Klinisk ledelse i forhold til de nye nationale mål for sundhedsvæsenet

Transkript

1 Klinisk ledelse i forhold til de nye nationale mål for sundhedsvæsenet Hvor kom vi fra? Klaus Møllgaard, overlæge, Nykøbing Falster Sygehus

2 Klaus Møllgaard CV 2014 Present: MD & Quality Cons. (Medical Dept. Nykøbing Falster Sygehus) 2014: IRCA re-certified ISO 9001 Lead Auditor (QMI) & PRINCE2 Certified PM : Medical Services, Sales-, Marketing- and Management Training, Executive Assistant to EVP Operations, Knowledge Management, IT Project Management, Governance and Portfolio Management, GMP Quality (Novo Nordisk) : Product Manager / International Marketing Manager (Brüel & Kjær s medico-products) : BSc (DTU) : Medical Doctor (Glostrup Hospital) 1981: Cand. Med (KU)

3 Vi indleder en ny æra i kvalitetsarbejdet Erik Jylling, Sundhedspolitisk Direktør, Danske regioner Fremtidens kvalitet er datadrevet Kvalitet Behandling EBM Kvalitet i måden at arbejde på Quality Mindset

4 Quality in Healthcare? In 2002, the Institute of Medicine published six specific aims that a health care system must fulfill to deliver quality care, later adopted by WHO: Safe: Care should be as safe for patients in health care facilities as in their homes; Effective: The science and evidence behind health care should be applied and serve as the standard in the delivery of care; Efficient: Care and service should be cost effective, and waste should be removed from the system; Timely: Patients should experience no waits or delays in receiving care and service; Patient centered: The system of care should revolve around the patient, respect patient preferences, and put the patient in control; Equitable: Unequal treatment should be a fact of the past; disparities in care should be eradicated.

5 DDKM: What is a Documented Quality System A documented quality system describes the policies and operations of a Company. It provides an accurate description of the organisation and advice on the continual quality improvements in order to consistently satisfy customer expectations. A documented quality system states the requirements; it is then up to the organisation to decide which is the best way/system to meet the requirements. A documented quality system would commonly consist of a number of levels (or tiers) of documentation as follows: Quality Manual (DDKM) - This document normally describes the policy, organisation and responsibilities of the organization.

6 Traditionel kvalitets organisation struktur (ISO9001) Akkreditering What is Quality Assurance? An integrated system of management activities to ensure that a process, item, or service is of the type and quality needed and expected by the user. What is Quality Control? The overall system of technical activities that compares performance against defined standards to verify that stated requirements are met.

7 DDKM formål Hensigten med DDKM skulle bidrage til at: ü sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser ü skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb ü forebygge fejl og utilsigtede hændelser. Gennem at skabe et Documented Quality System, og det er vel i høj grad lykkedes: Der ligger dokumenter alene i Region Sjællands Dokumentstyringssystem.

8 Hvorfor virkede DDKM så ikke? Kvalitet koster, der var ikke afsat penge til/vilje til den fornødne investering i ressourcer til at implementere DDKM. Kvalitet arbejdet skal integreres i organisationen (klinikken), ikke kun foregå på sygehusledelses niveau og i små isolerede øer i afd. helt overvejende bemandet med ikkelæger Læge-gruppens manglende/lave involvering i kvalitetsarbejdet. Skyldes delvist at det ikke kvalificerer i slutstillings ræset i samme grad som traditionel forskning, samt at det ikke er blevet forventet i samme grad, som for plejepersonalet.

9 Erstatter det nye nationale kvalitetsprogram så DDKM?? Argumenterne mod DDKM, var især, at dokumentationskravene stjal tid fra patienterne, men er DDKM afskaffet? Daværende regerings text 2015: Konkret har regeringen med Det nationale kvalitetsprogram fra april 2015 fremlagt en samlet ramme for kvalitetsudviklingen og styringen på sundhedsområdet de kommende år. at akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse udfases. * Dvs at DDKM derfor stadig er/bør være reference-rammen i sygehusenes arbejde med kvalitet. * Fælles velfærd Pejlemærker for fremtidens offentlige sektor April 2015

10 Hvordan ændrer det så vores Quality System Det nye kvalitetsprogram med 8 Nationale mål for sundhedsvæsenet Akkreditering

11 Quality System Kvalitets Model Kvalitetsprogram Kvalitetsudvikling PDSA cirkler

12 Case: 72-årig mand, Indl. akut pga Feber og påvirket AT, der tages venyler i modtagelsen, pt sættes i AB iht instruks. Ved obj US ifm indl. høres en svag mislyd over hjertet, hvorfor lægen i akut afd laver ekko-cardiografi og anfører i journalen at finde normale forhold. Pat. responderer fint på AB, bliver afebril men 2 døgn senere, efter ankomst til sengeafd, kommer der svar på bloddyrkning: Staff Aureus i blodet (Endo-cardit?). Skal jeg bestille en ny ekko-cardiografi for at udelukke endocardit, eller kan jeg forlade mig på den, der er lavet i akutmodtagelsen??

13 Klinisk ledelse i forhold til de nye nationale mål for sundhedsvæsenet Hvor skal vi hen? Klaus Møllgaard, overlæge, Nykøbing Falster Sygehus

14 Visionen for det nye kvalitetsprogram Fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområde skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der stræbes efter at nå den tredelte målsætning om: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen Høj patientoplevet og erfaret kvalitet Lave omkostninger per behandlet borger Som middel til at opnå dette etableres der en forbedringskultur, der understøtter frontmedarbejdernes motivation for hele tiden at forbedre kvalitet, patient-sikkerhed og effektivitet og baseret på Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten Systematisk inddragelse af patienternes behov Stærkt ledelsesfokus

15 En ny mulighed et frirum til forbedring? Høste al den tid, der blev brugt på akkrediteringsforberedelse. Give tiden tilbage til personalet, der har den daglige kontakt med patienterne. Have tillid til, at personalet sammen med patienterne løbende kan skabe forbedringer. Sætte en ramme for udviklingen og opfølgning under hensyn til ressourcer.

