1. Medborgerskabsundervisning 2. Statsborgerskabstests og Oaths of Allegiance

Transkript

1 1. Medborgerskabsundervisning Medborgerskab er indført som et delfag på danske seminarier og flere partier ønsker et separat fag i folkeskolen, på linje med citizenship education i Storbritannien. Hvordan et samfund bør socialisere sine borgere i en ønsket retning, og ikke i hvilket omfang det er legitimt at blande sig i forældrenes ret til at opdrage deres børn, fx efter religiøse eller politiske forskrifter, er klassiske diskussioner i den politiske idehistorie fra Platon til Rousseau og danske Hal Koch. Centrale spørgsmål er hvilke dyder, færdigheder og viden nye borgere behøver; om undervisningen bør/kan være nationalt integrerende eller mere kosmopolitisk og flerkulturel; om staten skal normere undervisningen i religion; og om den skal tillade minoritetsskoler. Alle spørgsmålene diskuteres i Danmark, og feltet er stærkt politiseret med mange interessenter og ideologisk kamp om betydningen af medborgerskab. Et speciale kan omhandle (1) en begrebs/diskursanalytisk orienteret beslutningsanalyse af udviklingen på feltet efter 2001, ift. a) beslutningen om medborgerskab på seminariet og den nye udvikling mod et nyt folkeskolefag; b) ændringen af historie-, kristendoms- og danskfagene i kulturbærende retning; (2) en komparativ undersøgelse af indholdet af faget (formålsbeskrivelser, læreplaner, grå litteraturer mv.) i Danmark og fx Storbritannien; (3) en diskussion af forskellige (fx en liberal-demokratisk, en kommunitaristisk og en multikulturel) teorier om medborgerskab i forhold til den danske debat eller de relevante danske skolefag. For inspiration se fx Amy Gutmann (1999) Democratic Education, Princeton University Press; Eamonn Callan (1997) Creating Citizens: Political Education and Liberal Democracy, Oxford: Clarendon Press; A. Osler (2011) Education policy, social cohesion and citizenship i P. Ratcliffe & I. Newman (eds) Promoting Social Cohesion: implications for policy and frameworks for evaluation. Bristol: Polity Press; Claus Haas, Citizenship education in Denmark: reinventing the nation and/or conducting multiculturalism(s)? London Review of Education 6 (1): 59-69; Claus Haas (2007) Medborgerskab som (ud)dannelsespolitik i det flerkulturelle Danmark. Kvan, nr. 77; Ane Brandt & Pia Rose Böwadt (2009) Medborgerskab i læreruddannelsen. Rapport til Undervisningsministeriet, upubliceret, downloades fra Forslagsstiller og mulig vejleder: Per Mouritsen 2. Statsborgerskabstests og Oaths of Allegiance Mens lande som USA og Australien har en lang tradition for at statsborgerskabstildeling, ud over andre håndfaste krav, indebærer en test af viden om landets historie og institutioner og i nogle tilfælde en ceremoni, der skal sværges loyalitet, er det relativt nyt i Nordvesteuropa, herunder Danmark. Begge dele afspejler den medborgerskabsintegration, der præger indvandrer- og statsborgerskabspolitikken, og som har været stærkt politiseret i de sidste år. Der er en voksende litteratur om rimeligheden af relevansen af disse tests og ceremonier, bl.a. i lyset af teorier om national integration, borgerpatriotisme og spørgsmålet om hvorvidt eller hvordan det er rimeligt at forlange at nye borgere skal være liberale. Et speciale kunne (1) gennemgå de vigtigste positioner på området; (2) foretage en kritisk sammenligning af 2-3 landes tests og ceremonier, og (3) diskutere dem normativt. Specialet kan gøres mere eller mindre empirisk orienteret, og i stedet for den normative litteratur kan man anvende mere sociologisk og antropologisk litteratur om civilreligion. For inspiration se (en artikel af Christian Joppke med svar af en række akademikere); Amitai Etzioni (2007), Citizenship Tests: A Comparative, Communitarian Perspective, The Political Quarterly, 78 (3); Judit Tóth (2009); Justifying citizenship tests in the Netherlands and the UK in Elspeth Guild, Kees Groenendijk & Sergio Carrera (eds. ), Illiberal Liberal States, London: Ashgate. Forslagsstiller og mulig vejleder: Per Mouritsen

