The Children s Communication Checklist, Second Edition CCC-2

Transkript

1 The Children s Communication Checklist, Second Edition CCC-2 Udviklet af Professor D.V.M. Bishop, Kursus i Audiologopædisk Forening, 2014 Oplæg i København og Aarhus v. Anne Skovbjerg Poulsen 1

2 Plan for dagen Intro til CCC-2 Scoring af CCC-2 Tolkning af resultater Slut for i dag 2

3 Udvikler og udgiver af CCC-2 Dorothy Bishop har udviklet CCC-2 Professor ved Developmental Neuropsychology og Wellcome Principal Research Fellow, Department of Experimental Psychology i Oxford, Adjunct Professor v. The University of Western Australia, Perth CCC-2 er udviklet over en årrække på 10 år. Fra CLIC, CLIC-2, CCC til CCC-2 CCC-2 købes hos Pearson Assessment 3

4 Formål med CCC-2 At identificere børn med pragmatiske sprogvanskeligheder Identificere børn med sproglige vanskeligheder Identificere børn som bør henvises til yderligere udredning for autisme spektrum forstyrrelser 4

5 Skitserede grupper Pragmatiske sprogvanskeligheder (PLI) Specifikke sproglige vanskeligheder (SLI) 5

6 Autisme spektrum forstyrrelser - triaden Afvigelser i forestillingsevne Afvigelser i socialt samspil Afvigelser i kommunikation 6

7 Formål med CCC-2 (fortsat) Kan bruges til at evaluere, hvorvidt en indsats med henblik på at fremme et barns sproglige og kommunikative udvikling, har effekt i den kommunikative hverdag Man kan ikke stille en diagnose ud fra CCC-2, men den kan bruges til at afgøre, om/hvad der skal undersøges nærmere, og på hvilke kommunikative eller sproglige områder et barn er udfordret og kan have brug for ekstra hjælp Anvendes som supplement til andre tests og undersøgelser og observationer 7

8 Lidt om pragmatik Hvad er pragmatiske sprogfærdigheder? At bruge og tolke sproget passende i forhold til konteksten. At vide, hvad man skal sige, hvordan man skal sige det, og hvornår man skal sige det Leinonen, Letts og Smith (2000) def. Brug af sprog i social interaktion Bishop (2000) def. af pragmatiske sprogvanskeligheder: Problems in using language appropriate in a given context Forkortes PLI for Pragmatic language impairmant Findes i DSM-5 fra 2013 og kaldes social (pragmatic) communication disorder (SCD) Diagnosen stilles kun, hvis man kan udelukke autisme spektrum forstyrrelser 8

9 CCC-2 består af: Vejledning med detaljeret instruktion om scoring og tolkning, og beskrivelse af baggrund for validitet og reliabilitet Tjekliste Excel scoringsprogram m. instruktion Excel vers. 2007, 2003 Scoringsark til håndscoring 9

10 10

11 Overblik over CCC-2 Kan anvendes til børn mellem 4:0 og 16:11 år som taler i sætninger Udfyldes af en voksen: der har set barnet 3-4 g. ugentligt i mindst 3 måneder som er almindelig velformuleret og ikke selv har pragmatiske sprogvanskeligheder som forstår betydningen af at besvare samvittighedsfuldt Udfyldes på min. Kompetencekrav til den der opgør og tolker CCC-2: audiologopæd, talehørepædagog eller psykolog Kan opgøres på 5-15 min. og tolkes på 15 min. når du får rutinen 11

12 Skalaerne i CCC-2 CCC-2 består af 70 udsagn fordelt på 10 skalaer A til J: Skala A-D: Strukturelle aspekter af sproget Skala E-H: Pragmatiske aspekter af sproget Skala I og J: Screener for vanskeligheder i fht. autisme spektrum forstyrrelser 12

13 De ti skalaer Hver skala består af 7 udsagn fem udsagn beskriver svagheder to udsagn beskriver styrker Udsagnene står ikke i rækkefølge i tjeklisten, men blandet mellem hinanden Udsagn 1-50 beskriver kommunikative og sproglige vanskeligheder Udsagn beskriver kommunikative og sproglige styrker Til højre for hvert udsagn står et bogstav. Det svarer til den skala (A-J), udsagnet indgår i 13