16 Fra styret frihed til frihed under ukendt kontrol Organisatoriske regler? DDKM Kliniske databaser og LUP Flere data? Lovgivning Vejledninger Bekendtgørelser Flere retningslinjer? Ny kvalitets organisation? Regionale indsatser? Bruger inddragelse Kontrol? Tilsyn? Nationale mål rød/gul/ grøn IT-systemer +data Dokumentationskrav

17 Prioritering? Hvor stor bliver friheden i klinikken til at udvikle? Hvor meget vil være styret af politiske mål ift lokale mål? Hvor meget tid skal vi bruge på ny retningslinjer, dokumentation, kontrol og opfølgning?

18 Vi indleder en ny æra i kvalitetsarbejdet Det er frontlinie medarbejderne, som skal drive forandringerne i dialog med patienterne

19 De tre hovedelementer i det nye kvalitetsprogram 5-10 Nationale mål for sundhedsvæsenet Lærings- og kvalitetsteams Nationalt ledelsesprogram

20 Otte nye nationale mål

21 Nationale mål Reference: Overlæge Jacob Anhøj, RH

22 Hvilke muligheder giver de 8 MÅL hos os? Vi kan arbejde med meningsfuld udvikling i samarbejde med patienten Vores udvikling skal være styret af vores udfordringer. Vi kan sætte egne mål med lokal forankring. Skal være en balance mellem sundhedsfaglige resultatmål og procesmål. Vi kan reducere dokumentation. Medarbejderne har mulighed for en hvis Metodefrihed hos den enkelte til udvikling

23 Kvalitetsfokus på Nykøbing F. Sygehus De 8 nationale kvalitetsmål Fokus på NFS i 2016: Patientinddragelse (Inddragelsesagenter og Patientog pårørende råd) Uhensigtsmæssige indlæggelser (Tidlig opsporing) RKKP databaserne (155 indikatorer 29 røde) Patientsikkert Sygehus og forbedringsarbejde Tavlemøder Læring af UTH er og klager

24 De tre hovedelementer i det nye kvalitetsprogram 5-10 Nationale mål for sundhedsvæsenet Lærings- og kvalitetsteams Nationalt ledelsesprogram

25 Nationalt ledelsesprogram Relation til nationale mål Omsætte nationale mål til mål og indsatser på regionalt og lokalt niveau Resultatopfølgni ng Nationalt ledelsesprogram Fælles sprog Lede datadrevet, kliniknær forbedring 40 personer årligt med ledelsesmæssig og faglig pondus Relation til lærings- og kvalitetsteams Efterspørge de rette data Tolke data korrekt Resultatopfølgning Bakke op om lokale forbedringsindsatser

26 Nationalt ledelsesprogram Hvem er målgruppen?? Notat om nationalt ledelsesprogram fra Danske Regioner,

27 Nationalt ledelsesprogram Notat om nationalt ledelsesprogram fra Danske Regioner,

28 Kvalitetsledelse i sundhedsvæsenet Status August 2016: Danske Regioner oplyser, at planen er at uddanne om året, og at første hold starter Marts 2017, færdigt 12 mdr senere 1. Ledelsesmæssig udfordring at fortsætte implementeringen af Quality Mindset 2. Lægegruppen er nok den største udfordring, da der er arbejdet meget mere systematisk med kvalitet i gruppen af sygeplejersker. 3. Kulturændring skal supporteres af ledelsesstrukturen

29 Traditionelt Ledelseshieraki Ledende Overlæge Sekretærer / PA for Ledende Ovlæge Udviklingssygeplejersker / Kvalitet

30 Lægernes involvering i kvalitetsarbejdet? At det giver mest mulig lægefaglig mening, og at indikator målene er baseret på tidstro data fra bl.a. RKKP databaserne At det gøres langt mere karrierebefordrende for lægerne at deltage i kvalitetsudviklingen? En målrettet indsats for en kulturændring med forventning til involvering, helt fra sygehusledelsen og videre ned i hierarkiet: Ledende læger Mellemledere Klinisk arbejdende læger

31 Laurence J Peter Dr. Laurence J. Peter was an educator and "hierarchiologist," best known to the general public for the formulation of the Peter Principle. Some problems are so complex that you have to be highly intelligent and well informed just to be undecided about them.

32 Appendix

33 De tre hovedelementer i det nye kvalitetsprogram 5-10 Nationale mål for sundhedsvæsenet Lærings- og kvalitetsteams Nationalt ledelsesprogram Danske Regioner

34 Lærings- og kvalitetsteams Etableres på områder med utilfredsstillende kvalitet eller stor variation Afdelingerne: Datadrevet, kliniknært forbedringsarbejde Systematisk brug af tidstro data Veje til målopfyldelse tilpasses lokale forhold Afd. G Afd. H Afd. F Afd. A Ekspe rtgrupp e Afd. E Afd. D Afd. B Afd. C Ekspertgruppen: Førende klinikere, forbedringseksperter, peer-eksperter Definerer mål for og indhold af forbedringsarbejdet Understøtter afdelingernes forbedringsarbejde Danske Regioner