SKOVVANGEN DAGTILBUD

Transkript

1 SKOVVANGEN

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Skovvangen dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Skovvangen dagtilbud består af 2 vuggestuer, 2 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 277 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 74 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 11 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Skovvangen dagtilbud Kornbakke Alle 58 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anne Sædholm annes@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Personalegruppen består af en god blanding af pædagoger med stor erfaring både i faget og i den enkelte afdeling, nyuddannede pædagoger inden for de seneste år og en stor gruppe pædagogmedhjælpere, som oftest er på gennemrejse inden studiestart. Derudover har vi en stor gruppe dagplejere, som inden for de seneste år er suppleret med flere mindre erfarne dagplejere. I personalegruppen arbejdes der hen imod en specialisering af medarbejderressourcer på visse områder. Med specialisering forpligtes man til vidensdeling med kollegaer både inden for egen afdeling og på tværss af afdelinger i dagtilbuddet. Lederteamet består af en blanding af meget erfarne ledere og ledere med mindre ledelseserfaring. Lederteamet indgår i teamsamarbejdet med høj af engagement og loyalitet. Generelt kommer børnene fra ressourcestærke og travle børnefamilier. Der er en god blanding af danske børn og børn med anden etnisk baggrund. Familier med anden etnisk baggrund integreres i afdelingerne ud fra særlige principper for bl.a. sprog og inklusion. rummer en stor gruppe dagplejere der fysisk er placeret fra Midtbyen over Hasle, Møllevangen, Trøjborg og Christiansbjerg til Skejby og Vejlby. Det giver en særlig udfordring i at skabe en god og stærk dagpleje især for de dagplejer, som ikke fysisk er en del af lokalområdet omkring Skovvangen. Den store gruppe af dagplejere giver til gengæld en række fordele især i forhold til kompetenceudvikling og vidensdeling både for dagplejere og for det pædagogiske personale. Der er kostordning i alle dagtilbuddets afdelinger. I vuggestuerne er der køkkenpersonale der tilbereder og serverer sund og varieret frokost og sørger for hjemmebagt brød til eftermiddagsmad. I 2014 arbejdes der på at forhøje andelen af økologisk kost i vuggestuerne. Børnehaverne får leveret frokost fra en ekstern leverandør. Eftermiddagsmad skal børnene medbringe hjemmefra. I dagplejen er det dagplejeren der sørger for mad til børnene, det gøres ud fra principper for sund og ernæringsrigtig mad. Skovvangens grundværdier er: - Fællesskab - Selvstændighed - Anerkendelse Værdierne danner det grundlæggende fundament i alle de relationer, der skabes mennesker imellem i Skovvangen. Det gælder relationer både på voksen/børneplan, børn/børneplan og voksen/voksenplan. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Sprog med fokus påbørn med dansks om andetsprog 2. Natur 3. Metodeudvikling 4. Robuste børn og robuste voksne OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Sprog- med fokus på børn med dansk som andet sprog: Vi har inddraget og vidensdelt med forældrene i forhold til sprogarbejdet for at skabe større sammenhæng i sprogarbejdet og dermed øget udvikling. Alle børn får et alderssvarende sprog. Vi skaber læringsmiljøer, hvor børnenes sproglige færdigheder kan udvikles. Alle 0-3 års pædagoger og en del dagplejere har været på Sprogpakkekursus, hvilket har betydet fælles sprog og referenceramme. 2. Natur: Vi har børn der har viden om naturen og finder glæde ved ophold i naturen. Vi har børn der observerer og eksperimenterer i naturen. Vi har børn der mærker og ser de skiftende årstider. Vi har børn der værner om naturen og er nænsomme over for planter og dyr.vi har fået fælles inspiration gennem naturaktivitetsmøde med naturvejledere. Indkøb af nye materialer og ipad en har været inddraget som videnskilde. 3. Metodeudvikling: Alle voksne skal introduceres i at se på hinandens praksis samt det at give og modtage respons på det, der er iagttaget. I forhold til Digitale medier har vores mål været at implementere brugen af Ipad blandt voksne og børn. I denne implementering skal brugen af Ipad fremme at børnene går fra at være brugere til at være producenter. 