Fra tung mursten til i-bog 1
|
|
- Viggo Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra tung mursten til i-bog 1 Sproget i bøgerne er stift og snørklet. Der er mange oplysninger, men man kan ikke se, hvad der er vigtigst. Og der er ikke tænkt meget på, hvordan eleverne skal lære stoffet og færdighederne. Kritikken af erhvervsskolernes læremidler i rapporten Læsbare læremidler var kras. Nu bliver Murerbogen til at forstå og bruge også på mobiltelefonen. AF THORKILD THEJSEN Er det opslagsbøger eller grundbøger til undervisning? Det kan det være svært at afgøre. I forordene deklareres de som læremidler. Men når man læser i dem, ligner en del af dem nogle lidt rodede opslagsbøger. Er bøgerne skrevet af specialister til andre specialister? Den tanke kan man godt få, når man læser tekster, hvor der ikke står meget om hvor og hvorfor og hvor fagtermer ofte ikke forklares. Og hvor der mangler eksempler, som kan bygge bro til og fra elevernes hverdag. Er der tænkt på, at nogle af brugerne er svage læsere? Nej, tilsyneladende ikke. Svære ord står i kø og uden forklaringer. Sætningerne er ofte snørklede og lange, forståelsen skal tolkes mellem linjerne, og det er uklart, hvad eleverne skal have ud af at læse teksten. Disse spørgsmål og svar kunne gælde rigtig mange af de bøger, som er pligtstof på erhvervsskolerne. Læsbare læremidler nej! Murerbogen fra Erhvervsskolernes Forlag kritiseres ligesom en række andre læremidler, der bruges i erhvervsuddannelserne. Læsbare læremidler 2 hedder en kritisk rapport om bøger fra erhvervsuddannelserne. Rapporten blev offentliggjort i Måske har den påvirket diskussionerne og undervisningen på erhvervsskolerne, men det har været svært at se, at kritikken har haft betydning for udgivelserne. Før nu. I foråret 2013 udkommer Murerbogen 3 i en ny, meget anderledes udgave (derom senere). I Læsemagasinet 7 Læsbare læremidler på teknisk skole? bruger lektor Kristine Kabel de indledende linjer i Murerbogen s første kapitel som eksempel på nogle af de generelle problemer: 1 En i-bog er som e-bogen en digital udgave af den fysiske papirbog. Mens e-bogen i princippet blot er en dokumentfil, der dynamisk kan formateres til forskellige e-bogslæsere, skærmstørrelser og -opløsning og med mulighed for at hente andre data ind er i-bogen en version, der er fremstillet til undervisning og læring. I-bogen kan bruges på pc, elektronisk tavle og smartphone. Svære ord og begreber forklares og defineres ved et klik på ordet, og den fysiske bogs tekst suppleres med filmklip, billeder, lydfiler, animationer og interaktive opgaver. 2 Kabel, Kristine, Stig Toke Gissel og Dorthe Carlsen (2009): Læsbare læremidler. Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk 3 Johansen, Steen, Søren Ebdrup og Hans Ulrik Møller (2008). Murerbogen, 4. udg. Erhvervsskolernes Forlag
2 Konstruktive forhold Konstruktioner skal udformes, så deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især opmærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. (Fra Murerbogen side 7.) Det er uklart, om eleven skal læse det for at vide noget eller for at gøre noget, og det problem går igen i de analyserede læremidler, siger hun i udsendelsen, som kan ses her på Er den en instruktion, eller er det information om generelle forhold, spørger Kristine Kabel.»Det er uklart sprogligt, og så indeholder de fire linjer en masse svære begreber. Teksten er skrevet i passive sætninger og med nominaliseringer 4, som gør, at man skal inferere 5 rigtig meget altså læse mellem linjerne for at regne ud, hvem der skal gøre hvad, og hvad det for eksempel