Albertslund Kommune. Lokalplan nr Albertslund Kirke (Opstandelseskirken) Kirke, mødelokaler og præstebolig. Kongsbak Informatik

Transkript

1 Albertslund Kommune Lokalplan nr. 7.4 Albertslund Kirke (Opstandelseskirken) Kirke, mødelokaler og præstebolig 1980 Kongsbak Informatik

2 Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt senere ændringer skal en kommune udarbejde en lokalplan, førend der gennemføres udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan endvidere udarbejdes lokalplaner til afløsning af gældende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Det er kommunalbestyrelsen, som har lokalplankompetencen. Planloven bestemmer desuden, at borgerne skal oplyses om indholdet af et lokalplanforslag, og gives lejlighed til at komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til lokalplanforslag. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, regionplanens retningslinier, herunder retningslinier om udviklingen i Hovedstadsområdet eller regler og beslutninger om landsplanmæssige interesser. Lokalplaners udarbejdelse Kommunalbestyrelsen står for tilvejebringelsen af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde mv. Kommunalbestyrelsen lader den kommunale forvaltning udarbejde lokalplanforslag, som behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen. Lokalplaners offentliggørelse og endelige vedtagelse Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget med tilhørende redegørelse offentliggøres med oplysning om indsigelsesfristen (høringsperioden), som skal være mindst otte uger. Offentliggørelsen sker f.eks. i den lokale ugeavis samt ved særskilt underretning til: ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet, ejere, lejere og brugere af ejendomme uden for lokalplanområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for dem, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget så vidt muligt de påtaleberettigede efter servitutdokumenter, hvis forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald. Regionplanmyndigheden efterser, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen. Regionplanmyndigheden og de statslige myndigheder kan nedlægge veto imod et lokalplanforslag, hvis dette strider mod overordnede planinteresser. Først når der er opnået enighed mellem den pågældende myndighed og kommunalbestyrelsen om eventuelle ændringer af lokalplanforslaget, kan kommunalbestyrelsen vedtage planforslaget endeligt. Ved den endelige behandling af forslaget skal kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. For lokalplaner, hvor der rettidigt er indsendt indsigelser mv., kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske fire uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ændre lokalplanforslaget som følge af indsendte indsigelser mv. Hvis der er tale om større ændringer, skal det "ændrede" lokalplanforslag offentliggøres på ny i mindst otte uger. Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning til: ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet, enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser mv. mod lokalplanforslaget, foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har bedt om at blive underrettet, Miljøministeren samt øvrige statslige og (amts-)kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget Kommunalbestyrelsen lader herefter lokalplanen tinglyse på de ejendomme, som er omfattet af planen. Lokalplaners indhold En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Herudover kan en lokalplan indeholde bestemmelser om en lang række byplanmæssige forhold, såsom overførsel af arealer fra landzone til byzone, områdets anvendelsesforhold, ejendommes størrelse og afgrænsning (herunder udstykningsforhold), vej- og stiforhold, ledninger. Endvidere bestemmelser om bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning med friarealer og fællesanlæg mv. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse om planens formål, og dens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, herunder om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Lokalplanforslaget skal endvidere redegøre for de midlertidige retsvirkninger og forslagets offentliggørelse og indsigelsesfrist.

3

4 REDEGØRELSE 33 i %EKSISTERENDE FORHOLD INDLEDNING P$ grundlag af kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) har Albertslund kommunalbestyrelse den 3. juli 1980 vedtaget et endeligt forslag til lokalpliin for et omr5de i Albertslund Centrum. Lokalplanomr&det, som er vist p& ovenstående kort, er iday ubebygget. Lokalplanen angiver, hvad omradet skal bruges til frezover, samt hvorledes en kommende bebyggelse tænkes placeret og kommer til at se ud.

