Albertslund Kommune. Lokalplan nr Område ved Damgårdsvej. Politigård. Kongsbak Informatik

Transkript

1 Albertslund Kommune Lokalplan nr Område ved Damgårdsvej Politigård 1981 Kongsbak Informatik

2 Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt senere ændringer skal en kommune udarbejde en lokalplan, førend der gennemføres udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan endvidere udarbejdes lokalplaner til afløsning af gældende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Det er kommunalbestyrelsen, som har lokalplankompetencen. Planloven bestemmer desuden, at borgerne skal oplyses om indholdet af et lokalplanforslag, og gives lejlighed til at komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til lokalplanforslag. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, regionplanens retningslinier, herunder retningslinier om udviklingen i Hovedstadsområdet eller regler og beslutninger om landsplanmæssige interesser. Lokalplaners udarbejdelse Kommunalbestyrelsen står for tilvejebringelsen af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde mv. Kommunalbestyrelsen lader den kommunale forvaltning udarbejde lokalplanforslag, som behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen. Lokalplaners offentliggørelse og endelige vedtagelse Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget med tilhørende redegørelse offentliggøres med oplysning om indsigelsesfristen (høringsperioden), som skal være mindst otte uger. Offentliggørelsen sker f.eks. i den lokale ugeavis samt ved særskilt underretning til: ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet, ejere, lejere og brugere af ejendomme uden for lokalplanområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for dem, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget så vidt muligt de påtaleberettigede efter servitutdokumenter, hvis forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald. Regionplanmyndigheden efterser, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen. Regionplanmyndigheden og de statslige myndigheder kan nedlægge veto imod et lokalplanforslag, hvis dette strider mod overordnede planinteresser. Først når der er opnået enighed mellem den pågældende myndighed og kommunalbestyrelsen om eventuelle ændringer af lokalplanforslaget, kan kommunalbestyrelsen vedtage planforslaget endeligt. Ved den endelige behandling af forslaget skal kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. For lokalplaner, hvor der rettidigt er indsendt indsigelser mv., kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ændre lokalplanforslaget som følge af indsendte indsigelser mv. Hvis der er tale om større ændringer, skal det "ændrede" lokalplanforslag offentliggøres på ny i mindst otte uger. Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning til: ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet, enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser mv. mod lokalplanforslaget, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget Kommunalbestyrelsen lader herefter lokalplanen tinglyse på de ejendomme, som er omfattet af planen. Lokalplaners indhold En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Herudover kan en lokalplan indeholde bestemmelser om en lang række byplanmæssige forhold, såsom overførsel af arealer fra landzone til byzone, områdets anvendelsesforhold, ejendommes størrelse og afgrænsning (herunder udstykningsforhold), vej- og stiforhold, ledninger. Endvidere bestemmelser om bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning med friarealer og fællesanlæg mv. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse om planens formål, og dens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, herunder om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Lokalplanforslaget skal endvidere redegøre for de midlertidige retsvirkninger og forslagets offentliggørelse og indsigelsesfrist.