er for et svind, der er tale om«, siger hun.»eleven får simpelthen ikke guidning nok. Selvfølgelig er det noget, underviseren kan stå for i situationen, men man skal også kunne læse et læremiddel delvist selvstændigt«, siger Kristine Kabel. Foto fra Læsemagasinet 7. Mange erhvervsskoleelever med læseproblemer I 2011 undersøgte Epinion, hvilke planer for uddannelse unge ordblinde og unge med svære læseproblemer har. Mens 46 procent af tilfældigt udvalgte unge vil på gymnasiet efter grundskolen, er det 15 procent af de ordblinde og andre stærkt læsesvage, der har den slags planer. Yderligere syv procent af de ordblinde og læsesvage planlægger en gymnasieuddannelse efter et år på efterskole. Tilsvarende viser undersøgelsen, at kun otte procent af alle i en ungdomsårgang går efter at få en uddan-nelse på en erhvervsskole. Men i gruppen af ordblinde og unge med svære læseproblemer er der derimod hele 28 procent, der planlægger at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter grundskolen. Yderligere 12 procent vil ind på en erhvervsskole efter et efterskoleophold 6. (Fra: Thejsen, Thorkild (2012): Læsesvage tager erhvervsuddannelser. 4 Nominalisering er, når udsagnsord eller tillægsord er ændret til navneord. For eksempel:»rigtig afsætning af mål har stor betydning for byggematerialernes anvendelse og størrelsen af svindet«. Fra Murerbogen side 23. Udvalgte nominaliseringer markeret med kursiv. 5 Inferere. En tolkende forståelse, som ikke fremgår direkte af teksten. Man skal, som Kristine Kabel siger det i udsendelsen, læse mellem linjerne for at forstå, hvad der menes. 6 Tallene er fra Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder, side 89. Resultaterne tager udgangspunkt i en telefonisk undersøgelse foretaget blandt 497 medlemmer af Nota i alderen 12 til 16 år. Samtidig har 200 tilfældigt udvalgte børn og unge i samme aldersgruppe besvaret samme spørgsmål. Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet, der blandt andet producerer lydbøger til mennesker med svære læseproblemer, eller som ikke læser almindelig trykt tekst.
3 Forfatterne tænker ikke i læring Selv om unge med læseproblemer er overrepræsenteret på erhvervsskolerne, kan det ikke ses i mange af de læremidler, der bruges der. En bog, som er skrevet af en dygtig murer, kan være rigtig god for andre murere, som kan fagudtrykkene og som véd, hvad og hvordan man bygger, og i hvilke sammenhænge bogens oplysninger skal bruges. Svært tilgængelige lærebøger I Læsbare læremidler hedder det blandt andet om Murerbogen :»Givet at cirka 20 procent af eleverne er meget læsesvage, og at resten af målgruppen kan antages ikke at være specielt bogligt mindede, må Murerbogen vurderes som værende for svært tilgængelig«. Bogen forudsætter»et omfattende kendskab til murerfagets terminologi kombineret med informationstætheden, og den manglende overskuelighed i mange afsnit gør, at der er stor risiko for, at modtagergruppen ikke vil kunne forstå bogen«. Problemerne med Murerbogen s sprog»ligger især i de komplicerede sætningsopbygninger, ophobningen af fagtermer (som ikke forklares og defineres) samt den konsekvente brug af passivformer og nominaliseringer 7. Analytikerne siger det pænt, men realiteten er, at bogens forfattere åbenbart ikke har tænkt på, hvordan bogen kan støtte lærernes undervisning og elevernes tilegnelse af færdigheder og fagsprog. Viden og kunnen er, må man tro, ikke noget, man tilegner sig gennem læreprocesser, vejledning og øvelse. Det opfattes tilsyneladende som noget, der smitter af fra bogen til brugeren. Med analytikernes ord: Murerbogen