2 3. Integrationsbegrebet Begrebet integration er meget centralt i både indvandrerpolitik (og integrationspolitik ), offentlig debat og den akademiske litteratur. Dets betydning rummer både noget systemisk (at et samfund skal være integreret ) og noget individuelt (at den enkelte (indvandrer) skal integreres/integrere sig i samfundet; ligesom det både kan handle om noget den enkelte indvandrer gør, og noget en stat gennem forskellige institutioner og politisk-administrative instrumenter gør ved indvandrere. Men selv om vi oftest bruger begrebet i flæng, er det ofte meget uklart hvad vi mener med det; det er åbenlyst et meget normativt ladet begreb; og nogle sociologer (fx Adrian Favell) stiller spørgsmålstegn ved dets analytiske anvendelighed. Alligevel er det svært at forestille sig at vi kan undvære begrebet, fordi det i den grad er en del af det politiske dagligsprog. Et speciale om integrationsbegrebet kunne, (a) lave en kritisk begrebsanalyse (William Conolly, Michael Freeden) af begrebets anvendelse i dansk politik, fx i integrationsplaner/redegørelser fra 1993 til nu; (b) lave en kritisk gennemgang af den akademiske litteratur om indvandrerintegration (fx Han Enziger mfl) og dens forskellige teoretiske dimensioner og på basis heraf analysere skift i nyere dansk politik på området, (c) foretage en kritisk diskussion af 2-3 normative teorier om civic integration, fx Tariq Modood; Cecile Laborde, David Miller eller Christian Joppke. For inspiration se fx Adrian Favell (2001), Philosophies of Integration, London: Palgrave; Ludvig Beckman (2011), Den rimliga integrationen, Stockholm: Dialogos Förlag; Han Entziger (2000), The Dynamics of integration policies: A multidimensional modet I Ruud Koppmans & Paul Statham (eds.), Challenging immigration and ethnic relations politics, Oxford: Oxford University Press; Christian Joppke (2007), Beyond National Models: Civic integration policies for immigrants in Western Europe, Western European Politics, 30 (1); Per Mouritsen, Beyond Postnational Citizenship: Access, Consequence, Conditionality i Triandafyllidou, A. Modood, T. & Meer, N. (eds) (2011) European Multiculturalisms. Edinburgh: Edinburgh University Press; Per Mouritsen (2012), The resilience of citizenship traditions: Civic integration in Germany, Great Britain and Denmark, forthcoming Ethnicities Forslagsstiller og mulig vejleder: Per Mouritsen 4. Hvor går grænserne for ytringsfriheden? I forlængelse af Muhammedkrisen har der været en ophedet offentlig debat om, hvor grænserne for ytringsfriheden går. Også blandt politiske teoretikere har krisen afstedkommet en diskussion om, hvad vi skal forstå ved ytringsfrihed, og hvordan hensynet til ytringsfriheden givetvis skal balanceres mod andre hensyn så som respekt for religiøse minoriteter. Et speciale kunne i forlængelse heraf gennemgå og vurdere forskellige begrundelser for ytringsfriheden for at afklare, hvordan vi principielt set bør forstå dette begreb, hvor grænserne for denne frihed går, og hvad implikationerne heraf er for en normativ evaluering af Muhammedkrisen. For inspiration, se fx Sune Lægaard (2007), Begrundelser for ytringsfriheden og dens grænser, Politica, 39(4), pp ; Christian Rostbøll (2009), Autonomy, Respect, and Arrogance in the Danish Cartoon Controversy, Political Theory, 37(5), pp Forslagsstiller og mulig vejleder: Rasmus Sommer Hansen 5. Retten til at bære tørklæde I mange vestlige lande pågår en offentlig diskussion om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. Fortalere for et forbud mod tørklæder hævder, at tørklædet er udtryk for et formørket og undertrykkende kvindesyn, og at et forbud mod tørklæder er nødvendigt for at frisætte muslimske kvinder, dvs. af hensyn til deres autonomi. De hævder også, at dommere, skolelærere og andre offentlige embedsmænd bør forbydes at bære tørklæde, fordi dette er krævet for, at disse offentlige institutioner kan fremstå neutrale. På den anden side påpeger kritikere, at tørklædet har mange

3 forskellige betydninger, og at det på ingen måde entydigt er udtryk for undertrykkelse. De hævder også, at religionsfrihed er en grundlæggende liberal værdi, og at den forståelse af neutralitet, som fortalere for et forbud appellerer til, er dybt urealistisk og i virkeligheden medfører, at majoritetskulturen implicit vil definere de standarder, som alle vil blive målt med, hvilket er uretfærdigt. Et speciale kunne i forlængelse heraf gennemgå og vurdere forskellige argumenter fremsat i denne debat kritisk for at afklare, om muslimske kvinder faktisk har en ret til at bære tørklæde, og hvad denne ret i givet fald indebærer. For inspiration, se fx Cécile Laborde (2008), Critical