Intelligent undervisningsdifferentiering
|
|
|
- Lasse Jeppesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU
2 Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer
3 Intern opdeling Genopdeling af skolen Trindeling Spor/linjer på ældste klasse trin Genopdeling af klassen Henvisning til specialundervisning Fleksible skoler (klassens (delvise) opløsning) Fleksibel mødetid Elevers individuelle læringsstile Elevers individuelle intelligenser Elevers vilje til lektielæsning Opdeling af skoleåret Løbende indskoling (efter fødselsdag)
4 Enhedsskolen Enhedsskole 1993 Proces På linje med nordiske nabolande og fx Canada Forskelligt fra (dele af)tyskland og Singapore
5 Delt skole versus udelt skole Delt skole (Mere) homogene klasser Vanskeligt at ændre placering Gør det dårligt for svage Gå klasse om Angst og repression Mindsker chancelighed Udelt skole Heterogene klasser Fleksibel placering Gør det dårligt for svage og stærke Specialundervisning Tryghed og anerkendelse Øger chancelighed
6 Håndtering af heterogenitet Tilpasset undervisning undervisningsdifferentiering Hensyn til individuelle forskelle Tilpasse undervisningen til elevens behov Gammel problemstilling Ernst Christian Trapp ( ) Undervisning af ikke en, men en flok elever Orientere undervisningen efter Mittelköpfe Problem: Begrænse afvigelser fra gennemsnit Forklaring på enhedsskolens problem med svage og stærke elever
7 Fire reaktionsformer på heterogenitet Ignorere forskellighed (passiv reaktion) Gennemsnitselev Stærke elever bliver bedre, svage elever dårligere Tilpasse eleven til undervisningen (substituerende reaktion) Elevdifferentiering, Selvom det er intentionen, bliver svage elever ikke bedre Tilpasse undervisning til eleverne (aktiv reaktion) Forskellige undervisningsstrategier (metoder) til forskellige elever Optimere læringsudbyttet for alle elever Målstyret undervisning af den enkelte elev (proaktiv reaktion) Erkendelse af, at ikke alle elever kan lære alt og yde det samme Tidlig, realistisk diagnosticering og optimistisk fortolkning af elevernes præstationsgrænser
8 Motto Elever kan under gunstige betingelser tilegne sig mere viden og kunnen end de på forhånd er tiltroet (Franz Weinert) For skolen er meget fortsat individuelt (psykologisk) muligt, hvis det gøres socialt (pædagogisk) muligt (Franz Weinert)
9 Målstyrende læreplaner Styring efter standarder Uddannelsesstandarder, et begreb med mange betydninger Minimumstandarder Grundlæggende forventningsniveau De kompetencer alle elever skal opnå Regelstandarder Gennemsnitligt forventningsniveau De kompetencer eleverne i reglen opnår Empirisk bestemt Maksimumstandarder Højeste forventningsniveau De kompetencer de bedste elever opnår
10 Regel standard
11 Regel standard Minimum standard
12 Maximum standard Regel standard Minimum standard
13 Uddannelsessted Praksis
14 Uddannelsessted Praksis
15 Uddannelsessted Praksis
16 Uddannelsessted Praksis
17 Individualisering eller undervisningsdifferentiering Ikke optimalt læringsudbytte Svækker lærerens muligheder for at styre undervisningen Lærerens styring af undervisningen styrker læringsudbytte Læreren som administrator og kontrollant
18 To retninger i debatten
19 Intelligent undervisningsdifferentiering Indhold og metode er midler til opnåelse af mål Sikre den enkelte elev optimalt udbytte af skolen Indstilling til undervisning Drop længslen efter den homogene klasse Læreren må besidde bredt repertoire af undervisningsformer og vide, hvad de egner sig til Didaktisk begrundet differentiering
20 Skole Klasse Klasseundervisning Stationslæring Projektorienteret undervisning Gruppe Gruppearbejde Par Direkte instruktion Værksted Frit arbejde Alene Fremmedstyret Kontrol Sikkerhed Selvstyret Ansvar Selvstændighed
Undervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Markus Krarup Bk10d457
Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning... 3 1.1. Undervisningsdifferentiering som samfundsmæssig forventning... 4 1.1.1. Undervisningsdifferentiering som produkt at konkurrencestaten... 4 1.1.2. Elevens alsidige
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Undervisningsdifferentiering
Cooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...
Page 1 of 8 Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering 2018-19 Udskrevet fra Lectio: 6/6-2019 13:38 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Fagligt niveau Hvordan oplever du det faglige niveau
MaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Møbler og indretning
Møbler og indretning Denne DCUM-vejledning handler om møbler og indretning på uddannelsessteder. en beskriver hvorfor gode og korrekte møbler, og god indretning er vigtig på uddannelsessteder. Den beskriver,
Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Nordisk Konference. 7. marts 2007
Nordisk Konference 7. marts 2007 Copyright dette materiale stilles til rådighed i forbindelse med Nordisk Konference om pædagogisk anvendelse af kommunikationstekniske hjælpemidler i undervisningen af
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Notat om undervisningsdifferentiering September 2011
Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Kvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT
LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted
Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: [email protected]
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen
Pædagogisk koncept for fællesskoleafdelingen ved A. P. Møller Skolen A. P. Møller Skolens fællesskoleafdeling på 7.-10. klassetrin er opbygget og arbejder ud fra delstaten Slesvig-Holstens Gemeinschaftsschulverordnung
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
Svendborg Gymnasium og HF
Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens
Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE
+ Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland
Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder
Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler
Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO [email protected] TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Innovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
