NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR

Transkript

1 NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR UNDERRAMMEAFTALE 023_NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR : RAMMEAFTALE /TOTALENTREPRISE/A: TÆT_LAV/D3 SYDDANMARK/DELRAMMEAFTALE A03/(6:7)... 3 Bilag 15: INFO 1 Maksimalavance, Nybyggeri... 3 Bilag 19: INFO 5 Kvalitetssikringsproces... 3 Bilag 20: INFO 6 Projekteringsproces... 3 (Del 01)...4 (Del 02)...5 (Del 03)...6 (Del 04)...7 Bilag 21: INFO 7 Udførelsesproces... 7 (Del 01)...7 (Del 02)...8 Bilag 22: INFO 8 Egenkontrolproces... 8 Bilag 23: INFO 9 Mangelafhjælpningsproces for fastlagte gennemgange... 8 (Del 01)...9 (Del 02)...10 Bilag 24: INFO 10 Mangelafhjælpningsproces for øvrige mangler Bilag 25: INFO 11 Projektorganiseringsprincipper for den fælles organisation Bilag 26: INFO 12 Projektorganiseringsprincipper for entreprenørs organisation (Del 01)...11 (Del 02)...11 (Del 03)...12 Bilag 27: INFO 13 Principper for åben økonomi (Del 01)...12 (Del 02)...13 Bilag 28: INFO 14 Optimeringsprincipper (Del 01)...13 (Del 02)...14 (Del 03)...14 Bilag 29: INFO 15 Forbehold UNDERRAMMEAFTALE 120_NISGAARD + CHRISTOFFERSEN A/S CVR-NR : RAMMEAFTALE /HOVEDENTREPRISE/D: TÆT_LAV/D3 SYDDANMARK/DELRAMMEAFTALE A18/(6:6) Bilag 15: INFO 1 Maksimalavance, Nybyggeri Bilag 19: INFO 5 Kvalitetssikringsproces Bilag 21: INFO 7 Udførelsesproces (Del 01)...16 (Del 02)...16 Bilag 22: INFO 8 Egenkontrolproces Bilag 23: INFO 9 Mangelafhjælpningsproces for fastlagte gennemgange (Del 01)...17 (Del 02)...18 Bilag 24: INFO 10 Mangelafhjælpningsproces for øvrige mangler Bilag 25: INFO 11 Projektorganiseringsprincipper for den fælles organisation Bilag 26: INFO 12 Projektorganiseringsprincipper for entreprenørs organisation Bilag 27: INFO 13 Principper for åben økonomi Bilag 28: INFO 14 Optimeringsprincipper (Del 01)...20 (Del 02)...21

2 (Del 03)...21 Bilag 29: INFO 15 Forbehold... 21

3 Nisgaard + Christoffersen A/S CVR-nr Underrammeaftale 023_Nisgaard + Christoffersen A/S CVR-nr : Rammeaftale /Totalentreprise/A: Tæt_lav/D3 Syddanmark/Delrammeaftale A03/(6:7) Bilag 15: INFO 1 Maksimalavance, Nybyggeri ID Bilag 19: INFO 5 Kvalitetssikringsproces ID 0650 Kvalitetssikringen tager udgangspunkt i den af bygherren fastsatte krav til kvalitet for det pågældende byggeri, herunder om overfladers, materialers, konstruktioners og installationers holdbarhed og opfyldelse af nærmere fastsatte krav og i det hele taget evnen til i aftalt eller forudsat omfang at modstå de påvirkninger, som de bliver udsat for. Kvalitetssikring vil medvirke til at sikre, at disse egenskaber findes i den færdige bygning. Kvalitetssikringen vil være i overensstemmelse med den viden om kvalitetssikring, som er alment kendt i fagkredse på ydelsestidspunktet, og vil overholde gældende bekendtgørelser og vejledninger om kvalitet. (i) Svigt i byggeriet undgås, bl.a. ved hjælp af forebyggelsesprincippet, herunder systematisk projekt/procesgranskning kombineret med den byggetekniske viden og erfaring der allerede foreligger. (ii) Med udgangspunkt i bygherres krav og ønsker (udbudsmaterialet), vil der blive foretaget en projektgranskning, som evt. kan resultere i at der foreslås bedre løsninger, der tager hensyn til totaløkonomien, således at der er balance mellem byggeudgiften og driftsudgiften. (iii) Projektgranskningen indeholder bl.a. også en vurdering af fremtidige brugeres arbejdsmiljø med henblik på at sikre at bygningerne kan efterses og bygningsdele kan udskiftes lettes mulig. Bilag 20: INFO 6 Projekteringsproces ID 0651

4 (Del 01) I projekteringsfasen vil totalentreprenøren og dennes rådgivere, hver for sig, kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytter de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgiveres og totalentreprenørers kvalitetssikring sker på grundlag af bygherrens krav herom i de respektive aftalegrundlag og omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelses udførelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet. For at undgå svigt, vælges der løsninger, som er så lidt risikobehæftede som muligt og som udnytter mulighederne for at skabe holdbart byggeri. Totalentreprenøren og dennes rådgivere vil inden aflevering af deres projektmateriale have gennemført projektgranskning, med henblik på at opdage og rette fejl, ufuldstændigheder, mangler, manglende sammenhæng, uhensigtsmæssige valg af løsninger eller at afdække særlige risici. ID 0652