Republicanism: The Hijab Controversy and Political Philosophy, Oxford: Oxford University Press. Forslagsstiller og mulig vejleder: Rasmus Sommer Hansen 6. Skal alle behandles med lige omsorg og respekt? I mange diskussioner af retfærdighed i den politisk-teoretiske litteratur forudsættes det, at alle individer bør behandles med lige omsorg og respekt. Der er imidlertid ikke særlig mange forsøg på at begrunde denne antagelse, og ifølge nogle kritikere er det tvivlsomt, om der overhovedet kan gives en begrundelse herfor. Det er et uomtvisteligt faktum, påstår kritikere som John Kekes, at mennesker har forskellige evner og talenter, og at de gennem deres handlinger gør sig fortjent til forskelligartet behandling. Et speciale kunne adressere dette grundlæggende problem i litteraturen ved at gennemgå og kritisk vurdere de forskellige argumenter for og imod lige omsorg og respekt. For inspiration, se fx Paul Kelly (2010), Why equality? On justifying liberal egalitarianism, Critical Review of International Social and Political Philosophy, 13(1), pp ; John Kekes, (2003), The Illusions of Egalitarianism, Ithaca: Cornell University Press. Forslagsstiller og mulig vejleder: Rasmus Sommer Hansen 7. Klimaforandringerne og global retfærdighed Mens de fleste eksperter er enige om, at vores udledning af drivhusgasser er en medvirkende årsag til klimaforandringerne, er det uklart, hvordan vi bør reagere herpå. Bør vi tilpasse os til de nye tilstande og/eller forandre vores nuværende praksis, så vi udleder mindre? Et andet spørgsmål angår, hvordan vi skal fordele omkostningerne foranlediget af vores respons på klimaforandringerne. Bør de rige lande stå for at afholde hovedparten af disse omkostninger, eller skal de fordeles på en anden måde? Endelig kan man spørge, om vi som enkeltindivider har en forpligtelse til at ændre på vores praksisser og evt. udlede mindre drivhusgas, selvom vi som enkeltindivider kun bidrager med en mikroskopisk andel af den samlede udledning. Disse presserende spørgsmål kalder på velbegrundede svar svar som politiske teoretikere kun lige har taget hul på at finde. Ikke desto mindre findes der en række bidrag, der diskuterer forskellige normative responser på klimaforandringerne, som kan danne baggrund for et speciale. Et sådant kunne gennemgå og kritisk vurdere hovedpositionerne i denne litteratur og dermed bidrage til et velbegrundet svar på, hvordan vi bør forholde os til de menneskeskabte klimaforandringer. For inspiration, se fx Stephen Gardiner et. al.(eds.) (2010), Climate Ethics: Essential Readings, New York: Oxford University Press. Forslagsstiller og mulig vejleder: Rasmus Sommer Hansen 8. Hvad er diskrimination? Det sker ofte, at grupper formulerer deres anker over at være dårligere stillede end andre som anker om at være ofre for diskrimination. Det gælder naturligvis centrale tilfælde af diskriminationsudsatte grupper som fx i forbindelse med diskrimination på grundlag af race eller

4 køn. Der er imidlertid også en stigende mængde af mindre paradigmatiske diskriminationstyper som fx diskrimination af rygere, aldersdiskrimination i sygehusvæsnet eller diskrimination af overvægtige. Det er et interessant spørgsmål, hvad, om noget, er fælles for de centrale og de mere perifere tilfælde af diskrimination. Et yderligere spørgsmål et speciale kunne rejse i den forbindelse er spørgsmålet om, hvorvidt samme type af indvendinger gør sig gældende i forhold til alle former for diskrimination. Er det fx sådan, at kønsdiskrimination og aldersdiskrimination i lige grad strider mod idealet om mulighedslighed? Er racediskrimination og diskrimination mod rygere i lige grad båret af disrespektfulde attituder overfor dem, der udsættes for diskrimination? Se evt.: D. Hellman (2008), When is Discrimination Wrong?; L. Alexander (1992), What makes wrongful discrimination wrong? Biases, preferences, stereotypes, and proxies University of Pennsylvania Law Review 141; A. Altman, Discrimination, Stanford Encyclopdia ( K. Lippert-Rasmussen, The badness of discrimination, Ethical Theory and Moral Practice 9; K. Lippert-Rasmussen(2007), Nothing personal: On statistical discrimination, Journal of Political Philosophy 15. Forslagsstiller og mulig vejleder: Kasper Lippert-Rasmussen 9. Argumenter for positiv særbehandling Der findes mange attraktive jobkategorier, hvor bestemte gruppe er