination med kirurgi. Strålebehandling i hoved-hals-regionen udgør en stor terapeutisk udfordring. Tumorvæv og lymfeknuder, der eventuelt ønskes elektivt medbestrålet, er ofte beliggende i tæt relation til en række strålefølsomme normalvæv. Strålebehandlingen medfører således potentielt en række bivirkninger, som udgør en limiterende faktor for, hvor intensiv behandlingen kan gøres. Tiltag, der kan minimere bivirkningerne, er derfor af stor betydning. I det følgende beskrives de væsentligste bivirkninger til strålebehandling i hoved-hals-regionen, og mulighederne for forebyggelse og behandling af bivirkningerne gennemgås. Artiklen er baseret på litteratursøgning via medline. biografi: Christian Nicolaj Andreassen er videnskabelig assistent og ph.d.-studerende ved Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Universitetshospital, Jacob Christian Lindegaard er overlæge, dr.med. Onkologisk afdeling, Århus Sygehus, og Cai Grau er overlæge og forskningsprofessor, Onkologisk afdeling, Århus Sygehus. christian nicolaj andreassens adresse: Korshøjen 82, 8240 Risskov. nicolaj@oncology.dk Bivirkninger til strålebehandling i hoved-hals-regionen Bivirkninger til strålebehandling opdeles traditionelt i akutte og sene bivirkninger (Tabel 1). De akutte bivirkninger er kendetegnet ved typisk at opstå under selve behandlingen og efterfølgende svinde inden for 3 måneder. De sene bivirkninger opstår typisk senere end 3 måneder efter behandlingen og er oftest irreversible (1). akutte bivirkninger Mukositis udgør den mest betydningsfulde akutte bivirkning og kendetegnes ved, at slimhindernes overfladeepitel afstødes helt eller delvist i det bestrålede område (Fig. 1). Herved blotlægges submucosa. Tilstanden er særdeles pinefuld og kræver ofte
2 554 Akutte bivirkninger Sene bivirkninger Definition Strålebetingede skader der Strålebetingede skader der opstår mindre end 3 mdr. opstår mere end 3 mdr. fra behandlingsstart fra behandlingsstart Typisk forløb Reversible Kroniske Radiobiologiske karakteristika Afhænger især af dosis- Afhænger især af den totale intensiteten (f.eks. udtrykt stråledosis og dosis pr. fraktion som akkumuleret stråledosis Udspiller sig overvejende i væv pr. uge) med ingen eller lav mitotisk Udspiller sig overvejende i aktivitet væv med høj mitotisk aktivitet Eksempler Mukositis Xerostomi Erytem af hud Fibrose af bløddele Deskvamation af hud Osteoradionekrose Ødem Ødem Myelopati Tabel 1. Oversigt over bivirkninger til strålebehandling i hoved-hals-regionen. Fig. 1. Typisk eksempel på sammenflydende mukositis i ganen. Billedet er taget i 5. behandlingsuge hos en pa tient, der strålebehandles for svælgcancer. Bemærk at forandringerne opadtil nøje følger strålefeltets forreste grænse. Denne observation er af differentialdiagnostisk betydning når strålebetinget mukositis skal skelnes fra oral candidiasis. behandling med morfika. Afhængig af feltlokalisation kan tilstanden medføre svigtende væske- og fødeindtagelse, der kræver anlæggelse af ernæringssonde. Mukositis udgør et barrierebrud der øger infektionsrisikoen. Tilstanden opstår typisk efter ca. 3 ugers behandling og svinder sædvanligvis fuldt inden for ca. 2 måneder. Størstedelen af behandlede patienter vil opleve varierende grad af mukositis (1). Under behandlingen vil huden i det bestrålede område ofte blive rød og irriteret. I en del tilfælde opstår såkaldt deskvamation, hvor overfladeepitelet afstødes og evt. efterlader forbigående væskende huddefekter (Fig. 2). Hudbivirkninger udgør