14 Udsagn Hvert udsagn besvares ud fra fire-trinsskalaen: Obs! 0= Mindre end en gang om ugen (eller aldrig) 1= Mindst en gang om ugen, men ikke hver dag 2= En eller to gange om dagen 3= Flere gange (mere end to) om dagen (eller altid) 3= dårlig evne i udsagn = dårlig evne i udsagn

15 Udsagn 1-9 i CCC-2 15

16 Skala A D Strukturelle aspekter af sproget Skala A Tale Udsagn 38: Udtaler lange ord forkert, siger f.eks. sgagetti i stedet for spaghetti eller helikropger i stedet for helikopter Skala B Grammatik Udsagn 27: Barnets tale lyder småbarnlig, fordi sætningerne kun består af 2 3 ord, siger f.eks. mig har bold i stedet for jeg har en bold eller giv dukken i stedet for giv mig dukken 16

17 Skala A-D (fortsat) Strukturelle aspekter af sproget Skala C Semantik Udsagn 46: Er upræcis i sit ordvalg, hvilket gør det uklart, hvad han/hun taler om. Siger f.eks. den der i stedet for køkkenrulle Skala D Sammenhæng Udsagn 40: Bytter rundt på rækkefølgen, når han/hun forsøger at fortælle en historie eller fortælle om noget, der er sket for nylig. Hvis barnet f.eks. skal fortælle om en film, starter han/hun med at fortælle slutningen 17

18 Skala E-H Pragmatiske aspekter af sproget Skala E Initiativ Udsagn 45: Stiller spørgsmål, selv om han/hun har fået svaret Skala F Stereotyp sprogbrug Udsagn 11: Siger ting han/hun tilsyneladende ikke helt forstår (det kan lyde som en gentagelse af noget en voksen har sagt). F.eks. hvis en 6-årig siger hun har et meget godt ry om sin lærer 18

19 Skala E-H (fortsat) Pragmatiske aspekter af sproget Skala G Brug af kontekst Udsagn 41: Er meget bogstavelig og nogen gange ufrivillig komisk. Et barn som blev spurgt, om det er svært at komme op om morgenen, svarede f.eks. Nej. Man svinger først det ene ben ud af sengen og bagefter det andet ben, og så stiller man sig op. Et andet barn fik at vide, at det skulle råbe op til billedlotteri, hvorefter barnet begyndte at råbe Skala H Nonverbal kommunikation Udsagn 8: Ser udtryksløs ud i situationer, hvor de fleste børn ville have et tydeligt ansigtsudtryk, f.eks. Når han/hun er vred, bange eller glad 19

20 Skala I og J Screening for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Skala I Sociale relationer Udsagn 33: Sårer eller gør andre børn kede af det uden at ville det Skala J Interesser Udsagn 26: Drejer samtalen hen på et favoritemne, selv om andre ikke virker interesseret i det 20

21 Nu er du klar til, at de andre går i gang! Vær opmærksom på at du udleverer tjeklisten til nogen, der sandsynligvis aldrig har vurderet et barns sprog og kommunikation Forbered dig ved at læse udsagnene i tjeklisten og se evt. side 47 i Manualen Sæt tid af til at tale med respondenten, når du udlevere tjeklisten Afdramatiser og introducer 21

22 Modtagelse af besvarelse Se efter manglende besvarelser Der må max være 2 ubesvarede udsagn i alt på hele CCC-2, ellers kan man ikke lave beregninger af de to indekser og skalascore for de pågældende skalaer Forsøg at få besvaret manglende udsagn: Typisk årsag: bekymring for hvordan informationen tolkes, læseproblemer eller respondenten har overset et udsagn eller hele bagsiden! 22

23 Opgørelse af CCC-2 To muligheder: Excel regneark som downloades til din computer fra: Scoringsark til manuel scoring Der er udførlig beskrivelse i Vejledningen side

24 Brug af Excel regneark Der er tre faneblade i regnearket: Instruktion Findes også som link på Pearsons hjemmeside i mere læsevenlig version Instruktioner til anvendelse af scoringsprogrammet Læs og følg trin for trin første gang Dataregistrering Sammenfatning af resultater 24