underrepræsenterede i forhold til deres andel af befolkningen som helhed. Fx er andelen af kvindelige lektorer og professorer og andelen af bestyrelsesmedlemmer i private virksomheder langt under 50%. I de senere år har der været flere forslag fremme om forskellige former for positiv særbehandling, som sigter mod at modvirke den diskrimination, som antages at være årsagen til den pågældende gruppes underrepræsentation, jf. den norske 40%s model for bestyrelser og Københavns Universitets præmiering af fakulteter, der ansætter kvindelige professorer. Der findes imidlertid mange argumenter såvel mod som for sådanne tiltag. Et speciale kunne gennemgå disse samt vurdere, meget gerne i konkrete tilfælde, hvorvidt underrepræsentation af bestemte grupper i bestemte kontekster skyldes diskrimination. Er det fx tilfældet, at underrepræsentation af etniske minoriteter i politiet skyldes jobdiskrimination mod disse? Se evt.: K. Lippert-Rasmussen, Argumenter for positive særbehandling i K. Lippert-Rasmussen og J. Ryberg (2007), Født og forbliver lige og frie; S. Cahn ed. (1995), The Affirmative Action Debate; A. Goldman (1979), Justice and reverse discrimination. Forslagsstiller og mulig vejleder: Kasper Lippert-Rasmussen 10. Demokratiteori Megen politisk teori går ud fra at demokrati er en ønskværdig styreform. Der findes to hovedtyper af begrundelser for demokrati: instrumentelle og non-instrumentelle. Den sidste hovedtype peger på, at demokrati i sig selv har nogle ønskværdige egenskaber, fx at demokrati udgør en fair måde at afgøre politiske uenigheder på, mens første hovedtype peger på nogle attraktive kausale konsekvenser af demokrati, som fx mindskning af risiko for eliters magtmisbrug. Et speciale kunne beskrive en typologi over forskellige begrundelser og evt. vurdere styrken af disse. Hvis hovedbegrundelsen for demokrati er fairness, kunne man så ikke i princippet afgøre politiske spørgsmål ved et vægtet lotteri i stedet? Et andet vigtigt emne et speciale kunne tage op i denne sammenhæng er spørgsmålet om, hvordan demokrati kan defineres. Er princippet om en person-en stemme fx en nødvendig del af et demokrati, eller er demokrati i princippet foreneligt med John Stuart Mills forslag om stemmeret differentieret efter politisk indsigt? I forhold til begge spørgsmål vil det være relevant at se på såvel den mere empirisk, som den mere filosofisk, orienterede del af litteraturen.

5 Se evt.: R. A. Dahl (1989), Democracy and Its Critics; R. Goodin (2007), Enfranchising All Affected Interests, and Its Alternatives, Philosophy & Public Affairs 35; R. Dworkin 1987), What is equality: Part4 Political equality, University of San Francisco Law Review 22; G. Arrhenius hjemmeside: K. Lippert-Rasmussen (under udgivelse), Estlund on Epistocracy: A Critique, Res Publica; K. Lippert-Rasmussen (2011), Vote Buying and Election Promises: Should Democrats Care About the Difference?, Journal of Political Philosophy 19. Forslagsstiller og mulig vejleder: Kasper Lippert-Rasmussen 11. Retfærdig krig Der findes en omfattende litteratur om, hvornår en krig er retfærdig og hvilke handlinger i en krig er retfærdige. Denne litteratur går tilbage mindst til skolastikken. Siden 9/11 er retfærdig krig litteraturen nærmest eksploderet ( no pun intended ) og de traditionelle syn på jus ad bellum og jus in bello er blevet kraftigt problematiseret. Samtidigt er spørgsmålet om jus post bellum blevet et område, der i stigende grad har tiltrukket sig opmærksomhed. Et speciale kunne rumme en oversigt over dele af den nyere diskussion inden for retfærdig krig (fx Walzer og McMahan) og med afsæt heri sammenligne to eller flere krige med henblik på at forholde dem til de relevante normative standarder, som ligger i retfærdig krig litteraturen (og som i nogles tilfælde er blevet udmøntet i form af internationale krigskonventioner, fx i forhold til forbudte våben etc.). Se evt.: M. Walzer (2000), Just and Unjust Wars: A Moral Argument with Historical Illustrations; M. Walzer (2004), Arguing About War; J. McMahan (2004), The Ethics of Killing in War, Ethics 114; S. Caney (2005), Justice Beyond Borders, ch. 6.; B. Orend, War, Stanford Encyclopedia ( Forslagsstiller og mulig vejleder: Kasper Lippert-Rasmussen 12. Krigens privatisering Siden den kolde krigs afslutning har man set en markant vækst i brugen af private militære