DRAGØR KOMMUNE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 12/13
|
|
- Caroline Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DRAGØR KOMMUNE KVALIESRAPPOR FOR SKOLEÅRE 12/13
2 Forord Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er, gennem en tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen, at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dens ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysningerne om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012/13 er opbygget efter samme koncept, som blev anvendt i de forrige kvalitetsrapporter. I hovedrapporten er der indarbejdet evalueringer af arbejdet med de udvalgte fokusområder på de enkelte skoler med udgangspunkt i en fælles evalueringsmodel den såkaldte SMEmodel. Det lovpligtige statistiske materiale om Dragør skolevæsen er placeret i Datamateriale til kvalitetsrapporten. Skoleåret 2012/13 har været præget af den fortsatte fusionsproces på de to skoler. For St. Maglebys Skole har realiseringen af den besluttede sporreduktion fyldt en del i den sidste halvdel af skoleåret, da der på 2 årgange skulle reduceres fra 4 til 3 klasser. Indhold Forord...2 Skoleåret 2012/13: skolestruktur...4 Samlet vurdering af det faglige niveau...4 Rammerne for arbejdet med de skolepolitiske mål...5 De skolepolitiske mål...5 Evalueringsmodel...6 Evaluering fra St. Magleby Skole...7 Store Magleby Skole: Læring for fremtiden og differentiering...8 Dragør Skole: Skolepolitiske Mål: Undervisningsmiljø...10 Dragør Skole: Fusion...12 Side 2 af 10
3 Skoleåret 2012/13: skolestruktur I april 2012 vedtog kommunalbestyrelsen den endelige udformning af den fremtidige skolestruktur, der byggede på følgende principper: 1. at det fremtidige sporantal i Dragør Skolevæsen reduceres fra 8 til 7 spor. Bygningskapaciteten i den fremtidige skolestruktur tilpasses dette sporantal således, at der er kapacitet til at oprette 8 spor på enkelte årgange med høje elevtal. 2. at udbygningen tager udgangspunkt i model 2a og omfatter udbygning med 1 spor på St. Magleby Skole, Kirkevej, og at der sikres kapacitet til at oprette et ekstra spor på enkelte årgange med højt elevtal på Dragør skole, Nord. 3. at der sikres kvalitetsløft for undervisningsmiljøet i det samlede Dragør Skolevæsen således, at undervisning sker gennem tidssvarende lokaler og undervisningsmateriel. 4. at der afsættes en økonomisk ramme for udbygning på St. Magleby på 45 mio. kr. samt en ramme på 5 mio. på henholdsvis Dragør Skole Nord og Dragør skole Syd. 5. at fusionsprocessen, herunder den nuværende ledelsesressource, under hensyn til ovenstående fortsætter frem til endelig fordeling af elever og lærere er gennemført. På baggrund af denne beslutning blev der igangsat byggeprocesser på de to skoler med det formål at skabe bygningsmæssige rammer til den besluttede struktur. Byggeriet omfatter at der etableres plads til et ekstra spor på St. Magleby Skole (10 klasser), mens byggeriet på Dragør Skole Nord bl.a. omfatter etablering af lokaler til årgange med højt elevtal (5 klasser). På Dragør Skole Syd omfatter byggeriet bl.a. etablering af et nyt science center. Samlet vurdering af det faglige niveau På baggrund af de opstillede nøgletal i Datamateriale til kvalitetsrapporten kan der gives følgende samlede vurdering af det faglige niveau i Dragør Skolevæsen i skoleåret 2012/13: Ser man på nøgletallene i datamateriale til kvalitetsrapporten, kan man overordnet konstatere, at skolerne i Dragør fremstår med et særdeles tilfredsstillinde fagligt niveau. Det gennemsnitlige karakterniveau placerer Dragør skolevæsen blandt Danmarks bedste Der er en høj overgangsfrekvens fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne Der er en høj linjefagsdækning i skolerne Skolernes timefordeling ligger generelt indenfor det vejledende timetal Dette tilfredsstillende faglige resultat er opnået på baggrund af en stram driftsøkonomi for Dragør Skolevæsen og et skoleår, hvor arbejdet med den nye skolestruktur har fyldt meget hos både ledere, medarbejdere, forældre og elever. Side 3 af 10