25 Hent CCC-2 excel scoringsprogram på Pearsons hjemmeside og gem på din computer 25

26 1. Bemærk Ved registrering og sammenfatning af resultater kan Excel drille - i så fald accepter/aktiver indholdet (enable makro) Der kan være brug for, at man gør dette, hver gang excel åbnes på ny 26

27 Enable macro 27

28 2. Dataregistrering Dataregistrering: Du SKAL overskrive række 8 (Marie!) i din første indtastning. Hver række indeholder data for en registrering. Baggrundsinformation: Obligatoriske lyserøde felter SKAL udfyldes, for at beregningerne kan udføres, bl.a. barnets fødselsdato CCC-2 udsagn: For hvert udsagn skrives det tal ind som svarer til respondentens valgte svarmulighed Ved manglende besvarelse skal cellen stå tom Hvis der er sat kryds mellem to svarmuligheder i tjeklisten, skal man altid runde ned 28

29 Dataregistrering 29

30 3. Vis/Skjul råscore total, skalascorer, IGK og ISI Når alle rådata er registreret, kan man se summen af råscore, skalascore, IGK og ISI i arket Dataregistrering ved at taste Ctrl + Shift + H Ctrl + Shift + H skal også bruges, når der ikke er plads til at registrere data, fordi ovenstående fylder det hele 30

31 Råscorer og skalascorer tryk: Ctrl+Shift+H 31

32 4. Sammenfatning af resultater For at lave sammenfatning af resultaterne efter endt dataregistrereing skal man markere barnets ID-kode og taste Ctrl+Shift+S Du bliver nu ført videre og kan se sammenfatningen under fanebladet Sammenfatning af resultater Siden Sammenfatning af dataregistrering overskrives, hver gang du sammenfatter for et barn derfor: Siden skal printes eller gemmes som en selvstændig navngivet excel-fil 32

33 Sammenfatning af resultater 33

34 Tolkning af CCC-2 Du skal se på resultatet af de enkelte skalaer og på tværs af skalaer. Dette gøres ved at se på Sammenfatning af resultater 34

35 Tolkning af CCC-2 Hvad skal du basere din tolkning på? Råscorer bruges til at omregne til scalascorer, som bruges til at omregne til percentiler Percentilerne er noget af det vigtigste i tolkningen Indeks for generel kommunikation IGK Indeks for social interaktion ISI Validitetskontrol er et tjek for inkonsekvente svarmønstre i besvarelsen. Skal være =1 ellers er besvarelsen ikke valid (ikke valid =0) 35

36 Råscore så ved du det! Råscoren er den totale score ( osv.) på en skala Jo højere råscore, jo mindre færdigheder, idet råscores afspejler nedsat evne Den maksimale råscore på en skala er 21, som svarer til antal udsagn x højest mulig score (7 x 3) 36

37 Scalascore så ved du det! Baseres på normreference fra 4:00 til 16:11 år fra den dansk/svenske standardisering En høj skalascore indikerer styrke og vice versa Scalascoren udledes fra råscoren og bruges til at finde percentilen Ved håndscoring For at konvertere råscore til scalascore skal du bruge tabellen i Appendiks B passende til barnets alder 37

38 Percentiler - Vigtigt Der udregnes en percentil for hver skala Du skal se på percentilen for de enkelte skalaer og på tværs af skalaer. Dette ses i excelarket under Sammenfatning af resultater En percentil svarende til 15 eller derover skal betragtes som en normal præstation En percentil omkring 10 på én eller to skalaer bør ikke give anledning til bekymring En percentil omkring 10 på tre eller flere skalaer indikerer at disse områder bør undersøges nærmere En percentilen på 5 på to eller flere skalaer, peger det på, at barnet har klinisk signifikante vanskeligheder på disse områder 38

39 Percentil Percentil betyder, at man deler noget op i hundrededele - meget lig procent. En percentil på 50 svarer til at 50% af en gruppe ligger under og 50% ligger over. Jo lavere percentil en skala har, jo dårligere færdigheder og vice verse Percentilen indikerer hvor barnets scorer placerer sig relativt i forhold til andre børn på samme alder Percentil udregningen er baseret på standardiseringen og går fra <0.1 to > 99.9 (Median=50) Ved håndscoring skal man konvertere scalascorer til percentiler ved at bruge appendiks C 39

