Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.
|
|
- Aksel Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Søgeord Hud og slimhinder; Hudpleje Strålebehandling Hudreaktioner Arbejdsgruppe Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (kontaktperson). Mail: Annette Schouboe, sygeplejerske, Onkologisk afdeling, Stråleterapien, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gitte Eibye, sygeplejerske, klinisk vejleder, Onkologisk afdeling D2, Århus Universitetshospital,Århus Sygehus. Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse og offentlig høring. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: 1. juni 2009 Revisions dato: 1. december 2011 Ophørs dato: 31. maj 2012 Bedømt af Ekstern bedømmelse er foretaget af: Jane Færch, cand. cur, Marianne Grum cand. cur. Målgruppe Baggrund Sundhedspersonale, der varetager forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos patienter med kræft forårsaget af ekstern strålebehandling. Indledning: Strålebehandling er væsentlig i moderne kræftbehandling. Over halvdelen af alle kræftpatienter vil modtage strålebehandling, enten i forbindelse med deres primære kurative behandling (55 %) eller som lindrende behandling (45 %) (1, 2). I 2008 blev der givet behandlinger i Danmark. Behovet for strålebehandling er næsten fordoblet på 10 år, hvilket skyldes den øgede forekomst af kræft, og at man
2 kan tilbyde flere patienter kurativ strålebehandling. Ved ekstern strålebehandling forstås lokal behandling med røntgenstråler givet via en accellerator. Behandlingen har til formål at ødelægge kræftvævet samtidig med, at man forsøger at skåne funktionen i det omliggende raske væv (3). Ved behandlingen udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget og DNA ødelægges i delingsfasen. Det medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd desquamation til ulceration og blødning (4, 5, 6, 7). Internationale undersøgelser viser, at der anvendes mange forskellige midler og metoder til at forebygge og behandle hudreaktioner i forbindelse med strålebehandling (8, 9, 10, 11, 12). I klinisk praksis er sygeplejen præget af forskellige holdninger og meninger til de anvendte midler og metoder, der overvejende bygger på erfaring frem for evidens (3, 8, 12). En undersøgelse viser, at der anvendes 57 forskellige hudprodukter i de Europæiske strålecentre (5). Denne usikkerhed ved hudplejen øger risikoen for, at patienterne modtager forskellig information og behandles fejlagtigt. Det medfører store gener og ubehag for patienterne i form af øget rødme, irritation, smerter, infektion og åbne hudlæsioner, som kan medfører indlæggelse. Gener og ubehag kan forekomme op til flere uger efter afsluttet behandling (3). Patienters perspektiv på hudreaktioner er ikke inddraget i ovenstående kilder. Problemstilling: Strålebiologiske årsager. Formålet med enhver bestråling er at beskadige tumorcellerne så meget, at de destrueres. Jo større dosis, jo flere destrueres. Samtidig ødelægges raske celler. Bestrålingen beskadiger basalcellelaget, og der sker
3 en midlertidig reduktion i cellevæksten, som sørger for fornyelse og vedligeholdelse af epidermis. Sved, talgkirtler og hårsække formindskes, og huden bliver gennemtrængelig for sollys og infektioner. Hudskadernes omfang er forskellig fra patient til patient, da patienternes hudreaktioner på bestråling er forskellige (1, 3, 4). Stråletekniske årsager. Graden af hudreaktion afhænger af bestrålingsteknik, feltets størrelse, energien der anvendes, dosis pr. behandling, den samlede dosis og behandlingstid. Jo højere dosis og komprimeret behandlingstid, des større risiko for hudreaktioner (1, 3) % udvikler erythem, % udvikler fugtig deskvamation. Hudreaktionerne begynder oftest ved behandling med Gray, og den maksimale ødelæggelse af basalcellerne sker ved 50 Gray. Hudreaktionerne viser sig fra 2. til 3. behandlingsuge og topper ca dage efter afsluttet strålebehandling (13). Andre årsager. Hudskader forekommer oftere, hvor der er hudfolder og på fugtige, varme områder på kroppen lysken, perinærum, armhuler. Patientens ernæringstilstand har betydning for forekomst af hudreaktioner, ligesom gensammensætning, vægt, hormonstatus, alder, rygning og samtidig cytostatikabehandling (3, 14). Patientgruppe: Inklusionskriterium: Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Eksklusionskriterium: Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der
4 påbegynder ekstern palliativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Alle patienter uanset alder, der modtager bestråling mod perinæum og genitalier. Alle patienter uanset alder, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling mod hjernen. Formål Formålet er ud fra evidensbaseret viden: at forebygge og behandle akutte hudgener hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. at systematisere vurderingen af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. Metode Fokuserede spørgsmål: Hvilke metoder er mest effektive til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling? o Hvornår og hvordan skal den forebyggende hudpleje udføres? o Hvornår og hvordan skal de akutte hudreaktioner behandles? Hvordan kan en ensartet vurdering af hudreaktioner udføres? Litteratursøgning: Der er gennemført elektroniske systematiske litteratursøgninger i følgende databaser: PubMed, Cochrane, EMBASE og Web of Science. Søgeordene er brugt i forskellige kombinationer Radiodermatitis [Mesh], Skin Care [Mesh], Epidermal Necrolysis Toxic [Mesh] afgrænset til engelske og danske artikler, cancer, clinical trial, meta-analysis, practice guideline, randomized controlled trial eller review. Publiceret indenfor de sidste 17 år. Søgningen er sidst foretaget Februar PubMed 417 referencer. Cochrane 1 reference. EMBASE 47 referencer. Web of Science 7 referencer.
