Vejledning for bygherrer Juni projektgranskning. hvad og hvordan

Transkript

1 Vejledning for bygherrer Juni 2008 projektgranskning hvad og hvordan

2 Vejledning for rådgivere PAR og FRI har udarbejdet en detaljeret vejledning for rådgivere i udførelse af projektgranskning. Vejledningen beskriver, hvordan granskning kan foregå i de enkelte faser i processen. Vejledningen kan downloades fra under menuen vejledninger.

3 projektgranskning hvad og hvordan Projektgranskning kan give store besparelser for bygherren på kort og især på længere sigt. Denne vejledning beskriver, hvordan bygherren typisk med ekstern bistand sikrer, at der foretages en kvalificeret granskning af projektet gennem hele processen. Granskningen har særlig fokus på projekteringsarbejdet frem til byggeriet kommer i udbud inden det bliver rigtig dyrt at rette op på forglemmelser, fejl eller dårlige beslutninger. indhold Projektgranskning hvorfor side 2 Projektgranskning hvornår side 4 Projektgranskning hvem gør hvad side 6 Bygherrens opgaver side 8 Fokus på risikobehæftede forhold side 10 Granskningsrapporten side 12 Ordliste side 16 Byggeskadefonden Juni 2008

4 projektgranskning hvorfor Et byggeri kan have mangler med både brugsmæssig og byggeteknisk betydning. Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. Apparatus bellis adquireret chirographi, quod Medusa conubium santet utilitas quadrupei, utcunque cathedras aegre libere vocificat optimus verecundus apparatus bellis. projektgranskning giver overblik Et byggeris kvalitet fastlægges i et samspil mellem krav til udformning, funktion, byggeteknik, økonomi og tid. Mange parter er involveret, og det kan være svært at få overblik over, hvilke konsekvenser de enkelte beslutninger har for det samlede resultat. Projektgranskning er et middel til at få dette overblik. Projektgranskning vil afsløre, om de enkelte parters egenkontrol er effektiv, eller om man har glemt noget, ligesom den vil afsløre manglende sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser. Hvis alle parters egenkontrol igennem programmering, projektering og udførelse er effektiv, bliver projektgranskningen en formalitet. ved projektgranskning kan man sikre at der er et éntydigt aftalegrundlag at der er sammenhæng mellem bygherrens forventninger (byggeprogram), løsningsforslag, budget og tidsplan, at løsningsforslag til udformning, funktion og byggetekniske detaljer er i overensstemmelse med gældende forskrifter og god byggeskik, at der kommer fokus på dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og byggeskader er størst, at løsningsforslag ikke har kort levetid og ikke medfører store fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse, at der er sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser. øget kvalitet breder sig til andre byggerier Projektgranskning kan medvirke til at øge erfaringsudvekslingen mellem parterne i byggeriet. Dermed vil effekten af granskningen være bredere end de konkrete byggerier, hvor granskningen gennemføres. projektgranskning er en god forretning SBi har i en rapport for Erhvervs- og Byggestyrelsen skønnet, at omkostningerne til udbedring af svigt og fejl udgør ca. 10 pct. af byggeriets produktionsværdi, der i 2008 skønnes at blive omkring 175 mia. kr. En meget stor del skyldes, at der enten er fejl i selve projekterne, eller at projekterne er vanskelige at udføre uden svigt og fejl. Det anslås, at udgiften til (ekstern) projektgranskning kun vil udgøre ca. 2 promille af et byggeris anskaffelsessum, og at projektgranskning kan reducere udgifterne til udbedring af svigt og fejl med ca. 2 pct. Kilde: Svigt i byggeriet, SBi 2004.

5 Projektgranskningen skal udpege dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og skader og for alvorlige følgevirkninger er stor. En kvalificeret projektgranskning kan med et beskedent ressourceforbrug forebygge mange fejl. Projektgranskning en definition En dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Fra BPS Publikation 57 Forslag til definitioner for området kvalitetssikring. Projektgranskning de formelle krav 3, stk. 2, 2. pkt. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning, og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. 3, stk. 3. God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet. Kilde: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, der gælder for statslige og støttede byggearbejder. Der henvises derudover til ydelsesbeskrivelse udarbejdet af PAR / FRI.