er ikke didaktiseret 8 i særlig høj grad 9. Men sådan opfattede den daværende formand for Det faglige fællesudvalg for murer- og stuktørfaget, Hans Ulrik Jensen, det ikke. I forordet til Murerbogen s 3. udgave skrev han i 2005 følgende 10 :» Murerbogen er først og fremmest et nyt og godt undervisningsmateriale for murerlærlingen Murerbogen er et moderne undervisningsmateriale«. I modsætning til denne anprisning skriver analytikerne i Læsbare læremidler, at bogen netop ikke er tilrettelagt pædagogisk:»vægten er lagt på videndimensionen og ikke på undervisnings- og læringsdimensionen. Givet abstraktionsniveauet og informationstætheden i Murerbogen kan det anbefales, at man fra forlagets side designer opgaver, som kan understøtte elevernes læring og læseforståelse samt underviserens undervisning. Underviseren skal være omhyggelig med at arbejde med elevernes metakognition og læsestrategier. Læremidlet lægger nemlig ikke op til, at eleverne tjekker deres læseudbytte (for eksempel gennem opgaver) 11. Kvantitet i stedet for kvalitet? Hvis man gerne vil være murer og måske glæder sig til at skulle bruge hænder og hoved uden absolut hele tiden først at skulle boge den så bliver man slemt skuffet. Murereleven får en kæmpe bogpakke. Ud over Murerbogen på 202 sider indeholder Murerfagets bogpakke : Fliser og klinker på 193 sider, Puds før og nu på 93 sider, Murerfagets tagbog på 139 sider, Produktudvikling, produktion og service på 63 sider, Murerhåndbogen på 350 sider og Arbejdsmiljø i dansk byggeri på 128 sider. Plus en mappe om Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Som titlerne antyder, indeholder bøgerne vigtige oplysninger om fag og færdigheder og om byggeri og arbejdsvilkår. Men altså i en alt for tung servering og med alt for meget på én gang. Læs også Thejsen, Thorkild (2012): Læsesvage unge tager erhvervsuddannelser her på 7 Læsbare læremidler side At et læremiddel er didaktiseret, betyder, at det er produceret for at blive brugt som læremiddel. Det har en læremiddelforfatter og et forlag som afsender og den lærende (eleven) som modtager. Et ikke didaktiseret læremiddel er for eksempel en genstand, en bog eller en film, som ikke er fremstillet til brug i undervisning, men som læreren bringer ind i sin undervisning. 9 Læsbare læremidler side Samme formuleringer blev brugt i 4. og 5. udgave i 2008 og Altså også efter at kritikken for ikke at tænke i undervisning og didaktik blev fremført i Læsbare læremidler. 11 Læsbare læremidler side
4 Sværere end gymnasiets bøger Mattias Tesfaye, der er næstformand i Socialistisk Folkeparti og uddannet murer, ser meget kritisk på de bøger, der bruges i erhvervsuddannelserne. Og på antallet.»det er klart, at du ikke skal have udleveret en flyttekasse med bøger, den dag du begynder på teknisk skole. Mange af dem, der møder op, er netop på flugt fra bøgerne, og de håber at få mulighed for at bruge hænderne. Derfor skal man snige faglitteraturen ind, efterhånden som man får brug for den i uddannelsen«, siger han i Læsemagasinet 7.» Murerbogen havde to tabeller, der var gode at slå op i, fortæller Mattias Tesfaye i Læsemagasinet 7. Én om blandingsforhold og en anden om murmål.»men selve teksten fik jeg aldrig læst, og jeg er ellers en bogorm«. Foto fra udsendelsen.»da jeg gik ud af 9. klasse, startede jeg faktisk i gymnasiet, men jeg droppede ud efter fire måneder og begyndte så på mureruddannelsen«, fortæller Mattias Tesfaye, som har en fortid som faglig sekretær i murernes fagforening 3F.»Jeg kan huske, at jeg blev overrasket over, at jeg havde sværere ved at læse det, jeg fik