3 INDHOLD Indledning... 1 Lokalplanens forhold til. anden planlægning.. 1 Lokalplanens indhold... 3 Projekt for lokalplanområdet... 3 Lokalplanens retsvirkninger... 4 Lokalplanens bestemmelser... 6 Kortbilag HVAD ER EN LOKALPLAN? I Tilvejebringelse Kommunalbestyrelsen står for tilvejebringelse af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med de, der har interesse i at udføre anlægs- og byggearbejder inden for det pågældende omrbde. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en lokalplan, n8r det er nbdvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggqrelse, og når der pdtznkes igangsat st0rre bygge- og anlægsarbejder. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner for en række andre forhold. Offentliggørelse Når kommunalbestyrelsen har vedtaget ot forslag til lokalplan, skal dette offentligg0- res sammen med oplysning om indsigelsesfristen, som mindst skal være 2 mdneder. Samtidig skal kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som omfattes af planen eller efter kommunalbestyrelsens sk0n på anden dae bereres af planen. Underretning skal ligeledes ske til foreninger, samt til miljbministeriet, amtsrådet og i hovedstadsomrddet tillige Hovedstadsrbdet og andre myndigheder, for hvem planen har særlig interesse. Amtsrbdet/Hovedstadsrådet påser, at et forslag til lokalplan er i overensstemelse med regionplanen og kommuneplanen Er der opnået enighed mellem amtsrbdet/hovedstadsradet og kommunalbestyrelsen om eventuelle ændringer i planforslaget, og er der ikke kommet indsigelser efter udl0bet af indsigelsesfristen,.kan kommunalbestyrelsen vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen foretages offentlig bekendtgbrelse af planen, og der sendes skriftlig underretning til ejerne, til de, der har fremsat indsigelser, samt til foreninger og myndigheder. Indhold En lokalplan må ikke indeholde bestemelser i strid med kommuneplanen En lokalplan kan f.eks. rumme bestemmelser om overf0rsel af arealer fra landzone til byzone eller sommerhusområde, om placering og udformning af bebyggelse, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer og fællesanlæg m.m. Nar en lokalplan vedrerer et område, der overfmres til byzone eller sommerhusomrdde, skal den indeholde bestemmelser om omridets anvendelse og udstykning samt om vej- og stiforhold. En lokalplan skal ledsages af en beskrivelse af planens formal samt dens forhold til kommuneplanen og anden planlægning. Retsvirkninger Nar et forslag til lokalplan er vedtaget, IG ejendomme, der er omfattet af planen, ikke anvendes eller bebygges på en dde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. LokalpI.anen tinglyses pb de ejendomme, der er omfattet af planen. Der mi ikke etableres forhold, der strider mod planen, efter at den er bekendtgjort. Kommunalbestyrelsen kan riediegge forbud mod, at der etableres sådanne forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan nedlægges for indtil eet år. Når det er væsentligt for planens gennemfdrelse, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom. Inden for visse rammer kan kommunalbestyrelsen give dispensation fra en lokalplan og fra kommuneplanlovens generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser.

4 INDLEDNING På grundlag af kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) har Albertslund kommunalbestyrelse den C. september 1981 vedtaget en lokalplan for et område vest for Damgårdsvej. Områdets beliggenhed og afgrænsning fremgår af kortbilaget. Starstedelen af området ejes af justitsministeriet, mens en mindre del ejes af Albertslund kommune. Det vil blive med et mageskifte mellem Albertslund kommune og justitsministeriet. En lille del af området er beplantet med samme træer som i Birkelunden. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplanen. Albertslund kommunalbestyrelse har den 18. juni 1981 vedtaget en kommuneplan for perioden Lokalplanen er i ov~rensstemmelse med kom- 1

5 t I- muneplanens rammedel, område D 29. For D 29 gælder: a) at enkeltområdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, politistation, b) at bebyggelsesprocenten for enkeltområdet ikke overstiger 45, c) at bebyggelsen ikke opføres i mere end tre etager uden udnyttelig tagetage. Yderligere er lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanens almene rammebestemmelser. Disse bestemmelser vedrorer vej- og stiforhold samt varmeforsyning. Partiel byplanvedtægt nr. 14. Byplanvedtægten, der omfatter hele området mellem Damgårdsvej og Gadagervej, er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. oktober 1974 og godkendt af miljøministeriet den 18. juli I henhold til byplanvedtægten skal lokalplanområdet anvendes til offentlige formål, politistation, og udnyttelsesgraden må ikke overstige 0,4. Bygninger må ikke opføres med mere end to etager. 1 lol,-.lplanen ophzves byplanvedtægten, hvad angår ciet omr" de I som omfattes af 1okalpJ.anen. LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen fastlægger en samlet bebyggelse på m 2 og en anvendelse til offentlige formål: politistation. 2