5 (Del 02) (i) Behovet for bemanding / ressourcetildeling vurderes løbende på grundlag af sagens fremdrift i relation til projekteringstidsplanen. (ii) Med det formål at sikre, at alle involverede parter er i besiddelse af relevante dokumenter samt undgå fejlagtigt brug af forældede dokumenter, aftales en procedure for udveksling af dokumenter inden opstart. Dette gælder både mellem teknikerne indbyrdes i totalrådgivergruppen og mellem teknikerne og bygherrens repræsentanter. Som dokumenter betragtes både trykte dokumenter og elektroniske dokumenter, herunder tegninger. (iii) I kvalitetsplanen fastlægges hvem der fremstiller materiale til myndighedsgodkendelser og indhenter tilladelserne vedr. projektets delelementer. For at sikre overensstemmelse mellem projekt og forslag, indbyrdes harmoni mellem tegninger, overholdelse af myndighedskrav o.s.v. foretages en granskning og kontrol af det samlede projektmateriale. Granskningen gennemføres med udgangspunkt i den gennemførte risikovurdering og under hensyntagen til forløbet af detailprojekteringen, hvor nye risikoområder kan være opstået. (iv) I kvalitetsplanen fastlægges bl.a. de tekniske fagområder, som opgaven omfatter, og grænsefladerne for ansvarsområderne for totalrådgivergruppens enkelte medlemmer defineres. Endvidere indgår en plan for hvornår og i hvilket omfang, der foretages risikovurdering, projektgranskning og kontrol. (v) Hvis risikovurdering og/eller projektgranskning, afslører fejl eller mangler ved projektet, vil disse blive registreret på et projektgranskningsskema, som vil blive fremsendt til alle relevante parter og afklaringen / løsningen vil på et efterfølgende projekteringsmøde blive gennemgået og gransket. ID 0653

6 (Del 03) (vi) Der kan være mange grunde til, at der opstår behov for at lave ændringer i projektet undervejs i projekteringen og udførelsen; nye brugere stiller nye krav, ny viden, at forudsætningerne for byggeriet ændres osv. I sådanne tilfælde vil der være behov for løbende justeringer i projektet. Det er klart, at det ikke er alle foreslåede ændringer, der ubetinget skal gennemføres. Det skal overvejes nøje, om et ændringsforslag er den nødvendige indsats værd. Når man vælger at ændre i projektet, er der forskellige værktøjer, man med fordel kan bruge til at sikre, at der fortsat er balance i rammevilkårene: Hyppig estimering - I projekter med fastlåste økonomiske rammer kan man arbejde med at foretage hyppige estimater for projektets samlede økonomi. Her skal designet løbende tilpasses økonomien (og ikke omvendt!), så man ikke skal starte forfra i sin budgettering. Beslutningsproces - Når der opstår behov for ændringer, er det vigtigt, at bygherreorganisationen er gearet til at træffe beslutninger hurtigt. Langtrukken beslutningstagning kan dræbe enhver fremdrift og resultere i, at hverken økonomi eller tidsplan kan overholdes. Der udarbejdes en beslutningsplan, hvor leveranceteamet, projektledelsen og bygherren forpligter sig til deadlines, samt en proces for effektiv beslutningstagning. Fleksibilitet - En mulig strategi er at arbejde med et grunddesign med tilvalg af forskellige muligheder, så alt ikke skal omprojekteres, hvis budgettet kommer under pres. Ændringer kan betyde en forskydning af tidsplanen, og en forlængelse af byggeperioden er ofte forbundet med store omkostninger. Desuden er det en krævende proces at håndtere løbende ændringer af projektets indhold. Det er helt afgørende, at bygherren i den forbindelse kommunikerer, hvordan han prioriterer tid, økonomi og kvalitet, og at en eventuel tilpasning ikke sker tilfældigt, men foretages bevidst via en struktureret og velovervejet proces. ID 0654

7 (Del 04) (vii) Som en integreret del af udbudsmaterialet stilles der krav til entreprenørers og håndværkeres kvalitetsstyringssystemer, herunder bl.a. minimumskravene til en kontrolplan, som de udførende skal udarbejde. Minimumskravene vil være baseret på den foretagne risikovurdering og projektgranskning. Inden opstart af den enkelte entreprise foretages en projektgennemgang med de udførende for at sikre, at projektmaterialet er forstået korrekt. Samtidig redegør entreprenøren for valg af arbejdsmetoder, så eventuelle uhensigtsmæssigheder afklares. Denne projektgennemgang tager udgangspunkt i fagentreprenørens egen projektgranskning, som er foretaget inden mødet. Fagtilsyn, evt. i kombination med byggeledelse, vil blive udøvet af de respektive teknikere fra henholdsvis arkitekt og ingeniør. Tilsyn vil blive udført med udgangspunkt i en tilsynsplan, der primært er baseret på den foretagne risikovurdering, resultaterne af projektgranskningen samt aftalerne på projektgennemgangsmøderne. (viii) Der benyttes alment anerkendte principper for udformning af tegninger og beskrivelser, herunder anvendelse af entydige symboler og ensartet tekstmæssig udformning. Principperne vil blive aftalt på det første projekteringsmøde. Bilag 21: INFO 7 Udførelsesproces ID 0655 (Del 01) Kvalitetsbevidsthed er et nøgleord i de mange processer som udføres, ikke mindst i forbindelse med udførelsesfasen således, at de til stadighed udføres i en god håndværksmæssig kvalitet, der lever op til kravene fra både vore bygherre, som os selv. Der etableres der et sagsspecifikt kvalitetsstyringssystem, som prioriteres som et væsentligt værktøj i bestræbelserne på, at sikre en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, således at svigt i byggeriet modvirkes og byggearbejdet opnår den tilsigtede kvalitet. (i) For korte frister kan føre til forhastet arbejde og dermed til større risiko for svigt i byggeriet. Derfor vil tidsplaner og ressourcefordeling være i fokus fra dag 1, så der afsættes det nødvendige til granskning, planlægning og udførelse. Der udarbejdes ligeledes en plan for tilsyn med byggeriet under udførelsen og der afsættes de nødvendige ressourcer og tid til at gennemføre disse. (ii) For at sikre, bygherre den ønskede kvalitet udarbejder de projekterende en tilsynsplan, som viser omfanget af tilsyn med entreprenørens udførelse, samt fører tilsyn med byggeriet. De projekterende udarbejder planen under projekteringen og tilsynet sættes ind, hvor risikoen for svigt er størst. ID 0656