40 Indeks for generel kommunikation IGK Når man screener med CCC-2 kan IGK anvendes til at identificere børn, der med stor sandsynlighed har sproglige vanskeligheder Bishop har fundet belæg for, at så godt som alle børn med SLI eller autisme opnår IGK værdier under 54 I CCC-2 anvendes cut-off grænsen 54, som svarer til, at hvis barnet har denne scorer eller lavere, bør barnet udredes nærmere for sproglige vanskeligheder Cut-off-værdi på 54 svarer til den 10. percentil Cut-off-værdi på 45 svarer til den 5. percentil Cut-off-værdi på 40 svarer til den 3. percentil 40

41 Percentiler for skala I og J og lav IGK Hvis man scorer under den 6. percentil i både skala I (Sociale relationer) og J (Interesser) og har en IGK under 54 indikerer dette, at der foreligger en mulighed for en autisme spektrum forstyrrelse 41

42 Indeks for social interaktion ISI Indekset har til formål at identificere børn med en kommunikativ profil, som er karakteristisk for autisme spektrum forstyrrelser ISI kan også bruges til at differentiere mellem børn, som har en profil karakteristisk for børn med autisme spektrum forstyrrelser, og børn som har mere fremtrædende strukturelle sproglige vanskeligheder 42

43 ISI En ISI værdi højere end 9 kombineret med IGK værdi under 54 peger på specifikke sproglige vanskeligheder (SLI) En ISI værdi lavere end 0 forekommer næsten aldrig hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder, men ses hyppigt hos børn med autisme spektrum forstyrrelser 43

44 Forsigtige guideline for tolkning af profiler Barn med en SLI diagnose Man kan forvente lave percentiler på skala A, B, C og D < 10 og lavere Relativ bedre på skala E, F, G og H Sandsynlig score på IGK < 54 Sandsynlig score på ISI > 9 44

45 Eksempel på barn med SLI 45

46 Forsigtig guideline for tolkning af Barn med PLI diagnose profiler Typisk højere percentiler på skala A, B, C og D end børn med SLI men Lave percentiler på skala E, F, G og H< 10 og lavere 46

47 Muligt bud på barn med PLI, men der kan også være andet 47

48 Forsigtig guideline for tolkning af profiler Barn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Ofte lave percentiler på A-D, med ikke altid.. Lavere percentiler på E-H < 10 Udpræget lav percentil på I og J < 6 IGK er under 54 Kombineret med score på ISI under 0 48

49 Hvis tid - Den tørre statistik i kort form Normeringen foretaget ud fra undersøgelse af Reliabilitet Validitet CCC-2 er normeret i Danmark og Sverige i 2011/2012 på grundlag af 451 forældrebesvarelser. Forældrene havde hhv. dansk eller svensk som modersmål Normgruppen bestod af i alt 451 danske og svenske børn i alderen 4:9-12:11 år Blev lavet sammen med normering af CELF-4 49

50 Normering - reliabilitet Reliabilitet: Undersøgelse af intern konsistens med Cronbachs alfa på indsamlet data (for børn i alderen 4:9-12:11 år). Undersøgelse af om respondenten er enig med sig selv eller svarer modstridende For hele normgruppen er reliabiliteten acceptabel (dvs. at den er.70 og i mange tilfælde.80, som svarer til god) Det betyder, at skalaerne i CCC-2 med god stabilitet måler det, de har til hensigt at måle 50

51 Normering - validitet Valideringsundersøgelse af hvordan CCC-2 diskriminerer mellem normalpopulationsbørn og tre kliniske grupper: Børn med sproglige vanskeligheder (N=12) Børn med autisme eller Aspergers syndrom (N=16) Børn med ADHD (N=16) Resultat: Alle skalaerne kan skelne signifikant mellem børn fra de tre kliniske grupper og normalpopulationen 51

52 Belæg for validitet korrelation med andre tests s. 31 Undersøgelse af korrelation mellem Pragmatisk profil i CELF-4 og CCC-2 Der er signifikant sammenhæng mellem de enkelte skalaer og IGK på CCC-2 og resultatet af den Pragmatiske profil i CELF-4 Dog med undtagelse af den yngste gruppe, som afviger fra de andre grupper pga. kun tre signifikante korrelationer i skala A, B og C 52

53 Tak for i dag og kom godt hjem 53