Anmeldelser og læremiddeltjek
|
|
|
- Jacob Skaarup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen ( læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere ( læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk ( unikke brugere per uge) 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 1
2 Anmeldelser Hvad gør vi? Hvem, hvordan? Erfaringer, styrker og svagheder It-baserede læremidler Læremiddeltjek Hvem, hvordan Hensigt Potentialer og udfordringer 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 2
3 Hånden på skolebogen Hvordan vælger du og dit team læremidler? Hvad er (kvalitets)kriterierne? Hvad og hvem bestemmer, hvad I vælger? Bladretesten? Den erfarne kollega? Forlagenes annoncer? Skolebibliotekaren eller viceren? 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 3
4 Hvordan vælger lærere læremidler? Folkeskolen maj oktober 2010 Thorkild Thejsen 4
5 Anmeldelser om året 100 anmeldere 70 emnevalg ( ) 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 5
6 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 6
7 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 7
8 Krav og forventninger Fra lærer til lærer Kvalitet, habilitet og troværdighed Læremidlets anvendelse It-baserede læremidler Faglitteratur (om pædagogik, didaktik og psykologi) Debatbøger Antologier Litteratur for børn og unge Positive og negative anmeldelser 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 8
9 Læremidlets anvendelse Anmelderen skal være opmærksom på læremidlets tilgængelighed, progression og differentiering. Det skal påpeges, hvis et læremiddel ikke lever op til professionskrav om relevant faglig viden, til folkeskoleloven, Fælles Mål med videre. Det bør vurderes, om og hvordan et læremiddel kan støtte lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og om forslag til elevaktiviteter fremmer elevernes læring. Læremidlets sammenhæng med praksis bør vurderes: Er der sammenhæng mellem det, udgiveren og læremidlet lover, og det, læremidlet faktisk kan bruges til? Er der sammenhæng mellem det, eleverne skal lave, og det, de skal lære? Anmelderen skal prøve at skelne mellem modestrømninger og landvindinger og gerne vurdere, hvilket teorigrundlag det anmeldte bygger på. 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 9
10 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 10
11 Magisterbladet nr september oktober 2010 Thorkild Thejsen 11
12 It-baserede læremidler Multimodale Tekstligt og sprogligt komplekse Svære at anmelde 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 12
13 It-baserede læremidler It-baserede læremidler skal vurderes ud fra samme kriterier som andre læremidler. Men anmelderen må også have blik for it-læremidlernes særlige karakteristika og på, hvordan det digitale potentiale udnyttes. Hvilken type er der tale om? Overordnet kan der skelnes mellem didaktiske videnplatforme og pædagogiske spil, men blandingsformer forekommer, og der sker hele tiden nyudvikling på området: ( ) Udnyttes det digitale potentiale? ( ) Der bør vurderes, om materialet har en klar, logisk struktur, mulighed for overblik og hensigtsmæssige søgefunktioner. Og det bør oplyses, hvis materialet stiller særlige krav til klasse-, gruppe- og uderum og til it-udstyr, interaktive tavler med videre. 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 13
14 Hvordan vælger lærere læremidler? Folkeskolen maj oktober 2010 Thorkild Thejsen 14
15 Hvordan finder I svar, når I skal købe læremidler? Er det faglige indhold i orden? Er sproget forståeligt? Sker der en kobling fra hverdagssprog til fagsprog? Hvordan virker illustrationer og billetekster? Er opgaverne relevante? Både for svage og stærke elever? Lægges der op til en faglig progression? Hvordan passer indholdet til skolens og fagenes formål? Lærervejledingen lover gode evalueringsmuligheder, hvad betyder det i praksis? 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 15
16 Man kan ikke vedtage et sæt regler for, hvordan undervisningsmateriale skal være. ( ) Men det må kunne lade sig gøre i grove træk at opstille en række punkter, der kan bruges som stikord, når fagudvalget skal vælge materialer, så man ikke bare vælger ud fra, hvad medlemmerne lige har i hovedet. Det mest presserende er nok at prøve at komme med nogle bud på, hvad man skal gå efter, når der skal vælges. (Folkeskolen 23.maj 1997) 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 16
17 Læremiddeltjek fra Læremiddel.dk Kære Thorkild Thejsen, Jeg skriver for at foreslå et samarbejdsprojekt.( ) Læremiddel.dk forsker i læremidler og samarbejder ( ) for at udvikle ny viden om læremidler og skabe et grundlag for analyse og vurdering af læremidler.( ) Konkret vil jeg foreslå et samarbejde om at udvikle en brugervenlig læremiddeltest, der henvender sig direkte til lærere, lærerstuderende og skolebibliotekarer.. Bedste hilsner Thomas Illum Hansen 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 17