5 Udvælgelse og vurdering af litteratur: I søgning og gennemgang af den eksisterende litteratur blev metaanalyser, klinisk kontrollerede forsøg og oversigtsartikler prioriteret. Det vil sige der er søgt efter bedste evidensstyrke. Der er også inddraget undersøgelser af svagere evidensstyrke. Samtlige abstracts er gennemlæst og udvalgt efter relevanskriterierne i.f.t. inclusions- og eksklusionskriterier: kræftpatienter behandlet med stråleterapi; midler og metoder anvendt til forebyggelse og behandling i hudplejen. Vurderingen er gennemført ud fra tabel angivet med evidensniveauer med udvalgte publikationstyper (33). Litteraturen er vurderet af arbejdsgruppens medlemmer. Formulering af anbefalinger og udvælgelse af indikatorer og standarder er opnået ved konsensus i gruppen på baggrund af litteraturen. Sidstnævnte også ud fra hvad der er realistisk at monitorere. Et nyt medlem i gruppen er kun i begrænset omfang indgået i litteraturlæsning og vurdering. Litteratur gennemgang Diskussion: Forebyggelse af hudreaktioner Den væsentligste anbefaling i forhold til at forebygge hudreaktioner er, at huden vaskes med lunken vand og mild sæbe på det bestrålede område. Selv om kun to af de tre undersøgelser viser, at det er en fordel at vaske huden, er der tilstrækkelig evidens for at anbefale dette (22, 30). I undersøgelsen af Westbury et al. (26) blev de patienter, som blev randomiseret til ikke at vaske sig, informeret om at begrænse at vaske sig, hvilket kan forklare, hvorfor der ikke kom en positiv effekt. To reviews underbygger, at vask med vand og sæbe er eneste middel/metode, der signifikant viser forebyggelse af hudreaktioner hos patienter, der strålebehandles (8, 34). Der er ikke tilstrækkelig evidens til at understøtte eller afvise andre specifikke midler til forebyggelse af akutte hudreaktioner (19, 21, 31). Samlet kan der ikke anbefales eller afvises et bestemt
6 produkt (hudplejemiddel) frem for et andet til forebyggelse eller behandling af hudreaktioner ved ekstern strålebehandling. De foreskrevne anbefalinger er de bedst opnåelige (8, 34). Behandling af akutte hudreaktioner I forbindelse med behandling af hudreaktioner er undersøgt vandbaserede- og glukokortikoidholdige cremer. Der er ingen undersøgelser, der har tilstrækkelig evidens til at anbefale eller afvise de undersøgte midler til behandling af hudreaktioner. En undersøgelse anbefaler glukokortikoidholdige midler til at reducere rødme og kløe. Der er en vis lindring ved brug af glukokortikoidholdige midler, når der opstår en inflamatorisk (erythem) proces under strålebehandlingen (15). Det er nødvendigt med mere forskning til at støtte disse anbefalinger. Det anbefales, at flere empiriske undersøgelser er nødvendige til at understøtte brugen af såvel vandbaserede- og glukokortikoidholdige midler for dokumentation af behandling. De foreskrevne anbefalinger er de bedst opnåelige (8, 34). I anbefalingerne er det den samlede styrke af den evidens, der ligger bag anbefalingen, som angives. Vurdering af hudreaktioner Gradsinddeling af hudreaktioner RTOG/EORTC - skalaen Udviklingen af skalaen er sket i et samarbejde mellem RTOG, RadiationTherapy Oncology Group og EORTC, European Organisation for Research and Treatment of Cancer. Skalaen er vurderet til at være den mest anvendte både i praksis og i forbindelse med undersøgelser om forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner. Skalaen måler kun objektive målbare hudreaktioner og ikke patientens oplevelse. Skalaen er udviklet, som et redskab til plejepersonalets observationer af patientens akutte hudreaktioner og som beslutningsgrundlag for iværksættelse behandling (3, 35, 36).
