Hvad koster whiplashskader det danske samfund?

Transkript

1 Nordisk Whiplash-konference, Herlev d. 22. april 2010 Hvad koster whiplashskader det danske samfund? professor Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 Hvor mange? (måske) tilfælde per år Det er vanskeligt at angive hvor mange personer, der indenfor en nærmere angiven tidsperiode får symptomer, der kan sættes i relation til et såkaldt piskesmæld. Ikke alene er der forskellige opfattelser af, hvordan begrebet piskesmæld skal afgrænses, men også forekomsten af symptomer påvirkes af, hvordan en undersøgelse eller udredning er foretaget, og hvordan personerne eller patienterne er udvalgt. Generelt er talmaterialet behæftet med nogen usikkerhed personer henvender sig hvert år på skadestue med nakkesmerter efter en trafikulykke, hvor to biler er stødt sammen. det er usikkert hvor mange patienter med whiplash-relaterede symptomer, der ikke henvender sig på skadestue, men primært kontakter egen læge det er usikkert hvor mange personer, der har akut udløste nakkesmerter efter et accelerations/decelerationstraume af anden årsag end trafikulykke-relateret, og hvor mange af disse der kontakter en læge. Kilde: Redegørelse om whiplash, 2000, Sundhedsstyrelsen

3 (Skadestue)-statistik 2008: skadestuekontakter m. aktionsdiagnosen DS : skadestuekontakter m. aktionsdiagnosen DS134 kilde: Sundhedsstyrelsens DRG-kontor 2008: ca skadestuekontakter efter trafikuheld m. skade på strube, nakke kilde: Statens Institut for Folkesundhed 2009: trafikuheld m. personskader Kilde: Vejdirektoratet Per måned

4 Kilde: Dataportalen, Den sociale Ankestyrelse nytilkendelser i Nytilkendte førtidspensioner for piskesmæld nytilkendelser i

5 Afsluttede P-sager m. diagnosen piskesmæld ca. 25% af alle P-sager Kilde: P-sags-statistikken, Arbejdsskadestyrelsen

6 Cost-of-illness analyser (de samfundsmæssige omkostninger ved en sygdom eller skadevolder: fx. tobak, alkohol, whiplash) Tankegang Hvad er de direkte omkostninger? Behandling, medicin, rehabilitering, materielle skader m.m. Indirekte omkostninger ( arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser ) følge af sygefravær, invaliditet og (præmatur) død Anskuet ud fra et samfundsøkonomisk synsvinkel - i modsætning til en kasse-økonomisk synsvinkel

7 Cost-of-illness: Problemets størrelse målt ved de de samfundsøkonomiske omkostninger ved skadevolderen eller sygdommen - (absolut maksimale) besparelser hvis skadevolderen helt eller delvist elimineres - beskæftiger sig IKKE med metoder og effekt af mulige interventioner

8 Forskellen mellem kasseøkonomi og samfundsøkonomi 1. Førtidspension er en udgift for de offentlige kasser men gør ikke samfundet mere eller mindre velstående omfordeling mellem syg og rask ud fra samme logik skal forsikringserstatninger heller ikke medregnes 2. Produktionstab fordi personer bliver uarbejdsdygtige samfundet mister produktionsværdi, bliver mindre velstående dette er det samfundsøkonomiske tab 3. Skal kun medregne produktionstabet det realøkonomiske det vil være dobbeltregning at medtage både førtidspensionen/forsik.erstatninger OG produktionstabet

9 Data 1. Hvor mange har eller får sygdommen? Prævalens og/eller incidens epidemiologiske data Ætiologisk fraktion/population attributabel fraction, hvis der ses på en skadevolder 2. Forbrug af sundheds-og socialydelser m.m mængde per patient i et relevant behandlingsforløb 3. Produktions-relaterede begivenheder Sygefravær, førtidspensionerede, præ-mature dødsfald 4. Enhederpriser/omkostninger for ydelser, arbejdsløn m.m. Forventet erhvervsindkomst, hvis ikke invalideret, præmatur død Opgørelsesår: behandling, invaliditet, død osv.. Forventet normal erhvervsophør

10 Teori Primært human capital et menneske anskues analogt med fysisk kapital indtjening er lig med erhvervsindkomsten som antage lig med værdien af marginalproduktet fra arbejdskraften værdien af liv og lemmer bliver således vurderet ud fra (den mistede) erhvervsindkomst meget snæver (og principielt meget betænkelig) fremgangsmåde.

11 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Nutidsværdi, NPV, af indkomst for alder år 1 NPV, 5% NPV 3% 24 år gammel ved førtidspensionering på grund af piskesmæld, nutidsværdien af indkomst på kr per år frem til 63 år 24 år...63 år

12 Arbejdsskadestyrelsen, statistik over private forespørgsler,

13 Indkomsttab Considering the average estimated earnings effect among persons with positive earnings it is evident that there is an immediate earnings loss for compensated men of some 30%, but the loss reduces to 16% after five years. ( compensated : har modtaget erstatning, jfr. P.sager). For women the picture is different. Here the immediate drop is 50%, but it reduces to about 6% five years after the collision. For non-compensated men and women the data suggest no average earnings loss at all horizons. Kilde:

14 Omkostninger til sygehusbehandling. DRGværdier. Millioner kr. og procentfordeling 1,9; 12% 7,1; 44% 7; 44% Ambulant Skadestue Indlagt

15 Produktionstab mio. kroner (baseret på antal tilkendte førtidspensioner) mio. kroner (nedsat erhvervsevne/nedsat indtjening) nok overvurderet i denne beregning, hvor der er antaget en nedsat indtjening på 25%. Et mere realistisk tal ville nok være 15%, jfr. AKF-undersøgelsen. 980 mio. kr.

16 Samfundsøkonomiske omkostninger ved piskesmæld, Direkte omkostninger sygehusomkostninger mio. kr almen læge...? fysioterapi/rehabilitering...? kommunale arbejdsmarkedsforanstalt...? personligt afholdte omkostninger, fx.fys.? I alt mio. kr I alt mio. kr (I alt, konventionel beregning 825 mio. kr.) 2. Indirekte omkostninger mistet produktion mio. kr nedsat erhvervsevne, 25% mio. kr nedsat erhvervseven, 15% Nedsat livskvalitet/funktionsevne...?

17 %-fordeling af de samfundsmæssige omkostninger for 12 sygdomsgrupper (1992=140 mia kr.; fremregnet til 2009:198 mia. kr.) Ikke specificerbart 2% 8% Muskel-og skeletsygdomme 15% 13% Hjerte-kar sygdomme 11% Kræft whiplash udgør en relativt beskeden del af de samlede samfundsmæssige omkostninger 2% 2% Nerve-og sanseorg. 5% Psykiske lidelser 21% 2% 5% Luftvejssygdomme 9% Ulykker 5% Fordøjelsesorganer Kilde: NASTRA-undersøgelsen, 1994

18 Svensk undersøgelse, 2000-tal sv. kr. 9,3 mio. indbyggere vs. Danmark 5,5: nedskaleret til Danmark 4.200*0,59 = 2,4 mia. sv. kr = 1,8 mia. danske kroner Kilde: Whiplash-kommissionen, Sverige

19 Hvad kan cost-of-illness studier bruges til? Ikke ret meget! Ikke ressource-allokering: kræver oplysning om effekt af en påtænkt intervention Forskningsprioritering (viser noget om tyngde ) Opmærksomhedsskaber ( nej, er det virkelig..så meget.. ) Sammenfatter dog megen nyttig information (incidens/prævalens/ressourcebeslaglæggelse) Hvis data for flere år: udviklingstendenser