udleveret på teknisk skole, end det, jeg fik udleveret på gymnasiet. Ja, faktisk er nogle af brochurerne fra leverandører»meget mere pædagogiske end de bøger, man får udleveret på teknisk skole«. Problemerne er generelle Men Murerbogen er ikke det eneste læremiddel med den slags problemer, den er blot valgt som eksempel både her i artiklen og i Læsemagasinet 7. Om en bog fra social- og sundhedsområdet 12 hedder det for eksempel, at den»vurderes at være for svært tilgængelig for eleverne på social- og sundhedsuddannelsens spor 3. Flere elever på spor 1 må også antages at have problemer med at forstå grundbogen 13. Om en bog til landbrugsuddannelsen 14 står der, at den»må vurderes at være svært tilgængelig for eleverne på landbrugsuddannelsen 15. Forforståelsen mangler men nu sker der noget I tidligere udsendelser af Læsemagasinet har vi set, hvor vigtigt det er, at der tages afsæt i den lærendes hverdagsviden og -sprog. Der skal etableres en forforståelse, inden eleven går i gang med en tekst, som han eller hun skal lære noget af 16. Det sker stort set ikke i Murerbogen og en række andre læremidler til erhvervsuddannelserne. 12 Carstensen, Lisa, Kirsten Møller og Inger Vibeke Svanekier (2007): Social- og Sundhedshjælper. Munksgaard. 13 Læsbare læremidler side 277. En undersøgelse på sosu-skolen i Greve viser, at over halvdelen af eleverne på sosu-uddannelsen har læseproblemer.»hvis grundbogens abstraktionsniveau, sproglige kompleksitet og øvrige krav til læseren sænkes, kan det dermed antages at være en fordel for størstedelen af eleverne«. 14 Ipsen, Lotte (2007): Planteproduktion, 2. udgave. Landbrugsforlaget 15 Læsbare læremidler side Læsemagasinet 4: Læsning i fagene kan ses her på Kamstrup, Dorte (2012): Begynd aldrig med at læse teksten kan læses her på
5 Men nu sker der noget. På Erhvervsskolernes Forlag har forlagsredaktør Heidi Parsberg Madsen ansvaret for en total ændring af Murerbogen. Fra at være en tung sag, som fylder i murerlærlingens værktøjskasse, men ikke bliver læst, udkommer der nu en ny, forbedret version. Heidi Parsberg er langt hen ad vejen enig i den kritik, der kom frem i Læsbare læremidler, så nu kommer der både forklaringer og eksempler fra elevernes hverdag. Og forlaget arbejder tæt sammen med læsevejledere, så teksten også bliver læsbar! Og først og fremmest bliver Murerbogen nu digital. Bogen bliver både en papirbog og en i-bog. Fagsproget er vigtigt»det er utrolig vigtigt at holde fast ved fagsproget. Det er en del af fagets identitet«, siger Heidi Parsberg.»Det er for eksempel vigtigt for mureren at vide, hvad en fals er, hvad en liggefuge, en studsfuge og armeret murværk er. Men vi arbejder med hele måden at få det formuleret på, og det sker sammen med læsevejledere.»i den nye udgave beskriver vi, hvorfor man skal gøre det på den og den måde. Det er vigtigt for at forstå og huske det, man læser. Det var en mangel i de gamle udgaver«, siger Heidi Parsberg Madsen. Foto fra Læsemagasinet 7. Heidi Parsberg viser med et eksempel nogle forskelle på den gamle og den nye version: Gammel tekst Stenklipper Ved mange byggeopgaver stilles der krav om, at murstenene ikke må hugges med en hammer. Her må der an- vendes en murstensklipper i stedet. Ny tekst i i-bog Stenklipper I mange byggeopgaver er det et krav, at murstenene ikke må hugges med en hammer. I stedet for skal de klippes med en stenklipper. Årsagen til det er, at man ved hugning af mursten ofte risikerer at slå et hjørne af stenen, så den ikke længere er fuldkantet. Hvis man bruger en murstensklipper, bliver stenen fuldkantet og mere ensartet.