7 Skalaen: Grad 0: ingen ændringer i huden. Grad 1: svag diffus rødme (erythem) eller tør afskalning. Grad 2: moderat til kraftig rødme (erythem). Pletvis fugtig afskalning, begrænset til hudfolder. Grad 3: sammenflydende fugtig afskalning, ikke begrænset til hudfolder. Blødning kan udløses af mindre traume/afskrab. Der kan opstå kløe og smerter. Grad 4: nekrose/ulceration (sår) i hudens fulde dybde. Spontan blødning. Anbefalinger Forebyggelse af akutte hudreaktioner ved behandlingsstart. Daglig vask af huden med mild sæbe anbefales. Mild sæbe er defineret med en neutral ph, uden parfume. Der foretages en forsigtig vask med lunken vand og med lavt pres. Huden må ikke skrubbes. Efter bad duppes huden forsigtig tør (22, 30) (A). Det bestrålede område smøres 2 gange om dagen med uparfumeret fugtighedscreme (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Undgå stramt siddende tøj. Der tilrådes at bruge bomuld eller silke tættest på kroppen på det bestrålede område (4, 14, 28, 29) (D). Karbad/svømmehal og havvand frarådes under behandlingen og så længe huden har følgevirkninger af strålebehandlingen (4, 28, 29) (D). Undgå sol/solarium på det bestrålede område under strålebehandlingen. Ved sollys skal det bestrålede område beskyttes med beklædningsgenstande, som er den bedste beskyttelse. Ellers skal beskyttes med høj solfaktor i op til et år efter afsluttet behandling. Læber beskyttes med læbepomade med høj solfaktor (4, 28, 29) (D).
8 Undgå at benytte parfume og plaster i det bestrålede område under behandlingen (4, 14, 28, 29) (D). Undgå brug af silikoneprotese i behandlingsperioden (4) (D). Barbering skal foregå med elektrisk barbermaskine (4, 14, 28, 29) (D). Behandling af akutte hudreaktioner. Ved grad 1 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved grad 2 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme med høj fedtprocent 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved kløe og irritation samt ved grad 3 smøres med glukokortikoidcreme (15, 23, 24, 32) (D). Ved grad 3 og 4 anvendes en silikoneforbinding og/eller skumforbinding, hvor der er hul på huden. Plaster må ikke benyttes. Forbinding fixeres med tube-gaze eller andet, der ikke klæber til huden (8, 34) (D). Opstår der infektion i det bestrålede område, kontaktes lægen m.h.p. videre behandling. Behandling efter afsluttet strålebehandling Behandling af huden skal forsætte 4-6 uger efter afsluttet strålebehandling. Behandlingen afhænger af hvilken grad af reaktion (0-4), huden har ved afslutningen (4, 14, 28, 29) (D). Sol/solarium bør helt undgås i et år efter afsluttet behandling (4, 28, 29) (D).
9 Monitorering Indikatoro mråde indikator standard (mål) Procedure for audit Resultatindikator 1 Procesindikator 2 Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Resultatindikator 3 Andel af patienter der har hud gener Andel sygeplejejournaler, hvor der er overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinje Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede patienters sygeplejejour nal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejour nalen Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang af journaler eller spørgeskema til patienter Stikprøve en gang årligt. Interview af patienter ved fremmøde i stråleterapien eller ved kontakt på patienthotellet. Der spørges til såvel de almene råd og aktuel behandling med creme. Referencer 1. Grau, Cai (2006). Månedsskrift for praktisk lægegerning. Februar.