4. Robuste børn og voksne: Tiltag omkring Fællesskaber For Alle er blevet en naturlig forlængelse af den tidligere indsats i forhold til robuste børn. Desuden har personalet arbejdet bevidst med at tage ansvar for den gode relation. s specialpædagog har i samarbejde med personalet arbejdet for at børn med særlige behov indgår i et gensidigt positivt socialt fællesskab. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT 1. Resultat sprog: Det særlige sprogarbejde for børn med dansk som andetsprog er implementeret i alle afdelinger. Arbejdet understøttes af arbejdet i sprogudvalget, dagtilbuddets 2 sprogvejledere og den fælles sprogvejledning fra forvaltningens sprogkonsulent. Forældrene er indvolveret både gennem individuel dialog og cafémøder. Mulighed for hjemlån af bøger der anvendes i dagligdagen i institutionen. Flere af bøgerne findes både på dansk og andre modersmål. 2. Resultat Natur: Vi ser glade børn i uderummet, der selv tager initiativ til undersøgelser og eksperimenter. Børn der er aktive og nysgerrige i naturen. Børn der har en viden om, at man selv bidrager til at holde naturen ren. Børn der deltager i såning, vanding og pasning af planter. 3. Resultat Metodeudvikling: Gennem læringsuger og værtskab har alle pædagoger fået kendskab til det at se på hinandens praksis og give og modtage respons. Efter et pilotprojekt i januar 2014 er alle pædagoger nu klar til at gå på læringsbesøg i en anden afdeling i dagtilbuddet. Alle læringsbesøg er gennemført ved udgangen af maj Ipad bruges i alle afdelinger. Alle afdelinger har haft pædagoger på kursus i Pædagogisk IT. Her har fokus været på at gøre børn og voksne til producenter. I det særlige sprogarbejde er ipad blevet et uundværligt redskab. 4. Resultat robuste børn og voksne: Børnenes almene robusthed er styrket gennem øget rummelighed. Børn med særlige behov er blevet rummet og har været i udvikling.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At styrke forældreinddragelsen og forældresamarbejdet, så indsatsen i forhold til det enkelte barn er et samarbejde mellem forældre og personale, hvor personalet i tiltagende indtager en rolle som sparringspartner i forhold til det at være forældre. At sikre et kvalificeret og nuanceret fokus på det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Familierne får en bred information om hverdagen i de enkelte afdelinger og der følges op ved forældresamtaler, forældremøder og igennem nyhedsbreve. Personalet gør en særlig personlig indsats for at informationer når ud til alle. Som resultat ser vi, at... SUS er implementeret i alle afdelinger. Personale og forældre oplever SUS som et anvendeligt og kompetent redskab til at sætte barnets trivsel, læring og udvikling i centrum. I dagplejen introduceres 9-14 mdr. SUS ved den første samtale. I den forbindelse bliver der opstillet enkelte lærings/udviklingspunkter, som bliver tydelige for både forældre og dagplejer. SUS bliver sammen med andet materiale ex. TRAS brugt ved overgange for børn med særlige behov. Det sker i forbindelse med en overleveringssamtale mellem forældre, afgivende personale og modtagende personale. Vi har haft en temaaften for alle pædagoger samt fyrtårne fra dagplejen om Personalet som vejleder. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 85,0% 91,5% 92,7% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 58,3% 56,7% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,5% 87,6% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 91,9% 91,2% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på I 2011 er 83% af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets evne til at stimulere børnenes lyst til at lære. Dermed er tidligere års mål om en øgning af tilfredsheden og synligheden lykkes. Målet er at fastholde den gode udvikling, samt at videreudvikle personalets evne både til at stimulere børnenes lyst til at lære og til at synliggøre det pædagogiske arbejde. Vi arbejder fortsat med fordybelse i mindre grupper fokus på fælles opmærksomhed og planlagt pædagogik. Vi