8 (Del 02) (iii) Med det formål at sikre, at alle involverede parter er i besiddelse af relevante dokumenter samt undgå fejlagtigt brug af forældede dokumenter, aftales en procedure for udveksling af dokumenter. Denne procedure vil fremgå at den fælles kvalitetshåndbog. (iv) Der udarbejdes en sagsspecifikt kvalitetssikringshåndbogen, som er et fælles værktøj for alle entrepriser på byggesagen og sikre herved en ensartet og systematisk kvalitetsstyring igennem hele sagens forløb. Alle entreprenører / underentreprenører forpligter sig, ved kontraktindgåelse, til at styre og dokumenterer kvalitet iht. denne. Kvalitetssikringen består af en række kontroller, der hver især skal dokumentere, at entreprenørerne opfylder de fastlagte krav til produktets eller serviceydelsens kvalitet. Omfanget af kontroller fremgår af sagens kontrolplan. (v) Hvis risikovurdering og/eller projektgranskning, afslører fejl eller mangler ved projektet, vil disse blive registreret på et projektgranskningsskema, som vil blive fremsendt til alle relevante parter og afklaringen / løsningen vil på et efterfølgende projektgennemgangsmøde blive gennemgået og gransket. Konstaterer den KS-ansvarlige eller tilsynet at der en fejl eller en mangel under udførelsen, registreres dette på et tilsynsnotat, og der tages kontakt til den leverandør / håndværker, der skal udbedre fejlen. Der sikres opfølgning ved at sætte en tidsfrist for ny kontrol af samme bygningsdel. Bilag 22: INFO 8 Egenkontrolproces ID 0657 For at sikre en effektiv egenkontrol, udarbejdes der en tilsynsplan, som beskriver byggeledelsens ansvar ifm tilsyn i hele byggeperioden, herunder løbende kontrol af udførte arbejder samt kontrol af den udførte kvalitetssikringsdokumentation. Tilsynsplanen indeholder også procedurer for mestergennemgange / slutkontroller, som udføres når afgrænsede dele af arbejdet er afsluttet og/eller når entreprisen er afsluttet I projekteringsfasen vil totalentreprenøren og dennes rådgivere, hver for sig, kvalitetssikre deres ydelser. Egenkontrollen består bl.a. i projektgranskninger samt fælles projekteringsmøder, som alle dokumenteres ved notater og/eller referater. Der udarbejdes en kontrolliste i denne forbindelse. Bilag 23: INFO 9 Mangelafhjælpningsproces for fastlagte gennemgange ID 0658

9 (Del 01) Kvalitetssikring prioriteres højt. Som det fremgår af vores kvalitetshåndbog - som er gældende for alle aktører på vore byggepladser - vil kontrol, registrering af fejl og mangler samt udbedring af disse være en løbende proces igennem hele byggeriet. Mangler der påvises af bygherre eller dennes rådgivere vil efter samme princip blive udbedret og dokumenteret. Dette er med til at sikre, at chancerne for en mangelfri aflevering er til stede. (i) Inden aflevering, gennemgås byggeriet for tekniske fejl og mangler således at evt, uhensigtsmæssigheder kan afhjælpes i samarbejde med de pågældende entreprenører. Nisgaard + Christoffersen A/S har gode erfaringer med procedurer som sikre en mangelfri aflevering. Disse procedurer indbefatter bl.a.: - Løbende kontrol og tilsyn med arbejdet samt kontrol af KS for udførte arbejder. - Alle underentreprenører forpligter sig til, ved kontraktindgåelse, at foretage en mestergennemgang af egne arbejder, når arbejderne er afsluttet. Denne gennemgang skal dokumenteres over for byggeledelsen, og først når der er foretaget afhjælpning i henhold til gennemgangen, kan arbejdet meldes færdigt. - Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at alle under hans entreprise forekommende arbejder og leverancer er udført i overensstemmelse med det aftalte. Sammen med færdigmelding skal der afleveres - Kopi af den færdiggjorte kvalitetssikring og dokumentation for at entreprenøren på systematisk måde har gennemført en samlet slutkontrol af det byggeri, der er omfattet af færdigmeldingen. - UE ers mestergennemgang og mangelafhjælpning kontrolleres af byggeledelsen og herefter inviteres bygherres rådgivere til gennemgang. Evt. mangler udbedres og der indkaldes til aflevering. Afleveringsforretningen omfatter desuden de i udbudsmaterialet fastlagte betingelser vedr. "som udført', vedligeholdelsesmanual, driftsinstruks og dokumentation for inspektion af installationer, lydmålinger og indreguleringsrapporter. ID 0659