5 idder oven LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING I medfør af bestemmelserne i 5 15 i kommuneplanloven er der indgået en aftale mellem MiljØministeriet og Albertslund kommunalbestyrelse om retningslinierne for udarbejdelsen af lokalplaner i kommunen-, en såkaldt 15-ranmeaftale (se iøvrigt omslagets inderside). Grundlaget for rammeaftalen har været kommunens hidtidige byplanlægning (dispositionsplan og partielle byplanvedtægter). Området er imidlertid ikke oa,fattet af 15-rammeaftalen, hvorfor lokalplanen i givet fald førct kan endeligt godkendes af konmunalbestyrelsen, når MiljØministeriet har godke'ndt et tillæg til Lj 15- rammeaftalen- ier.ne go6bezcelse foreligger ved ministeriets skrivelse af 3. juli 196:. Tillægget til S 15-rammerne (tillæg nr. 0) får f0lgende ordlyd: "For et nyt omrade nr. 74 gælder følgende rammer for indholdet af lokalpl anlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelse for området, skal sikre: - at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål - kirke, samt til formål som almindeligvis udøves i forbindelse med menighedsarbejdet i kirkesognet, såsom ungdomsog konfirmandlokaler, - 3t der gives mulighed for 0pfØrel~e af en præstebolig, 3 - at det samlede bygningcvolumen ikke overstiger 10,000 m, og - at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, og at bygningshøjden, bortset fra et eventuelt klokketårn, ikke overstiger 10,O m." I forbindelse med den oprindelige planlægning af centerområdet, d.v.c. ved udarbejdelsen af partiel byplanvedtægt nr. 7, blev lokalplanområdet udlagt til forretnings-, kontor- og serviceformål. Da såvel ovennævnte tillæg som lokalplanen imidlertid nu fastsætter en række nye forhold, har kommunen i henhold til kommuneplanlovens 59, stk. 2, besluttet helt at ophæve byplanvedtægt nr. 7's bestem- TFI-P~ for ~.oka!n?anområdet, ifr. 6 Il i 1okalFlanen. -

6 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen fastlægger, at ornradet må anvendes til opførelse af een kirke. Endvidere kan der tillades opført bebyggelse til brug for det arbejde. som almindeligvis udøves i forbindelse med kirken eler menigheden i kirkesognet, samt eventuelt en præstebolig. Med baggrund i et konkret projekt fastlægges endvidere bestemmelser om bebyggelsens principielle placering og omfang samt om den principielle udformning af de ubebyggede arealer, herunder parkeringsog færdselsarealer. Omstbende foto viser mere overskueligt, hvorledes det pbtænkte byggeri stort set vil komme til at se ud. Projektet omfatter først og :Eremmest en sammenhængende bebyggelse, bestiende af en kirkebygning samt en præstebolig. Derudover tænkes opført et kapel, beliggende :i tilknytning til et fritstiende klokketarn (campanile). Kirken placeres pa omradets sydvestlige del, op mod "kanalknækket", medens præsteboligen placere:; sydøstligst mod den sydfor beliggende sti, der forbinder Albertslund Centrum med Nordmarkskolen. Klokketarn og kapel er tænkt placeret midt p5 omradet, omgivet af en cirkelformet parkeringsplads. Kirken er rektangulært formet, bestående af et oktacjonalt (ottekantet) kirkerum, mødesal, konfirmandlokaler, sekundære rum samt diverse gangarealer. Symmetrisk med selve kirkesalen forefindes gårdhaveanlæg. Modesalen kan efter omstændighederne kobles til selve kirkerummet, hvorved kapaciteten :;tiger fra ca. 200 pladser til det dobbelte. Bygningen vil blive opført i een etage. Kirkesalens største højde udgør ca. 10,O m, medens de (omkringliggende bygninger vil have en højde fra 3 til 6,5 m. Klokketarnet vil få en højde af ca. 28 m. Bebyggelsen tænkes udført i :seton og tegl. Overfladerne behandles ved vandskuring/kalkning til hvidligt udseende. I klokketårnet er tænkt ophængt klokker, som ved hjælp af indstillelige traiemme, anbragt i klokkekammeret, kan varieres i styrke og klang. Grundens areal udgør iøvrigt m2 og det samlede etageareal ca m 2, svarende til en be5yggelsesprocent på 24. Bilende adgang til oinrådet fi>regår ad Gymnasievej, medens den gaende og cyklende adgang foregar fra den nord-syd gående offentlige sti langs kanalen vest for oxradet, over en ca. 4-5 m bred r,y adgar,gslrc? til kirkebygningen.

7

8 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, ma.ejendommen, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 5 31, kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om e- tablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det omrade, der sqiges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, nar det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen, jfr. ovenfor. Lokalpla-nforslaget indeholder herudover i 11 en bestemmelse om, den i paragraffen nævnte byplanvedtægt nr. 7 ophæves. at P

9 LOKALPLAN NR ALBERTSLUND KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE I ALBERTSLUND KOMMUNE I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål - at sikre omradet anvendt til offentlige formal - kirke, - at fastlægge et byggefelt for bebyggelse, - at fastlægge hovedtrækkene for bebyggelsens udformning og ydre fremtræden, - at fastlægge bebyggelsens parkerings- og friarealer, og - at fastlægge vej- og stiadgangene til området Områdeafgrænsning 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr og omfatter matr.nr. 5cs.- af VridslØselille by, Herstedvester, samt alle parceller, der efter den 16. august 1979 udstykkes fra ovennævnte ejendom. 3. Områdets anvendelse 3.1. Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til opførelse af een kirke. Dog kan der med kommunalbestyrelsens tilladelse ogsa opføres bygninger med mødelokaler eller til sådanne formål, som almindeligvis udøves i forbindelse med menighedsarbejdet i kirkesognet. Endvidere kan der med kommunalbestyrelsens tilladelse opfajres een præctebolig tilknyttet kirkesognet Udover de i 3.1. nævnte bygninger må der ikke opføres andre institutioner indenfor området.