4 Rammerne for arbejdet med de skolepolitiske mål Den 1. august 2010 trådte de skolepolitiske mål i kraft. Målene er besluttet til at skulle gælde i 4 år og skolerne skal igennem alle målene inden for de 4 år. Efterfølgende er skolestrukturprojektet blevet sat i gang, og det har betydet, at en stor del af skolernes ressourcer og opmærksomhed har været fokuseret i den retning, da den har betydning for de fremadrettede rammer og mål for skolerne og dens medarbejdere. Arbejdet med de skolepolitiske mål har derfor skullet ske sideløbende med hele strukturtilpasningen og fusionsprocesserne. Det har betydet, at skolerne har haft en lang række ekstra indsatsområder foruden de skolepolitiske mål, hvorfor det ikke kan forventes, at de har arbejdet så intensivt med disse som hvis der ikke havde været en sideløbende strukturændring. I skoleåret 2012/13 har skolerne valgt at arbejde med nedenstående mål St. Magleby Skole o Læring for fremtiden o Differentiering Dragør Skole o Undervisningsmiljø o Fusion Skolernes evaluering af deres arbejde findes bagest i denne rapport. Nedenstående er en kort beskrivelse af de skolepolitiske mål, og de oprindeligt opstillede rammer for arbejdet med dem. De skolepolitiske mål Dragør skolevæsens skolepolitik er delt op i 4 fælleskommunale fokusområder: Kreativitet Læring for fremtiden Differentiering Undervisningsmiljø For hvert fokusområde er der opstillet to fælleskommunale mål. Alle skoler skal i løbet af den 4-årige periode arbejde med alle 8 fælleskommunale mål. Det er op til den enkelte skole, hvor mange mål, de ønsker at arbejde med det enkelte år, og om arbejdet med de enkelte mål skal strække sig over et eller flere år. Den enkelte skole skal selv - alene eller i samarbejde med de øvrige skoler - formulere de konkrete udviklingsprojekter, der skal omsætte de skolepolitiske målsætninger til handling og skabe synlige resultater indenfor de fælleskommunale fokusområder. Side 4 af 10
5 De skolepolitiske mål under fokusområderne er: Kreativitet At nye undervisningsformer understøtter elevernes læring og kreative tænkning i alle fag At udvikle samspil uden faggrænser Læring for fremtiden At digitale læringsmidler sætter kursen for et tidssvarende undervisningsmiljø At nye teknologier indgår i lærernes didaktiske overvejelser i planlægningen af undervisningen i alle fag Differentiering At lærerens praksis udspringer i den enkelte elevs muligheder At udvikle evalueringskulturen, så den understøtter alle elevers læring Undervisningsmiljø At de fysiske rammer inspirerer At elevernes trivsel og sociale kompetencer er i fokus Evalueringsmodel Evalueringen af de skolepolitiske mål og fokuspunkter sker ved hjælp af SME modellen, som skolerne har arbejdet med i de to foregående kvalitetsrapporter. Status (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (hvad vil vi gerne opnå) iltag (handlinger) egn (sanseindtryk på hvilke måder) Side 5 af 10
6 Evaluering fra St. Magleby Skole Skoleåret har som skoleåret før været præget af skolesammenlægning, men i dette år har klassesammenlægninger og flytning af klasser fra Kirkevej til Vierdiget spillet en særlig stor rolle. Idet børnetallene har ligget meget tæt på 84 på flere årgange, har det længe været usikkert, hvilke årgange vi kunne reducere fra 4 til 3 klasser. il- eller fraflytning af blot 2 elever kunne betyde enten fastholdelse eller reduktion af antal klasser på en årgang. I marts 2013 stod det imidlertid klart, at der kunne reduceres på 2 årgange. Således har skolen 3 klasser på 0., 6. og 7. årgang og 4 klasser på alle øvrige fra august Den omfattende renovering og nybygning på Kirkevej fordrer, at store områder må rømmes. Det har betydet, at vi midlertidigt har måttet flytte 2 årgange til Vierdiget, og at der med tilbageværende på Kirkevej må skal en del omflytninger i løbet af byggeperioden. Alle 3 kasser på 0. årgang er startet på Kirkevej i august Således undgås flytning af skolens alleryngste børn, når byggeriet står færdigt. Skolebyggeudvalget, med repræsentanter fra rådgivende arkitektfirma, kommunens skole- og teknikforvaltning, skolens personale, ledelse og bestyrelse, har i skoleåret arbejdet med tilblivelsen af udbudsmateriale til skolebyggeriet. Skolebyggeudvalget