18 Hvordan og hvor meget understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed? læremidlets progression? læremidlets differentiering? læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og elevernes læring? Hvordan legitimeres læremidlet i forhold til folkeskolens formål, Fælles Mål og faglig viden? 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen [email protected] 18
19 Seks tjek-parametre Elevperspektiv: 1. Tilgængelighed Indhold Udtryk Aktivitet 2. Progression Indhold Udtryk Aktivitet 3. Differentiering Indhold Udtryk Aktivitet Lærerperspektiv: 4. Lærerstøtte (Facilitering) Planlægning Gennemførelse Evaluering 5. Sammenhæng (Integritet) Realisering af mål Formidling af indhold Elevernes læring Samfundsperspektiv: 6. Legitimitet Folkeskoleloven Fælles Mål Faglig viden 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 19
20 28. oktober 2010 Thorkild Thejsen 20
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får
Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok
Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt
Læremiddeltjek et samarbejdsprojekt Fagbladet Folkeskolen (Vidensspredning) & Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler (Vidensudvikling) Bemærk At teksten er bygget op om en tom plads i et skema:
Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem UC Syd, UC Sjælland
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Digitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen ([email protected])
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen ([email protected]) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut
Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger [email protected] og Thorkild Thejsen
Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Hvor sidder kvaliteten?
Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl
Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje
Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
magasin og kursusplan for undervisere i grundskolen Nr. 1 April 2011 Tema Valg af læremidler til undervisningen CFU Center for Undervisningsmidler
magasin og kursusplan for undervisere i grundskolen Nr. 1 April 2011 Tema Valg af læremidler til undervisningen CFU Center for Undervisningsmidler fra s. 41 Tema: Hvorfor lige den? - Om valg af læremidler
Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Undervisningsmidler i folkeskolen
Undervisningsmidler i folkeskolen Undersøgelse af hvordan lærerne vælger og bruger undervisningsmidler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsmidler i folkeskolen 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Læsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
IKKE DET RENE KOPIP!
IKKE DET RENE KOPIP! COPYDAN TEKST & NODE VI LETTER TRYKKET PÅ KOPIERNE Du har sikkert ofte behov for at kopiere eller printe i forbindelse med undervisningen. Det kan for eksempel være fra bøger, aviser
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
imo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Brugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
IT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Cykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Skolebiblioteket og skolen som læringscenter
, 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til
Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag
Aarhus Universitetsforlag Kathrine Vitus Paedagoger perkere og Etniske minoritetsbørn i det sociale system Pædagoger og perkere Kathrine Vitus Pædagoger og perkere Etniske minoritetsbørn i det sociale
Udeskole og fælles mål. [email protected]
Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus
Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d.23.9.2015
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d.23.9.2015 Lovgrundlag for tilsyn 24-09-2015 Sagsnr. 2013-0170387 Dokumentnr. 2013-0170387-5 Sagsbehandler Søren
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Akademiuddannelse i ledelse
Akademiuddannelse i ledelse STRATEGI. LEDELSE. ANSVAR Kom på niveau med din ledelse Spiller du en central rolle over for dine kollegaer, medarbejdere eller ledelse? Ønsker du at udvikle og styrke dine
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Eftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Trylleords træning til fagligt svage børn
Trylleords træning til fagligt svage børn Kære underviser, her har du et materiale, der gør det nemmere for de børn, der har svært ved at trække en bodstavslyd sammen med et ord og høre hvilket nyt ord
