Undervisningsvejledning og forløbsbeskrivelse

Transkript

1 Titel Kilder, konstruktion og konservatorkløgt. Skab historien om Crustumeriums grave. Målgruppe klasse. Historie og kristendomskundskab Webtekst Hvad sker der egentlig, når en arkæolog graver et fund ud af jorden? Hvilke processer går i gang? Og hvordan ender fundet i glasmontren; identificeret, beskrevet og fyldt med information om fortiden! Vær med til at skabe historien om Crustumeriums velbevarede grave. Forløbet går tæt på de nyligt udgravede fund fra grave ved oldtidsbyen Crustumer ium. Eleverne skal arbejde med gravfundene som historiske kilder og selv forsøge at komme med bud på, hvad genstandene kan fortælle os om religiøse forestillinger om døden og efterlivet i Crustumerium. Undervejs møder eleverne konservatorerne i det arkæologiske laboratorium, som netop nu udgraver store jordblokke fragtet fra Crustumerium til Glyptoteket. Forløbet går i dybden med behandling og fortolkning af arkæologiske fund, og hvordan genstandene bruges som historiske kilder i fortællingen om Crustumeri ums grave. Forløbet indbyder til tværfagligt samarbejde mellem kristendomskundskab og historie, da kildearbejdet er med til at afdække religiøse ritualer og symbolers betydning i ikke-kristen religion og livsopfattelse. Forløbsbeskrivelse Forløbet er delt op i tre faser 1) I klassen. Eleverne læser baggrundstof om oldtidsbyen Crustumerium. Tal om teksten. Pdf til download findes på glyptoteket.dk 2) På Glyptoteket. Klassen oplever og undersøger udstillingen Crustumerium. Død og efterliv på tærsklen til Rom sammen med Glyptotekets underviser. Fokuseret omkring kildearbejdet kommer eleverne også til at møde konservatorerne fra det arkæologiske laboratorium. Glyptotekets underviser slutter af med at give klassen fire ufærdige genstandsjournaler - oplæg til videre kildearbejde, som klassen kan arbejde med hjemme på skolen. Til læreren udleveres et lærersæt med alle oplysninger udfyldt. Sørg for at have de udprintede opgaver med. Studenterne på biblioteket kan hjælpe hermed. 3) I klassen. Eleverne arbejder med beskrivelse, analyse og fortolkning i genstandsjournalerne. Inddel klassen i otte grupper. Tildel grupperne de fire opgaver således at to grupper arbejder med samme opgaver, men hver for sig. Slut af med fremlæggelse. Sammenlign og diskuter løsningerne. Glyptoteksmål Forløbet styrker elevens - Konservatorkløgt - Arkæologiambitioner - Historiesus - Oltidsomhu - Museumsbegejstring

2 UVMs fællesmål HISTORIE Kildearbejde, kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på Historiebrug, kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. KRISTENDOMSKUNDSKAB Livsfilosofi og etik, Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til religiøse dimensioners indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspø rgsmål og etiske principper Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer. HISTORIE Kildeanalyse Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer Eleven har viden om kildekritiske begreber Konstruktion og historiske fortællinger Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Eleven har viden om sammenhængen mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Historisk bevidsthed Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentati on og handling Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Historiske problemstillinger og løsningsforslag Eleven kan formulere historiske problemstillinger Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag KRISTENDOM Livsfilosofi Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål Fremtrædelsesformer Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse og livsopfattelser.