6 projektgranskning hvornår Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. Apparatus bellis adquireret chirographi, quod Medusa conubium santet utilitas quadrupei, utcunque cathedras aegre libere vocificat optimus verecundus apparatus bellis. De formelle krav til projektgranskning retter sig mod meget begrænsede tidspunkter i hele projekteringsforløbet. Men det er ikke tilstrækkeligt. Projektgranskning er en fremadrettet forebyggende aktivitet, der så tidligt som muligt i projektforløbet skal afsløre problematiske forhold. Projektgranskning er en integreret del af hele programmerings- og projekteringsforløbet. Projektgranskning foregår således ikke efter, men samtidig med at valgene træffes. hvornår skal der granskes Antallet og omfanget af granskninger vil afhænge af karakteren af det enkelte byggeri. Der bør som udgangspunkt granskes i hver enkelt af projektets hovedfaser: program, dispositionsforslag, projektforslag, hovedprojekt. Hovedvægten i projektgranskningen bør ligge i perioden umiddelbart op til udbud. Særlig vigtigt er det, at der granskes omhyggeligt i forbindelse med ændringer i projektet. Risikoen for svigt i byggeriet er særlig stor i forbindelse med pludselige ændringer i projektet ændringer som ofte har forbindelse med besparelseskrav. Den mest nødvendige granskning omfatter: rådgiveraftalen projektforslaget på principniveau projektmaterialet 3 uger før udbud projektmaterialet planer for kontrol- og tilsynsarbejde fra granskning til handling Den gennemførte projektgranskning må i første omgang korrigeres for eventuelle misforståelser i en dialog mellem gransker og projekterende. Derefter skal der handles på granskningen. Bygherre og rådgiver kan foretage nødvendige korrektioner i projektet, rådgiver og entreprenør kan tilpasse udbudskontrolplan til det aktuelle projekt og til tilsynsplaner, ligesom bygherre og rådgivere i samarbejde kan justere i den fremtidige driftsplan. ændring i program/projekt projektgranskning skærpet tilsyn i udførelse skærpelse af driftsplan

7 Eksempel på en fejl, som kunne være undgået ved granskning Byggeriet er opført med sokkel og terrændæk under det endelige adgangsterræn. Den uheldige løsning er sandsynligvis opstået ved en sen projektændring, hvor kravet om niveaufri adgang er blevet indfriet uden de nødvendige overvejelser om sokkelhøjde, skalmursudformning og terrænkoter. En løsning, hvor terrændæk og organiske dele ligger under udvendigt terræn, er i sig selv uheldig og indebærer stor risiko for indtrængende vand. I eksemplet er der yderligere foretaget en udkradsning af studsfuger. Med skalmuren placeret i niveau med adgangsbelægningen er der dermed ikke bare stor sandsynlighed, men sikkerhed for vandindtrængen i konstruktionen. Løsningen er tydeligvis en projekteringsmæssig svipser. En granskning af projektet ville have afsløret, at hverken beskrivelse eller tegningsmateriale (fx en facadeopstalt) viser, hvordan skalmur og sokkel er udformet i forhold til terrænet. Et eksempel på en projekteringsfejl, som kunne og burde være opdaget ved projektgranskning.

8 projektgranskning hvem gør hvad Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. Apparatus bellis adquireret chirographi, quod Medusa conubium santet utilitas quadrupei, utcunque cathedras aegre libere vocificat optimus verecundus apparatus bellis. Der er flere former for granskning. Bygherren skal foretage en granskning af eget program, rådgiveraftale mv og skal (gerne med ekstern bistand) foretage en granskning af rådgivernes projektering. Samtidig skal de projekterende foretage egen granskning af projektet. De udførende foretager ikke projektgranskning, men gennemgår projektet og deltager i projektgennemgange for identifikation af eventuelle knaster i udførelsen af projektet også kaldet procesgranskning. Den faglige fordeling af granskningen bør fastlægges så tidligt som mulig i processen, så alle i hele byggeriet kender deres rolle i granskningen. Ved byggerier, som gennemføres i partnering, bør partneringaftalen indeholde specifikke afsnit om gennemførelse af projektgranskning og ansvarsforhold omkring denne. granskning af huller mellem parter Stigende krav fra mange forskellige sider gør byggeriet mere og mere komplekst. Det betyder en øget specialisering, hvor alle bliver små eksperter på deres eget hjørne af projekteringen og udførelsen. Projektgranskningen skal ske på tværs af specialer og skabe et overblik over eventuelle huller i grænsefladerne mellem de enkelte temaer i byggeriet eller de enkelte entrepriser. erfarne og uvildige granskere Projektgranskning bør altid foretages af erfarne medarbejdere. Effektiv projektgranskning forudsætter derudover, at der ses på problemerne med uvildige øjne. Granskning bør således ikke gennemføres af medarbejdere, som selv har været involveret i programmering eller projektering af byggeriet. Bygherren vil i langt de fleste tilfælde være bedst stillet med en ekstern granskning, foretaget af en tredie part, som ser projektet med andre øjne end både bygherre og projekterende. Udgiften til ekstern granskning vil typisk udgøre en forsvindende del af det samlede byggebudget, men kan have stor effekt på den samlede kvalitet og økonomi. egne ydelser bygherre ekstern rådgiver projekt egne ydelser projekterende

