Albertslund Kommune. Lokalplan nr Værkstedskvarteret. Lettere industri, værksted og lager. Kongsbak Informatik

Transkript

1 Albertslund Kommune Lokalplan nr. 3.1 Værkstedskvarteret Lettere industri, værksted og lager 1979 Kongsbak Informatik

2 Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt senere ændringer skal en kommune udarbejde en lokalplan, førend der gennemføres udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan endvidere udarbejdes lokalplaner til afløsning af gældende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Det er kommunalbestyrelsen, som har lokalplankompetencen. Planloven bestemmer desuden, at borgerne skal oplyses om indholdet af et lokalplanforslag, og gives lejlighed til at komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til lokalplanforslag. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, regionplanens retningslinier, herunder retningslinier om udviklingen i Hovedstadsområdet eller regler og beslutninger om landsplanmæssige interesser. Lokalplaners udarbejdelse Kommunalbestyrelsen står for tilvejebringelsen af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde mv. Kommunalbestyrelsen lader den kommunale forvaltning udarbejde lokalplanforslag, som behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen. Lokalplaners offentliggørelse og endelige vedtagelse Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget med tilhørende redegørelse offentliggøres med oplysning om indsigelsesfristen (høringsperioden), som skal være mindst otte uger. Offentliggørelsen sker f.eks. i den lokale ugeavis samt ved særskilt underretning til: ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet, ejere, lejere og brugere af ejendomme uden for lokalplanområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for dem, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget så vidt muligt de påtaleberettigede efter servitutdokumenter, hvis forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald. Regionplanmyndigheden efterser, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen. Regionplanmyndigheden og de statslige myndigheder kan nedlægge veto imod et lokalplanforslag, hvis dette strider mod overordnede planinteresser. Først når der er opnået enighed mellem den pågældende myndighed og kommunalbestyrelsen om eventuelle ændringer af lokalplanforslaget, kan kommunalbestyrelsen vedtage planforslaget endeligt. Ved den endelige behandling af forslaget skal kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. For lokalplaner, hvor der rettidigt er indsendt indsigelser mv., kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ændre lokalplanforslaget som følge af indsendte indsigelser mv. Hvis der er tale om større ændringer, skal det "ændrede" lokalplanforslag offentliggøres på ny i mindst otte uger. Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning til: ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet, enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser mv. mod lokalplanforslaget, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget Kommunalbestyrelsen lader herefter lokalplanen tinglyse på de ejendomme, som er omfattet af planen. Lokalplaners indhold En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Herudover kan en lokalplan indeholde bestemmelser om en lang række byplanmæssige forhold, såsom overførsel af arealer fra landzone til byzone, områdets anvendelsesforhold, ejendommes størrelse og afgrænsning (herunder udstykningsforhold), vej- og stiforhold, ledninger. Endvidere bestemmelser om bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning med friarealer og fællesanlæg mv. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse om planens formål, og dens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, herunder om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Lokalplanforslaget skal endvidere redegøre for de midlertidige retsvirkninger og forslagets offentliggørelse og indsigelsesfrist.

3 LOKALPLAN NR. 3.1 ALBERTSLUND KOMMUNE LOKALPLAN NR. 3.1 FOR ET OMRÅDE MELLEM ROSKILDEVEJ OG HOLSBJERGVEJ. Bilag nr. 1. Matrikelkort med eksisterende bebyggelse, områdeafgrænsning og principielle vej- og stiforhold m.m. (tegn. nr A). Bilag nr. 2. Matrikelkort med skitsemæssige detailler af stier og vej-/stikrydsninger (tegn. nr A). Bilag nr. 3. Tværsnit af ny sti i punkt F-F og G-G (tegn. nr A). I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved falgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. I LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål: - at fastlægge areal til anlæg af trafiksikre hoved- og lokalstier gennem området, - at fastlzgge principper for stiernes krydsning med de eksisterende kommuneveje Holsbjergvej og Gadagervej samt en overkørse1, - at give kommunalbestyrelsen indsigt med skiltning og reklamering på den enkelte ejendom, 1

4 - at sikre den eksisterende beplant,ning inden- for området bevaret, og - at erstatte og revidere de gældende bestemmelser i partiel byplanvedtægt nr. 3 med hen- blik på en ophævelse af denne byplan. 5 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matrikelnumre: 10 c, 10 f, 10 i, 10 k, 10 1, 10 m, 10 n, 10 o, 10 p, 10 r, 10 s, 10 t, 10 u, 10 v, 10 y, 10 z, 10 æ, 10 Ø, 10 aa, 12 d, 13 b, 14 b, 15 c, 15 h, 15 i, 15 m, 15 o, 17 m, 17 o, 18 c, 18 e, 19 a, 19 g, 20 a, 20 f, 20 g, 21 d, 21 e, 21 h, 22 bi 23 c, 25 e, 23 $I, 23 h, 23 i, 24 b, 25 b, 43 og dele af 26 a og 26 b, alle af VridslØselille by, Herstedvester sogn, samt matrikelnumrene: 9 e, 9 v, 9 z, 9 æ, 9 Ø, 9 aa, 9 ab, 9 ac, 16 b, 16 c, 16 d, 16 e, 16 f, 16 g, 16 h, 16 i og del af 17, alle af Herstedvester by og sogn, samt alle parceller, der efter den 21. februar 1978 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2. Lokalplanens område opdeles i områderne A I, A 2, B 1 og B 2, som vist på kortbilag nr. 1. 2

