KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET
|
|
|
- Klaus Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014
2 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger inklusionsopgaver Hjemmeundervisning Akut opståede specialopgaver Supervision INKLUSIONSCENTRET overblik over skolens resurser koordinering af indsats på specialområdet refleksion supervision TOSPROG-CENTER indskoling mellemgruppe udskoling supervision INKLUSION intern visitation resurser ud til lærerteamene undervisningsass. - skolepædagog AKT-FUNKTIONER lærere pædagoger SSP-kontaktperson inklusionsopgaver supervision RESURSEPERSONER eksterne pædagog(er) psykologer tale- & hørekonsulent læse- & stavekonsulent Konsultative team kurator Sprogvejleder Integrationsmedarbejdere, socialrådgivere, m.fl. supervision Side 2 af 9
3 INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN (IC) Folkeskolelovens 3, stk.2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Visitering til specialundervisning sker i et samarbejde mellem elev, forældre, klassens lærere, IC og PPR og sendes til kommunens vistationsudvalg I øvrigt henvises til gældende cirkulærer, bekendtgørelser m.v. for området. Folkeskolelovens 3a: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Supplerende undervisning og andre inkluderende tiltag organiseres på Kirkeskolen af Inklusionscentret (IC) Den Supplerende undervisning er organiseret som individuel- eller holdundervisning i Specialcenteret (SPC), som støtte ude i klasserne i perioder og resurser udlagt til klasse- eller afdelingsteamene. På skolen er desuden det ene af kommunens tosprogs centre, AKT-funktion inklusive skolepædagog, inklusion og SSP-kontaktperson - se beskrivelse på s. 5. Desuden samarbejdes med en række eksterne resursepersoner. IC-TEAMET Teamet i IC består af koordinator, skolens leder, koordinatoren for modtageklasserne, koordinatoren for SPC, SSP-kontaktlæreren, AKT-repræsentant. (psykolog/repræsentant fra PPF - p.t afvist af PPF). IC skal arbejde for - en optimal udnyttelse af resurserne - fleksible undervisningstilbud - inklusion - udbygning og udvikling af de forskellige områder inden for specialundervisningen Arbejdsområder - koordinere skolens viden og resurser indenfor specialområdet, inklusion, AKT, SSP mm. - rådgive skolens leder indenfor IC 's funktionsområde, - rådgive kolleger Koordinator Skolens pædagogiske afd.leder er koordinator for IC s arbejde, der varetager følgende opgaver: indkaldelse til møder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, lærere, skolepædagog og PPR rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over centrets opgaver og resurser indgår i skolens teamkoordinatorudvalg. Møder IC teamet mødes ca. 1 gang pr. måned. Møderækken fastlægges i fm. skoleårets planlægning. Side 3 af 9
4 Til møderne indkaldes resursepersonerne ad hoc. Ud over de fastlagte møder kan der indkaldes ad hoc. Ansøgning om støtte fra IC: Skema A benyttes, og afleveres til IC 's koordinator, der sikrer, optagelse på IC -mødedagsorden. Hvis støtten er specifik f.eks. om optagelse af elev på skolens specialcentret kan skema A afleveres direkte til SpC's koordinator, der sikrer det videre forløb, med orientering på IC -møde. Supervision/drøftelse af opgave kan ske ved personlig deltagelse i et punkt på et SC-møde - kontakt IC -koordinator for aftale og evt. aflevering af skema A. SPECIALCENTER (SpC) Forebyggende: indgår som to-lærer i klasser ekstraresurse i forbindelse med læsekursus for hele klasser screening i matematik, læsning og stavning rådgivning af kolleger i forbindelse med faglig inklusion af enkeltelever supervision Supplerende (special)undervisning: (foregår mest som enkeltmands- eller holdundervisning) Tidlig læsehjælp læse-, stave- og matematikkurser støtte i klassen til enkeltinkluderede elever engelskkurser hjemmeundervisning akut opståede specialopgaver Møder SPC-lærerne indgår i et teamsamarbejde under ledelse af koordinatoren for SPC. Teamet fastsætter selv sin forretningsorden og møderække. Til møderne udarbejdes dagsorden, og der tages internt referat. Til møderne kan indkaldes relevante samarbejdspartnere. Møderne for skoleåret fastlægges i fm. skoleårets planlægning. Koordinator Af ledelsen udpeges en koordinator for SPC s arbejde, der varetager følgende opgaver: Koordinering af arbejdet i specialcentret med personalet og i forhold til skolens ledelse, skolecentret samt PPF. indkaldelse til teammøder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, skolecentret og PPF rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over specialcentrets opgaver og resurser. Deltage i skolecentermøder. Side 4 af 9