3 555 Fig. 2. Moderat hudreaktion med erytem svarende til hele strålefeltet og enkelte områder med begyndende deskvamation. generelt et mindre problem i moderne strålebehandling, hvor der anvendes konform højvoltsbestråling (1). Ødem i bestrålede bløddele kan forekomme som led i det inflammatoriske respons, behandlingen inducerer. Særligt i tilfælde hvor tumor medfører trange pladsforhold, kan ødemet medføre risiko for luftvejsobstruktion. sene bivirkninger Fibrose af underhud, muskulatur og andre bløddele i det bestrålede område kan ud vikles måneder til år efter afsluttet behandling. I udtalte tilfælde kan fibrose medføre trismus, fiksering af tungen samt generel nedsat bevægelighed af svælgets og strubens bløddele (1). Bivirkningen er selvsagt alvorlig, idet den kompromitterer strålebehandlingens funktionsbevarende sigte. Bivirkningen har traditionelt udgjort en væsentlig dosislimiterende faktor, idet man typisk ikke har villet give en større dosis end den, der medfører en forventet risiko for svær fibrose på mere end 5 10%. Fi brose kan i visse tilfælde ledsages af kronisk ødem. Spytkirtlerne, herunder især parotisspytkirtlerne er udtalt strålefølsomme. Svær irreversibel funktionsnedsættelse ses ved doser på kun Gy. Xerostomi er derfor en hyppig kronisk bivirkning, der medfører svære subjektive gener for patienten. Ved udtalt xerostomi har patienten ofte besvær med at spise og tale, ligesom de tørre og irriterede slimhinder kan medføre så stort ubehag, at nattesøvnen kompromitteres (2). Øget cariesaktivitet ses ofte efter strålebehandling hos patienter med egne tænder. Dette har formodentligt nær sammenhæng med nedsættelse af spytproduktionen. Direkte strålepåvirkning af de hårde tandvæv menes dog også at kunne spille ind (3). Osteoradionekrose defineres klinisk som mere end 3 måneder varende ulceration af mucosa med blotlæggelse af nekrotisk knogle. Mandiblen er den hyppigste lokalisation. Osteoradionekrose præcipiteres ofte af tandekstraktion, tryk fra protese eller andet mekanisk traume og kan debutere flere år efter strålebehandlingen. Hyppigheden anslås til under 5%. Tilstanden er ofte langvarig og smertefuld. I en del tilfælde kan manglende opheling nødvendiggøre resektion af de afficerede knogledele,
4 556 evt. forudgået af hyperbar iltbehandling (4, 5). Det er af stor betydning, at patienten før strålebehandlingens start gennemgår grundig odontologisk vurdering og får foretaget ekstraktion af tænder, der ikke kan reddes ved konservativ behandling. Strålebetinget myelopati har to forskellige fremtrædelsesformer: Transitorisk strålemyelopati er en reversibel tilstand kendetegnet ved Lhermittes tegn, som er klinisk defineret som en fornemmelse af, at elektrisk strøm løber ned langs ryggen og ud i en eller flere ekstremiteter, når halscolumna flekteres. Tilstanden opstår typisk 1 4 måneder efter afsluttet behandling og svinder som regel spontant efter 2 9 måneder. Bivirkningen er relativt hyppig. Kronisk progressiv strålemyelopati kendetegnes ved tiltagende neurologiske udfald distalt for det bestrålede område af medulla spinalis og debuterer typisk /2 år efter afsluttet behandling. Der er ingen dokumenteret effektiv behandling af tilstanden. Ved omhyggeligt at undgå doser til medulla spinalis på over 50 Gy, er det muligt at holde risikoen for denne alvorlige bivirkning under 1% (6). Forebyggelse og behandling af bivirkninger stråledosis, behandlingsvarighed og fraktionering Kurativt intenderet strålebehandling for hoved-hals-cancer har traditionelt omfattet en dosis på Gy givet på fraktioner over knap 7 uger med en fraktion af 2 Gy hver af ugens 5 hverdage. Kliniske studier har imidlertid dokumenteret, at en række fordele kan opnås med ændrede fraktioneringsmønstre (7). Accelereret fraktionering betyder, at den samlede behandlingsvarighed er kortere end ca. 7 uger. Ved at give den planlagte dosis over en kortere periode bedres mulighederne for at opnå tumorkontrol, idet tidsrummet, hvor tumorcellerne kan under gå celledeling, reduceres. Herved bliver der færre klonogene celler at eliminere under forløbet (7). Danske og udenlandske studier har vist, at der kan opnås ca. 10 procentpoint større sandsynlighed for tumorkontrol ved at forkorte