arbejder med forældreinvolvering med forældrecafeer omkring faglige temaer og har fokus på pædagogen som rådgiver i relationen til forældre. Som resultat ser vi, at... Opdelingen af børnene i mindre grupper giver personalet en stor faglig tilfredsstillelse, da det giver dem mulighed for at fordybe sig i deres kerneopgave børnenes læring, trivsel og udvikling. Det giver fokuseret nærvær, fælles opmærksomhed og mulighed for målrettet arbejde med det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Børnene bliver mere rolige og afbalancerede, mere fokusere og engagerede. SUS samtalerne er fuldt integreret i dialogen med forældrene. Fokus på pædagogen som rådgiver skaber mere synlighed af de pædagogiske valg. Forældrecafeerne skaber nysgerrige forældre, der er mere vidende om den pædagogiske praksis i afdelingerne. Vi oplever et øget behov for at kunne vejlede forældrene og kunne medvirke til at styrke deres forældrekompetencer. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Børn der oplever at blive set, hørt og rummet. Tidligere fokus på robuste børn har naturligt i fået overskriften Fællesskaber for alle. Pædagoger og dagplejere har deltaget i læringsuger og værtsskab. Fokus er på at skabe nye møder og ny kultur for kollegial inspiration, refleksion og sparring. 2. Børn der overskrider deres udfordringer med brug af deres ressourcer Gennem fokus på Det Robuste Barn i 2012 og Fællesskaber for alle i har vi øget vores opmærksomhed på barnets ressourcer. Vi er blevet styrket i at identificere praksis, der lykkes, ligesom vi nu er bedre til at give respons til hinanden, lære af hinanden og reflektere sammen. I løbet af har vi uddannet en Marte Meo terapeut, som har introduceret principperne fra Marte Meo. Det giver os et skarpere fokus på barnets initiativer og på positiv ledelse af pædagogisk praksis. Vi forventer at få mere ud af principperne fra Marte Meo. 3. At børn opnår psykisk robusthed Vi har i gennem arbejdet med Det robuste Barn i 2012 og Fællesskaber for alle i haft fokus på at de enkelte børn og familier må behandles unikt for at have lige muligheder. Vi oplever at det individuelle fokus styrker barnets evne til at agere i fællesskabet på egne betingelser ligesom det styrker forældrene til at støtte barnets konkrete udviklingsmuligheder. Fællesskaber for alle har skabt et fælles sprog og en fælles opmærksomhed på det, som virker. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 73,0% 76,1% 80,1% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 80,0% 83,7% 85,0% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 11 KVALITETSRAPPORT De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Godt legesprog ved 3 års alderen, ved 6 år udviklet evnen til at fortælle og være i dialog Uddannelse af alle pædagoger og flere dagplejere i sprogpakken. Her har fokus på Tematisk sprogarbejde og Sprogstrategier givet fælles sprog og har skabt nye muligheder for at fokusere opmærksomheden på sproget i hverdagen. Via tematisk sprogarbejde kan selv små børn lære nye ord på kort tid, hvis de gentages tilpas mange gange og via mange forskellige sanser. Sprogstrategierne giver overskuelighed for hvordan vi støtter og udvikler børnenes sproglige initiativer. 2. At børnene kan udtrykke sig og blive forstået af omverdenen Det tematiske sprogarbejde udvider børnenes ordforråd. Både tosprogede børn og børn med sproglige vanskeligheder modtager sprogstimulering. Arbejdet beriges og understøttes via sprogvejlederes vejledning og inspiration. Forældrene informeres og inddrages i sprogarbejdet. Vi oplever stor effekt af brug af Ipads i sprogstimuleringen, fordi børnene bliver interaktive brugere og bedre kan give udtryk for egne initiativer i brugen af Ipads. 3. At der skabes fælles opmærksomhed omkring bøger, mellem børn og børn/voksen. Det tematiske sprogarbejde understøtter og udvider den dialogiske læsning, fordi den giver mulighed for at bringe læsningen historien ind i andre aktivitetsrum og ind i andre sanser. Vi har bøger frit tilgængelige og børnene griber dem spontant. Både selv, sammen med andre og sammen med voksne. Flere afdelinger forældrebibliotek med bøger fra Litteraturkanon.