10 (Del 02) (ii) Påviste mangler, efter 1. års gennemgang vil straks blive videresendt til de pågældende entreprenører, med tidsfrist for udbedring. Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at mangler er udbedret. Byggeledelsen vil herefter kontrollere dette og herefter færdigmelde til Bygherre. (iii) Påviste mangler, efter 5. års gennemgang vil straks blive videresendt til de pågældende entreprenører, med tidsfrist for udbedring. Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at mangler er udbedret. Byggeledelsen vil herefter kontrollere dette og herefter færdigmelde til Bygherre. Bilag 24: INFO 10 Mangelafhjælpningsproces for øvrige mangler ID 0660 Såfremt der konstateres alvorlige fejl eller mangler ved byggeriet, som ikke er opdaget ved afleveringen eller ved 1 års gennemgangen, vil disse blive udbedret hurtigst mulig. Entreprenøren vil dog ofte kunne udskyde at udbedre mindre fejl eller mangler, til efter at 1- års / 5-års gennemgangen har fundet sted, under forudsætning af, at de påviste mangler ikke forværres, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherre. Bilag 25: INFO 11 Projektorganiseringsprincipper for den fælles organisation ID 0661 Nisgaard + Christoffersen A/S baserer sin projektfilosofi på udstrakt brugerinddragelse og gennemsigtighed i processen: At lede vejen til produktet, i vished om at processens kvalitet kan være afgørende for produktets faktiske kvalitet. Vi har gennem en mangeårig beskæftigelse med både offentlige og private bygherrer opnået stor erfaring heri. Nisgaard + Christoffersen A/S vil i sin tilgang til projektet udnytte sine erfaringer fra lignende sager til at sikre en fyldestgørende orientering og involvering af bygherrens organisation. Brugerne foreslås tildelt en placering i projektorganisationen som sikrer, at de - inden for rammerne af byggeprogrammets og tilbuddets forudsætninger - medinddrages i den videre udvikling af de fremtidige rammer for deres hverdag. Ved at holde brugerne orienteret og inddrage dem i projektarbejdet sikres tilfredshed og projektejerskab, og der opbygges et godt og solidt fundament for et vellykket projektforløb. Projektorganisationen på alle sager vil tydeligt definerede roller / ansvar samt samarbejdet i byggeriets forskellige faser: - Forslagsfase (herunder involverings- og implementeringsfase) - Projekteringsfase - Udførelsesfase Opgaven vil typisk involvere flere forskellige parter, hvorfor en projektorganisering vil tage højde for en tværgående repræsentation og deltagelse.

11 Projektarbejdets tværfaglige tilgang med at inddrage flere forskellige enheder og faglige specialer er med til at skabe synergi og værdi samt frigøre idéer og viden til gavn for opgaveløsningen. Det er desuden medvirkende til at kvalitetssikre og øge træfsikkerheden i opgaveløsningen samt sikre ejerskab til projektet og dets resultater. Bilag 26: INFO 12 Projektorganiseringsprincipper for entreprenørs organisation ID 0662 (Del 01) Til løsning af opgaver nedsættes en projektorganisation, der typisk er bygget op omkring nedenstående nøgleroller. Rollefordelingen har bl.a. til formål at skabe entydige og enkle kommunikationsveje og en enkel kontaktflade mellem bygherre, entreprenør og dennes rådgivere. De enkelte aktører vil med hver deres spidskompetencer optimere de enkelte faser, mens projektets kontinuitet sikres med gennemgående nøglepersoner. - Projekteringsleder: Totalentreprenørens projekteringsleder har ansvaret for styring af projekteringsforløbet herunder den direkte kontakt til bygherre, rådgivere, myndigheder og øvrige sagsmedarbejdere. Projekteringsledere har ligeledes det overordnede ansvar for projektets gennemførelse - herunder styring af kvalitet, miljø, tid og økonomi. Projekteringslederen varetager bygherrekontakten, og står desuden for den koordinerende kontakt til rådgiverne. Under projektoptimering og tilretning vil projekteringslederen have ansvaret for at gøre opmærksom på evt. økonomiske konsekvenser af konkrete projektændringer overfor brugere og bygherre. Projekteringslederen vil være gennemgående under hele projekteringen, men vil overdrage styringen af projektet til projekt- og byggelederen efter godkendt hovedprojekt. ID 0663 (Del 02) - Arbejdsmiljøkoordinator (P) Sikre, at der bliver taget hensyn til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg og udarbejder PSS som en integreret proces under projekteringen. - IKT ledelse og we ID 0664

12 (Del 03) - Projektleder Når hovedprojekt foreligger, overtager projektlederen ansvaret for projektets gennemførelse, herunder: - styring af økonomi herunder aftaler om mer- og mindreydelser - styring af tid herunder udfærdigelse af detailtidsplaner Bilag 27: INFO 13 Principper for åben økonomi ID 0665 (Del 01) Vore kalkulationer er altid fagopdelt og under hvert fag opdelt efter bygningsdele. Alle kalkuler er kalkuleret i kostpriser. Arbejder kalkuleret for egenproduktion angiver kostpris på løn og kostpris på materialer og materielleje. Priserne tillægges et %-tillæg, som bl.a. skal dække udgifter til transport, forbrugsgods m.m. Til administration og styring beregnes et %-tillæg på lønsummen, og til avance beregnes en %-sats af summen efter tillæg af førnævnte. Tillægsydelser kan beregnes efter ovenstående eller efter V&S priser med de regler der er gældende for dette. På leverancer og UE ydelser beregnes et %-tillæg til administration og styring, avance beregnes med en %-sats af summen efter tillæg af førnævnte. Tillægsydelser beregnes efter ovenstående. Fradragspriser beregnes som kostpriser Vi kan tilbyde fuld åbenhed om sagsøkonomi hvilket indebærer at detailspecifikationer af al prisdannelse kan oplyses i relevant omfang. Dette medfører, at alle parter er medansvarlige for at sikre, at økonomien holdes indenfor kontraktsummen/budgetrammen, og er forpligtet til at medvirke til optimering af økonomien med henblik på at opnå en øget indtjening/besparelse for alle parter. For styring af projektets økonomi udarbejdes et budgetskema, der som minimum indeholder budgettal for alle faggrupper. Der holdes status/rapporteringsmøder hver måned, hvor projektlederen er forpligtet til at være ajourført med sagens økonomiske stade. Der foretages løbende registrering af budgetafvigelser, således at evt. nødvendig korrigerende handlinger kan aftales. ID 0666

13 (Del 02) Ovenstående kalkulationsprincipper og åbenhed om prisdannelse sammenholdt med projektmaterialet kan sikre gennemsigtighed i kostpriser og mængder, entydige og kontrollérbare elementer og en klar håndtering af ændringsydelser. Budgetstyringen skal sikre, at entreprisens forkalkulation og entreprisetilbud efterleves fra kalkulation til aflevering af byggeriet. Bilag 28: INFO 14 Optimeringsprincipper ID 0667 (Del 01) Projektoptimering er en aktivitet i et byggeprojekt, hvor parterne inden udførelsen i fællesskab gennemarbejder projektmaterialet inden for en afsat ramme af tid og økonomi. Et projektoptimeringsforløb gennemføres som en række tværfaglige møder eller workshops. Typisk vil følgende deltagere være relevante: Bygherre, arkitekt, entreprenørens byggeledere, sikkerhedskoordinator, centrale leverandører, repræsentanter fra de udførende fag samt ingeniører fra de forskellige tekniske fag. Mellem møderne vil konsekvenserne af idéerne vurderes. Rådgiverne vil typisk vurdere kvalitetsmæssige konsekvenser af optimeringsforslag, mens de udførende og leverandører vurderer de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. Efterfølgende samles disse beregninger og holdes op mod bygherrens krav og kriterier for at vælge den optimale løsning. I et godt samspil mellem bygherre, de projekterende og udførende, fører projektoptimeringen til: - De bedst mulige løsninger - Det nødvendige projektmateriale - Et bygbart projekt - At få truffet de nødvendige beslutninger før udførelse - Enighed om den efterfølgende proces ID 0668

14 (Del 02) Projektoptimering gennemføres umiddelbart efter tildelingen og indgåelse af kontrakten. Vi vil i denne fase komme med gode idéer til projektet og pege på behov for afklaring af problemer eller mangelfulde områder. Hvis muligt, vil vi bringe løsninger, produkter og leverandører ind i projektet for at optimere ift. bygbarhed. For at sikre et godt forløb, sættes projektoptimeringen i gang med en indledende projektpræsentation samt forventningsafstemning vedrørende projektoptimeringen. Et tidligt og grundigt indblik i projektet og giver os også mulighed for at tilpasse projektet og processen, så produktionen kan foregå planlagt og gnidningsfrit. I forløbet vil de udførende og eventuelt leverandører byde ind med konkrete produkter, komponenter eller løsningsforslag til projektet. Forslagene skal naturligvis vurderes ift. konsekvens for tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø og drift, og der må ikke foretages ændringer, der er så væsentlige, at det vil have betydning for de udbudsretslige forhold omkring projektet. I projektoptimeringen gennemgås projektets tegninger og beskrivelser, og de udførende udpeger steder, hvor løsningerne giver udfordringer ift. bygbarhed og arbejdsmiljømæssige forhold. Det kan f.eks. være ift. pladsforhold og adgangsveje, byggepladsens indretning, vejrligsforanstaltninger, materiel, aktivitetsrækkefølge m.v. ID 0669 (Del 03) Projektoptimeringen vil også indeholde en optimering af den forestående byggeproces. Tidsog procesmæssige udfordringer kan evt. løses ved at vælge andre produkter, udførelsesmetode eller -rækkefølge. Processen vil endvidere koordineres i et samspil mellem entreprenørerne. Vi vil løbende vurdere ændringer og nye idéer i forhold til projektets samlede økonomi, hvori også driftsomkostninger inddrages. Eventuelle projektændringer eller ændringer i valg af materialer vil blive videregivet til alle relevante parter og herefter sættes der fokus på den efterfølgende proces udførelsen. Produktionsforberedelse drøftes ift., om der er forhold, der skal afklares, inden byggeriet kan påbegyndes. Endvidere drøftes den kommende proces og herunder parternes roller under udførelsen, samt hvordan samarbejde, kommunikation og beslutningstagning håndteres. I denne fase vil retningslinjer for kvalitetssikring og drift- og vedligehold også blive cementeret og løbende kontrolleret. Bilag 29: INFO 15 Forbehold ID 0670 Ingen generelle forbehold

15 Underrammeaftale 120_Nisgaard + Christoffersen A/S CVR-nr : Rammeaftale /Hovedentreprise/D: Tæt_lav/D3 Syddanmark/Delrammeaftale A18/(6:6) Bilag 15: INFO 1 Maksimalavance, Nybyggeri ID Bilag 19: INFO 5 Kvalitetssikringsproces ID 3700 Kvalitetssikringen tager udgangspunkt i den af bygherren fastsatte krav til kvalitet for det pågældende byggeri, herunder om overfladers, materialers, konstruktioners og installationers holdbarhed og opfyldelse af nærmere fastsatte krav og i det hele taget evnen til i aftalt eller forudsat omfang at modstå de påvirkninger, som de bliver udsat for. Kvalitetssikring vil medvirke til at sikre, at disse egenskaber findes i den færdige bygning. Kvalitetssikringen vil være i overensstemmelse med den viden om kvalitetssikring, som er alment kendt i fagkredse på ydelsestidspunktet, og vil overholde gældende bekendtgørelser og vejledninger om kvalitet. (i) Svigt i byggeriet undgås, bl.a. ved hjælp af forebyggelsesprincippet, herunder systematisk projekt/procesgranskning kombineret med den byggetekniske viden og erfaring der allerede foreligger. Bilag 21: INFO 7 Udførelsesproces ID 3701

16 (Del 01) Kvalitetsbevidsthed er et nøgleord i de mange processer som udføres, ikke mindst i forbindelse med udførelsesfasen således, at de til stadighed udføres i en god håndværksmæssig kvalitet, der lever op til kravene fra både vore bygherre, som os selv. Der etableres der et sagsspecifikt kvalitetsstyringssystem, som prioriteres som et væsentligt værktøj i bestræbelserne på, at sikre en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, således at svigt i byggeriet modvirkes og byggearbejdet opnår den tilsigtede kvalitet. (i) For korte frister kan føre til forhastet arbejde og dermed til større risiko for svigt i byggeriet. Derfor vil tidsplaner og ressourcefordeling være i fokus fra dag 1, så der afsættes det nødvendige til granskning, planlægning og udførelse. Der udarbejdes ligeledes en plan for tilsyn med byggeriet under udførelsen og der afsættes de nødvendige ressourcer og tid til at gennemføre disse. (ii) For at sikre, bygherre den ønskede kvalitet udarbejder de projekterende en tilsynsplan, som viser omfanget af tilsyn med entreprenørens udførelse, samt fører tilsyn med byggeriet. De projekterende udarbejder planen under projekteringen og tilsynet sættes ind, hvor risikoen for svigt er størst. (iii) Med det formål at sikre, at alle involverede parter er i besiddelse af relevante dokumenter samt undgå fejlagtigt brug af forældede dokumenter, aftales en procedure for udveksling af dokumenter. Denne procedure vil fremgå at den fælles kvalitetshåndbog. ID 3702 (Del 02) (iv) Der udarbejdes en sagsspecifikt kvalitetssikringshåndbogen, som er et fælles værktøj for alle entrepriser på byggesagen og sikre herved en ensartet og systematisk kvalitetsstyring igennem hele sagens forløb. Alle entreprenører / underentreprenører forpligter sig, ved kontraktindgåelse, til at styre og dokumenterer kvalitet iht. denne. Kvalitetssikringen består af en række kontroller, der hver især skal dokumentere, at entreprenørerne opfylder de fastlagte krav til produktets eller serviceydelsens kvalitet. Omfanget af kontroller fremgår af sagens kontrolplan. (v) Hvis risikovurdering og/eller projektgranskning, afslører fejl eller mangler ved projektet, vil disse blive registreret på et projektgranskningsskema, som vil blive fremsendt til alle relevante parter og afklaringen / løsningen vil på et efterfølgende projektgennemgangsmøde blive gennemgået og gransket. Konstaterer den KS-ansvarlige eller tilsynet at der en fejl eller en mangel under udførelsen, registreres dette på et tilsynsnotat, og der tages kontakt til den leverandør / håndværker, der skal udbedre fejlen. Der sikres opfølgning ved at sætte en tidsfrist for ny kontrol af samme bygningsdel. Bilag 22: INFO 8 Egenkontrolproces ID 3703

17 For at sikre en effektiv egenkontrol, udarbejdes der en tilsynsplan, som beskriver byggeledelsens ansvar ifm tilsyn i hele byggeperioden, herunder løbende kontrol af udførte arbejder samt kontrol af den udførte kvalitetssikringsdokumentation. Tilsynsplanen indeholder også procedurer for mestergennemgange / slutkontroller, som udføres når afgrænsede dele af arbejdet er afsluttet og/eller når entreprisen er afsluttet Bilag 23: INFO 9 Mangelafhjælpningsproces for fastlagte gennemgange ID 3704 (Del 01) Kvalitetssikring prioriteres højt. Som det fremgår af vores kvalitetshåndbog - som er gældende for alle aktører på vore byggepladser - vil kontrol, registrering af fejl og mangler samt udbedring af disse være en løbende proces igennem hele byggeriet. Mangler der påvises af bygherre eller dennes rådgivere vil efter samme princip blive udbedret og dokumenteret. Dette er med til at sikre, at chancerne for en mangelfri aflevering er til stede. (i) Inden aflevering, gennemgås byggeriet for tekniske fejl og mangler således at evt, uhensigtsmæssigheder kan afhjælpes i samarbejde med de pågældende entreprenører. Nisgaard + Christoffersen A/S har gode erfaringer med procedurer som sikre en mangelfri aflevering. Disse procedurer indbefatter bl.a.: - Løbende kontrol og tilsyn med arbejdet samt kontrol af KS for udførte arbejder. - Alle underentreprenører forpligter sig til, ved kontraktindgåelse, at foretage en mestergennemgang af egne arbejder, når arbejderne er afsluttet. Denne gennemgang skal dokumenteres over for byggeledelsen, og først når der er foretaget afhjælpning i henhold til gennemgangen, kan arbejdet meldes færdigt. - Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at alle under hans entreprise forekommende arbejder og leverancer er udført i overensstemmelse med det aftalte. Sammen med færdigmelding skal der afleveres - Kopi af den færdiggjorte kvalitetssikring og dokumentation for at entreprenøren på systematisk måde har gennemført en samlet slutkontrol af det byggeri, der er omfattet af færdigmeldingen. - UE ers mestergennemgang og mangelafhjælpning kontrolleres af byggeledelsen og herefter inviteres bygherres rådgivere til gennemgang. Evt. mangler udbedres og der indkaldes til aflevering. Afleveringsforretningen omfatter desuden de i udbudsmaterialet fastlagte betingelser vedr. "som udført', vedligeholdelsesmanual, driftsinstruks og dokumentation for inspektion af installationer, lydmålinger og indreguleringsrapporter. ID 3705

18 (Del 02) (ii) Påviste mangler, efter 1. års gennemgang vil straks blive videresendt til de pågældende entreprenører, med tidsfrist for udbedring. Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at mangler er udbedret. Byggeledelsen vil herefter kontrollere dette og herefter færdigmelde til Bygherre. (iii) Påviste mangler, efter 5. års gennemgang vil straks blive videresendt til de pågældende entreprenører, med tidsfrist for udbedring. Færdigmelding kan kun foretages skriftlig, hvor underentreprenøren ved sin underskrift indestår for at mangler er udbedret. Byggeledelsen vil herefter kontrollere dette og herefter færdigmelde til Bygherre. Bilag 24: INFO 10 Mangelafhjælpningsproces for øvrige mangler ID 3706 Såfremt der konstateres alvorlige fejl eller mangler ved byggeriet, som ikke er opdaget ved afleveringen eller ved 1 års gennemgangen, vil disse blive udbedret hurtigst mulig. Entreprenøren vil dog ofte kunne udskyde at udbedre mindre fejl eller mangler, til efter at 1- års / 5-års gennemgangen har fundet sted, under forudsætning af, at de påviste mangler ikke forværres, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherre. Bilag 25: INFO 11 Projektorganiseringsprincipper for den fælles organisation ID 3707 Nisgaard + Christoffersen A/S baserer sin projektfilosofi på udstrakt bygherreinddragelse og gennemsigtighed i processen: At lede vejen til produktet, i vished om at processens kvalitet kan være afgørende for produktets faktiske kvalitet. Vi har gennem en mangeårig beskæftigelse med både offentlige og private bygherrer opnået stor erfaring heri. Nisgaard + Christoffersen A/S vil i sin tilgang til projektet udnytte sine erfaringer fra lignende sager til at sikre en fyldestgørende orientering og involvering af bygherrens organisation. Projektorganisationen på alle sager vil tydeligt definerede roller / ansvar samt samarbejdet i byggeriets udførelsesfase Opgaven vil typisk involvere flere forskellige parter, hvorfor en projektorganisering vil tage højde for en tværgående repræsentation og deltagelse. Dette er med til at skabe synergi og værdi samt frigøre idéer og viden til gavn for opgaveløsningen. Det er desuden medvirkende til at kvalitetssikre og øge træfsikkerheden i opgaveløsningen samt sikre ejerskab til projektet og dets resultater. Bilag 26: INFO 12 Projektorganiseringsprincipper for entreprenørs organisation ID 3708 Til løsning af opgaver nedsættes en projektorganisation, der typisk er bygget op omkring nedenstående nøgleroller. De enkelte aktører vil med hver deres spidskompetencer optimere de enkelte faser, mens

19 projektets kontinuitet sikres med gennemgående nøglepersoner. - Projektleder Når hovedprojekt foreligger, overtager projektlederen ansvaret for projektets gennemførelse, herunder: - styring af økonomi herunder aftaler om mer- og mindreydelser - styring af tid herunder udfærdigelse af detailtidsplaner. - styring af kvalitet herunder kontrol af KS-mapper. - Byggeleder Entreprenørens byggeleder står for den daglige styring på byggepladsen herunder styring af egenproduktion og sikre at arbejdet udføres håndværkmæssigt og teknisk korrekt samt koordinering af underentreprenører m.v. - Arbejdsmiljøkoordinator (B) Færdiggør og ajourfører løbende PSS. Afholder opstartemøder, supplerende informationsmøder, sikkerhedsmøder og foretager sikkerhedsrunderinger. Rollen varetages af den som bygherre i udbudsmaterialet har udpeget til dette. Bilag 27: INFO 13 Principper for åben økonomi ID 3709 Vore kalkulationer er altid fagopdelt og under hvert fag opdelt efter bygningsdele. Alle kalkuler er kalkuleret i kostpriser. Arbejder kalkuleret for egenproduktion angiver kostpris på løn og kostpris på materialer og materielleje. Priserne tillægges et %-tillæg, som bl.a. skal dække udgifter til transport, forbrugsgods m.m. Til administration og styring beregnes et %-tillæg på lønsummen, og til avance beregnes en %-sats af summen efter tillæg af førnævnte. Tillægsydelser kan beregnes efter ovenstående eller efter V&S priser med de regler der er gældende for dette. På leverancer og UE ydelser beregnes et %-tillæg til administration og styring, avance beregnes med en %-sats af summen efter tillæg af førnævnte. Tillægsydelser beregnes efter ovenstående. Fradragspriser beregnes som kostpriser Vi kan tilbyde fuld åbenhed om sagsøkonomi hvilket indebærer at detailspecifikationer af al prisdannelse kan oplyses i relevant omfang. Dette medfører, at alle parter er medansvarlige for at sikre, at økonomien holdes indenfor kontraktsummen/budgetrammen, og er forpligtet til at medvirke til optimering af økonomien med henblik på at opnå en øget indtjening/besparelse for alle parter. For styring af projektets økonomi udarbejdes et budgetskema, der som minimum indeholder budgettal for alle faggrupper. Der holdes status/rapporteringsmøder hver måned, hvor projektlederen er forpligtet til at være ajourført med sagens økonomiske stade. Der foretages løbende registrering af budgetafvigelser, således at evt. nødvendig korrigerende handlinger kan aftales.

20 Ovenstående kalkulationsprincipper og åbenhed om prisdannelse sammenholdt med projektmaterialet kan sikre gennemsigtighed i kostpriser og mængder, entydige og kontrollérbare elementer og en klar håndtering af ændringsydelser. Budgetstyringen skal sikre, at entreprisens forkalkulation og entreprisetilbud efterleves fra kalkulation til aflevering af byggeriet. Bilag 28: INFO 14 Optimeringsprincipper ID 3710 (Del 01) Projektoptimering er en aktivitet i et byggeprojekt, hvor parterne inden udførelsen i fællesskab gennemarbejder projektmaterialet inden for en afsat ramme af tid og økonomi. Et projektoptimeringsforløb gennemføres som en række tværfaglige møder eller workshops. Typisk vil følgende deltagere være relevante: Bygherre, arkitekt, entreprenørens byggeledere, sikkerhedskoordinator, centrale leverandører, repræsentanter fra de udførende fag samt ingeniører fra de forskellige tekniske fag. Mellem møderne vil konsekvenserne af idéerne vurderes. Rådgiverne vil typisk vurdere kvalitetsmæssige konsekvenser af optimeringsforslag, mens de udførende og leverandører vurderer de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. Efterfølgende samles disse beregninger og holdes op mod bygherrens krav og kriterier for at vælge den optimale løsning. I et godt samspil mellem bygherre, de projekterende og udførende, fører projektoptimeringen til: - De bedst mulige løsninger - Det nødvendige projektmateriale - Et bygbart projekt - At få truffet de nødvendige beslutninger før udførelse - Enighed om den efterfølgende proces ID 3711

21 (Del 02) Projektoptimering gennemføres umiddelbart efter tildelingen og indgåelse af kontrakten. Vi vil i denne fase komme med gode idéer til projektet og pege på behov for afklaring af problemer eller mangelfulde områder. Hvis muligt, vil vi bringe løsninger, produkter og leverandører ind i projektet for at optimere ift. bygbarhed. For at sikre et godt forløb, sættes projektoptimeringen i gang med en indledende projektpræsentation samt forventningsafstemning vedrørende projektoptimeringen. Et tidligt og grundigt indblik i projektet og giver os også mulighed for at tilpasse projektet og processen, så produktionen kan foregå planlagt og gnidningsfrit. I forløbet vil de udførende og eventuelt leverandører byde ind med konkrete produkter, komponenter eller løsningsforslag til projektet. Forslagene skal naturligvis vurderes ift. konsekvens for tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø og drift, og der må ikke foretages ændringer, der er så væsentlige, at det vil have betydning for de udbudsretslige forhold omkring projektet. I projektoptimeringen gennemgås projektets tegninger og beskrivelser, og de udførende udpeger steder, hvor løsningerne giver udfordringer ift. bygbarhed og arbejdsmiljømæssige forhold. Det kan f.eks. være ift. pladsforhold og adgangsveje, byggepladsens indretning, vejrligsforanstaltninger, materiel, aktivitetsrækkefølge m.v. ID 3712 (Del 03) Projektoptimeringen vil også indeholde en optimering af den forestående byggeproces. Tidsog procesmæssige udfordringer kan evt. løses ved at vælge andre produkter, udførelsesmetode eller -rækkefølge. Processen vil endvidere koordineres i et samspil mellem entreprenørerne. Vi vil løbende vurdere ændringer og nye idéer i forhold til projektets samlede økonomi, hvori også driftsomkostninger inddrages. Eventuelle projektændringer eller ændringer i valg af materialer vil blive videregivet til alle relevante parter og herefter sættes der fokus på den efterfølgende proces udførelsen. Produktionsforberedelse drøftes ift., om der er forhold, der skal afklares, inden byggeriet kan påbegyndes. Endvidere drøftes den kommende proces og herunder parternes roller under udførelsen, samt hvordan samarbejde, kommunikation og beslutningstagning håndteres. I denne fase vil retningslinjer for kvalitetssikring og drift- og vedligehold også blive cementeret og løbende kontrolleret. Bilag 29: INFO 15 Forbehold ID 3713 Ingen generelle forbehold