KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16

Transkript

1 LYSTRUP

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Lystrup dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Grenåvej Vest. Lystrup dagtilbud består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 126 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 227 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 15 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 5 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 4,2% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Lystrup dagtilbud Lystrupvej Lystrup Tlf.: Dagtilbudsleder: Bente Jonsen bejon@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Sammenhæng og gennemsigtighed i demokratiske organer (MED-udvalg, bestyrelse, forældreråd, AMR-repræsentanter, tillidsrepræsentanter) herunder fokus på roller og opgaver 2 Inklusion herunder indsats i forhold til begrænsning af mobning 3 Organisering af dagplejen. 4 Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem. Tilsynspunkt 1 Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse mm. 2 Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: I efteråret 2014 beslutter ledelsesteamet en proces for udarbejdelse af dagtilbuddets læreplaner, med inddragelse af medarbejderne og bestyrelsen.på baggrund af dette kontakter teamet Annette Schulz fra VIA. Medarbejderne er blevet introduceret via medarbejderluppen. I efteråret blev der afholdt en pædagogisk dag for alle medarbejdere. Efterfølgende er der nedsat netværksgrupper af personalerepræsentanter på tværs af dagtilbuddet omkring læreplanstemaerne, hvor PL er tovholdere.bestyrelsen er løbende blevet informeret omkring dette arbejde. Efterfølgende skal bestyrelsen og forældrerådene inddrages og kvalificere forældrepunktet under hvert læreplanstema i samarbejde har vi fokus på: Børn og læringssyn - Børneperspektiv - Pædagogiske princippe - Pædagogisk målsætning - Læringsmål for de 0-6 år- Fælles værdigrundlag - Inddragelse af medarbejdere - Inddragelse af forældre, herunder tips og tricks.i foråret 2016 har ledelsesteamet besluttet, at arbejdet i den enkelte afdeling med læreplans-temaerne skal foregå over en periode på 6-8 uger. Her vil der være tid til forberedelse, fordybelse af emnet samt evaluering. Dette understøttes ved brug af PDE-modellen (pædagogisk planlægning, dokumentation og evaluering).ledelsesteamet forventer at de nye tiltag fra arbejdet med læreplanerne er implementeret i foråret 2016 på alle afdelinger. Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring.ledelsesteamet har et særligt fokus på kommunikation og strategier på teammøderne, hvor åbenhed og plads til undren har været en prioritet. Til at bidrage til dette har alle i lederteamet fået udarbejdet en typologitest med fokus på styrker og udfordringer.vi har formuleret personlige og faglige mål for den enkelte samt lavet nye strategier for teamets samarbejde. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 4 KVALITETSRAPPORT Læreplaner - Dette arbejde vil medvirke til at alle afdelinger får et fælles udgangspunkt og en fælles strategi for at arbejde med læreplaner. Denne ensretning vil ligeledes gøre det lettere at evaluere for hele dagtilbuddet fremadrettet. Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring. Dette har medført en positiv og større forståelse og respekt for hinandens faglighed i ledelsesteamet. Der er udarbejdet retningslinjer for prioriteringer omkring ledelsesteamets samarbejde, synlige systemer som giver sammenhæng og overblik for alle i dagtilbuddet.teamet har haft stort fokus på kommunikation til medarbejdere og forældre.der er udarbejdet en medarbejder LUP, forskellige plaktater og pjecer m.v.endvidere er der udarbejdet et fælles notat omkring økonomistyring for dagtilbuddet. Bestyrelsen er positive overfor denne gennemsigtighed og er engageret i hvad dette har medført for dagtilbuddet.