6 P.5 baggrund af et aktuelt byggeprojekt på m 2 fastlægges det, at bebyggelsen opfares i to etager og et enkelt sted med tre etager uden udnyttet tagetage. Husdybden må højst være 20 m, og gavl eller facade skal placeres 20 m fra Damgårdsvej. Bebyggelsen skal udformes, så den harmonerer med Birkelunden. Bebyggelsens ydervsgge skal have karakter af muret byggeri. Taget skal udføres med rejsning og dækkes med tegl eller cementtagsten. Den bilende adgang til bebyggelsen skal ske fra en nyanlagt del af Stensmosevej. Der er mulighed for en reserveadgang fra Damgårdsvej. Stiadgang skal ske fra nord med tilslutning til den offentlige sti i Birkelunden. Parkering skal først og fremmest foregå syd for bebyggelsen. Bebyggelsen og parkering skal indesluttes af et bredt beplantningsbalte, der harmonerer med beplantningen i Birkelunden. PROJEKT FOR LOKALPLANOMRÅDET Der foreligger et aktuelt byggeprojekt for området. Projektet angiver en bebyggelse på m2, der skal rumme en politigård. Projektet harmonerer med Birkelundparken nord for området og er i overensstemmelse med lokalplanen. Projektets omfang og beliggenhed ses på tegningen ovenfor. Projektets trafikforhold. TilkØrsel til politigården foregår fra den nye del af Stensmosevej. Parkering for gæster og ansatte foregår syd for bebyggelsen. Tjenestebiler og motorcykler parkeres i kælder under politigården. Stiadgang foregår fra nord. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentligg8relse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 5 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 3

7 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medforer heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der seges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemfores ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggqirelsen af planen, jfr. ovenfor. L,okalplanen indeholder herudover i 5 11 en bestemmelse om, at den i paragraffen nævnte byplanvedtægt nr. 14 ophzves for så vidt angår lokalplanområdet. 4

8 LOKALPLAN NR 14.2 ALBERTSLUND KOMMUNE Lokalplan nr for et område ved Damgårdsvej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Q 1 LOKALPLANENS FORMAL 1.1. Lokalplanen har til formål - at sikre området anvendt til offentlige formål - politigård, - at fastlægge bebyggelsens størrelse og placering indenfor et nærmere angivet byggefelt, - at fastlægge hovedtrækkene af bebyggelsens udformning, - at fastlægge bebyggelsens parkerings- og friarealer, og _. at fastlægge vej- og stiadgangene til området. 5 2 OMRADE 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kort og omfatter dele af følgende matr.nr.: 11 c, 11 e, 12 a, 12 c og 12 g, VridslØselille by, Herstedvester sogn, samt alle parceller, der efter den 20. januar 1981 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Q 3 OMRADETS ANVENDELSE 3.1. Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til opførelse af een politigård. Dog kan der med kommunalbestyrelsens tilladelse også opføres mindre bygninger, såfremt disse har tilknytning til politigårdens anvendelse Indenfor området kan opføres de transformerstationer, som er nødvendige for at sikre områdets el-forsyning. Transformerstationerne skal placeres og udformes efter kommunalbestyrelsens godkendelse. 5