10 2. Overgaard, Jens et al. (2003). Five compared with six fractions per week of conventional radiotherapy of squamous-cell carcinoma of head and neck: DAHANCA 6 & 7 randomised controlled trial. The Lancet, Vol. 362, September Wells, Mary and Sheila Macbride (2003). Radiation skin reaction. Supportive care in radiotherapy. s Churchill Livingstone. Elsevier Science Limited. 4. Korinko, A.and Yurick, A. (1997). Maintaining skin integrity during radiation therapy. The American Journal of Nursing. Feb 97(2): O`Shea, E. et.al. Initiating Evidence-based Skin Care in Radiotherapy: survey og acute skin care practice in European RT Departments. Estro Premeeting Teaching Course. Managing patients during radiotherapy. Lukes Hospital, Dublin. 6. Seegenschmiedt, H. (2006). Management of skin and related reactions to radiotherapy. Front Radiat Ther Oncol 39: Thwaites, D. et. al. (1995). Quality assurance in radiotherapy. Radiotherapy and Oncology 7: Bolderston, A. et al. (2006). The prevention and management of acute skin reactions related to radiation therapy: a systematic review and practice guideline. Support Care Cancer 14: (Review Article). 9. Campell, J. & Lane, C. (1996). Developing a skincare protocol in radiotherapy. Prof Nurse 12(2): Dunne-Daly, C.F. (1995). Skin and Wound care in radiation oncology. Cancer Nursing, 4, Aistars, J. (2006). The validity of skin care protocols followed by women with breast cancer receiving external radiation. Clinical Journal of Oncology Nursing, Vol. 10, no. 4, Schratter-Sehn, A.U. et al. (2001). Improvement of skin care during radiotherapy. Onkologie 2, Sitton, E. (1992). Early and late radiation induced skin alterations. Part 2: nursing care of irradated
11 skin. Oncology Nursing Forum 19: D`Haese, S. et al. (2005). Management of skin reactions during radiotherapy: a study of nursing practice. European Journal of Cancer Care 14, Bostrom, A. et al. (2001). Potent corticosteroid cream(mometasone furoate) significantly reduces acute radiation dermatitis:results from a doubleblind, randomised study. Radiother oncol 59: Delaney, G. et al (1997). Sucralfate cream in the management of moist desquamation during radiotherapy. Australs Radiol 41: Fenig, E. et al. (2001). Topical biafine and lipiderm for the prevention of radiation dermatitis:a randomised prospective trial. Oncol Rep 8: Fisher, J. et al (2000). Randomized phase III study comparing best supportive care to biafine as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity for women undergoing breast irradiation:radiation therapy oncology group (RTOG) Int J Radiat Oncol Biol Phys 48: Heggie, S. et al. (2002). A Phase III study on the efficacy of topical aloe vera gel on irradiated breast tissue. Cancer Nursing Dec; 25(6): Olsen, D. L. et al (2001). The effect of alovera gel/mild soap alone in preventing skin reaction in patients undergoing radiation therapy. Oncology Nursing Forum 28: Pommier, P. et al. (2004). Phase III randomized trial of calendula officinalis compared with trolamine for the prevention of acute dermatitis during irradiation for breast cancer. Journal Clinical Oncology 22: Roy, I; Fortin, A; Larochelle, M. (2001). The impact of skin washing with water and soap during breast irradiation: a randomised study. Radiotherapy and Onkology 58: Schmuth, M. et al (2002). Topical corticosteroid therapy for acute radiation dermatitis: aprospective,
12 randomised, double-blind study. Br J Dermatol 146: Schreck, U. (2002). Intraindividual comparison of two different skin care conceptions in patients undergoing radiotherapy of the head-and-neck region. Creme or powder?, Strahlenther Onkology Jun;178(6): Wells, M. et al. (2004). Does aqueous or sucralfate cream affect the severity of erythematous radiation skin reactions? A randomised controlled trial. Radiother Oncology Nov;73(2): Westbury C. et al. (2000). Advice on hair and scalp care during cranial radiotherapy: a prospective randomized trial. Radiother Oncology 2000 Feb; 54(2): Williams MS. et al. (1996). Phase III Double-blind evaluation of an aloe vera gel as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity. International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 36, Glean, E. et al. (2001). Intervention for acute radiotherapy induced skin reactions in cancer patients: the development of clinical guideline recommended for use by the college of radiographers. Journal of Radiotherapy in Practice 2, Porock, D., Kristjanson L. (1999). Skin reactions during radiotherapy for breast cancer: the use and impact of topical agents and dressings. European Journal of Cancer Care 8, Campbell, I. R., and Illingworth, M.H. (1992). Can patients wash during radiotherapy to the breast or chest wall? A randomised controlled trial. Clinical Oncology 4: Ligouri, V. et al. (1997). Double-blind, randomized clinical study comparing hyaluronic acid cream to placebo in patients treated with radiotherapy. Radiother Oncology 42: Lokkevik, E. et al. (1996). Skin treatment with bepanthen cream versus no cream during
13 radiotherapy-a randomized controlled trial. Acta Oncol. 7(8): Andersen, I.B. og Peter Matzen (2007). Evidensbaseret medicin. Gads Forlag, 2. udgave 34.McQuestion, M. (2006). Evidence-based skin care management in radiation therapy. Seminars in Oncology Nursing, Vol. 22, No. 3, Cox, J.D. et al. (1995). Toxity criteria of The Radiation Therapy Oncology Group (RTOG) and the European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 6 (5): The Radiation Oncology Group/European Organisation for Research and Treatment of cancer (RTOG/EORTC) udarbejdet 1985, forkortet udgave Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1. Resume af klinisk retningslinje Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.