9 bygherre rådgiver entreprenør program granskning byggeprogram vurdering af sammenhæng i program granskning byggeprogram vurdering af sammenhæng i program granskning rådgiveraftale vurdering af ydelser, tid og økonomi vurdering af kvalitetskrav i forhold til tid og økonomi projektforslag granskning tegninger, beskrivelser, økonomioversigter, tidsplaner vurdering af overordnede linier i projektet granskning tegninger, beskrivelser, økonomioversigter, tidsplaner vurdering af dispositioner og løsninger vurdering af budget, drift, levetider, totaløkonomi risikovurdering ved svigt hovedprojekt granskning tegninger, beskrivelser, beregninger, økonomi vurdering af detailløsninger vurdering af projektændringer procesgranskning tegninger, beskrivelser, beregninger vurdering af udførelse, er alt tegnet og beskrevet? er projektet bygbart? er der sammenhæng mellem krav og tid? udførelse granskning kontrol- og tilsynsdokumenter vurdering af kontrol- og tilsynsforskrifter og det løbende kontrol- og tilsynsarbejde granskning udførelse projektoptimering, især vurdering af ændringer i projekt under udførelse procesgranskning udførelse projektoptimering, især vurdering af ændringer i projekt under udførelse drift granskning driftsplan granskning driftsplan vurdering og tilpasning af driftsplan indarbejdelse af eventulle ændringer i projektet vurdering og tilpasning af driftsplan indarbejdelse af eventulle ændringer i projektet

10 bygherrens opgaver Som det fremgår, kan en mangel tage sig meget forskellig ud, alt efter om der anvendes brugsmæssige eller byggetekniske briller. Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. bygherrens kontrol af egne ydelser Alle parter i et byggeri skal granske egne ydelser også bygherren. Det betyder, at bygherren skal foretage en kritisk gennemgang af egne ydelser (byggeprogram, rådgiveraftaler mv). Er bygherrens ønsker og krav til byggeriet præcise og forståelige, hænger tingene sammen er der sammenhæng mellem ambitionsniveau og økonomi og mellem ambitionsniveau og tid? bygherrens granskning af projektet Bygherren bør fra start tage stilling til, om projektgranskningen kan gennemføres med egne ressourcer, eller om det vil være hensigtsmæssigt med ekstern bistand til udførelse af granskning. Bygherren skal selv eventuelt med ekstern bistand foretage en overordnet granskning af rådgivernes projekt, specielt i de indledende projektfaser. Her checkes, om projektet lever op til byggeprogrammets hovedkrav og til almindelig sund fornuft. Svarer udformning og funktion til forventningerne, og kan anlægs- og driftudgifter holdes indenfor budgettet? Bygherrens granskning rækker ud over byggeriets opførelse. Bygherren må også have fokus på, om der er sammenhæng mellem projektet og de krav, bygherren har til byggeriets fremtidige drift funktion, levetider, totaløkonomi mv. bygherrens rammer for de øvrige parters granskning Bygherren skal sikre, at rådgiveren eller eventuelt en uvildig, ekstern rådgiver foretager en nøjere granskning af projektets byggetekniske detaljer og overordnede sammenhæng om projektet hele vejen rundt er i overensstemmelse med god byggeskik. Det er bygherrens ansvar at sikre, at rammerne for rådgivernes granskning bliver så gode som mulige at projektgranskningen bliver en integreret del af hele byggeprocessen. Det sker blandt andet ved at lave realistiske tidsplaner, hvor der igennem processen er afsat den nødvendige tid til granskning. ressourcer og tid til granskning En effektiv projektgranskning kræver, at der afsættes den fornødne tid til granskningen. Det er en ledelsesopgave i alle dele af byggeprocessen, at der afsættes de nødvendige ressourcer til gennemførelse af en effektiv projektgranskning. Opfølgning på granskningen Bygherrens tredie hovedopgave er at sikre, at projektgranskningen fører til handling og ikke forbliver i ringbindet. Dette sker blandt andet gennem løbende opfølgning på bygherremøder og ved tæt dialog med den eksterne gransker.