5 TOSPROG-CENTER Basisundervisningen i dansk som andetsprog i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern kommune etablerer basisundervisning i dansk som andetsprog ifølge bekendtgørelsen til Folkeskolelovens 5, stk. 7 & 8 i forhold til "Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til en basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer". For den nævnte elevgruppe etablerer Ringkøbing-Skjern kommune basisundervisning i dansk som andetsprog to steder i kommunen, nemlig på Alkjærskolen i Ringkøbing og på Kirkeskolen i Skjern. Det sker i flerkulturelle og flersprogede modtageklasser. Der oprettes følgende kategorier af modtageklasser: M.1 består af elever alderssvarende fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. M.2 består af elever alderssvarende klasse. M.3 består af elever alderssvarende klasse. Kirkeskolen tilbyder undervisning for M.1 og M.2 elever, der som udgangspunkt er bosiddende i den sydlige del af kommunen. Alkjærskolen dækker den nordlige del. Grænsen er flydende afhængig af transportmulighederne. Kirkeskolen tilbyder endvidere undervisning for alle M.3 elever, uanset hvor i kommunen de end er bosiddende. Udslusning fra modtageklasse Efter max. 2 år i modtageklasse udsluses eleverne til normalklasse på distriktsskolen eller på den skole, hvor modtageklassen er placeret. To-sprogsscreeninger Gennem hele forløbet i modtagesystemet, bliver der lavet individuelle sprogbeskrivelser, sprogvurderinger og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog. Køreplan for inklusion af modtageklasse-elever i almenklasser Modtageklasselæreren vurderer, hvilke timer som kan være relevante for eleverne at deltage i, og udarbejder et individuelt skema Modtageklasselæreren taler med de berørte lærere, som kan sige ja eller nej til at modtage eleven. Den modtagende lærer får en beskrivelse af eleven med relevante data De første to år en skolepligtig elev er i landet, har modtageklasselæreren ansvar for elevens undervisning. Modtageklasse-eleven kan enten deltage i alle almenklassens timer, eller kun nogle af timerne. Hvis det skønnes, at eleven har en uhensigtsmæssig adfærd, kan han/hun altid sendes tilbage til modtageklassen Almenklassens lærere og modtageklassens lærere har nødvendig kontakt, eller besked gives til eleven Modtageklassens lærere har ansvar for at eleverne er, hvor de skal være Hvis læreren i almenklassen ikke har tid til at forklare eleven vanskelige ting i undervisningen, kan eleven altid få hjælp i modtageklassen Almenklassenslærere og modtageklasselærerne taler løbende om elevens faglighed og trivsel Almenklassens lærere hjælper eleven med at skabe kontakt med klassekammerater, og at få dem med i sociale aktiviteter Koordinator Af ledelsen udpeges en koordinator for tosprog-centrets arbejde, der varetager følgende opgaver: Side 5 af 9
6 Koordinering af arbejdet i 2-sprogscentret indkaldelse til møder referat af møder koordinering med relevante parter f.eks. skolens ledelse, lærere, skolepædagog og PPR rådgivning af skolens leder vedr. beslutninger omkring den enkelte elev overblik over centrets opgaver og resurser. AKT-FUNKTIONER Generelt AKT-vejlederens arbejdsområde dækker vejledning til lærere vedrørende elevers adfærd, kontakt og trivsel (AKT), herunder eleverne psykiske undervisningsmiljø. AKT-vejleder iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. De fleste elever trives på skolen, men der er en lille del, som ikke trives eller udviser en adfærd, der kan give problemer i forhold til fællesskabet og klassen. Her kan AKT-vejlederen vejlede kollegerne og give dem sparring i forhold