14 Resumé Titel Udarbejdet af Bilag1. Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (kontaktperson). Mail: Annette Schouboe, sygeplejerske, Onkologisk afdeling, Stråleterapien, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gitte Eibye, sygeplejerske, klinisk vejleder, Onkologisk afdeling D2, Århus Universitetshospital,Århus Sygehus. Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Dato Godkendt dato: 1. juni 2009 Revisions dato: 1. december 2011 Ophørs dato: 31. maj 2012 Baggrund Når kræftpatienter strålebehandles udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget. DNA ødelægges i delingsfasen, hvilket medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd deskvamation til ulceration og blødning. Praksis er præget af af meget forskellige holdninger og meninger til de anvendte midler og metoder. De byger på erfaring ikke på evidens. Kan medføre fejlagtig behandling. Formål at forebygge og behandle akutte hudgener hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. at systematisere vurderingen af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. Anbefalinger Forebyggelse af hudreaktioner Daglig vask af huden med mild sæbe anbefales. Mild sæbe er defineret med en neutral ph, uden parfume. Der foretages en forsigtig vask med lunken vand og med lavt pres. Huden må ikke skrubbes. Efter bad duppes huden forsigtig tør (22, 30) (A). Det bestrålede område skal smøres 2 gange om dagen med uparfumeret fugtighedscreme (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Undgå stramt siddende tøj, og det tilrådes at bruge bomuld eller silke tættest på kroppen på det bestrålede område (4, 14, 28, 29) (D). Karbad/svømmehal og havvand frarådes under behandlingen og så længe huden har følgevirkninger af strålebehandlingen (4, 28, 29) (D). Undgå sol/solarium på det bestrålede område, under
15 strålebehandlingen. Ved sollys skal det bestrålede område beskyttes med beklædningsgenstande, som er den bedste beskyttelse. Ellers skal beskyttes med solfaktor 25 eller derover i op til et år efter afsluttet behandling. Læber beskyttes med læbepomade med høj solfaktor (4, 28, 29) (D). Undgå at benytte parfume og plaster i det bestrålede område under behandlingen (4, 14, 28, 29) (D). Undgå brug af silikoneprotese i behandlingsperioden (4) (D). Barbering skal foregå med elektrisk barbermaskine (4, 14, 28, 29) (D). Behandling af akutte hudreaktioner Ved grad 1 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved grad 2 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme med høj fedtprocent 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved kløe og irritation smøres med glukokortikoidcreme (15, 23, 24, 32) (D). Ved grad 3 og 4 anvendes en silikoneforbinding og/eller skumforbinding, hvor der er hul på huden. Plaster må ikke benyttes. Forbinding fixeres med tube-gaze eller andet, der ikke klæber til huden (8, 34) (D). Opstår der infektion i det bestrålede område, kontaktes lægen m.h.p. videre behandling. Behandling efter afsluttet behandling Behandling af huden skal forsætte 4-6 uger efter afsluttet strålebehandling. Behandlingen afhænger af hvilken grad (1-4) reaktion, huden har ved afslutningen (4, 14, 28, 29) (D). Sol/solarium bør helt undgås i et år efter afsluttet behandling (4, 28, 29) (D). Vurdering og gradsinddeling af hudreaktioner (35, 36) Gradsinddeling af hudreaktioner RTOG/EORTC - skalaen Grad 0: ingen ændringer i huden. Grad 1: svag diffus rødme (erythem) eller tør afskalning. Grad 2: moderat til kraftig rødme (erythem). Pletvis fugtig afskalning, begrænset til hudfolder. Grad 3: sammenflydende fugtig afskalning, ikke begrænset til hudfolder. Blødning kan udløses af mindre traume/afskrab. Der kan opstå kløe og smerter. Grad 4: nekrose/ulceration (sår) i hudens fulde dybde. Spontan
16 blødning. Monitorering Indikatorområde indikator standard (mål) Procedure for audit Resultat-indikator 1 Procesindi-kator 2 Resultatindikator 3 Andel af patienter der har hud gener Andel sygeplejejournaler, hvor der er overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinje Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede patienters sygeplejejournal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejournalen Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang af journaler eller spørgeskema til patienter Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Stikprøve en gang årligt. Interview af patienter ved fremmøde i stråleterapien eller ved kontakt på patienthotellet. Der spørges til såvel de almene råd og aktuel behandling med creme.