selskaber. Fænomenet rejser en række politologisk relevante spørgsmål: Når krigens aktørers motivation ændrer sig, når det ikke er soldater der kæmper for nationen men privatansatte, der drives af et ønske om økonomisk vinding, kan krigen da fortsat være politikkens fortsættelse? Samtidig sætter voldsmonopolets privatisering spørgsmålstegn ved, hvorvidt staten kan opretholde sin status som suveræn politisk magt? Et speciale i politisk teori, der handler om dette fænomen, kan ligeledes gribes an på flere måder. To oplagte muligheder er enten at anskue brugen af private militære selskaber ud fra enten en etisk-normativ synsvinkel eller at underkaste det en historiskdeskriptiv analyse. Vælges den første, vil den studerende skulle anføre og vurdere argumenter for og imod brugen af private militære aktører i moderne krige. Vælges den anden vil etableringen af statens voldsmonopol og eksklusionen af lejesoldater fra det offentlige rum være undersøgelsens genstand. A. Alexandra, D. Baker & M. Caparini (Eds.), (2008) Private military and security companies: Ethics, policies and civil-military relations. London: Routledge. Thomson, J. E. (1994). Mercenaries, Pirates, and Sovereigns. Princeton, NJ: Princeton University Press. Forslagsstiller og mulig vejleder: Morten Brænder 13. Indvandring og stiltiende samtykke Et centralt spørgsmål i debatten om politisk autoritet er, med hvilken ret en stat kan kræve at borgerne lyder loven, når den enkelte nu ikke personligt har indvilget heri? Et ofte fremsat bud på, hvorfor det så alligevel gør sig gældende er, at borgeren ved sit blotte ophold på statens område

6 giver sit stiltiende samtykke (tacit consent) hertil. Altså, hvis man bor i et land og nyder de goder, der er forbundet hermed, altså de rettigheder, der er vundet ved at befinde sig under en statslig autoritets beskyttelse, har man også en pligt til at yde, hvilket vil sige til at lyde den lov, hvormed disse goder sikres. Hvorvidt argumentet om stiltiende samtykke betragtes som gyldigt, afhænger bl.a. af de omstændigheder, under hvilke samtykket antages afgivet. Er det givet frivilligt? Udgør samtykket en logisk forudsætning for at staten kan betragte det pågældende individs tilstedeværelse som en forpligtelse til at lyde landets love? Indvandring udgør en sådan særlig omstændighed, og i specialet skal den studerende med udgangspunkt i debatten om stiltiende samtykke således undersøge, hvorvidt indvandrere er forpligtet til at lyde loven i det land, de bosætter sig i? A. John Simmons (1976): Tacit Consent and Political Obligation pp in Philosophy & Public Affairs, 5 (3) M. J. Lister (2010): Citizenship, in the Immigration Context pp in Maryland Law Review 70, Pg. 175, 2010 Forslagsstiller og mulig vejleder: Morten Brænder 14. Ny statsminister, ny politik. En sammenligning af Anders Fogh Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts første Nytårstaler Retorisk set udgør Statsministerens Nytårstale en helt unik genre. På intet tidspunkt har en dansk politiker så mange borgeres opmærksomhed på een gang. Og selv om talen ikke er omgærdet af samme ritualisering som Dronningens Nytårstale, er der alligevel helt særlige forventninger til hvad Statsministeren kan og skal sige heri. Ikke mindst må han eller hun her balancere på en knivsæg mellem at være regeringsleder og statsmand. Med 10 års mellemrum holdt Anders Fogh- Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts deres første nytårstaler. Begge taler fandt sted i kølvandet af, at henholdsvis Venstre og Socialdemokraterne havde overtaget regeringsmagten efter et ti-år i opposition. I specialet skal den studerende med redskaber hentet fra diskursanalysen sammenligne de to talers indhold og form med særligt henblik på talerne som markering af dette systemskifte. N. Fairclough (1993): Discourse and Social Change Oxford: Blackwell Forslagsstiller og mulig vejleder: Morten Brænder 15. Nye medier, ny politik? Intet Folketingsvalg uden udsagn om, at online-medier har ændret præmisserne for dansk politik. Men er det tilfældet eller er det bare tomme ord? I dette speciale skal den studerende søge at besvare det spørgsmål gennem analyser af politikernes brug af online-medier ved Folketingsvalget Opgaven kan løftes på forskellige måder. Enten kan den studerende fokusere på indholdssiden: Hvad debatteres online, adskiller det sig fra, hvad der