11 Projektgranskningen skal have særlig fokus på sene ændringer i projektet her opstår erfaringsmæssigt mange fejl. Bygherren kan med fordel og for beskedne midler bruge eksterne rådgivere til at foretage projektgranskning. Projektgranskning omfatter også en vurdering af driftsperioden kan byggeriet drives indenfor den beskrevne økonomi. projektgranskning bygherrens Checkliste Gennemgå byggeprogrammet kritisk Er bygherrens egne ønsker og krav til byggeriet præcise og forståelige? Hænger tingene sammen er der sammenhæng mellem ambitionsniveau og økonomi og mellem ambitionsniveau og tid? Gennemgå rådgiveraftalerne kritisk Er kravene fra bygherren tydelige, er ydelsesbeskrivelsen tydelig, er projekteringstiden realistisk, er honorarerne i de forskellige faser realistiske? Synliggør projektgranskningen Specificér omfanget af projektgranskning i rådgiveraftalen med de projekterende. Det er ikke en tilstrækkelig synliggørelse af granskningen at henvise til standardaftaler. Gennemgå projektet kritisk Er der overordnet sammenhæng mellem program og projekt, og er der ikke mindst sammenhæng mellem projekt og budget i såvel anlæg som drift. sæt fokus på projektgranskningen Vær sikker på, at alle involverede har vejledningsmateriale og redskaber til projektgranskning. Lad det være bilag til aftaler. Sæt granskning på som fast punkt på alle bygherremøder. Afsæt tid til projektgranskningen Der bør afsættes realistisk tid til at udføre projektgranskning i de enkelte faser af byggeriet. Sørg for opfølgning på granskningen, også ind i driftperioden.

12 fokus på risikobehæftede forhold Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. Apparatus bellis adquireret chirographi, quod Medusa conubium santet utilitas quadrupei, utcunque cathedras aegre libere vocificat optimus verecundus apparatus bellis. fokus på de risikobehæftede forhold Projektgranskning skal tilrettelægges, så der er balance mellem de ressourcer, der anvendes, og den forventede effekt. Fokus skal altid rettes mod de erfaringsmæssigt mest risikobehæftede forhold i byggeriet. Det gælder således om at skærpe indsatsen ved de bygningsdele, hvor sandsynligheden for svigt er størst, og hvor svigtet kan have de største konsekvenser. et eksempel Byggeskadefonden har f.eks. erfaring for, at svigt i lette vægge i vådrum medfører skader, der ofte bliver meget omfattende. Det er en kompliceret proces at opbygge væggene og udføre detaljerne rigtigt, og der er mange muligheder for at begå fejl. Sandsynligheden for svigt er derfor stor. Svigt i opbygningen vil ofte medføre, at konstruktionen opfugtes og nedbrydes, og udgifterne til udbedring vil være anseelige.en rettidig granskning af projektet kan afsløre eventuelle uhensigtsmæssige valg af disponering og materialer eller deciderede projekteringsfejl, således at de kan blive rettet, inden byggeriet starter. erklæring om risikobehæftede forhold De projekterende skal ifølge kvalitetssikringsbekendtgørelsen afgive en såkaldt Erklæring om risikobehæftede forhold til bygherren. I erklæringen udpeger de projekterende de eventuelt risikable valg, som er truffet af bygherre/de projekterende under projekteringen, og bygherre bekræfter, at valgene er truffet. Bygherren kan bruge projektgranskningen som en slags check af de projekterendes erklæring om risikobehæftede forhold. Viser granskningen betænkelige forhold, som ikke er omtalt i erklæringen? Nogle gange træffes i en afvejning mod andre forhold valg, som kan indebære en byggeteknisk risiko. Bygherren må være særlig opmærksom på, at eventuelle alarmklokker fra projektgranskning og risikoerklæring indarbejdes i kontrol-, tilsyns- og driftsplaner. Risikovurdering Den byggetekniske risiko er en kombination af sandsynligheden for skade og omfanget af den eventuelle skade. Se vejledning om risikobehæftede forhold på 10