9 5 4 UDSTYKNINGER 4.1. Udstykninger må kun finde sted i det omfang, det er nødvendigt for at regulere lokalplanområdets afgrænsning. Det skal dog være tilladt at foretage eventuelt nødvendige skelreguleringer. Q 5 VEJ- OG STIFORHOLD 5.1. Der udlægges areal til en ny vej A-B med en beliggenhed som vist på vedhæftede kort og i en bredde af 20 m Vejadgangen til området skal i princippet ske fra Stensmosevej som vist på vedhæftede kortbilag. Der kan med kommunalbestyrelsens nærmere tilladelse gives tilladelse til yderligere vejadgang til området. Dels fra Stensmosevej, dels en enkelt mindre reserveadgang fra Damgårdsvej. Sidstnævnte må kun anvendes i nødstilfælde Stiadgang til bebyggelsen skal ske fra nord, som i princippet vist på vedhæftede kortbilag. 5.4 Der udlægges areal til parkeringspladser, svarende til een plads pr. 50 m2 bruttoetageareal. Heraf skal anlægges mindst halvdelen straks. Hvis det på et senere tidspunkt af kommunalbestyrelsen skønnes nødvendigt, skal de resterende parkeringspladser anlægges Parkeringspladserne skal placeres syd for bebyggelsen me 1 1 em bebygge 1 sen og beplantningsbæltet Såfremt der på et senere tidspunkt kan dokumenteres behov for anlæg af yderligere parkeringspladser, kan der efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse placeres parkeringspladser nord for bebyggelsen. 5.7.Udover de i 5.4. nævnte parkeringspladser skal der etableres parkeringspladser til tjenestebiler og motorcykler i kælder indenfor byggefelt. 5 6 LEDNINGSANLÆG 6.1. El-ledninger, herunder til. vej- og stibelysning, må ikke fremføres som luftledninger. 6

10 5 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Bebyggelsens omfang Bebyggelsen må kun opføres efter en af kommunalbestyrelsen samlet plan Bebyggelsen må ikke overstige 13.O00 m2 bruttoetageareal Garager, udhuse og lign., som ikke sammebygges med hovedbygningen, må ikke gives et større bebygget 2 areal end 800 m Bebyggelsen må kun opføres med to etager Indenfor det med skravering markerede areal kan der dog opfares tre etager Bygningsdybden må højst være 20 m Overkant på stuegulv må ikke ligge højere end 100 cm over niveauplan Tagets vinkel med det vandrette plan skal være mellem 25O Bygningens placering Bebyggelsen må kun opføres indenfor det på vedhæftede kort viste byggefelt. Facade eller gavl skal placeres i byggefeltets afgrænsning mod Damgårdsvej Garager, udhuse og lign. mindre bygninger må kun opføres efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1. Skiltning må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde Ydervægge skal have karakter af muret byggeri Tagene skal dækkes med tegl eller cementtagsten Garager, udhuse og lign. må kun opføres i materialer og farver efter kommunalbestyrelsens nærmere 7

11 godkendelse Opsætning af synlige antenner skal ske med kommunalbestyrelsens tilladelse Bebyggelsen skal udformes, så den harmonerer med det tilgrænsende parkareal mod nord. 5 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1. Området skal beplantes efter en af kommunalbestyrelsen godkendt beplantningsplan Beplantning af området må kun ske i overensstemmelse med retningslinierne i vedhæftede kortbilag Det på kortbilaget viste beplantningsbælte skel beplantes med et plantevalg, som harmonerer med beplantningen i det tilgrænsende parkareal mod nord Hegning Sndenfor området må kun finde sted indenfor et 100 m område til hundegård og kun efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse Oplagring udenfor bygninger må ikke finde sted Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lign. gives et ordentligt udseende Belysning af veje og andre færdselsarealer må kun udføres efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Q 10 - FORUDSETNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 10.1.N~ bebyggelse må ikke tages i brug, f@r der er etableret de i 5.1., 5.3. nævnte veje, stier og parkeringspladser samt den i nævnte beplantning Al bebyggelse indenfor området skal tilsluttes fjernvarmeanlægget under Albertslund Kommune. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, f4r denne tilslutning har fundet sted. a

12 Q 11. OPHÆVELSE AF BYPLANVEDTÆGT 11.1 Den under 18. j uli 1975 af MiljØministeriet godkendte byplanvedtægt nr. 14 for Albertslund Kommune ophæves for såvidt angår det område, som omfattes af nærværende lokalplan. VEDTAGELSESPATEGNING Således vedtaget i henhold til 5 21 i lov om kommuneplanlægning af Albertslund kommunalbestyrelse. Albertslund, 10. marts Borgmester 0 I henhold til 2 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranståen e endeligt. Albertslund, 5. oktober Finn Aaberg Borames ter 9

13