debatteres i andre medier, og hvad påvirker hvad? Her vil man enten kunne bruge kvantitativ eller kvalitativ indholdsanalyse eller diskursanalyse. Man kan også fokusere på formsiden, på brugen af mediet: Hvor stort et socialt netværk har de enkelte kandidater kunnet bryste sig af, betød netværkets udbredelse noget på valgdagen, og gjorde kontekstuelle faktorer (køn, alder, politisk parti, politisk holdning) nogen forskel i den henseende? For at besvare en sådan problemstilling vil en kvantitativ tilgang være oplagt, og der vil ydermere kræves en indsats for at få kendskab til redskaber til analyse af onlinemedier. Vaccari, C. (2010). Technology is a Commodity. The Internet in the 2008 United States Presidential Election pp in Journal of Information Technology & Politics 7 Sudulich, M., Wall, M., (2010). Every Little Helps. Cyber Campaigning in the 2007 Irish general election. Pp in Journal of Information Technology & Politics 4 Forslagsstiller og mulig vejleder: Morten Brænder

7 16. Det arabiske forår som en medierevolution I talrige medier er det blevet hævdet, at de politiske omvæltninger i Mellemøsten er blevet båret af online-medier, af blogs, af facebook, af twitter. Vi kan ganske rigtigt iagttage en sammenhæng mellem aktiviteten i sociale medier og på gaden, men det er overordentligt vanskeligt at sige noget om, hvorvidt den politiske aktivisme er forårsaget af den elektroniske kommunikation eller omvendt? I dette speciale skal den studerende forsøge at besvare dette spørgsmål gennem en analyse af et udvalg af online-medier i det arabiske forår. Et sådant speciale vil kunne lukke nogle helt afgørende huller i såvel studiet af sociale medier som i forklaringen af omvæltningerne i de pågældende lande. Forslagsstiller og mulig vejleder: Morten Brænder 17. Kollektivt ansvar og demokrati i lyset af Euro-krisen Hvem har ansvar for hvad og over for hvem i forbindelse med Eurokrisen? Hvilket kollektivt ansvar kan befolkningerne i forskellige europæiske lande tilskrives i forbindelse med krisen og løsninger på den? Hvad er kriteriet for tilskrivning af et sådan ansvar? Hvilken rolle spiller demokrati, fx i form af folkevalgte regeringers mangelfulde ageren, i perioden op til krisen i forhold til ansvarstilskrivelse? Hvilken rolle spiller demokratiske principper i forbindelse med den faktiske ansvarstilskrivelse, som finder sted i forbindelse med forsøget på at løse krisen? Specialet kan tage et overvejende analytisk perspektiv, hvor det i gennem analyse af medie-debat og policy dokumenter udledes hvilke begreber om kollektivt ansvar og demokrati, der er på spil i forbindelse med debatten om krisen og bestræbelsen på at løse den. Specialet kan også tage en mere normativ orienteret vinkel og spørge hvilke former for kollektiv ansvarstilskrivelse og demokratiske principper, man bør anvende. En mulighed er også at kombinere de to vinkler. Philip Pettit 2007 Responsibility Incorporated Ethics, 117, pp Pekka Mäkelä 2007 Collective Agents and Moral Responsibility Journal of Social Philosophy, Vol. 38 No. 3, Fall 2007, David Miller, National Responsibility and Global Justice, Oxford University Press, 2007 Forslagsstiller og mulig vejleder: Tore Vincents Olsen 18. Statsløshed og statsborgerskab: Gjorde Birthe Rønn Hornbech noget forkert? I lyset af sagen om den manglende tildeling af statsborgerskab til statsløse i Danmark undersøges det, hvilken rolle statsborgerskabet og adgangen til det spiller for det enkelte individ. Er det adgangen til retten til at have rettigheder eller indfries dette i dag via andre begreber, fx effektiv beskyttelse af menneskerettigheder? Hvordan skal vi vurdere statsløses situation i dag? I hvilket omfang bruges usikkerhed som motivationsfaktor over for indvandrere og statsløse, og hvordan skal dette ses i forhold til begreber som dominans og retssikkerhed / sikkerhed for ens rettigheder og status? Specialet kan vælge at fokusere på og kombinere et udvalg af de juridiske, politiske, teoretisk-normative og eksistentielle aspekter af dette spørgsmål. Seyla Benhabib, The Rights of Others, Cambridge University Press, 2004 Christian Rostbøll, Hannah Arendt. Djøf Forlaget, 2011 Christian Joppke, Immigration and Citizenship, Polity Forslagsstiller og mulig vejleder: Tore Vincents Olsen 19. Demokrati i EU: hvad er de demokratiske implikationer af et EU i flere hastigheder?