13 11

14 granskningsrapporten Som det fremgår, kan en mangel tage sig meget forskellig ud, alt efter om der anvendes brugsmæssige eller byggetekniske briller. Optimus utilitas saburre iocari verecundus chirographi. Utilitas quadrupei suffragarit pretosius catelli. På de efterfølgende sider vises uddrag af eksempler på granskningsrapporter. Udarbejdelse af granskningsrapport Projektgranskningen nedfældes i en granskningsrapport, et granskningsnotat eller tilsvarende. Der er fuld metodefrihed for udførelse af projektgranskning og for udarbejdelse af granskningsrapporten. Det er vigtigt, at granskeren finder metoder, som er realistiske i forhold til det råmateriale, der skal grankes, og i forhold til de situationer, der skal granskes i. Værktøjet til udarbejdelse af granskningsrapporten må aldrig blive en hæmsko for det egentlige mål at finde fejl eller problemer. På de efterfølgende sider vises uddrag af eksempler på eksterne granskeres rapporter. Yderligere inspiration og konkrete redskaber kan findes i Vejledning i Projektgranskning (1996) se nedenfor. den digitale granskningsrapport Væsentlige dele af projektering af større statslige byggerier skal i dag foregå digitalt, et krav som formentlig snart vil blive udvidet til det støttede boligbyggeri. Materiale udarbejdet ved projektgranskning bør også være digitalt. Et hensigtsmæssigt format til udarbejdelse af granskningsrapporter er pdf. Udarbejdelse i pdf-format gør det enkelt at distribuere rapporten uden filudvekslingsproblemer, gør det muligt at søge i rapportens forskellige dele, og gør det nemt at foretage og fastholde noter og bemærkninger. På vej mod pdf-filen kan anvendes word-filer, indscannede filer eller digitalt projektmateriale. For at kunne følge op i driftsfasen bør den digitale granskningsrapport være tilgængelig for de, der har ansvaret for byggeriets drift og vedligeholdelse sammen med det øvrige ajourførte og opdaterede projektmateriale. vejledning i projektgranskning PAR (i dag Danske Ark) og FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) har i 1996 udarbejdet en detaljeret vejledning for rådgivere i udførelse af projektgranskning. Vejledningen indeholder blandt andet en række checklister til brug for projektgranskningen. Vejledningen kan downloades fra Byggeskadefondens hjemmeside fra under menuen vejledninger. 12

15 eksempel på granskningsrapport 1 Uddrag af granskningsrapport, som forholder sig til henholdsvis beskrivelse, tegninger og tilsynsplan. Granskningsrapporten er udformet som selvstændigt dokument i word. Granskeren har inde i sin tekst med kursiv skrift i afvigende farve lavet henvisninger til alment teknisk fælleseje. Kilde: Arkitektfirmaet Stig Trøst. Uddrag af granskning af beskrivelse Uddrag af granskning af tegningsmateriale Uddrag af forslag til punkter i tilsynsplan 13

16 eksempler på granskningsrapport Øverst uddrag af granskningsrapport, hvor granskeren i første søjle har skrevet sine bemærkninger, mens den ansvarlige projekterende i den anden søjle kan forholde sig til bemærkningerne. Nederst uddrag af granskningsrapport, hvor der er kommenteret direkte på tegningsmaterialet. Tegning med bemærkninger er efterfølgende scannet for indarbejdelse i den digitale granskningsrapport. Kilde dette opslag: Arkitektfirma Peter Olsson ks