3 5-10 Carls bar / Præsenter dig selv og din faglighed: Spørg Underviserens personlige stemme: Det gør min. Udstillingens eleverne, om de ved, hvad en arkæolog laver? det ofte nemmere og tryggere for eleverne at introrum (Sal 22) Præsenter særudstillingen: deltage aktivt i undervisningen, når de ikke føler, at de står overfor en komplet Velkommen og Kort om udstillingens emne: forestillinger om fremmed. Brug derfor lidt tid på at præsentation af død og efterliv i et antikt samfund. Fortæl præsentere dig selv og få allerede ved dig selv og særudstillingen ganske kort, hvad Crustumerium er for et sted. forløbets start eleverne til at indgå i dialog. Derudover er arkæologens arbejdsfelt Kort om udstillingens materiale: centralt for forløbets emne, så benyt gerne Kort gennemgang af dagens Nyligt udgravet arkæologisk materiale fra grave. Dvs. det er ting, som de døde har fået lejligheden her til kort at komme ind på arkæologisk metode. program og med sig i graven. læringsmål Brug også gerne din egen personlige stemme Kort om reglerne undervejs i forløbet, når der skal skabes dialog med eleverne om det, de ser i på museet udstillingen. Din personlighed og engagement er også med til at fremme Glyptoteksmålene for dette forløb: Konservatorkløgt, arkæologiambitioner, oldtidsomhu og museumsbegejstring. Læg ikke skjul på din begejstring, det smitter. Dagens program og læringsmål: Rammesætning og forventningsafstemning: I dag skal vi se på nogle af de ting, som er det skaber tryghed for eleverne, at forløbet blevet udgravet i Crustumerium, og prøve at rammesættes helt klart: hvad er dagens finde ud af, hvad de som historiske kilder fortæller os om Crustumeriums religion og tema, hvad er dagens program, og hvad skal de lære af det, dvs. hvad er formålet. Vær om hvad det her oldtidsfolk forestillede sig gerne helt klar på dette, når du introducerer om døden og efterlivet. Vi skal altså se på, hvordan man kan bruge forløbet for klassen. Forløbet er designet, så det understøtter historiske kilder, til at besvare historiske færdigheds- og vidensmål for udskolingens problemstillinger. historiefag og kristendomskundskab. Brug de I skal også møde konservatorerne i det nævnte færdigheds- og vidensmål i denne kolonne som pejlemærker for, hvilke pointer arkæologiske laboratorium, som netop nu er i det er vigtigt at få fremhævet i det enkelte gang med at udgrave ting fra store jordblokke, som man har taget ud af gravene i dele af forløbet. OBS. Der kan være stor forskel på at gå i 7. og Crustumerium og transporteret her til 9. klasse. Tilpas derfor niveau og København for at udgrave dem i laboratoriet. kompleksitet efter din fornemmelse af Så der kommer I til at opleve live, hvordan man udgraver og behandler arkæologiske klassens niveau. fund, og hvad det er for en fortolkningsproces, der ligger forud for, at genstandene kan udstilles.

4 Oprids regler: Hvad må vi ikke på museet (løbe, røre, larme) og hvorfor? Hvad må vi gerne? Stille spørgsmål, være nysgerrige, være med til at diskutere og lytte til både underviseren og hinanden

5 10 min Grav med kvindeskelet (MDB 153) Introduktion: Fakta om graven (køn og alder på den døde, datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi) Servering af nødvendige fakta: eleverne har brug for at få serveret de oplysninger, som er nødvendige, for at de selv kan reflektere videre over det de ser og hører. Her handler det om, at give dem viden og værktøjer, som man kan gå videre med i en fælles diskussion. Og hvad ved vi så om graven? og hvordan? Vi ved faktisk ikke meget om, hvilken religion folk havde i Crustumerium, og hvad de troede, at der skete efter døden. Derfor må man prøve at stykke det billede sammen af forskellige historiske kilder. Spørg eleverne, om de ved, hvad historiske kilder er? Hvilke typer kilder kan de komme i tanker om? Vigtig pointe ift. dagens emner (og som også griber tilbage til spørgsmålet om, hvad en arkæolog laver): det materiale, som vi ser i udstillingen er faktisk også en historisk kilde, og faktisk den vigtigste kilde vi har til at finde ud af, hvem Crustumeriums befolkning var, og hvilken religion de troede på. Der er nemlig ingen skrift bevaret fra byen. Aktiverer elevernes for-forståelse: elevernes læring forbedres markant, når deres forforståelse (dvs. alt det, som de allerede ved) aktiveres inden man dykker ned i et emne. Når der introduceres et nyt emne eller nye begreber, er det derfor en god ide indledningsvist at spørge helt bredt til elevernes allerede opnåede viden, samt hvor meget (og hvordan) de har arbejdet med emnet i klassen. Brug graven som kilde: Bed eleverne om at kigge på de ting, som kvinden her har fået med sig i graven. Hvad kan de se? Bed dem komme med nogle bud på, hvad tingene er, og tal om tingenes funktion og betydning og hvordan vi fortolker dem: Kopper og kander i graven -> drikkeritual Dragtnål på overkroppen -> tøj Tenvægt -> kvindebegravelse Kun et lille antal gravgaver -> kunne godt tolkes som en fattig begravelse, men faktisk er det helt normalt i de tidligste grave, at der kun er få genstande med. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af En historisk problemstilling = et åbent spørgsmål, som man vil finde svar på gennemforskellige kilder. Metoden demonstreres her i forløbet med det overordnede spørgsmål: hvordan forestillede fortidens mennesker sig døden og efterlivet? Løsningsforslaget er at analysere og fortolke de materielle levn som historiske kilder. Tal lidt om, hvorfor de døde har fået sådan nogle ting med i graven. Er det noget, vi også kender til i dag? Perspektiverer indholdet til elevernes egen, nutidige erfaringsverden: elevernes historiske bevidsthed og identitet styrkes,

6 når indholdet gøres meningsfyldt og får nytteværdi for dem selv dvs. at de for mulighed for at bruge den nye viden og færdigheder til ar forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder.