8 Med de seneste udviklinger i forsøget på at løse euro-krisen ser vi nye samarbejdsformer i EU, som delvist går uden om de etablerede institutioner og som ikke inkluderer alle medlemslande. Samtidig diskuteres det i nogle lande, herunder Danmark og Storbritannien, hvorvidt man bør melde sig ud af EU. Lissabon traktaten gav for første gang denne mulighed for udmeldelse. Hvad er/kan tænkes at være de realpolitiske, juridiske og demokratiske problemstillinger forbundet med et EU i flere hastigheder? Hvad taler henholdsvis for og i mod at euro-krisen kan være med til at give EU demokratisk og politisk legitimitet og en øget grad af solidaritet og fælles europæisk identitet? Jürgen Habermas The Crisis of the European Union: A Response, Polity 2012 (udkommer april 2012). Beck Ulrich & Grande Edgar 2007 Cosmopolitanism: Europe's Way Out of Crisis European Journal of Social Theory February : Morgan, G. 2007, The Idea of a European Superstate: Public Justification and European Integration, Princeton Univ Press. Siedentop, L. 2001, Democracy in Europe, Columbia University Press. John Dryzek, Deliberative Global Politics, Cambridge: Polity 2006 Bohman, J, 2007 Democracy across Borders: from dêmos to dêmoi, MIT Press. Forslagsstiller og mulig vejleder: Tore Vincents Olsen 20. Global retfærdighed: kosmopolitisme John Rawls banebrydende retfærdighedsteori fra 1971 og de efterfølgende reaktioner omhandler primært retfærdighed i et lukket samfund eller i en nationalstat. Der var dog allerede enkelte tidlige bidrag, der påpegede det problematiske heri, og ikke mindst med Charles Beitzs bog fra 1979 om politisk teori og internationale relationer tog politiske teoretikeres behandling af retfærdighed globalt set fart. Beitz og andre argumenterer for en såkaldt kosmopolitisk position ifølge hvilken, der i hvert fald gælder retfærdighedsprincipper globalt (om end disse måske er mindre krævende end de principper, der gælder nationalt) og måske er globale principper endda de eneste relevante retfærdighedsprincipper. Kosmopolitismen har udviklet sig til en meget indflydelsesrig position, men også en kompleks og pluralistisk position. Specialet søger at give et overblik over de forskellige positioner og at diskutere dem kritisk. Se evt. Simon Caney, Justice Beyond Borders (Oxford University Press, 2005); K.C. Tan, Justice without Borders: Cosmopolitanism, Nationalism and Patriotism (Cambridge: Cambridge University Press, 2004), 21. Global retfærdighed: vores godgørenhedspligt I et berømt paper argumenterer Peter Singer for, at vores forpligtigelser over for verdens fattige er langt mere vidtrækkende, end vi umiddelbart forestiller os, og at det er en følge af nogle basale etiske vurderinger, som de fleste af os umiddelbart ville tilslutte os. Forstil dig, at du går gennem en park og kommer forbi en lav sø, hvor en dreng er ved at drukne. Du er den eneste i umiddelbar nærhed. Du kan redde ham uden de store omkostninger for dig selv (den eneste omkostning er fx at du kommer for sent til en aftale og får mudrede bukser). Situationen synes at være, at du uden store omkostninger for dig selv kan forhindre, at noget meget dårligt sker, og at du i sådanne omstændigheder selvfølgelig skal hjælpe. Det bemærkelsesværdige skridt i Singers argumentation er så, at han hævder, at hver af os rige vesterlændinge står i præcis den samme relation til mennesker i den tredje verden. Vi kunne uden de store omkostninger for os selv redde mange

9 menneskeliv, og det er præcist, hvad vi burde gøre. Uagtet dets radikalitet har Singers argument vist sig meget svært at tilbagevise. Der er en interessant litteratur, der drøfter Singers argument. Specialet introducerer til denne debat og søger at bidrage til vurderingen af plausibiliteten af de eksisterende positioner. Se evt. Singer, Famine, Affluence, and Morality, Philosophy & Public Affairs, 1 (1972), pp ; Garrett Cullity, The Moral Demands of Affluence (Oxford University Press, 2004) 22. Global retfærdighed: Thomas Pogges kosmopolitiske retfærdighedsteori Thomas Pogge forsvarer en bestemt form for kosmopolitisk retfærdighedsteori; en ifølge hvilken vi ikke alene undlader at hjælpe verdens dårligt stillede, vi skader dem ved at deltage i et internationalt institutionelt system, der er struktureret til vores fordel. Påstanden om at vi aktivt skader de dårligst stillede er imidlertid omdiskuteret og rejser vigtige spørgsmålet om skadesbegrebet; spørgsmålet som blandt andet drøftes af specialet. Endvidere kan et eller flere af Pogges konkrete forslag til institutionelle forbedringer drøftes (fx en global ressourceskat eller tiltag til at modgå ressourceprivilegiet, dvs. at et givet lands herskere uanset, hvorledes der er kommet til magten, kan kontrollere landets ressourcer, og at denne ret understøttes af det internationale system). Se evt. Pogge, World Poverty and Human Rights (Cambridge, UK and Malden, MA: Polity Press, 2002); Mathias Risse, How Does the Global Order Harm the Poor?, Philosophy & Public Affairs, 33 (2005): ; Alison M. Jaggar, Thomas Pogge and his Critics (Cambridge, UK, and Malden, USA: Polity Press, 2010) 23. Argumenter for en borgerløn Med to meget indflydelsesrige artikler fra 1981 grundlagde Ronald Dworkin en af de vigtigste retfærdighedsteorier efter Rawls. Dworkin rendyrker det han ser som kernen i Rawls teori (en kerne Rawls ikke altid i sin udviklingen af teorien selv respekterer), nemlig en sondring mellem ambitioner, som vi kan holdes ansvarlige for, og omstændigheder (fx handikaps, talenter), som vi ikke kan holdes ansvarlige for. En retfærdig fordeling er en, der er uafhængig af de sidste, men afspejler de første. Med udgangspunkt i Dwokin søger Philippe Van Parijs arbejde at argumentere for et bestemt fordelingssystem, der kan implementere den grundlæggende ambition om ambitionsfølsomhed og uafhængighed af omstændigheder. Han forsvarer specielt et radikalt universalistisk system, hvor alle har adgang til en borgerløn uafhængigt blandt andet af folks villighed til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter Rawls er Van Parijs det mest systematiske og udbyggede forsøg på at argumentere for en bestemt institutionel indretning på baggrund af fundamentale liberale egalitære principper. Van Parijs argument har imidlertid mødt hård modstand (der igen har genereret vigtige modsvar), fx gående på at teorien er i spænding med hensynet til gensidighed og borgernes opbakning til samfundets institutioner og de retfærdighedsprincipper, de hviler på. Specialet introducerer og bidrager til denne debat. Se evt. Van Parijs, Real Freedom for All (Clarendon Press: Oxford, 1995); Stuart White, Liberal Equality, Exploitation, and the Case for an Unconditional Basic Income, Political Studies, XLV, pp ; Midtgaard, Rawlsian Stability and Basic Income, Basic Income Studies, 3 (2008), pp Lighed af hvad?