17 eksempel på granskningsrapport 4 Uddrag af granskningsrapport udført på baggrund af beskrivelse og rettelsesblade. Rapporten er udført i pdf-format, hvor granskeren udnytter Adobes kommentarapparat. Rapporten er udformet med beskrivelse og granskningsnotater parallelt over for hinanden [her vist forskudt af pladshensyn). Rapporten er tredie granskningsrunde efter to gange rettelsesblade (Ret 1, Ret 2). Ikke den mest hensigtsmæssige måde at skabe overblik i et kompliceret projekt. Bemærk som eksempel den manglende beskrivelse og prissætning af køreplader til byggepladsen et forhold, der kan indebære en ret betydelig økonomi. BYGHERRE : Himmerlands Andelsboligforening 23.0/MU BYGGESAG : Afdeling 14 Golfparken Dato EMNE : 23.0 MURERARBEJDE Rev: Ret 1 Ændring til afsnit vedr. nedbrydning I afsnittet er der henvist til tegn. nr. (25) dette skal rettes til tegn. nr. (25)3.54 (25)3.57. Ret 2 Præcisering til vedr. nedbrydning: Tidspunktet for fjernelse af tagkonstruktionen fremgår af tidsplanen. Der skal understreges at de eksisterende spær ikke fjernes. Ret 2 Præcisering til vedr. nedbrydning: Det vil være muligt at køre med lastbil langs boligblokkene, jf. byggepladsplan. A b Side: 68 Forfatter: Olsson Emne: Notat Køreveje. Det fremgår af seneste byggeplad og placeringen i relation til facade at man efterfølgende skal grubbe ikke medtaget i tilbudslister, ligeso længe de skal ligge der. Forfatter: Olsson Emne: Notat Nedbrydning, tidsplan. Det fremgår, at nedbrydning foreg betingelser brystninger skal nedbr iværksættelse af nedbrydning. U vet A b c Ret 2 Præcisering til vedr. nedbrydning: Nedbrydningen vel foregå etapevis med en opstartsdato for hver enkelt etape. Entreprenør for Betonarbejdet nedbryder murede konstruktioner i omfang som angivet på tegn. nr. (25) Ret 1 Tilføjelse til afsnit vedr. nedbrydning Entreprenør for Betonarbejdet skal nedbryde og bortskaffe betonbrystningselementer iht. til tegn. nr. (25)3.54 (25)3.57. Ret 2 Præcisering til vedr. nedbrydning: Betonbrystningerne, der skal nedbrydes iht. tegn. nr. (25)3.54 (25)3.57, er støbt sammen med etagedækket i midten af brystningen. Ret 2 Side: 68 Tilføjelse til vedr. nedbrydning: Entreprenør for Betonarbejdet skal nedbryde og bortskaffe lægteskellet, isolering og Forfatter: Olsson Emne: Notat Dato: :50:59 gipsplader bag betonbrystninger iht. tegn. nr. (25)3.54 (25)3.57. Køreveje. Det fremgår af seneste byggepladsplan, at der udlægges byggepladsvej/kørevej lang alle facader, idet bredden på kørevejene og Ret placeringen 1 i relation til facade dog ikke er angivet. Af beskrivelsen fremgår, at køreveje skal forstærkes med køreplader og at Tilføjelse man efterfølgende til afsnit skal grubbe vedr. pågældende nedbrydning områder og formentlig også retablere den i øvrigt. Prissætning af køreveje ses ikke Entreprenør medtaget ifor tilbudslister, Betonarbejdet ligesomskal detnedbryde tilsyneladende og bortskaffe ikke fremgår, eksisterende hvilken entreprise, betontrapper der skal håndtere kørevejene og hvor længe inkl. fundamenter de skal ligge der. ved altangange. Tømrerentreprenør nedbryder og fjerner følgende bygningskonstruktioner i omfang Forfatter: som angivet Olsson på Emne: tegn. nr. Notat (25) Dato: :51:36 Nedbrydning, tidsplan. Det - fremgår, Nedbrydning at nedbrydning af betonkonstruktioner foregår etapevis. er Det beskrevet bør nok nærmere under betonarbejdet. præciseres overfor entreprenøren, under hvilke betingelser - Nedbrydning brystninger af eksisterende skal nedbrydes. 108 Eksempelvis mm facademur bestemmelser ved fælles om opstilling gavl mellem af støvvægge blok 1 og mv., som forudsætning for iværksættelse 2 i omfang af nedbrydning. jf. nedbrydnings- og ombygningstegninger. Murværk er udført som 350 mm hulmur med faste murbindere og hulrumsisolering med mineraluld i granulat. Der skal medregnes alle tillæg og gener for opsugning/opsamling af hulmursisolering. Vedr. faste bindere skal der medregnes afskæring af disse med Forfatter: Olsson Emne: Notat Dato: :51:52 vinkelsliber i flugt med eksisterende bagmur. Det skal sikres at eksisterende Nedbrydning, metoder. bagmur ikke beskadiges. Over tagflader skal der medregnes nedbrydning af Entreprenørs aktiviteter i forbindelse med nedbrydning af betonbrystning samt bagvedliggende træskeletydervæg i relation til eksisterende murværk trægulve på begge børfacadesider nærmere specificeret. inkl. bagmurværk. Ligeledes bør betingelser for støj, støv og møg i relation til beboere, herunder også arbejdstid være angivet. Snitfladen Ret 2 mellem betonentreprenør og lukningsentreprise bør nærmere defineres, hvad angår finish af nedbrydningsarbejder i relation Hele formuren til lukningsentreprenørens på blok 1-2 og 1-7 s forventninger fællesgavl til betonsøjlers nedbrydes. og betondæks tilstand og planhed efter nedbrydning. c Forfatter: Olsson Emne: Notat Nedbrydning, metoder. Entreprenørs aktiviteter i forbindel eksisterende trægulve bør nærme også arbejdstid være angivet. Snitfladen mellem betonentrepren relation til lukningsentreprenørens Forfatter: Olsson Emne: Notat Tømrerentreprenør. Under murerentreprisen oplyses n Der er formentlig tale om en skrive Ydelsen ser i hvert fald ikke ud til a r Forfatter: Olsson Emne: Notat Dato: :52:19 side 2 af 12 Tømrerentreprenør. Under murerentreprisen oplyses nedbrydning af bygningskonstruktioner og angives, at det er tømrerentreprenøren der udfører. Der er formentlig tale om en skrivefejl som imidlertid kan give anledning til ikke uvæsentlige konsekvenser. Ydelsen ser i hvert fald ikke ud til at være indeholdt i tømrerentreprisen. Korrektur anbefales. 15