10 3.3. Indenfor området kan opføres en transformerstation til omradets forsyning, nar den ikke har mere end 30 m2 bebygget areal og ikke gives en højde af mere end 3,O m over terræn, og nar den udformes i overensstemmelse med den Øvrige bebyggelse. 4. Udstykninger 4.1. Udstykninger udover den i 4.2. nævnte udstykning, ma ikke finde sted. Det skal dog være tilladt at foretage eventuelt nødvendige skelreguleringer samt udstykke evenhuelle arealer til de i 5.3. nævnte stiudlæg Det er tilladt at foretage udstykning af den del af lokalplanomradet, hvorpå præsteboligen skal opføres. i - 5. f o r ho 1 d 5.1. Vejadgangen til omrbdet skal ske fra den offentlige kommunevej Gymnasievej (kommunevej nr. 68) Stiadgangen til området skal ske ad en ny bro over den eksisterende kanal langs omradets vestgrænse Der udlægges et 6,O m bredt areal til sti langs hele omradets sydgrænse, som angivet på kortbilag nr X) 5.4. Der udlægges et 5,O m bredt areal til sti langs en del af områdets vestgrænse, som angivet pi kortbilag nr <X 5.5. Der udlægges areal til nye parkeringspladser, som vist med P på kortbilag nr Kommunalbestyrelsen kan, såfremt den måtte finde det påkrævet, til et hvilket som helst tidspunkt fordre det fulde antal parkeringspladser anlagt. x) Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til tinglyst skøde, til et hvilket som helst tidspunkt kan fordre den i 5.4. udlagte sti anlagt, såfremt stiadgangen til området måtte være utilstrækkelig. xx) Det bemærkes, at der indenfor det udlagte parkeringsareal vil kunne anlægges ca. 58 parkeringspladser, og at der yderligere vil kunne anlægges 20 pladser ved inddragelse af beplantningsareal.

11 6- Ledningsanlæg 6.1. El-ledninger, herunder til vej- og stibelysning, rna ikke fremføres som luftledninger, men mh alene udføres som jordkabler Der palægges et 8,O m bredt byggelinieareal over omridet langs eksisterende hovedledninger, som vist ph kortbilag nr Bebyggelsens omfang og placering 7.1. Indenfor området ma kun opfares bygninger, der tjener det under 3.1. nævnte forma Bebyggelse ma kun opføres på grundlag af en samlet plan, som i princippet er i overensstemmelse med kortbilag nr , og Bebyggelse må kun opf@res indenfor de på kortbilag nr viste byggefelter Bebyggelsen ma ikke overstige rn3 bruttoetageareal, udregnet efter bvggelovens bestemmelser herom Bortset fra et eventuelt klokketarn, som ikke mb have en større højde end 30,O m, må ingen bygning have en ctørre højde end 10,O m over kanalbolværket langs lokalplanområ- Sets vestgranse Bebyggelse må ikke opføres i mere end een etage. 3. Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1. Indenfcr området rna al nybygning, ombygriing og ændring af eksisterende bygningers fremtræden kun finde sted ced et materialevalg, som efter kommunalbestyrelsens ckøn er i god harmoni med den omkringliggende bebyggelse. Facader skal ssledes goclkendes af kommunalbestyrelsen Enhver form for skiltning skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

12 5 9. Ubebyggede arealer 9.1. Ubebyggede arealer mh kun anvendes som færdselsarealer, gardsplads samt til have- og beplantningsformål, som vist i princippet p2 kortbilag nr Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et tiltalende udseende Ubebyggede arealer skal være vel vedligeholdt Ubebyggede arealer forudsættes beplantet, torve- og stiarealer befæstet og belyst efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan Der mh indenfor området ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse anbringes hegn eller lignende. 10. Forudsætningen for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1; FØr ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret vej- og stiadgange samt anlagt sti som nævnt i 5.1., 5.2., og Al bebyggelse indenfor området skal tilsluttes fjernvarmeanlægget under Albertslund kommune. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, far denne tilslutning har fundet sted Ophævelse af byplanvedtægt Den under den 5. januar 1973 af Boligministeriet godkendte partielle byplanvedtægt nr. 7 for Albertslund kommune ophæves for så vidt angår det område, som omfattes af nærværende lokalplan. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til 5 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. Albertslund kommunalbestyrelse, den 30. juli dnote: -r er foretaget offentlig be- 2ndtgØrelse af den endeligt adkendte lokalplan den 31. rtober (2

13 * f-r l - I 1 - I 5 I I II! I I tt - I

14 - - GYMNASIEVEJ,w J A a v) Y a z n U O z

15