til at tage problemerne i opløbet og tilgodese disse elevers særlige behov. AKTvejlederen arbejder ud fra en tankegang om, at alle elever har ressourcer og potentiale til at udvikle sig, hvis de får den rette støtte og hjælp til at skabe gode relationer. I visse situationer kan vanskelighederne være så store, at opgaven bør løses i et tæt samarbejde med AKTvejleder, den enkelte lærer, lærerteam og skolens ledelse. Akt-vejlederne arbejder på forskellige fronter: Forebyggende: Foretager regelmæssige evalueringer af trivslen i skolen Rådgiver og vejleder kolleger i indførsel af trivselsfremmende foranstaltninger i klassen, herunder undervisningsformer, der er motiverende og udfordrende Er aktiv i skolens trivselsudvalg Hjælper evt. klasserne i forbindelse med Taktil massage som forebyggelse mod mobning Foretager regelmæssige undersøgelser af elevernes oplevelse af det psykiske undervisningsmiljø bl.a. vhja. "klassetrivsel.dk" Foregribende: Tilbyder vejledende samtaler med kolleger omkring det sociale samspil i klasse, gruppe eller mellem enkeltelever Hjælper lærere i normalundervisningen med at udarbejde individuelle undervisningsplaner for de af klassens elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Disse planer omhandler såvel det faglige som det sociale område Medvirker til, at der stilles høje faglige forventninger også til elever med AKT-relaterede vanskeligheder Observerer enkeltelever for at afdække undervisningsbehov og rådgiver og vejleder efterfølgende læreren Side 6 af 9
7 Observerer, efter anmodning fra lærere eller leder, det sociale samspil i klasser med efterfølgende vejledning af læreren og evt. elever - interaktion lærer/elev(er) og eleverne imellem. Indgribende: Gennemfører specialundervisning for elever med særlige behov i eller uden for klassen og udarbejder individuelle undervisningsplaner for disse elever Træder hjælpende ind ved konflikter mellem enkeltpersoner eller i grupper Forsøger at etablere kontakt til de elever, som det ikke lykkes kollegerne at etablere kontakt til og er advokat for disse elevers behov i samarbejdet AKT-lærer Arbejder specifikt ud fra et lærings/undervisnings synsvinkel varetages af skolens specialcenter. AKT-pædagog Arbejder specifikt ud socialpædagogisk synsvinkel. Skolepædagogen - AKT - Undervisningsassistent Kirkeskolens skolepædagoger varetager opgaver som AKT-vejleder, inklusion og som undervisningsassistent inden for alle klassetrin. Opgaverne omfatter blandt andet: I samråd med lærere eller forældre at lave observationer på enkelte elever, grupper eller klasser som helhed Aktivt at gå ind i klassen og støtte op omkring en elev/ elever, der konkret har brug for hjælp eller støtte I kortere eller længere forløb at lave aktiviteter uden for klassen med en elev Bruges i forbindelse med konfliktløsning Gennem hjemmebesøg at afdække eventuelle problemstillinger omkring en elev Hjælpe til et øget forældresamarbejde Støtte de tosprogede elever i forståelse af sprog, kultur og livshistorie Se "forebyggende", "foregribende" og "indgribende" under "AKT-funktioner generelt" Målet er gennem hurtig hjælp og forebyggelse at komme senere problemer i forkøbet. Det være sig for eksempel omkring læringsmiljøet i de enkelte klasser, mobning eller andre sociale problemstillinger. Alle elever kan henvende sig til skolepædagogen. Ingen problemer er for store og ingen er for små! SSP-kontaktperson SSP-kontakt: Være kollegaernes sparringspartner mht. forebyggende indsatser - primært fra 6-9 kl. Løbende sikre, at SSP-materialer formidles videre til lærere og elever på skolen. I samarbejde med SSP-medarbejderen og politiet, være med til at omsætte lokal bekymring til handling. Ved bekymringssager at være kontaktperson for skolens leder og lærere internt samt være bindeled videre til SSP. Deltage i SSP-lokaludvalgsmøder samt eventuelle kurser og konferencer. Generelt at holde fingeren på pulsen omkring den lokale ungdomskultur og være med til at sikre, at SSP-indsatsen passer til tidens unge og forældre. Side 7 af 9