7 5 min Hytteformet gravmarkør Introduktion: Vi ved som sagt ikke ret meget om, hvad det her folk forestillede sig, at der skete, når man var død. Men den her ting er faktisk en god kilde til at vi kan danne os et billede af det. Spørg eleverne, om det kan gætte, hvad det er? (en gravsten) Peg og vis, hvordan gravmarkøren forestiller en rund hytte (hvis ikke eleverne allerede har været inde på det). Der er fine døre og afbildninger af bjælker hele vejen rundt, og to huller i taget, hvor røgen kunne komme ud. Fælles identificering af de nødvendige fakta: underviser og elever finder sammen frem til de nødvendige fakta. Brug gravmarkøren som kilde: Når man sammenligner med gravstene i dag, så kan det måske virke lidt sært, at man vælger en gravsten, der ligner en hytte. Men det var altså almindeligt i Crustumerium på det her tidspunkt. Spørg eleverne, om de kan komme på nogen forklaringer på, hvorfor man brugte hytteformede gravsten? (måske forestillede man sig, at graven blev det nye hjem/hus for den døde. Det kan fortælle os noget om, hvad man forestillede sig, at der skete efter døden, nemlig at man levede videre i graven. Det kan også være derfor, at man har givet den døde kopper med til at drikke af). Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af Praktisk præsentation af en konkret historisk problemstilling (vi vil gerne vide noget mere om crustumitternes forestillinger om døden, graven og efterlivet) og løsningsforslag (en analyse og fortolkning af en kilde i form af et arkæologisk fund) Kristendomskundskab, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: - Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner o livsopfattelser - Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv

8 10 min Gravgods fra en mandsgrav (MDB 5) Introduktion: Fakta om graven (datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi ) Servering af nødvendige fakta Brug graven som kilde: Alle genstandene her stammer fra en enkelt grav. I graven var der ikke bevaret noget skelet af den døde, det var helt forgået. Men der er alligevel noget, som kan fortælle os, om den døde var en mand eller en kvinde. Spørg eleverne om de har nogen ide om, hvad det er for en ting, vi skal kigge på for at få en ide om den dødes køn? (spyddet indikerer en mandsbegravelse). Tal evt. lidt om forskelle på mænd og kvinder i oldtiden (relater til, at kvinder fik tenvægte og væveudstyr med i graven, mens mænd fik våben). Bed eleverne kigge godt på de ting, som den døde her har fået med i graven. Hvad lægger de mærke til? Tal med dem om tingenes funktion, og hvordan vi fortolker dem: Rigtigt mange kopper og kander -> stort drikkeritual med mange mennesker tilstede (udpeg ollaen og de mange små kopper) Også skåle og tallerkener -> på det her tidspunkt i Crustumeriums historie drikker man altså ikke kun ved begravelsen, man spiser også (spørg evt. om man kender til det i dag f.eks. gravøl) Kniv -> har nok været brugt ved måltidet Lidt større drikkekop med en øsekop indeni -> findes i mange af gravene, og har nok været tiltænkt den døde selv. Dvs. at man har forestillet sig, at den døde også selv deltog i gravøllet, eller at han/hun skulle fortsætte gravøllet i graven. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af Kristendomskundskab, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: - Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner o livsopfattelser. - Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.

9 10 min. Gravgods fra grav MDB 111 Introduktion: Fakta om graven (datering af graven og indplacering af graven i forhold til Crustumeriums historie og kronologi ) Servering af nødvendige fakta Brug graven som kilde: Alle tingene her kommer fra en enkelt grav. I kan sikkert se, at der ligesom før er rigtigt mange kander osv. men der er også noget i graven, som vi ikke har set før (spørg evt. eleverne, om de kan se, hvad det er?). Det er de små vaser, som vi ved, blev brugt til at opbevare parfume, cremer/salver og andre ting til personlig hygiejne. Når vi finder de her små parfume- og salvebeholdere i graven, så kan vi gætte på, at det er fordi indholdet er blevet brugt til at forberede den dødes krop til begravelsen. Ligesom også bedemanden i dag gør den dødes krop i stand inden begravelsen. Og i gravene finder man altid den her form for beholder lige der, hvor kroppen også har ligget. Det er formentligt fordi man har ment, at når de var blevet brugt til noget med sel ve kroppen, så skulle de også ligge tæt ved kroppen nede i graven. så nu ved vi altså også noget om, hvordan man har behandlet den døde krop. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, kildearbejde: - Eleven har viden om udarbejdelse af - Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag. - Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder. - Eleven kan udvælge kilder til belysning af