5 OMRÅDETS ANVENDELSE 1. Område A 1 må kun anvendes til Offentlige formål, såsom b0rneinstitutioner og plejehjem samt sådanne private institutioner af almennyttig karakter, som efter kommunalbestyrelsens sk0n naturligt finder plads i området. Det med signatur angivne areal udlægges til stiformåi. 2. Område A 2 må kun anvendes til offentlige formål - regnvandsbassin. 3. Område B 1 og B 2 må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som f0lgende: Lettere industri- og værkstedsvirksomhed samt mindre lagervirksomhed. Der må indenfor områderne kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af støj, luftforurening eller lugt Områderne må endvidere anvendes til forretningsvirksomhed, som har tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter kommunalbestyrelsens sk#n naturligt finder plads i områderne. Der må dog ikke indenfor områderne drives handel med dagligvarer. Anden form for detailhandel vil kunne tillades efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse i hvert enkelt tilfælde Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på hver ejendom opfares eller indrettes een bolig, når denne anvendes som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til virksomheden. 3

6 4 UDSTYKNINGER 1. Indenfor område B 1 må udstykning kun finde sted med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Ved eventuelle udstykninger fastlægges en ejendoms største eller mindste grundstørre1- se ved nærmere forhandling med kommunalbestyrelsen. 2. Indenfor område B 2 må grunde ikke udstykkes 2 med en stgrrelse, der er mindre end m 2 eller større end m, excl. eksisteren- de og udlagt vejareal. 3. Ovrige Udstykninger, herunder skelreguleringer, indenfor lokalplanområdet må kun finde sted med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. 5 VEJ- OG STIFORHOLD Udlæg af nye stier m.m. 1. Det nordlige fortov langs Holsbjergvej omdannes til sti, således som vist på kortbilag nr. i og 2. Stiens tværprofil fremgår nærmere af snit G-G på kortbilag nr Der udlægges areal til supplering af stiarealet i Holsbjergvejs nordside i en bredde af 1,5 m over ejendommen matr. nr. 17 m af Vrids- 1Øselille by, Herstedvester sogn og i en varierende bredde over ejendommen matr. nr. 14 b samme steds, således som vist på kortbilag nr. 2. 4

7 3. Der udlægges areal til en ny sti a-e i en bredde af 6,O m, således som vist i princippet på kortbilag nr. 1 og detailmæssigt pa kortbilag nr. 2. Stiens tværprofil fremgår nærmere af snit F-F på kortbilag nr Der udlægges areal til stien a-d's krydsning med overkørslen til ejendommen matr. nr. 15 m af Vridsløselille by, Herstedvester sogn (Værkstedsgaarden), således som vist på kortbilag nr. 1 og 2. Krydsningen skal i princippet udføres som vist på fig. i. 5. Stiernes krydsning med Holsbjeryvej og Gadagervej i punkterne c, d og e skal i princippet udføres således som vist på fig. 2, 3 og Til stien langs Holsbjergvej på strækningen b-c-d må der kun være adgang for gående og cyklende. 7. Vejadgang til ejendommene matr. nr. 17 m og 14 b af Vridsløselille by, Herstedvester sogn må kun ske fra Gadagervej. 8. Eksisterende overkørsler ændres i det omfang, de er uforenelige med principperne, der er vist på kortbilag nr Til den eksisterende vej Herstedvestervej må der ikke være direkte adgang fra de tilgrsnsende ejendomme. D.v.s., at der ikke må indrettes nogen form for overk@rsel eller adgang for fodgængere og cyklister til vejen. 5