fortsætter arbejdet med opfølgning på byggeriet som pågår fra november 2013 til januar Skolens løn- og driftsbudgetter er pr. 1. Januar 2013 lagt sammen, således at vi kan udnytte eventuelle stordriftsfordele og prioritere til fælles formål. I løbet af skoleåret har vi fået tilpasset elevernes timetal på de 2 matrikler. Fra august 2013 er undervisningstimetallet for alle fag det samme for alle klasser på hver årgang. Overstående har fyldt så meget i skoleåret at vi har måtte reducere i ambitionerne omkring arbejdet med de skolepolitiske mål, hvor indsatsen har været koncentreret om: 1. Læring for fremtiden 2. Differentiering Se evaluering af de skolepolitiske mål Side 6 af 10
7 Store Magleby Skole: Læring for fremtiden og differentiering S Status M Mål iltag egn E Evaluering Store Magleby Skole Læring for fremtiden og differentiering 1. Ved skoleårets start tonede begyndende konturer af en skolereform frem. Forlydender gik på at alle børn skulle lære mere, og samtidigt var Inklusion et kommunalt fokuspunkt med udsigt til efteruddannelse af alle lærere. Efteruddannelsesstrategien var tilrettelagt sådan, at 20 af skolens lærere og 15 af SFOens ville kunne gennemføre kurset pr år. Det ville dermed vare fra 3 til 3½ år før den samlede medarbejderstab havde været gennem efteruddannelsen. Vi fandt, at det var for lang tid. 2. Blandt de af skolens elever, som har de sværeste læse-skrivevanskeligheder, savnedes en strategi for, hvordan vanskelighederne kunne tackles i andre af skolens fag ud over dansk og matematik, hvor der traditionelt tilbydes ekstraundervisning. Brug at I, eksempelvis CD-ord har været anvendt med succes. 3. Arbejdet med I støttet undervisning er i nogen grad besværliggjort af langsommelighed og komplicerede arbejdsgange på skolens stationære og bærbare computere. 1. At alle skolens lærere får redskaber til at kunne favne alle klassens elever, dels via bevidste valg om egen performance dels via kollegial og ledelsessupervision. 2. At lærere og forældre omkring læse- skrivesvage elever bliver fortrolige med brugen af I som kompencerende hjælpemiddel i alle fag. 3. At I brugen i elevernes første skoleår gøres lettere og mere eksperimenterende ved undersøgelse af I-padens muligheder 1. I samarbejde med UCC etableres et kursusforløb for alle lærere. Kurset fokuserer på lærerens performance og får titlen: Ledelse i klasser blik for inklusion elever med læse-skrivevanskeligheder udvælges til deltagelse i et forsøgsprojekt støttet af Egmondtfonden. I projektet deltager Store Magleby Skole samt 3 skoler fra årnby, og specialundervisningskonsulenten fra årnby er tovholder. Der ansættes en mentor, hvis opgave er igangsætning og support til de deltagende lærere og skoler. Indkøb af 10 bærbare computere samt prioritering i lærernes arbejdsopgaver er skolens egenfinansiering. Resten finansieres via midler fra Egmondtfonden. 3. Skolen anskaffer 2 x 30 I-pads og igangsætter vejledning i brugen overfor lærere særlig i indskolingen 1. Vi ønskede at se, at lærerteamene prioriterede ledelse i klasser i teammøderne. Dels ved udvælgelse af tema dels ved opfølgning både i form af ledelsesmæssig og kollegial observation og supervision 2. Vi ønskede at se øget motivation for skolens undervisning både hos elever, ansatte og forældre. 3. Vi ønskede at se øget brug af I i skolens yngste klasser. 1. Kurset ledelse i klasser blik for inklusion havde første kursusdag medio marts. Der blev efterfølgende aftalt indsatser i alle årgangsteam, og det var tanken at lave en delevaluering og ny kursusdag før sommerferien. Forårets lockout satte imidlertid processen i stå, men skoleåret er startet med en opfølgende kursusdag, og processen fortsætter. 2. Forsøgsprojektet er forløbet og der er udgivet en rapport om det samlede projekt. En meget kort resumering af rapportens mange konklusioner er, at det for nogle familier forekommer overordentlig svært, at få det fornødne udbytte af den støtte, som kan opnås gennem brugen af I. Også blandt faglærere er det ikke ligetil at basere sin undervisning på, at der sidder enkeltelever, som skal benytte I. Elevernes motivation er ligefrem proportional med, hvor let de finder det at anvende I, og en hovedkonklusion er, at en mentorordning fortsat er nødvendig, hvis forsøget skal udbredes videre. For yderligere information og projektet henvises til rapporten, som udgives af PPR årnby. 3. Skolen har anskaffet 60 I-pads, men vi har ikke nået at foretage en egentlig evaluering af brugen før kvalitetsrapportens deadline. Side 7 af 10