18 ordliste Her kunne enten sidde en begrænset ordliste med begreber i tilknytning til mangler/ svigt. Eller her kunne være et afsnit om, hvornår og hvordan bygningsejeren og rådgiverne anvender klassifikationen i den praktiske virkelighed. Byggeskade Når brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i en bygning ikke er uvæsentlig og skyldes forhold ved byggeriets opførelse eller ved senere om- eller tilbygninger. Byggeteknisk svigt Hvis materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et byggeri savner egenskaber, som burde have været der i henhold til offentlige forskrifter eller almindelig god byggeskik. Der er også tale om byggeteknisk svigt, hvis en ydelse helt mangler. Egenkontrol Alle parter i et byggeri bygherre, rådgiver, entreprenør, leverandør er forpligtede til at udføre kontrol og sikre kvaliteten af egne ydelser. Fejl og mangel Når svigt i et byggeri skyldes misligholdelse af indgået aftale, således at bygningsejeren kan gøre et ansvar gældende overfor enten sælger, entreprenør, teknisk rådgiver eller leverandør. Kan både skyldes forkert aktivitet og undladt aktivitet. Kvalitetssikring / kvalitetsstyring Aktiviteter, som forebygger fejl og mangler i et byggeri og sørger for, at en valgt kvalitet følges op hele vejen gennem projektering og udførelse. Kvalitetssikring eller kvalitetsstyring er populært sagt en garanti for, at der er overensstemmelse mellem det bestilte og det leverede. Procesgranskning De udførendes gennemgang af et projekt for tidlig afdækning af eventuelle knaster i projektets senere udførelse. Projektgranskning En dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav samt for at identificere problemer. Projektoptimering Et udtryk, der især anvendes på entreprenørsiden i byggeriet. Anvendes typisk i udførelsesfasen og har ofte en tæt sammenhæng med projektets økonomi. Risikobehæftede forhold Disponeringer, samlinger af bygningsdele og detaljer, hvor der er stor sandsynlighed for svigt, og hvor følgevirkninger og udbedring af eventuelle svigt medfører store omkostninger. Se vejledning herom på 16

19 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Herudover kan fonden med velfærdsministerens godkendelse deltage i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og eventuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens udgifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. Byggeskadefonden omfatter samtlige almene boliger, ungdomsboliger, lette kollektivboliger, ældreboliger, nybyggede private andelsboliger og kollektive bofællesskaber m.v., der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni Projektgranskning Tekst: Byggeskadefonden Redaktion, layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Konsulent: Arkitektfirma Peter Olsson ks Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Byggeskadefonden, juni 2008

20 Studiestræde 50, 1554 København V Tel , Fax , [email protected]