12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 5 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 5 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 6 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 87% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 20% 40% 40% 44.7% 53%...en særlig indsats Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 66.7% 33.3% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er Vi har børn, der finder glæde ved musiske aktiviteter. Sang og musik dyrkes ofte og på mange forskellige måder i dagtilbuddet fx. morgensamling hvor børnene synger, spiller og optræder for hinanden. Der laves også musik og bevægelse i mindre grupper. I vuggestuerne og i dagplejen spiller sang og musik en stor rolle: enten som daglig aktivitet, ugentlig fællessang eller ugentlig musikaktivitet med musikpædagog. 2. Vi har børn, der udtrykker sig kreativt og skabende. I alle afdelinger udfolder børnene sig med kunstneriske aktiviteter som tegning, maling, modellervoks, ler, papirklip, papmache og meget mere. Disse æstetiske lærerprocesser udvikler børnenes kreativitet og stimulerer børnene til at tage selvstændige initiativer. 3. Vi har børn der skaber fælles opmærksomhed omkring fortælling og højtlæsning I alle afdelinger arbejders der med fortælling og højtlæsning på forskellige planer. Det kan være dialogisk læsning med særlig fokus på sprogstimulering. Det kan være i mindre grupper, hvor fællesskabet mellem børnene og børnenes egen deltagelse er i fokus. Det kan være indimellem hyggestunder eller godnatlæsning før middagssøvn. Alt sammen bidrager til overførsel at vores børnekulturarv. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 77,0% 81,4% 84,9% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Vi har børn, der har viden om naturen og finder glæde ved at være i naturen. Vi har arbejdet med naturen både i nærmiljøet (have, legeplads, kolonihave) og på ture til skov og strand. I nærmiljøet har vi fx lavet sånings- og spireforsøg og lavet insektfælder. Ved skov og strand har vi indsamlet naturmaterialer til senere bearbejdning, og vi har undersøgt og artsbestemt insekter og småkravl. 2. Vi har børn, der observerer og eksperimenterer i naturen. Når vi er i naturen, lader vi børnene røre og gøre med de ting de finder undervejs. Vi opmuntrer børnene til at lege med, bygge med og undersøge deres fund. Dette gælder både naturmaterialer, levende insekter og døde dyr. Vi har haft små temaer om fx vand og ild. Til inspiration har alle ansatte i dagtilbuddet deltaget i 2 temaaftner på Naturcenter Uno ( ) hvor der blev arbejdet i workshops med forskellige naturaktiviteter. 3. Vi har børn, der værner om naturen og har forståelse for naturens cyklus. Vi har brugt naturen på alle årstider og i al slags vejr. Om foråret har vi typisk lavet spiringsforsøg og plantet planter. Vi har haft tema som fx grøn dag, hvor alt står i det grønnes tegn, lige fra det tøj vi har på, til den mad vi spiser og de aktiviteter vi laver. Om sommeren har vi ture til skov og strand. I efteråret har vi bygget huler og skærmet os med presenninger i skoven og om vinteren har vi kælket og eksperimenteret med sneen. Alt sammen ledsaget af en lydhørhed for og understøtning af de emner børnene selv bliver optaget af undervejs. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi skaber, gennem vores fysiske rammer, læringsmiljøer der understøtter og fremmer en bevidsthed om og lyst til fysisk aktivitet. Vi tilstræber at det enkelte barn skal: Bevæge sig aktivt mindst 60 min. om dagen. Øge den kropslige kontrol, kropsbevidsthed og fysisk udholdenhed. Opleve glæde ved at bevæge sig. Mestre fleksibilitet og koordinering af grundbevægelser (kravle, gå, løbe, hoppe, trille) i forhold til barnets udviklingsalder. Udvikle selvhjulpenhed på det motoriske plan (tage tøj af og på, kravle op og ned). Vi tilbyder sund og varieret kost i alle vores afdelinger, og for alle 0-3 års børn har vi en skærpet sukkerpolitik. Som resultat ser vi, at... Der arbejdes dagligt