den samlede behandlingsvarighed ca. 1 uge. De akutte bivirkninger, primært mukositis, forværres moderat ved sådanne regimer (Fig. 3). Der ses ingen forskel i sene normalvævsskader. Accelereret strålebehandling af hoved-halscancer er i dag standard i Danmark (8). Hyperfraktioneret strålebehandling betyder, at der gives mindre end 1,8 Gy pr. fraktion. Denne måde at give behandlingen på har vist sig selektivt at reducere risikoen for sene normalvævsskader, hvorved en større totaldosis kan gives. Flere studier, der har sammenlignet konventionel strålebehandling med regimer omfattende ca. 80 Gy på 70 fraktioner, har fundet ca. 15% forbedring af lokal tumorkontrol uden flere sene normalvævsskader og kun moderat forværrede akutte bivirkninger (7).
5 557 Fig. 3. Kurver visende hyppigheden af sammenflydende mukositis under behandlingsforløbet hos patienter behandlet med hhv. normal fraktionering (5 behandlinger per uge) og accelereret fraktionering (6 behandlinger per uge). Det ses at det accelerede behandlingsregime medfører en øget forekomst af sammenflydende mukositis, men at forandringerne uanset fraktionering svinder inden for de første 3 mdr. efter behandlingsstart. Data stammer fra de randomiserede studier DAHANCA 6 og 7 (8). Confluent muscositis (%) fx 5 fx Week number På baggrund af ovenstående har man udviklet forskellige regimer, der kombinerer accelerering og hyperfraktionering (7). I Danmark gennemføres aktuelt klinisk afprøvning af et regime, der kombinerer hyperfraktionering med moderat accelerering. Dette omfatter 76 Gy på 56 fraktioner givet med 2 fraktioner dagligt 5 dage om ugen over ca. 5 1 /2 uge. understøttende behandling Eftersom accelererede og hyperfraktionerede regimer medfører øgede akutte bivirkninger, vil intensiv understøttende behandling i stigende grad være en forudsætning for strålebehandlingens gennemførelse. Det er derfor af afgørende betydning, at patienterne under selve behandlingsforløbet regelmæssigt får foretaget lægelig undersøgelse inkl. kontrol af vægt, væsketal hæmoglobin og albumin. Ved smertegivende mukositis skal intensiv smertebehandling iværksættes, ligesom anlæggelse af ernæringssonde kan komme på tale ved ernæringssvigt trods optimal smertebehandling. Patienten bør instrueres i hud- og mundpleje. Oral candidiasis og andre infektioner skal behandles antibiotisk. Pa tienter med tumorer, der kompromitterer luftvejenes pladsforhold, skal efter vurdering have anlagt trakeostomi, evt. før behandlingsstart. Efter afsluttet behandling er regelmæssig tandlægekontrol vigtig for at forebygge periodontal sygdom, caries og osteoradionekrose. Anvendelse af spytsubstitutter kan give subjektiv lindring ved udtalt xerostomi (2). bestrålet volumen Det er veldokumenteret, at især graden af akutte bivirkninger afhænger af det bestrålede volumen (9). Reduktion af dette udgør derfor en oplagt mulighed for at mindske især mukositis. Med såkaldt in-
6 558 tensitetsmoduleret radioterapi (IMRT), hvor det tillige er muligt at variere bestrålingens intensitet inden for de enkelte felter, kan yderligere optimering opnås (10). Præliminære kliniske data bekræfter princippernes brugbarhed. IMRT giver bedre mulighed for at beskytte udtalt strålefølsomme væv som f.eks. spytkirtler. farmakologisk modifikation af bivirkninger Gennem årtier er der gjort talrige forsøg på at udvikle farmakologiske strategier til at beskytte normalvævene mod de skadevirkninger, som strålebehandling medfører. Særligt har tiltagene samlet sig om at minimere betydningsfulde og hyppigt forekommende bivirkninger som mukositis, fibrose og xerostomi. En lang række tiltag har været forsøgt for at modvirke mukositis. Disse udgør en særdeles heterogen gruppe, hvad angår formodede virkningsmekanismer. Som eksempler kan nævnes sukralfat, der menes at stabilisere de læderede slimhinders mekaniske barriere-egenskaber, samt forskellige antibiotika, immunoglobuliner og lokale desinfektionsmidler, der antages at reducere sekundære infektioner. Endvidere har man afprøvet forskellige substanser, der menes at dæmpe det akutte inflammatoriske respons, som bestrålingen inducerer. Det har været forsøgt at stimulere mucosas regenerationsevne med blandt andet forskellige cytokiner, ligesom man har forsøgt at øge den mitotiske aktivitet i mucosas basale lag ved forud for strålebehandlingen at pensle slimhinderne med lokale irritanter som sølvnitrat og brintoverilte. De forskellige tiltag er kun afprøvet i få relativt små kliniske studier, der i mange tilfælde er behæftet med metodologiske svagheder. Der foreligger således aktuelt ingen entydige holdepunkter for tiltagenes effekt (11). Der er i de seneste år fremkommet holdepunkter for, at strålebetinget fibrose er tæt associeret til en vedvarende overproduktion af forskellige cytokiner i det bestrålede væv. Ved at påvirke den dysregulerede cytokinproduktion er det således potentielt muligt, ikke alene at forebygge fibroseudviklingen efter strålebehandling, men formodentligt også at mindske allerede etableret fibrose (12). Substanser som essentielle fedtsyrer, pentoxifyllin og alfa-tokoferol undergår i den forbindelse aktuelt klinisk afprøvning (12, 13). Den cholinerge agonist pilocarpin har været anvendt mod xerostomi. Administreret efter strålebehandling har pilocarpin vist sig at reducere subjektiv oplevelse af xerostomi, formodentligt som følge af stimulation af tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv. Derudover har det været postuleret, at pilocarpin, givet under strålebehandlingen, kan udøve en egentlig beskyttelse af spytkirtelvævet. Dette skyldes formodentligt, at en række proteolytiske enzymer i sekretoriske granula udtømmes, før de forvolder vævsskade som følge af be-
7 559 strålingen. Langtidsstudier er påkrævet for at bekræfte dette (13). Stoffet amifostin har i såvel dyreeksperimentelle som kliniske studier vist sig at have en betydelig beskyttende effekt over for strålebetingede normalvævsskader, herunder særligt skader på spytkirtler (14). Stoffet menes at eliminere en del af de toksiske iltradikaler, der induceres, når ioniserende stråling rammer væv. Det antages, at amifostins aktive metabolit selektivt optages i normalvæv, mens optagelsen i tumorer skulle være minimal. I USA og EU er amifostin (Ethyol) officielt registreret til forebyggelse af xerostomi som følge af strålebehandling. Ved en kritisk gennemgang af litteraturen kan der dog rejses tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt dokumenteret, at amifostin ikke medfører klinisk betydende beskyttelse af tumoren (15). Konklusion Strålebehandling af hoved-hals-cancer medfører potentielt en række akutte og sene bivirkninger. Anvendelse af accelererede og hyperfraktionerede behandlingsregimer har muliggjort øget tumorkontrol uden større risiko for sene normalvævsskader. Disse regimer medfører dog forværrede akutte bivirkninger, herunder især mukositis. Dette nødvendiggør intensiv understøttende behandling under og umiddelbart efter strålebehandlingen. I visse sammenhænge forventes reduktion af det bestrålede volumen at kunne bidrage til at mindske især de akutte bivirkninger. Farmakologisk forebyggelse af bivirkninger fordrer yderligere kliniske studier, før rutinemæssig anvendelse kan anbefales. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Trotti A. Toxicity in head and neck cancer: a review of trends and issues. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2000; 47: Jensen AB, Hansen O, Jorgensen K, Bastholt L. Influence of late side-effects upon daily life after radiotherapy for laryngeal and pharyngeal cancer. Acta Oncol 1994; 33: Hansen HJ, Thorn JJ, Hasen HS, Overgaard M, Morning P, Rindum J et al. Odontologiske senfølger efter strålebehandling af hoved-halscancer. Tandlægebladet 2000; 8: Cronje FJ. A review of the Marx protocols: prevention and management of osteoradionecrosis by combining surgery and hyperbaric oxygen therapy. SADJ 1998; 53: Thorn JJ, Kallehave F, Westergaard P, Hansen EH, Gottrup F. The effect of hyperbaric oxygen on irradiated oral tissues: transmukosal oxygen tension measurements. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: Grau C. Stråleskader i medulla spinalis. Ugeskr Læger 1993; 155: Ang KK. Altered fractionation trials in head and neck cancer. Semin Radiat Oncol 1998; 8: Overgaard J, Hansen HS, Specht L, Overgaard M, Grau C, Andersen E et al. Five compared with six fractions per week of conventional radiotherapy of squamous-cell car cinoma of head and neck: DAHANCA 6 and
8 560 7 randomised controlled trial. Lancet 2003; 362: Miralbell R, Allal AS, Mermillod B, Pastoors B. The influence of field size and other radiotherapy parameters on acute toxicity in pharyngolaryngeal cancers. Strahlenther Onkol 1999; 175: Nutting C, Dearnaley DP, Webb S. Intensity modulated radiation therapy: a clinical review. Br J Radiol 2000; 73: Sutherland SE, Browman GP. Prophylaxis of oral mukositis in irradiated head-and-neck cancer patients: a proposed classification scheme of interventions and meta-analysis of randomized controlled trials. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2001; 49: Martin M, Lefaix J, Delanian S. TGF-beta1 and radiation fibrosis: a master switch and a specific therapeutic target? Int J Radiat Oncol Biol Phys 2000; 47: Trotti A. Toxicity antagonists in head and neck cancer. Semin Radiat Oncol 1998; 8: Brizel DM, Wasserman TH, Henke M, Strnad V, Rudat V, Monnier A et al. Phase III randomized trial of amifostine as a radioprotector in head and neck cancer. J Clin Oncol 2000; 18: Lindegaard JC, Grau C. Has the outlook improved for amifostine as a clinical radioprotector? Radiother Oncol 2000; 57:
Maj 2006 / 5. Numre. Skrevet af Christian Nicolaj Andreasen, Jacob Christian Lindegaard, Cai Grau
Numre numre Maj 2006 / 5 Skrevet af Christian Nicolaj Andreasen, Jacob Christian Lindegaard, Cai Grau Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals-cancer Der forekommer årligt ca. 900 tilfælde af hoved-hals-cancer
Læs mereSpytkirtelskånende konform strålebehandling af patienter med lateral hoved-hals cancer
Ver 3.0 15. december 2001 DAHANCA 12 Spytkirtelskånende konform strålebehandling af patienter med lateral hoved-hals cancer Retningslinier fra Den Danske Hoved-halscancer Studiegruppe DAHANCA Indhold:
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereStrålebehandling i Flensborg
Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når
Læs mereRadiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH
Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radioterapi RT har været anvendt i mere end 100 år Ca 50% af cancerpatienter får radioterapi (2/3 kurativt
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereStråleinduceret diarré. Symptombehandling
Stråleinduceret diarré Symptombehandling December 2012 Stråleinduceret diarré Ætiologi Over 70% af patienter, som modtager bestråling af pelvis, oplever en eller anden grad af diarré 1, 2. Patofysiologien
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereStrålebehandling i Flensborg
Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereRETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)
version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereDAHANCA 9. Naxogin (nimorazol) kombineret med strålebehandling af T1-4, N0-3 carcinom i larynx, pharynx og cavum oris
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 9 Naxogin (nimorazol) kombineret med strålebehandling af T1-4, N0-3 carcinom i larynx, pharynx og cavum oris En randomiseret multicenter undersøgelse
Læs mereStrålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen?