8 INKLUSION Billedet illustrerer sammenhængen mellem rummelighed og inklusion. Ved inklusion skal alle tre faktorer være gældende. Kilde: Rasmus Alenkær Der henvises i øvrigt til diverse materialer på skoleintra Intern visitation Det er vigtigt at gældende procedurer overholdes, hvor I løbende holder statusmøder og følger op på handleplanerne for eleverne. Angående intern visitation sker det via inklusionscentret, og ansøgning skal være koordinatoren i hænde senest medio februar Revistering: Der afleveres et referat fra statusmøde samt skema A (eller skema B, hvis PPR har været involveret), hvor der evalueres på handleplanen, som støttetimerne er bevilget til, samt konklusion om ønske for timer næste skoleår, samt hvad timerne skal anvendes til. Nye elever: Der afleveres referat fra møde, hvor lærere og forældre er enige om, at der er behov for ekstraordinær støtte, med konklusion om ønske for timer næste skoleår, samt hvad timerne skal anvendes til - Ansøgning på skema A (eller skema B, hvis PPR har været involveret). Når I har fået bevilget timer skal I huske hele tiden, at tage beslutningsreferater (gemmes digitalt, da jeg som minimum, skal have referatet fra mødet, der evaluerer ift. næste års planer/ansøgning), med status på handleplan og videre aftaler/mål. Det anbefales kraftigt at benytte skema A til dette formål. Udlagte resurser i afdelingerne til inklusion I forhold til hele inklusionsprojektet er der krav om dokumentation og evaluering. Inklusion som er udlagt til afd.teamene, skal dække følgende opgaver: Faglig inklusion f.eks. holddannelse. Faglig støtte til elever i en kortere periode f.eks. lektiehjælp. Hjemmeundervisning i en afklaringsfase op til 8 uger. Dokumentation og evaluering: Hvordan dokumenteres brugen af resurserne? Opsamling af data på hvor mange resurser, der er anvendt på hvilke type opgaver? Hvordan og hvornår indsamles data til evaluering af succeskriterierne? Succeskriterier: Ud fra opgaverne og de værktøjer, der tages/kan tages i anvendelse skal der opstilles succeskriterier, der kan danne grundlag for at evaluere opfyldelsen af opgaven. Eksempler på succeskriterier kan være: Færre elever henvises til skolens specialcentret ("Færre elever" skal defineres). Side 8 af 9
9 X% af eleverne er hurtige og sikre læsere (procenttal skal angives og hvornår skal de være det? Læsevejledernes riolle??) Der er en hurtig og fleksibel løsning af inklusionsopgaverne i relation til den enkelte elev, grupper af elever, klasser: Opstilling af delsucceskriterier som øget holddannelse, hurtig og effektiv hjælp, når lærer føler sig "på vej ned", osv. Eksempler på opgaveløsninger/værktøjer/procedurer/osv.: der kan måske hentes inspiration i Li's oplæg til PM "inklusionsfremmende faktorer oplæg til PM " samt "inklusionsfremmende faktorer tilbagemelding fra afd. teamene på oplæg til PM ", som ligger på intra: Dokumenter > Kirkeskolen > Inklusion 2014 > Handleplan mm for KI. Undervisningsassistent Se tidligere beskrivelse ang. skolepædagogen mm. Side 9 af 9
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 [email protected]
Måløv Skoles handleplan for Inklusion
Måløv Skoles handleplan for Inklusion D.25.08.10 På Måløv Skole arbejder vi med inklusion, som en dynamisk proces, hvor skolen med alle de midler, der er til rådighed, forsøger at skabe det bedste skoletilbud
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Kompetencecenter Vibeskolen
Kompetencecenter Vibeskolen Kompetenceråd KAR, ANF, DHOE, HET, HELAU, BHJ Kompetencecenter Faglig spec.uv, AKT-opgaver, Tests og LUS, Vejledning/ sparring Medarbejdere Afd. Aunslev Medarbejdere Afd. Ullerslev
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
AKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: [email protected] Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
E klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion
AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,
Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?
Hvad er Kompetencecentret? Kompetencecentret er et internt ressourcecenter på Arden Skole, der har til formål at støtte op om det pædagogiske personales muligheder for at differentiere undervisningen og
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