8 Dragør Skole: Skolepolitiske Mål: Undervisningsmiljø S Status M Mål iltag egn Dragør Skole Skolepolitiske Mål: Undervisningsmiljø Syd Et nedslidt naturfagsområde, lille musiklokale og enkelte små klasselokaler, uudnyttet tagetage i den gamle pedellejlighed. Nord Mangler plads til maksimalt/minimum fem klasselokaler plus stort behov for et kvalitetsløft. Syd At indrette og ombygge et scienceområde i tagetageområdet. At få etableret to nye klasserum til udskolingen i tagetagen. Udnytte den gamle pedellejlighed. Nord At få etableret fem nye klasselokaler. At give forskellige fagområder et kvalitetsløft. At få etableret et lokalefællesskab mellem skole og SFO. Syd og Nord Nedsættelse af byggeudvalg der i samarbejde med Plan og eknik og White arkitekter A/S udarbejder et projekt. Syd Lavet hul i taget til nye frontespice i forbindelse samt etablerer to nye klasselokaler i tagetagen for udskolingen. Nedrydning af nuværende fysik- og biologilokale. Indkøb og indretning med nyt inventar. Lokalet forventes klar i januar Nord At omdanne nuværende sløjd-og håndarbejdslokale som et nyt fagområde for faget Håndværk og Design. At lave ny arealanvendelse i kælderen med etablering af et nyt Madkundskabslokale med tilslutning til spise/værested evt. lektiecafe i tilslutning en ny dramasal/multirum. At arbejde med støj og lysgener ved active boards med støjdæmpende materiale og lysdæmpende gardiner. At etablere nyt SFO kontor og aktivitetsrum til SFO. Syd Nedsættelse af byggeudvalg. Nedrivning af Fysik- og biologilokalet Gennembrud i taget i tagetagen og udbygning af to fontespicer og få to nye klasselokaler etableret. Nord Nedlæggelse af to eksisterende klasselokaler i indskolingen og etablering af tre nye klasselokaler i området. Etablering af to nye BH klasser i SFO området samt indretning af ny tredje børnehaveklasse, som er et produkt af sporreduktionen på St. Magleby Skole. Kvalitetsløft og modernisering af skolens fagområder så de tilpasses de nye fag jf. skolereformen samt et generelt løft af skolens områder med udskiftning af gibsvægge m.v. Side 8 af 10
9 E Evaluering Syd Processen er sat i gang med arkitektfirmaet White A/S, Schougruppen og byggeudvalget. God og konstruktiv opstart i et samarbejde med skolens ledelse og serviceleder. Nord Processen er sat i gang sammen med arkitektfirmaet White A/S og byggeudvalg nedsat. Konstruktivt samarbejde og god opstart i et samarbejde med skolens serviceleder, der også er byggeleder på projektet. Ombygning påbegyndt og fagområder er delvist etableret. re klasselokaler er p.t. etableret og to klasselokaler mangler. Det er skolens I lokale og i lærernes arbejdsrum, der nedlægges i denne forbindelse. Side 9 af 10
10 Dragør Skole: Fusion S Status Dragør Skole Fusion Dragør Skole er en skole med 965 elever fordelt på to skolematrikler: Nord og Syd samt 1 SFO på 4 matrikler. Der er ca. 145 ansatte heraf ca. 80 lærere. Skolebestyrelsen består nu af 14 personer, hvoraf der både er repræsentanter fra Nord og Syd. M Mål iltag egn Et fælles værdisæt for hele organisationen. At samarbejde i den fusionerede skolebestyrelse om nye tiltag. At give et fælles kompetenceløft til lærere, pædagoger og medhjælpere. At deltage i Ny Nordisk Skole for at øge samarbejde med andre skoler og ungdomsuddannelser. Et nyt værdisæt for organisationen er drøftet i ledergruppen samt i skolebestyrelsen, herefter er en proces besluttet. Skolebestyrelsen er sammen med skolens ledelse tovholder på processen omkring et fælles værdisæt. Derudover arrangerer skolebestyrelsen en foredragsaften for udskolingen og deres forældre med Nicolai Moltke Leth. Der arrangeres en fælles pædagogisk aften for hele personalet med fokus på større viden og forståelse for sprog og læsning. Kommunalbestyrelsen