med at stimulere børnenes glæde ved bevægelse, og der laves forskellige tiltag i forhold til at skabe bevægelsesbevidste miljøer. Det tilstræbes, at alle børn, både i vuggestue, dagpleje og i børnehaverne er ude hver dag. Mål om, at alle børn bevæger sig aktivt mindst 60 min. hver dag opretholdes. Dette mål tilgodeses bl.a. på afdelingernes legepladser, som vi indretter så de øger børnenes lyst til bevægelse og motorisk udvikling. Både børnehaverne, vuggestuerne og dagplejen planlægger ofte gåture og udflugter hvor børnene øver deres kropslige kontrol og træner udholdenhed. Bevægelse tænkes ind i mange aktiviteter og har også været grundsten i særlige temadage som Dagtilbudets aktivitetsdag, skovture og børnehavernes fælles fodboldturnering. Sidstnævnte fodboldturnering tænker vi kan udbredes til også at inkluderer 0-3 års området som også kan bidrage til og profitere af dagen. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene øger den kropslige kontrol, kropsbevidsthed og fysisk udholdenhed. Vi ser tegn i hverdagen på, at det enkelte barn øger sin kropslige kontrol og udholdenhed. Dette ser vi eksempelvis på vuggestuerne og dagplejernes gåture og børnehavernes ture til skoven. 2. Børnene udvikler selvhjulpenhed på det motoriske plan. I den pædagogiske praksis er der fokus på motorisk selvhjulpenhed i forhold til af og påklædning, selvstændigt at kravle op og ned af taburetter og pusleborde. I alle afdelinger deltager børnene i praktiske gøremål der også understøtter deres udvikling af selvhjulpenhed. Eksempelvis hjælper børnene med at dække bord, rydde op og hjælpe hinanden. 3. At børnene oplever glæde ved at bevæge sig. Der arbejdes med at stimulere børnenes glæde ved bevægelse, og der laves forskellige tiltag både uden og indendørs for at skabe bevægelsens-bevidste miljøer. Dette resulterer i børn der har lyst til leg og bevægelse. Større bevægelsesglæde gennem øget kendskab til hinanden, når vi mødes i skoven på tværs af afdelinger. I det daglige oplever vi også tegn på at målet lykkes når henholdsvis vuggestuerne og dagplejegrupperne bruger gymnastiksalen og springhallen til motorik forløb med børnene. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 8,3% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 0,0% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 95,7% 96,2% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Tidligere års fokus på hverdagsetik og det robuste barn har i løbet af fået en naturlig drejning mod Fællesskaber For Alle. Vi har igennem flere år haft fokus på den anerkendende tilgang, hvor børn og voksnes bidrag søges inddraget i meningsfulde sammenhænge. Vi er optagede af at skabe fællesskaber, der inkluderer alle, således at både børn og voksne oplever sig som en del af forpligtende fællesskaber. Vi arbejder koncentreret med det kollegiale fællesskab, da vi oplever at den kollegiale inklusion er afgørende for at skabe bæredygtige miljøer for børn og forældre. Vi har inddraget personalet i processer om hvordan vi bedst anvender vores inklusionsressourcer og hvordan vi tilrettelægger den gode FFA proces i dagtilbuddet. Vi har i dagtilbuddet ansat en specialpædagog, som sammen med dagtilbudslederen udgør et visitationsudvalg, der bevilliger inklusionstimer til projekter omkring inklusion af børn i afdelingerne. Specialpædagogen, som også er uddannet inklusionsvejleder laver opsøgende arbejde i afdelingerne og bistår med iagttagelser og sparring omkring bekymringer for børns trivsel og udvikling. Vi har i løbet af uddannet en Marte Meo terapeut og er startet ud med at udbrede principperne fra Marte Meo i dagtilbuddet. Som resultat ser vi, at... Vi oplever at det pædagogiske fokus på principperne fra Marte Meo giver os brugbare redskaber til at møde det enkelte barn og tage positiv ledelse af dets trivsel og udvikling. Læringsugerne i FFA har skabt et øget fokus på at lære af hinanden, af at lære af det som virker og deraf skabe endnu mere inklusion. Fokus på at skabe fællesskaber for alle har generelt en opmærksomhed på hvad der er legitim deltagelse, hvornår man er inkluderet og hvordan vi forstår vores fællesskaber. Vi er opmærksomme på at skabe en dynamisk pædagogik, som er hurtig justerbar, så den kan ændre sig efter det enkelte barns behov og optagetheder. Vores organisering med specialpædagog giver rigtig god mening for personalet, som kan få hurtig og kvalificeret støtte til at håndtere selv mindre bekymringer omkring et barn. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene bliver i stand til at etablere venskaber Personalet har støttet op om også spæde tiltag til venskaber. Bl.a. ved at hjælpe med at tage kontakt, at etablere rammen og øge bevidstheden om den anden. 2. At børnene kan indgå i forskellige sociale fællesskaber Personalet har taget ansvar for den gode relation. Der har været særligt fokus på sprog (fx inkluderende/ekskluderende sprogbrug) og på vokseninitierede aktiviteter. s specialpædagog har i samarbejde med personalet arbejdet for at børn med særlige behov indgår i et gensidigt positivt socialt fællesskab. Specialpædagogen støtter og vejleder personalet i udarbejdelse og evaluering af handleplaner. 3. At børnene bliver i stand til at tage vare på egne følelser i relation til andre Vi har fortsat arbejdet med robuste børn. Børnene er blevet støttet i at give udtryk for egne følelser og har mødt passende udfordringer. Børnene har fået øget bevidstheden om andres ønsker og behov. Tiltag omkring Fællesskaber For Alle er i blevet en naturlig forlængelse af robuste børn indsatsen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 87,0% 85,4% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 88,0% 92,4% 92,4% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 83,9% 82,6% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 82,0% 78,3% 77,6% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsens kommentar til kvalitetsrapporten Bestyrelsen i Skovvangen har op til og på bestyrelsesmødet d. 12. marts gennemgået kvalitetsrapporten for dagtilbuddet. Bestyrelsen har følgende kommentarer: Vi kan med tilfredshed notere at generelt placere sig over gennemsnittet i Århus, og generelt har haft fremgang i forhold til kvalitetsrapporten fra Dette gør sig gældende for forældrenes tilfredshed på følgende områder: Forældresamarbejdet Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed På nogle få områder har der dog været en mindre tilfredsstillende tilbagegang. Vi kan konstatere, at der igen er en lille tilbagegang i forældretilfredsheden, hvad angår forældrenes opfattelse af dagtilbuddets forventninger til forældrene. Dette var også tilfældet i kvalitetsrapporten fra Vi har diskuteret om dette kunne være udtryk for, at der fortsat er uklarhed ift. forældrenes opfattelse af dagtilbuddets forventninger til forældre. I så fald bør dette fortsat være et fokusområde fremover, så misforståelser og frustrationer undgås. I bestyrelsen er det også blevet diskuteret, om det mindre tilfredsstillende resultat skyldes selve formuleringen af spørgsmålet i kvalitetsrapporten. I så fald bør der arbejdes på få dette spørgsmål konkretiseret, så det er mere tydeligt hvilke forventninger der reelt er tale om, så en åben dialog om gensidige forventninger kan skabes. I forhold til trivsel og sundhed har vi bemærket, at der er en stigning blandt drenge med overvægt ved start i 0. klasse på 8.3% ift. 0% i Dette er et område der bør følges fremover. Et konkret forslag kunne være at synliggøre den restriktive sukkerpolitik der føres i vuggestuerne, samt evt. videreføre den til børnehaverne. Samlet set kan vi konkludere, at Skovvangen ligger over gennemsnittet på næsten alle områder i forhold til kommunens gennemsnit, samt at der har været generel fremgang i forhold til Dette tyder på, at der er blevet arbejdet med kvalitetsrapportens opstillede mål i dagtilbuddet. Dette giver derfor kun anledning til anerkendelse af det arbejde som ledere, pædagoger, dagplejere, medhjælpere og dagtilbuddets øvrige ansatte, udfører i samarbejdet med forældrene. 24 KVALITETSRAPPORT