10 10 min Laboratoriet Introduktion: Fortæl kort om, hvordan præparaterne er blevet taget ud af jorden (brug evt. slideshowet, som kører på væggen til hjælp), og hvorfor man nogle gange udgraver præparater: at det er, når genstandene deri er så skrøbelige (f.eks. genstande af metal eller ben, som er i dårlig bevaringstilstand), at man ikke kan udgrave dem i felten, men skal have dem ind i kontrollerede klimaforhold, og et sted, hvor man kan tage sig al den tid, man har brug for til at få dem udgravet og konserveret. Servering af nødvendige fakta: det er vigtigt, at eleverne forstår, at laboratoriet er en autentisk situation, og ikke en rekonstruktion. At de her får lejlighed til at få indblik i den arkæologiske metode l ive. Kvalificering af laboratoriet i forhold til udstillingen: Tal med eleverne om, at den fremstilling af fortiden, som vi lige har set i udstillingen, faktisk er resultatet af det arbejde, som er eksemplificeret ved konservatorernes arbejde i laboratoriet, nemlig den arkæologiske proces fra opdagelse af et fund over udgravning og konservering til fortolkning af fundet og dets relation til den nære kontekst (selve graven) og den større kontekst (det, vi ved om Crustumeriums samfund). Vigtig pointe: det billede af fortiden, som vi har set i udstillingen, er kun en hypotese og en fortolkning af kilderne. Det er ikke en fast sandhed om, hvad der virkeligt er sket, men en konstruktion og pt. det bedste bud, forskerne kan komme med. Arbejdet i laboratoriet (og aktuelle udgravninger i Crustumerium) kan hvert øjeblik afdække nye opdagelser, som vil gøre, at vi må revidere vores opfattelse af fortiden. Understøtter færdigheds- og vidensmål: Historie, historiebrug: - Eleven har viden om historiske scenariers funktion Et historisk scenarie kan f.eks. være et eksperiment, et rollespil eller en rekonstruktion, som giver eleven en historisk indsigt. Museers iscenesættelse af historiske situationer og forløb er også historiske scenarier. Historie, konstruktion og historiske fortællinger: - Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. - Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv. Historie, historisk bevidsthed: - Eleven har viden om funktion af historie o fortid og nutid - Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed. Arkæologi i praksis: Bed konservatoren i laboratoriet om at sige lidt om, hvad han/hun arbejder med lige nu, og hvordan processen er. Vær klar til at relatere konservatorens fortælling til det, I har set og talt om i udstillingen, når det er relevant. Eleverne får mulighed for at komme helt tæt på den arkæologiske praksis, og kan også stille spørgsmål til konservatoren.

11 10 min Afrunding og opsamling Introduktion til videre arbejde i klassen: Introducer kort til den opgave, som klassen kan arbejde videre med derhjemme: arbejdsark med konservator-rapport, hvor klassen i grupper skal arbejde med analyse og fortolkning af udvalgte genstande fra udstillingen. Læring gennem praksisfællesskaber: eleverne får i praksis afprøvet en del af den arkæologiske/historiske metode til kildearbejde, og skaber derigennem deres egne historiske scenarier. Læreren får udleveret lærervejledning til de udvalgte genstande, og skal kvalificere elevernes arbejder. Der opfordres til, at den samme genstand er objekt for to gruppers undersøgelse, så grupperne kan sammenligne deres analyser og konklusioner. Evaluering og konsolidering af læringspointer: Brug evt. to minutter på en lille øvelse: bed eleverne vende sig mod deres sidemand, så alle er sammen to-og-to. De skal nu hver især nævne tre ting fra forløbet, som de vil huske, når de er tilbage på museet. Hør derefter et par eksempler fra nogle af grupperne. Spørg også gerne, hvorfor det er det, som de tager med sig? På den måde kommer øvelsen også lidt til at fungere som evaluering. Det er vigtigt at få afsluttet ordentligt og få rundet af på en måde, så eleverne for genopfrisket læringspointerne fra forløbet. I denne øvelse hjælper eleverne hinanden med at gøre det, ved at lytte til hinanden.