6 Forklaringer, definitioner, film, tjek og opgaver Som man kan se, er ordet fuldkantet vist med en stiplet linje under. Det betyder, at brugeren kan klikke på det og få en forklaring. Og nu er der en årsagsforklaring med. I-bogen kan også bruge videoklip, hvor der på én gang forklares og vises, hvordan man skal løse en opgave.»i stedet for en lidt svær tekst, der forklarer, hvordan man skal lægge en fugtspærre, kan vi nu vise det på film«, fortæller Heidi Parsberg. Og i Læsemagasinet 7 vises netop et eksempel med fugtspærre: Fugtspærre Erfaringer fra en række steder har vist, at det er nødvendigt at være meget omhyggelig med fugtsikring, både når et byggeri projekteres, og når det opføres. Derfor er indholdet i dette kapitel meget detaljeret. Du skal montere fugtspærrer rigtigt fra starten! Så undgås en masse skader. Dette kapitel er bygget op, så du først får noget at vide om, hvor en fugtspærre skal placeres og hvordan. Dernæst får du grundigt beskrevet, hvor og hvordan du skal udføre fugtsikring med murpap og TB-rende over døre og vinduer. Når man klikker på ordet fugtsikring, som har en stiplet linje under, kommer der en boks med en forklaring op: Forskellige tiltag, der skal forhindre, at der opstår fugtskader i et byggeri.»efter teksten, hvor vi fortæller hvorfor, hvor og hvordan, kommer der en opgave«: Hvad ved du allerede? Kender du lugten af fugt og mug i et gammelt hus? Hvad tror du er årsagen til fugt og mug i huset? Lav en lille liste med årsager, som du kan komme i tanke om. Hvordan tror du, man kan undgå dette? Hvert kapitel slutter med en opsamling, hvor eleven kan tjekke den viden, han nu skal have tilegnet sig. Derefter kommer der en gruppeopgave. Det sidste kaldes en viden i anvendelse-opgave, fortæller Heidi Parsberg. I eksemplet med fugtsikring handler det om familien Berg, som har fugt over stuevinduet. I grupper skal eleverne nævne nogle mulige årsager og diskutere, hvordan de vil undersøge, hvad der er årsagen. Derefter skal eleverne nå frem til en løsning, og som afslutning skal de finde ud af, hvordan de vil forhindre, at der opstår tilsvarende skader i et nybyggeri. Der lægges altså op til, at eleverne skal bruge den nye viden aktivt, understreger Heidi Parsberg. I et andet afsnit kan man se en lille film på fire minutter, som viser, hvordan man lægger murpap, så det virker som fugtisolering. Alle bøger som i-bøger og på smartphone Og selv om den nye bog bliver meget bedre end den gamle, er projektet ikke økonomisk uoverkommeligt.»det er selvfølgelig bekosteligt at udvikle skabelonen til en i-bog, men når først den er der, er økonomien fornuftig, så i-bogen skulle ikke blive dyrere end papirbogen«, siger Heidi Parsberg Madsen. Planen er, at Murerbogen nu udkommer som i-bog, og så følger de andre udgivelser efter, fortæller hun.
7 Som det ses i eksemplerne, bruger Erhvervsskolernes Forlag den kritik, der blev fremført i Læsbare læremidler fra de to videncentre om læsning og læremidler 17. I Læsemagasinet 7 foreslår Mattias Tesfaye, at forlag og erhvervsskoler vælger digitale løsninger.»man skal bruge internet og smartphone, det har alle håndværkere jo med på stilladset i dag«, siger han i udsendelsen. Også det ønske bliver opfyldt med den nye i-bog. Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. og PD i skoleudvikling, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen/folkeskolen.dk Se og læs mere på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Begynd aldrig med at læse teksten. Af Dorte Kamstrup Se: Læsemagasinet 5: Sammen om læsning i 9. klasse Læs: Sammen om at læse litteratur. Af Dorte Kamstrup Læs: Læsemusklen skal trænes hver dag også i udskolingen. Af Dorte Kamstrup Se: Læsemagasinet 6: Erhvervsskole tackler læseproblemer Læs: Læsesvage tager erhvervsuddannelser. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 7: Læsbare læremidler på teknisk skole? Læs: Fra tung mursten til i-bog. Murerbogen bliver til at forstå og bruge også på mobiltelefonen. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 8: Vi læser for livet Læs: Sammen om stort læseprojekt. Af Thorkild Thejsen Tv-serien Læsemagasinet vises på dk4 og ligger permanent på og Læsemagasinet produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen. 17 Læs om Nationalt Videncenter for Læsning på og om Nationalt Videncenter for Læremidler på
Læsesvage tager erhvervsuddannelser
Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,
Læs mereTrafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje
Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal
Læs mereTilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010
Sammenskrivning for faglærere af rapporten Læsbare læremidler EUD, 2010 Rapporten Læsbare læremidler er skrevet af Kirstine Kabel, Stig Toke Gissel og Dorthe Kabel fra Videncenter for læsning og Videncenter
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereFaglærerkonference 29. og 30. april 2013
Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereSammen om stort læseprojekt
Sammen om stort læseprojekt Danmarks Lærerforening har succes med projekt Vi læser for livet, hvor der er fokus på læsning i alle fag i hele skoleforløbet. Arbejdet fortsættes i 2013 med en videreudvikling
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereLærervejledning til. Vi læser om dinosaurer
Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra
Læs mereSPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereKEMI GYMNASIE/HF/VUC
KEMI GYMNASIE/HF/VUC K HAASE FORLAG WWW.HAASE.DK Velkommen På de næste sider præsenteres BASISKEMI, som på nuværende tidspunkt har overgået mange salgsrekorder. Det er derfor, vi med sindsro kalder systemet
Læs mereSammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen
Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen At besøge 9.-klasserne på Vemmelev Skole er et kig ind i et vækstrum, hvor lærerne tager hånd om elevernes læseudvikling. Undervisningen
Læs mereEvaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng
Evaluering af Gyldendals abc.dk Lene Illum Hansen Martin Reng Intro Lidt usædvanlig øvelse: Sekundært fokus på resultaterne fra evalueringen Primært: forsøge at sætte undersøgelsen og dens redskaber til
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereMålsætning for læseindsats på JU
Målsætning for læseindsats på JU 2018 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indhold Indledning... 2 Målsætning for den pædagogiske/didaktiske læseindsats... 3 Interne kurser...
Læs mereLæs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche
Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til
Læs mereSPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereIT som inkluderende medie
Dag 1 Læsning -at afkode, huske og forstå for at kunne anvende IT som inkluderende medie Dag 2 Fremstilling af skrift -at formulere og fastholde for at kunne udtrykke 1 Læreren er fortsat den vigtigste
Læs mereAnmeldelser og læremiddeltjek
Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereLærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse
kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLæse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Læs mereNedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.
Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereKendskabsundersøgelse 2017
Kendskabsundersøgelse 2017 NOTA 8. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereI 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.
Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereHenning Vinther Rasmussen Mette Nørregaard Christensen red. Naturfag2. SOSU CARE Social- og sundhedsassistenter
SOSU CARE Social- og sundhedselever Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Indeholder også: Arbejdsmiljø og ergonomi Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Rehabilitering
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereHånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.
Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereHandlingsplan for læseindsats
Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering
Læs mereLouise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en
Læs mereChristina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta
Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mere... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE
... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:
Læs mereMit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Læs mereHvem er Forlaget SMSpress?
Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereVejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser
Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som
Læs mereVeje og stier i et vadested Papir- eller e-bog?
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog? Følgegruppemøde den 6. december 2011 Dagsorden 16.00 - Netværk for lærebøger De studerendes brug af lærebøger Hvordan ser fremtidens lærebøger ud? Studerende
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereTalproblemer set med matematiklærerens øjne
Talproblemer set med matematiklærerens øjne Talskæbner: Du er dum, og du er doven! Man kan, hvis man vil. Og du vil åbenbart ikke! Matematiklæreren h
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereSådan bruger du ibog. Styrk dine digitale kompetencer og læring
Sådan bruger du ibog Styrk dine digitale kompetencer og læring Hvad kan en ibog? Udnytter internettets dynamiske kvaliteter og gør undervisningen mere levende Gør det muligt at løse interaktive opgaver
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereDigital skriftsprogsudvikling
Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi
Læs mereDe Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen
IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereSTYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen
STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker
Læs mereTrojka-katalog AFSÆTNING VIRKSOMHEDS ØKONOMI SAMFUNDSFAG. Gads Forlag NIVEAU C 1. UDGAVE NIVEAU A 3. UDGAVE BIND 2 NIVEAU B 3.
Hans Henrik Jakobsen Jørgen Sauer SAMFUNDSFAG BIND 2 NIVEAU B Trojka-katalog 2015 Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber ERHVERVS 1 Gads Forlag Nye udgivelser fra Trojka
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereLæsning førlæseaktiviteter (til underviseren)
Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren) Stress Opgave i par / gruppe snak sammen: Hvad ved I om stress? Hvad er stress? Hvordan føles det? Hvornår bliver man stresset? Hvorfor? Hvem bliver stresset?
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mere