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Læreplaner - Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse mm. Tilsynspunkt Ledelsesteamet - Er i trivsel og udvikling. Tilsynspunkt Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Læreplaner - De seneste år har der ikke været tilstrækkelig ensretning i evaluering af læreplanerne for dagtilbuddet. Igennem et øget fokus på en ensrettede evalueringsmodeller håber vi at evalueringen af de kommende læreplaner bliver mere gennemskuelig til gavn for medarbejdere og forældre. Dette vil være med til at højne den pædagogiske kvalitet. Ledelsesteamet - Endvidere vil vi prioritere ledelsessamarbejdet endnu højere og derfor lave klare strategier for det fremadrettede arbejde. Vi vil ligeledes tage resultaterne fra APVen til efterretning. Forældresamarbejde - Tidlig indsats - Vi skal i dialog om forældreansvaret og det professionelle ansvar i forhold til børnene. Hvilke krav og forventninger kan og skal vi stille til hinanden? Vi ved, at det er afgørende for børnenes udvikling, at samarbejdet bygger på en åben og tillidsfuld kommunikation. Hvad er vigtigt for, at det kan lykkes - set fra et forældreperspektiv og set fra et medarbejderperspektiv? Hvordan bevæger vi os fra service til ligeværdig dialog om den fælles opgave og med bevidsthed om fordeling af roller, ansvar og gensidig forpligtigelse? Med inddragelse af forældre og medarbejdere i dagtilbuddet skal vi sammen finde svar og udvikle et fællessprog, som grundlag for et forstærket forældresamarbejde. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 72,7% 81,9% 84,3% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At børn kommunikerer med deres omverden - For det lille barn betyder det, at etablere sproglig kontakt og være i samspil med andre gennem brug af lyde og begyndende sprog. - For de ældre børn betyder det, at kunne fortælle om oplevelser sammenhængende, håndtere konflikter via sproget og anvende sproget i legen. - At kunne genkende egne følelser og få et sprog til at udtrykke dem. At børn tidligt får et kendskab til skriftsproget. At børn får kendskab til og bruger Ipads og andre digitale medier i kommunikationen. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: De yngste børn søger øjnkontakt og kommunikerer med andre ved hjælp af simple ord og sætninger samt lyde, mimik og kropssprog. De ældre børn kan til samling, fortælle detaljeret om oplevelser. Børnene har fået øget ordforråd og deres sprog udvikles.børnene kan genkende og skrive eget og andres navne. De legeskriver og benytter ord, tal og bogstaver i deres leg. Generelt udviser børnene kendskab til de forskellige funktioner der er på afdelingernes IPads. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 4 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 89.1% 93%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 33% 67% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 75% 25% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At børnene er psykisk robuste. At børnene kender egne og respektere andres grænser. At børnene har et højt selvværd og tør tage initiativ til at løse hverdagens udfordringer. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Børnene klarer sig godt i overgangen mellem vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole.de yngste børn opsøger selv og kan finde trøst og ro hos de voksne. De største børn kan håndtere afvisninger og finde nye muligheder. De udviser forståelse for andres adfærd og meninger og kan udsætte egne behov til fordel for andres. I sociale fællesskaber kan de tilbyde hjælp samt opfordre og invitere andre med i legen. Børnene tager initiativ til at løse hverdagens udfordringer og har tiltro til, at de kan bidrage til fællesskabet. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At børnene får en større omverdensforståelse gennem kulturelle oplevelser som f.eks., biblioteks- og museumsbesøg. At børnene lærer at der er mange måder at udtrykke sig på f.eks. tegne/male, klippe/klistre, sang/drama. At børnene lærer om egne og andres kulturelle baggrund. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene er engagerede når de deltager i kulturelle oplevelser. De demonstrerer en udvidelse af deres horisont ved efterfølgende, at kunne sætte deres oplevelse ind i en ny kontekst. Børnene eksperimenterer med forskellige redskaber, materialer og metoder. Er betaget af kunst. De klæder sig ud og eksperimenterer med egen rolle. Børnene glæder sig til tilbagevendende traditioner. Børnene udviser interesse for forskellighed og andre kulturer. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,6% 82,9% 83,0% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At børnene er nysgerrige og udforsker naturen. At børnene får kendskab til og respekt for naturen herunder naturens cyklus og kendskab til vind, vejr og årstider. - Detr betyder for det lille barn, at det skal opleve de voksne som rollemodeller med respekt for naturen. - For det ældre barn, at det selv kan bidrage aktivt og efterleve adfærdsregler i naturen. At børnene bygger og leger med naturens materialer. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Børnene udviser begejstring ved, at opholde sig i naturen i alt slags vejr. Børnene fortæller om oplevelser i naturen. Børnene er engagerede og søger mere viden om naturen hos de voksne. Børnene er glade og fysisk trætte og har sunde røde kinder. Børnene er bevidste og interesserede i årstidernes skiften. Børnene behandler dyr og insekter med respekt. De inddrager på eget initeritiv naturens elementer i leg. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At børnene har kendskab til egen krop og udfordre sig selv motorisk. At børnene har et velintegreret sansesystem. At børnene mestre forskellige motoriske grundbevægelse i forhold til deres alder. At børnene er selvhjulpne i hverdagen i forhold til alder Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Børnene tager selv initeritiv til bevægelse og deltager i fællesaktiviteter. Børnene kender kroppens forskellige dele og funktioner. Børnene anvender deres sanser aktivt. f.eks. nyder at lytte til musik - er interesserede i at smage, føle og dufte nye madvarer. Børnene igangsætter grundmotoriske lege som er alderssvarende. Børnene klarer selv af- og påklædning og mestre at side stille og roligt ved bordet under spisning. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 5,3% 4,5% 6,7% 9,9% Andel overvægtige piger 8,1% 16,7% 17,4% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 88,9% 91,1% 92,1% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børnene etablerer og fastholder venskaber. At børnene lærer grundlæggende sociale færdigheder. At børnene lærer at aflæse og respekterer andres grænser. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Børnene sætter pris på, at indgå og fastholde venskaber. De lytter til hinanden, men ynder i høj også at være på. De udviser omsorg og hjælper hinanden. Børnene inkluderer hinanden i legen og giver udtryk for egne behov og følelser. De mestrer en ordentlig omgangstone over for såvel børn som voksne. Børnene er gode til at sige fra på en konstruktiv måde. De udviser empati, accept og tolerance for andres behov og følelser. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 82,4% 88,2% 84,5% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 75,8% 77,4% 77,8% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,3% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,3% 80,0% 82,5% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 82,3% 88,9% 86,3% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 76,0% 79,3% 80,0% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,7% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 74,0% ,6% 90,5% ,6% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført September Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej På baggrund at dagtilbuddets tilsynspunkt i forhold til læreplanerne har dagtilbuddet revideret sin praksis i forhold til evaluering af læreplaner. I denne proces indgik ledelsesteam, Annettet Schulz fra VIA samt medarbejderne og bestyrelse. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sprog - har fået lavet en struktur for sproggruppen, der består af 2 sprogpædagoger fra hver af de store afdelinger samt 2 medarbejdere fra dagplejen samt økonomi hertil. Gruppen har sat fokus på sprogarbejdet i dagtilbuddet, hvor konkrete tiltag aftales. Forrummet bruges lige ledes til at understøtte og drøfte sprogpædagogernes rolle og opgave i afdelingerne. Til møderne videndeles og gives sparring i forhold til udfordringer både på enkelte børn og grupper af børn. har afholt en fællesaften for alle medarbejdere med temaet Blyantsdans. Herudovre er der afholdt et sprogseminarium med Tea Tyrre Sørensen med emnet Perspektiver på sprogarbejde - den tidlige forebyggende indsats og Fællesafsæt for sprogarbejdet - gruppearbejde afdelingsvis, samt udarbejdelse af stillingsbeskrivelse for sprogmedarbejderne. Sprogvejlederen har igennem hele perioden haft planlagte besøg på alle afdelinger, som efter hvert besøg evalueres. Der afholdes løbende møder med sprogvejleder, PL ansvarlig og DTL. Ældstegruppen - Pædagogerne i dagtilbuddet mødes og der planlægges forløb til foråret, vendes forskellige probelstillinger og udfordringer der er for ældstegrupperne. I foråret samarbejder gruppen med begge skoler og elsted dagtilbud om aktiviteterder afvikles i løbet af foråret. Tiltaget understøtter både børnenes alsidige personlige udvikling og deres sociale kompetancer. Overordnet er forrmålet at børne får erfaring og lære at være i andre og større grupper af børn og voksne inden deres skolestart og lave en overgang så tryk og god som muligt. I efteråret er dar lavet en fællespjece for Elsted og Lystrup dagtilbud og skoler. Inklusionsarbejdet - dagtilbuddet har fået lavet en struktur for vores 2 inklusionsmedarbejdere samt økonomi hertil. Inklusionsmedarbejderne har fastlagt besøg i alle afdelinger. Besøgene er iværksat efter samme princip som Fællesskaber for alle, hvor pædagogerne på forhånd har udvalgt en problemstilling hun/han gerne vil have sparring på. Efter observationen af pædagog og børnegruppe er der afsat tid til refleksion. Tiltaget understøtter dels pædagogens egen refleksions evne og dernæst handlekompetancer i forhold til arbejdet med børnenes rummelighed og sociale kompetanser. Inklusionsvejlederne har udarbejdet en ny folder, samt nyhedsbrev til forældrene og medarbejderne. I efteråret har alle medarbejdere været på et 2 dags kursus i Tidlig indsats. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Frimodellen, Pædagosisk Udviklingsbeskrivelse, sprogvurdering samt PDE-modellen. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: - Barnets nærmeste NUZO - Systematik i brug af dagtilbuddets to inklusionsvejledere og sprogvejleder - Systematik i anvendelse af inklusionsmidlerne i dagtilbuddet samt økonomiskemidler til sprogarbejdet - Anvendelse af PPR enheden og sundhedsplejersken er sket på et tidligere tidspunkt med inddragelse af forældrene. - Pilotprojekt (Børn der bøvler) med PPR psykologerne med henblik på redskaber til pædagogerne. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Alle medarbejdere og ledere har været på et to-dags kursus i tidlig forbyggende indsats, hos Tea og Inger Thyrre Sørensen. Indholdet har været barnets neuropædagogiske udvikling med fokus på pædagogiske tiltag til at understøtte en god balance mellem mikro rytmerne(relationsarbejdet med særlig fokus på tilknytningsmønstre, følelsesmæssigt tilgængelighede voksne, afgffektregulering, konflikthåndtering og mentalisering), og Makro-rytmerne (organisering, struktur, forudsigelighed og gentagelse) i daglig praksis. Planlagt forløb med PPR for sårbare familier med fokus på forældrekompetancer og egen mestring af opdragelse På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Medarbejderne er optaget af at skabe en hverdag, hvor der er fokus på det enkelte barn og børnegruppen. Hertil anvendes PDE-modellen. I 2016 har ledelsestemaet besluttet at læreplanstemaerne skal foregå over en periode på 6-8 uger. Dette vil medføre mere tid til forberedelse, fordybelse samt evaluering og understøtte den systematiske indsats for alle børn. opnår ligeledes en ensretning, som skaber systematik i vores evalueringer. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: har udarbejdet en pjece til alle medarbejder omkring Inklusion, hvorved at vi gerne vil sikre at alle børn oplever sig selv som en del af fællesskabet. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling I høj høj Andet: Afdelingerne er opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: har en intern politik der gennem gåes en gang om året. Den enkelte afdeling har sine egne nedskrevet procedure og retningslinjer med udgangs punkt i AArhus kommunes retningslinjer. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Der er udviklet en samarbejdspjece, imellem Elsted og Lystrup dagtilbud og skoler. Dagtibuddene samarbejder med skolerne om aktiviteter for ældstegrupperne og klassedannelse. Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Forældresamtaler med deltagelse af sundhedsplejerske om barnets hisorie inden opstart i vuggestue og dagpleje. Fagpersoner samarbejder med forældrene om videre givelse af viden og oplysninger til gavn for barnet og familien, samt anvendelse af SUS materialet på vej til 3 år. Fagpersonerne samarbejder omkring klassedannelse ved anvendelses af SUS materialet på vej til 6 år, hvor der lavet status i november og april måned med forældrene. Materialet overleveres til skolerne 1. maj. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Forældrene inddrages i praktiske gøremål til f.eks arbejdsdage og lign. Forældrerådene har i denne perioder haft stor fokus på forældretilfredshedsundersøgelse, valg til frokostordningog dagtilbuddets nye pjece Hvad kan vi forvente. På de enkelte afdelinger er der lavet en særlig indsats i forhold til nye Velkomstpjece til kommende forældre. Bestyrelsen har været gode sparringspartnere i forhold til dagtilbuddets økonomi og reklame om rekutering af flere børn til Lystrup dagtilbud. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: har haft en kommunikationsmedarbejder ansat der har varetaget denne opgave. 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: Uddannelse af motorikvejleder i / KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,3% 93,5% 91,3% 88,3% 49,6% 46,8% 44,8% 70,0% 55,2% 54,5% 58,1% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 5,2 5,6 5,4 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 4,0% 1,4% 1,4% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,1% 7,2% 6,6% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT