Vejledning i brug af metoden til risikovurdering af små ammoniakanlæg

Transkript

1 Vejledning i brug af metoden til risikovurdering af små ammoniakanlæg Sådan gør du Dette bilag er en kort introduktion i at anvende metoden i risikovurdering af små ammoniakkøleanlæg. Hav alle regneark og tabeller fra vejledningen ved hånden. Du skal især bruge: 1. Regneark om fareidentifikation og scenarier 2. Regneark om generiske sandsynligheder 3. Barrierekataloget i bilag A 4. Figur 1-4 om anlægsopbygning 5. Tabel 6 om hyppighedsfrekvenser 6. Tabel 7 om udslipmængder samt figur 8, der hører sammen. 7. Figur 9 om ammoniakfordampning 8. Samt to spredningsmodeller for henholdsvis gas og væske fra bilag C Første trin er at vurdere, hvilke barriere anlægget har mod uheld. Du skal bruge: Proces & og instrumenteringsdiagram Diagrammet skal vise komponenter, rør, ventiler, instrumentering mv. Hvis dit P&I diagram ikke angiver størrelse på rør (indvendig diameter), ventiler og flanger, skal du samle disse informationer i en separat liste. Diagrammet skal være opdateret, så det beskriver anlægget, som det står i dag. Oversigtstegning over dit anlæg Den skal vise forløb af rørstrækninger og placering af komponenter. Tegningen skal være så nøjagtig, at du kan estimere rørlængder inden for 10 % af den faktiske længde. Du skal bruge tegningen samt dit kendskab til anlægget til at vurdere, om anlægsdele er udsat for særlige farer. Det er nødvendigt, at du ud fra tegningen kan se, hvilke dele af anlægget der er inde i bygninger, og hvilke dele der er uden for bygninger. Angiv et godt estimat af bygningers rumfang. Forsyn tegningen med målestok, der kan anvendes ved elektroniske dokumenter. Liste over driftsfyldninger Du skal have kendskab til, hvor stor en mængde ammoniak der findes i anlæggets komponenter. Det er disse mængder, der kan bidrage til et udslip ved fra en anlægskomponent. Væskefyldning er særligt vigtig. Driftskapaciteter af kompressorer og pumper Disse karakteriserer gennemstrømningen i anlæggets ammoniak kredse. Anvend normale eller typiske kapaciteter. Vedlæg dine oplysninger i bilag til dit sikkerhedsdokument. Du har nu samlet informationer om anlægget. Nu går du videre til fareidentifikation. Fareidentifikation Åben regnearket fareidentifikation+scenarier. Læg mærke til, at projektmappen indeholder 5 regneark. Arkene repræsenterer 5 situationer, hvor uheld opstår på ammoniakkøleanlæg. Her er tale om: ekstern påvirkning materiale skjult fejl utilsigtet åbning 1

2 driftsafvigelser Gennemgå alle 5 ark. Hvert ark lister i første kolonne en række mulige årsager til udslip. Vurder alle årsager og bekræft eller afvis om den aktuelle fare kan opstå på dit anlæg. I din vurdering, overvejer du, om uheld kan finde sted i følgende 5 driftssituationer: Almindelig drift Påfyldning Opstart Vedligehold Tomsugning Regnearket er konstrueret, så du kun skal vurderer de orange felter. Når der er grå felter, repræsenterer de driftssituationer, der ikke er relevante i forhold uheldsårsagen. Skriv baggrunden for din vurdering ned. Myndighederne skal bruge vurderingen til at godkende sikkerhedsdokumentet. Når du har identificeret en fare, skal du angive, hvilke dele af anlægget uheldet kan forekomme på. Anlægget er konceptuelt delt op i fire kategorier. Se figur 1 for det simpleste anlæg samt figur 2-4 for mere komplekse anlægsopstillinger Højtryk, væske Højtryk, gas Lavtryk gas Lavtryk væske. Kategorierne er angivet i samlekolonnen anlægsdel og angivet som lilla felter og grå felter. Grå felter kan du se bort fra, idet årsagen til uheld ikke er relevant på disse anlægsdele. Du vurderer, om uheldet kan forekomme på de lilla markerede anlægsdele. Skriv baggrunden for din vurdering ned til sikkerhedsdokumentet. Baggrunden for din beslutning skal bruges ved godkendelse af dit sikkerhedsdokument. Når du har vurderet alle årsager i de fem ark, skal du redegøre for anlæggets barrierer mod uheld. Identifikation af barrierer. (barrierekatalog) Vejledningens bilag a er et katalog over kendte barriere mod uheld. Du skal gennemgå kataloget med henblik på at identificere, hvilke barriere dit anlæg har. Her skal du bruge dit P&I diagram og din oversigtstegning af anlægget. Barrieren er inddelt i tre grupper Organisatoriske Forebyggende Begrænsende Gennemgå hele barrierekataloget og udvælg de barrierer, du har på dit anlæg. Skriv de barrierer, du identificerer ind i felterne for henholdsvis organisatoriske, forebyggende og begrænsende tiltag i fareidentfikation+scenarier, dvs. i søjle L, N eller Q. Du skal skrive barrieren ind i alle de scenarier, du vurderer, at barrieren er relevant for. Selvvurdering af uheldsfrekvens Du skal nu bruge vejledningens tabel 6. om hyppigheds kategorier. Vurder sandsynligheden for uheld for alle dine udvalgte uheldsscenarier. Du kan benytte egne erfaringer, erfaringer fra leverandører, installatører, 2

3 konsulenter samt erfaringer fra tilsvarende anlæg. Skriv baggrunden for din vurdering ned og vedlæg den i sikkerhedsdokumentet. I søjle M skriver du dit skøn på uheldsfrekvens efter dine organisatoriske tiltag er udført. (Brug tallene i tabel 6, søjle 2: Hyppighedskategorier, FC). Brudstørrelser Angiv i søjle K størrelsen for det største hul du forventer farekilden kan påføre anlægget. Den information du benytter du hvis du senere skal beregne konsekvensen på det udvalgte scenarie. Forbyggende og begrænsende tiltag Hver barriere for forebyggende og begrænsende tiltag har et antal point i kataloget. Hvis dit anlæg har flere barrierer i samme felt(i søjle N eller Q), kan det samlede antal point sammentælles i søjle O og R, hvis barriererne er uafhængige af hinanden. Hvis din barrierer er afhængige af hinanden for at kunne fungerer, eksempelvis når en ventil er afhængig af en sensor, er barrierens effektivitet det laveste af de to pointtal. Det samlede barrierepointtal skriver du ind i henholdsvis søjle O og R. Nu har du to sandsynligheder. En sandsynlighed for det begrænsede udslip, hvor de begrænsende barrierer har virket (søjle S), og konsekvensen af uheldet er nedbragt samt en for ubegrænsede udslip, hvor de begrænsende tiltag har fejlet (søjle P). Sidst skal du identificerer mulige ekstra barrierer, du kan indsætte i fremtiden. Beskriv dine ekstra tiltag i søjle T. Du kan overveje at benytte de ekstra tiltag, hvis du finder ud af, at uheldsscenariet medfører en uacceptabel risiko. Husk at gemme alle indtastede data. Barriere der ikke står i kataloget Barrierekataloget er ikke udtømmende. Det er muligt, at du har barriere mod uheld på dit anlæg, der ikke står i kataloget. Du skal selv argumentere for, hvor effektiv en ny barriere er. Forslå antal barrierepoint. Vedlæg alt dokumentation samt din argumentation, så myndighederne kan vurdere, om barrieren vil være effektiv. Hvis myndighederne vurderer, at barrieren ikke er effektiv nok, giver den ingen barriererpoint. Husk at vurdere om barrieren afhænger af, om andre barrierer virker. Fastsæt generiske sandsynligheder for uheld scenarier Åbn regnearket Generiske_fejlrater. Anlægget er delt i 4 dele: Varm side Højtryk, varm gas Højtryk, varm væske Kold side Lavtryk med kold væske Lavtryk med kold gas Gennemgå anlægget for hver af de 4 dele separat. Optæl rørlængder, beholdere, flancher og så videre. Skriv resultatet ind i kolonne E. Angiv den maksimale hulstørrelse for hvert af de mulige udslip. For rør er den maksimale hulstørrelse lig med rørets interne diameter. Skriv resultaterne ind i kolonne F. Fra regneark 1 henter du information om de begrænsende barrierer (kolonne Q) og indsætter de relevante oplysninger om barriere i regnearket Generiske_fejlrater i kolonne AH. Barrierepoint fra regneark 1 kolonne R indsætter du på samme vis ind i regneark Generiske_fejlrater i kolonne AI. 3

4 Identificer udslipmængder Nu skal du identificere størrelsen på dit anlægs mulige udslip. Du skal anvende tabel 7, der gennemgår, hvilke dele af et anlæg der bidrager til et udslip. Benyt din viden om anlæggets fyldningsgrad i forskellige dele af anlægget, samt de informationer du har samlet for begrænsende tiltag. For gasfyldte anlægsdele skal du bruge figur 9 til at bestemme, hvor stor en procentdel af den ammoniakvæske, der er forbundet til brudstedet, kan fordampe og bidrage til uheld. Du skal beskrive udslipmængder for både et begrænset og et ubegrænset udslip. Mængderne angiver du i kg i hhv. kolonne AN og AF. Herefter skal varigenheden af udslippet angives i AG og AO. Resultaterne for forskellige brudstørrelser aflæser du i kolonne L, M, N og O for de begrænsede udslip og i kolonne AJ, AK, AL og AM for de ubegrænsede udslip. Disse udgør forskellige scenarier. De samlede scenarier for de fire anlægsdele, som er skrevet med fed, er konservative. I de tilfælde, hvor de samlede scenarier påviser uacceptabel risiko, er du nødt til at regne på de individuelle scenarier, der står med normal skrift. Valg af scenarier Du skal nu vælge, hvilke af de potentielle uheldsscenarier du skal regne konsekvensafstande på. Dit valg af scenarier baserer du på informationerne i Generiske fejlrater og Fareidentifikation scenarier. De dimensionerende scenarier, du regner på, er en kombination af forskellige uheldsstørrelse og sandsynligheden på uheld. Du skal vælge et bredt udsnit, men det er ikke alle scenarier, du skal beregne konsekvensafstande på. Du kan i første omgang fravælge scenarier, hvor hyppigheden er lig med eller mindre end hyppigheden på et andet scenarie med større udslipmængde. Er du er i tvivl mellem to scenariers konsekvens, skal du lave konsekvensberegning på begge scenarier. Årsagen til tvivl kan evt. ligge i, at et scenarie er forbundet med større udslipmængde, men har en kortere varighed end det andet scenarie, Vær opmærksom på, at der er et overlap mellem scenarierne i Fareidentifikation_scenarier og Generiske_fejlrater, da de påvirker samme anlægsdele. De generiske fejlrater er bygget på bredere erfaringsgrundlag end de fejlrater, som du selv vurderede. Vælg derfor som udgangspunkt scenarier baseret på generiske fejlrater. Undtagelser er dog de steder, hvor dine selvvurderede scenarier har en højere sandsynlighed for uheld på samme anlægsdel end angivet ved de generiske fejlrater. Undersøg derfor om der er nogle af dine sandsynligheder i regnearket Fareidentifikation_scenarier henholdsvis kolonne P og S der er større end sandsynlighederne i regneark Generiske_fejlrater kolonne L, M, N og O samt kolonne AJ, AK, AL og AM. Konsekvensberegning Du har udvalgt scenarier, redegør nu for konsekvenserne ved de potentielle udslip. Vejledningen deler udslip op i to hovedtyper, gas- og væskeudslip. Hver type har en spredningsberegningsmodel. Åben modellerne i regnearkene Model_vaeske og Model_gas. Begge ark har identisk layout. Du skal udfylde arkene med informationer om samme forhold. Felt C 3.: Du har to muligheder at vælge mellem i rulleteksten, Hul i beholder eller lille hul i rør og Rørbrud eller stort hul i rør. Ved rørbrud og store huller i rør, har længden til bruddet betydning for udslippets hastighed. Angiv derfor oplysninger om hullets størrelse i C10., rørets diameter i felt C 12., og afstanden mellem nærmeste beholder og brud i felt C 14. Hullets størrelse beregnes som en diameter baseret på denne formel: d = 2 A/ π. A = hullets areal, d = huldiameter. For rørlængde vælger du typisk den halve længde fra beholderen eller pumpen. 4

5 Hvis et hul i et rør er lille i forhold til rørets diameter, retter modellen automatisk indstillingerne så den regner på et Hul i beholder eller lille hul i rør scenarie. Felt C 4.: I dette felt vælger du rulletekst fra listen. Du har mulighed for at vælge: Ingen effekter af bygninger og Indendørs udslip. Ved gasudslip får du en tredje mulighed: I bygningens læ. ved udslip inde i en bygning skal du angive bygningens højde, længde og bredde. I bygningens læ skal du blot angive højde og bredde. Du angiver højde i felt I 8., længde i I 9. og bredde I 10. Felt C 6.: Vælg om omgivelserne er etagebyggeri eller villa område i rulle teksten. Dette har betydning for hvordan udslippet spreder sig. Felt C 8.: Angiv trykket i den anlægsdel du regner på. Felt 16 C.: Angiv ammoniakmængden der kan bidrage til uheld Felt 18 C.: Angiv tidsrummet fra uheldet indtræffer, til udslippet kan bringes til ophør. Aflæs konsekvensafstanden til LC 10 og AEGL-3 i felt C 20. og C 21. Risikoaccept Du har nu regnet konsekvensafstanden på de værste uheldscenarier. Du skal nu finde det dimensionerende scenarie. Fravælg scenarier med hyppighedskategori over 10. De er så sjældne at de ikke bliver blive dimensionerende. For scenarier med hyppighedskategori 10 til 6 bruger du konsekvensafstanden til LC10. For scenarier med hyppighedskategori 6 og nedefter bruger du AEGL-3. Kontroller om nogle konsekvensafstande for dine scenarier overlapper boliger. Hvis det ikke er tilfældet er dit anlægs risiko acceptabel. Vurder om der er tiltag du kan iværksætte, der vil nedbringe risikoen for de scenarier, der overlapper boliger. Beregn om effekten af dine tiltagen er tilstrækkelig til at scenarierne ikke overlapper bolig. Gå tilbage og vurder, om der er nogen af de scenarier du frasorterede, der kan være mere alvorlige end de scenarier du har nedbragt risikoen for. Lav beregninger for disse scenarier. Fortsæt denne proces til alle dimensionerende scenarier er identificeret of risikoen er beskrevet. 5