10 En helt central og sjov og dyb debat i tiden efter udgivelsen af John Rawls hovedværk er debatten om lighed af hvad? Rawls mente groft sagt, at folk skulle være ligestillede med hensyn til primære sociale goder, fx basale friheder, muligheder, indkomst og formue. Andre lighedstilstræbende teoretikere har indvendt, at ligestilling i forhold til primære goder vanskeligt kan siges at stille folk lige med hensyn til det, der betyder noget for folk. Hvis fx en person er handikappet og må bruge mange ressourcer på blot at komme rundt (fx må anskaffe sig en rullestol), så synes det ikke rimeligt at hævde, at han er ligestillet i en vigtig forstand med en ikke-handikappet person, der får sammen andel primære goder. Ligeledes er det uklart, at en person, hvis præferencer er meget sværere at tilfredsstille end andres (han dyrker fx en minoritetsreligion og må rejse langt for at få adgang til en kirke) kan anses som ligestillet, hvis han får den samme ressourceandel som andre. Derfor er en række alternativer til ressourcer som den korrekte måleenhed for lighed opstået, herunder velfærd og kapabiliteter. Litteraturen er efterhånden meget omfangsrig og kompleks, men tilsvarende interessant og dybtgående. Fx rejser den fundamentale spørgsmålet om, hvad individer kan holdes ansvarlige for. Specialet søger et kritisk overblik over debatten. Muligheder anvendte perspektiver angår temaer inden for multikulturalisme og immigration. Se evt. G.A. Cohen, On the Currency of Egalitarian Justice, Ethics, 99 (1989), pp ; Rasmus Sommer Hansen og Søren Flinch Midtgaard, Sinking Cohen s Flagship or Why People With Expensive Tastes Should not be Compensated, Journal of Applied Philosophy (2011). 25. Paternalisme At staten må tvinge borgere med henblik på, at de ikke skade andre, er ukontroversielt. Det er mere kontroversielt, om staten må udøve tvang med henblik på at forhindre folk i at skade sig selv. Må staten fx med legale midler tilsikre at folk anvender sikkerhedsseler i bilen og styrthjelm, når de kører motorcykel; og kunne den ikke rent faktisk med god grund tvinge folk til at køre med cykelhjelm? Hele sundhedsfremmeområdet rejser lignende spørgsmål. Må man fx indføre restriktioner på rygning for at forhindre, at rygeren skader sig selv? Der sondres i litteraturen mellem såkaldte bløde og hårde paternalistiske strategier. Den første libertære tillader kun interventioner af hensyn til folk selv, hvis der er grund til at tvivle på om en given handling er frivillig eller ej. Hvis den virkelig er frivillig, afviser libertære behørigheden i indgreb. Den sidste anti-libertære tillader restriktioner på folks handlefrihed selv hvis der er tale om klart frivillige handlinger. Så længe selvskaden, der forhindres, er betragtelig og at frihederne, der indskrænkes, er om ikke trivielle så af mindre vigtighed, er interventioner acceptable, måske endda påkrævede, ifølge hårde paternalister. Specialet præsenterer og drøfter disse tilgange til statens tvang af borgerne for at forhindre, at de skader sig selv. See evt. Feinberg J (1971) Legal Paternalism. Can. J Philos, 1:106-7; Dworkin G (1971) Paternalism. In: Wasserstrom R A (ed) Morality and the Law. Wadsworth Publishing Company, inc., Belmont, California; Dworkin G (2010) Paternalism. Stanford Encyclopedia of Philosophy