DCCC DCPT DAHANCA Strålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen? Eva Samsøe (Fysiker, Ph.d.) Herlev hospital og Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) Strålebehandling af patienter med hovedhalskræft
Læs mereDAHANCA 21. Behandling af mandibulær osteoradionekrose med hyperbar oxygen vs. pentoxifyllin. Et klinisk randomiseret studie.
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 21 Behandling af mandibulær osteoradionekrose med hyperbar oxygen vs. pentoxifyllin. Et klinisk randomiseret studie. ( Lægmandstitel : Behandling af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:29/7 2013 Revisions
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereRETNINGSLINIER FOR CT-BASERET POSTOPERATIV STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTKRÆFT
version 1.8 25. februar 2003 The Danish Breast Cancer Cooperative Group DBCG RETNINGSLINIER FOR CT-BASERET POSTOPERATIV STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTKRÆFT Targetdefinitioner Dosering Normalvævstolerance Rapportering
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereUdvikling de sidste 30 år
Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereMarts 2006 / 3. Numre. Skrevet af Cai Grau, Morten Høyer. Højpræcisions konform strålebehandling
Numre numre Marts 2006 / 3 Skrevet af Cai Grau, Morten Høyer Højpræcisions konform strålebehandling Moderne apparatur og computerteknologi har betydet, at strålebehandling er blevet stadig mere præcis.
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereDAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer
DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer The Danish Head and Neck Cancer Study Group November 2002
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereForebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.
Titel Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Søgeord Hud og slimhinder; Hudpleje Strålebehandling Hudreaktioner
Læs mereHenvisning af patienter til protonbestråling i udlandet
Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen
Læs mereVejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereHoved-hals-kræft er en sjælden kræftform, som omfatter
videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Tidlig opsporing, hurtig diagnose og behandling uden ventetid er vigtigt for prognosen ved hovedhals-kræft Karcinom i hoved-hals-regionen er en relativt sjælden
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereDAHANCA 18. - en registreringsprotokol. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 18 Concommitant Cisplatin, Naxogin og accelereret strålebehandling til stadium III og IV patienter med planocellulært carcinom i cavum oris, larynx,
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereSTANDARD FOR SMERTEBEHANDLING
STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereHoved-hals-kræft er en samlebetegnelse for kræftsvulster
Fokussanering før strålebehandling Rannvá Matras, Lena Specht og Søren Hillerup Osteoradionekrose (ORN) i kæberne er en af de mest belastende og frygtede komplikationer til højdosisstrålebehandling i hoved-
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereKonsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus
Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Protokol til belysning af den prædiktive effekt af fortløbende rektoskopi med biopsitagning
Læs mere3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0
DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Revideret: September 2016 Næste revision: 2017 1. Primær ekstern strålebehandling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereDAHANCA 19. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 19 Undersøgelse af betydningen af EGFr antistoffet Zalutumumab for effekten af strålebehandling til patienter med primært planocellulært hoved-hals
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs meremandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Referat fra DAHANCA møde mandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn Deltagere: Jesper Grau Eriksen, Ulrik Pedersen, Christian
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereHer er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.
Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS INFORMATION TIL PATIENTEN
mellinn650 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS mellinn650 INFORMATION TIL PATIENTEN INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 TILBEHØR & TEKNISKE DATA 5 ORAL MUCOSITIS 6 VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE 7
Læs mereDanish Head and Neck Cancer Study group DAHANCA 10
Danish Head and Neck Cancer Study group DAHANCA 10 Undersøgelse af betydningen af Nyt Erythropoiese- Stimulerende Protein (Aranesp ) for effekten af strålebehandling til patienter med primært planocellulært
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereCPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..
DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereMedicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004
Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereMundtørhed Rødme Ødem Belægninger
1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereÅrhus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital
Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mere