17 Referenceliste til anbefalinger 4. Korinko, A.and Yurick, A. (1997). Maintaining skin integrity during radiation therapy. The American Journal of Nursing. Feb 97(2): Bolderston, A. et al. (2006). The prevention and management of acute skin reactions related to radiation therapy: a systematic review and practice guideline. Support Care Cancer 14: (Review Article). 14. D`Haese, S. et al. (2005). Management of skin reactions during radiotherapy: a study of nursing practice. European Journal of Cancer Care 14, Delaney, G. et al (1997). Sucralfate cream in the management of moist desquamation during radiotherapy. Australs Radiol 41: Fenig, E. et al. (2001). Topical biafine and lipiderm for the prevention of radiation dermatitis:a randomised prospective trial. Oncol Rep 8: Fisher, J. et al (2000). Randomized phase III study comparing best supportive care to biafine as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity for women undergoing breast irradiation:radiation therapy oncology group (RTOG) Int J Radiat Oncol Biol Phys 48: Heggie, S. et al. (2002). A Phase III study on the efficacy of topical aloe vera gel on irradiated breast tissue. Cancer Nursing Dec; 25(6): Olsen, D. L. et al (2001). The effect of alovera gel/mild soap alone in preventing skin reaction in patients undergoing radiation therapy. Oncology Nursing Forum 28: Pommier, P. et al. (2004). Phase III randomized trial of calendula officinalis compared with trolamine for the prevention of acute dermatitis during irradiation for breast cancer. Journal Clinical Oncology 22: Roy, I; Fortin, A; Larochelle, M. (2001). The impact of skin washing with water and soap during breast irradiation: a randomised study. Radiotherapy and Onkology 58: Wells, M. et al. (2004). Does aqueous or sucralfate cream affect the severity of erythematous radiation skin reactions? A randomised controlled trial. Radiother Oncology Nov;73(2): Williams MS. et al. (1996). Phase III Double-blind evaluation of an aloe vera gel as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity. International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 36,
18 28. Glean, E. et al. (2001). Intervention for acute radiotherapy induced skin reactions in cancer patients: the development of clinical guideline recommended for use by the college of radiographers. Journal of Radiotherapy in Practice 2, Porock, D., Kristjanson L. (1999). Skin reactions during radiotherapy for breast cancer: the use and impact of topical agents and dressings. European Journal of Cancer Care 8, Campbell, I. R., and Illingworth, M.H. (1992). Can patients wash during radiotherapy to the breast or chest wall? A randomised controlled trial. Clinical Oncology 4: Ligouri, V. et al. (1997). Double-blind, randomized clinical study comparing hyaluronic acid cream to placebo in patients treated with radiotherapy. Radiother Oncology 42: Link Hele den kliniske retningslinje kan findes på:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:29/7 2013 Revisions
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereForebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.
Titel Søgeord Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Hoved søgeord: Hudpleje, hudreaktioner og strålebehandling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereStrålebehandling efter brystoperation
Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereKliniske retningslinjer for hudpleje.
Side 1 af 5 Kliniske retningslinjer for hudpleje. Definition: Mål: Hudpleje er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød, ikke skællende, ikke kløende og ikke føles
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereEn strategi til udvikling af kliniske retningslinjer
En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for
Læs mereAlternativ kvalmebehandling
Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og
Læs mereDeltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereHar radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet?
60 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 2 2010 ORIGINALARTIKEL Har radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet? Does radiodermatitis affect the patients quality of life? It is unclear how radiodermatitis
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereStudieopgave, den lille. Side 1 af 7
11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereErfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereBivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING
Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING Almindelige bivirkninger ved strålebehandling Fatigue Hudreaktioner Slimhindereaktioner Mund og svælg Tarm Urinvejer Vagina Kvalme og opkast Håraffald
Læs mereTil behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.
Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mere