er ansøgt om deltagelse i Ny Nordisk Skole efter drøftelser i ledelsesgruppen, med udskolingslærerne og Skolebestyrelsen. Processen er i gang. En arbejdsgruppe har lavet en sammenskrivning af Nord og Syds værdisæt som oplæg til en aften for skolebestyrelsesrepræsentanter, ledere samt repræsentanter for ansatte fra de i alt 6 skole-og SFO-matrikler. Dato fastsat, foredrag bestilt, forældre, elever og personale inviteret. Dato fastsat, den fælles pædagogiske aften er arrangeret med Elsebeth Otzen og titlen Udfordringer i en inkluderende praksis. Der er afholdt et par møder med ledelsesrepræsentanter fra Dragør Skole, Sønderbro Skole, årnby Gymnasium og Skelgårdsskolen, og en plan er udarbejdet for skoleåret E Evaluering Processen om at skabe et fælles værdisæt fortsætter ind i det nye skoleår, hvor der afholdes en workshop-aften med værdisættet som tema. Skolebestyrelsens arrangerede foredrag med Nicolai Molkte Leth havde ca. 250 deltagere. Det var et fint arrangement, hvor deltagerne efterfølgende har udtrykt stor begejstring. Den pædagogiske aften for hele personalet fik positive tilbagemeldinger i den evaluering, der er foretaget i skole og SFO. Ny Nordisk Skole projektet er planlagt for Udover ovennævnte har fusionen mellem Dragør Skole Nord og Dragør Skole Syd i skoleåret medført fælles ledermøder, kvartalsmøder med SFO, fælles controllermøder, formøder til Skolebestyrelsesmøder og fælles MED-udvalgsmøder. Eleverne har igen i år deltaget i Ekstra Bladets fodboldturnering i både drenge-og pigerækken med et samlet hold for Syd og Nord. Side 10 af 10
Dragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs merePolitikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Dagsorden Skolebestyrelsen Holbæk By Skole Tidspunkt: Onsdag den 27. februar kl. 17.00 ca.19.15 Hvor: Absalon Deltagere: Afbud/fravær: Kristian, Michael, Nikoline Punkt
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereDRAGØR SKOLE. Møde 5. Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Nord Mandag den 4. februar kl. 19.00-22.00
Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Nord Mandag den 4. februar kl. 19.00-22.00 Skolebestyrelsesmødet Medlemmer: Forældrerepræsentanter: Steen Elkær-Hansen, Lene B. Clausen, Troels Kjær Rasmussen, Nanna
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereOBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.
Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSøndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereNyhedsbrev juni 2015
Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereUdkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mere1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVoel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Voel Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereNOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 282147 Brevid. 2350113 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Fælleslokaler mellem indskoling og SFO 10. august 2016 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereBilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen
Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereRammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger
Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Skole- og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning... 2 Gældende politiske beslutninger... 3 Nationalt... 3 Folkeskolereformen har særligt fokus på
Læs mereTerndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFælles indsats for Folkeskolen Bornholm
Fælles indsats for Folkeskolen Bornholm September 2018 Hans Rømer Skolen Heldagsskolen Kildebakken - Kongeskærskolen Paradisbakkeskolen Svartingedal Skole Søndermarksskolen Ungdomsskolen - Åvangsskolen
Læs mere9. Skole- og uddannelsesudvalget
9. Skole- og uddannelsesudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 9. Skole- og uddannelsesudvalget Skattefinansieret anlæg Blicherskolen skoleudviklingsplan 2016... 3 Østervangsskolen skoleudviklingsplan
Læs mereÅrsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014
Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,
Læs mere