8 VÆRKSTE DSGÅRDEN Fig. 1 HOLSBJERGVEJ Fig. 2 PERSPEKTIVSKITSER AF STIKRYDSNINGER 6

9 GADAGERVEJ VED HOLSBJERGVE J Fig. 3 GADAGERVEJ MIDT Fig. 4 PERSPEKT IVSKITSER AF STIKRYDSNINGER 7

10 Dette gælder dog ikke ejendommene matr. nr. 10 c, 10 i og 10 n af VridslØselille by, Herstedvester sogn. Denne undtagelse bortfalder iøvrigt, såfremt nogen af de nævnte ejendomme, ved sammenlagning med naboejendomme eller på anden måde opnår facade til den eksisterende vej Rydagerve j. Byggelinier. 'J 10. Langs følgende veje og stier pålægges bygge- linier i de nedenfor angivne afstande fra vejskel, således som vist på kortbilag nr. 1: Herstedvestervej 9,O m Gadagervej 6,5 m Hol s bj er gve j 7,5 m Rydagervej 4,O m Damgaardsvej 5,O m Arealet mellem hyggelinien og vejskellet må ikke anvendes til nogen form for bebyggelse. Parkeringsforhold. 11. indenfor område B 1 og B 2 skal der indrettes parkeringspladser svarende til mindst een bil- plads for hver 75 m2 bruttoetageareal. 12. Såfremt der på ejendomme indenfor område B 1 og B 2 opføres eller indrettes bygninger til kontor eller forretningsvirksomhed, skal der indrettes parkeringspladser svarende til mindst een bilplads for hver 50 m2 bruttoetageareal, som anvendes til disse formål. 'b Fodnote: Opmærksomheden henledes på, at der for Roskildevej gælder den til enhver tid af Kqjbenhavns Amtsråd fastsatte byggelinie, for tiden 25, O m fra vejmidte. Endvidere gælder for Roskildedevej den til enhver tid af amtsrådet i henhold til lov om Offentlige' veje fastsatte adgangsbegrænsning. a

11 9 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 1. Indenfor område A 1 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40 for området som helhed Bygninger må kun opføres med een etage med udnyttelig tagetage. 2. Indenfor område A 2 må der ikke opføres ny bebyggelse. 3. Indenfor område B 1 må bygningernes rumfang incl. garager, skure og lignende for den enkelte ejendom ikke overstige 1,5 m3 pr. m 2 nettogrundareal. Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt terræn, herunder eventuelle tagetager, kviste,. fremspring, skorstene m.v Kommunalbestyrelsen kan dog på ejendomme, som 2 har et grundareal, der overstiger m tillade opført bygninger med et rumfang på 3 hqjjst 1,75 m pr. m2 nettogrundareal, når dette sker på grundlag af en af kommunalbesty- relsen godkendt bebyggelsesplan, som skal sik- re såvel den aktuelle som den fremtidige be- byggelse og de frie arealers anvendelse inden- for planens område. Planen skal endvidere tage sigte på, at der op- nås de bedst mulige samlede bebyggelsesforhold også i forhold til omgivelserne. 4. Indenfor område B 2 må bygningernes rumfang incl. garager, skure og lignende for den en- 3 2 kelte ejendom ikke overstige '1,5 m pr. m nettogrundareal. Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt terræn, herunder eventuelle tagetager, kviste, fremspring, skorstene m.v. 9

12 5. Indenfor område B 1 og B 2 må bygninger ikke opføres med mere end 2 fulde etager uden udnyttelig tagetage En bygnings afstand til naboskel skal være mindst lige så stor som bygningens højde. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 2J 1. Indenfor område B 1 og B 2 må skiltning og reklamering kun finde sted med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. 2. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. 3. Til udvendige bygningssider samt tagplader må ikke anvendes materiale, som efter kommu- nalbestyrelsens skøn virker skæmmende. 8 UBEBYGGEDE AREALER 1. Indenfor område B 1 og B 2 skal der indrettes udendars opholdsareal for virksomhedens ansatte, ligesom der også skal sikres nødvendige færdselsarealer og arealer for brandredning. Opholdsarealerne skal beplantes efter nærmere godkendt projekt. 2J Fodnote: Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen ikke agter at godkende nogen form for skiltning og reklamering, som henvender sig til trafikanter på Herstedvestervej. Skiltning og reklamering mod Roskildevej vil kun blive tilladt i et omfang svarende til eet bomærkeskilt eller lignende samt eet orienteringsskilt, der henviser trafikanter til virksomhedens indkarsel. 10

13 1.1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. Finder kommunalbestyrelsen, at sådanne arealer henligger i skæmmende,fors@mt eller uordentlig tilstand, kan den stille krav om foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens skøn bringer dette til ophør Hegn må i vejskel og i naboskel kun etableres som levende hegn, trådhegn eller træhegn. I vejskel mod Herstedvestervej må hegn dog kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn. 2. Eksisterende beplantning af større træer, træqrupper og hegn må kun fjernes efter kommunalbestyrelsens godkendelse og må i almindelighed påregnes at skulle erstattes ved genplantning. O 9 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE FØr ny bebyggelse indenfor område B 1 og B 2 tages i brug, skal der være etableret opholdsarealer samt færdsels- og parkeringsarealer i overensstemmelse med bestemmelserne herom i 5, stk. 11 og 12 og 8, stk

14 OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT Den under den 2. september 1963 af Boligministeriet godkendte byplanvedtægt nr. 3 for et område af Herstedvester og VridslØselille byer, Herstedvester sogn (værkstedskvarteret) ophæves i sin helhed. VEDTAG ELSES PÅTEG NI NG I henhold til 5 27 i lov om kommuneplaner vedtages foranstaende lokalplan endeligt. Albertslund kommunalbestyrelse, den 31. oktober /f / På kommunalbestyrelsens vegne: 12

15

16

17