A-opgave Claus Madsen

Transkript

1 A-opgave Claus Madsen Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMFORMULERING:...3 KANTER SOM SPILTYPER:...4 KASPER FISKER JENSEN METODE OG AFGRÆNSNING...6 OVERORDNET STATISTIK FOR KANTER I OPBYGNING ANALYSE AF AKTIONER...15 ANALYSE AF CHANCER...19 ANALYSE AF HVOR AFLEVERINGER GÅR TIL OG FRA AFLEVERINGER TIL KANTER PÅ FORSIDEN AF MODSTANDERS MIDTBANE...21 AFLEVERINGER TIL KANTER I MELLEMRUMMET...28 FREMADRETTEDE AFLEVERINGER FRA KANTER TIL MEDSPILLER - FRA FORSIDEN...36 AFLEVERINGER FRA KANTER TIL MEDSPILLER - FRA MELLEMRUM...43 AAB KENT NIELSEN TRÆNING AF KANTER I RANDERS FC TRÆNING AF KANTER I FC FREDERICIA KONKLUSION

2 Indledning I gamle dage havde man en såkaldt 10 er liggende i toppen af en diamantmidtbane. Det var denne type, der havde den frie rolle på midten og var den kreative kraft, når holdet gik i afslutningsspil, Både begrebet 10 er som spilletype og diamantmidtbane findes vel ikke længere i den originale form. Der er ikke råd til en 10 er i motorrummet længere og definitionen døde vel med Michael Laudrup, som var svær at finde plads til på landsholdet. Samtidig gik man over til at spille med hurtige kanttyper, som eksempelvis Dennis Rommedahl, hvis force i hvert fald ikke var at spille i små rum og med ryggen til spilretningen. Kanter skulle længe kunne spille 1:1 i de store rum på siden, men i takt med, at der i opbygningsfasen blev fokus på spillende midterforsvarer og høje backs, blev kantrollen omdefineret. De fleste 4-backkæder i dag spiller med høje backs som en slags kantspillere, der sørger for bredden i spillet og de fleste af de indlæg mange hold kommer til, stammer fra netop disse backs. Med andre ord, er kantspillerne i et sådan system måske ikke Rommedahl typer, men spillere, der skal kunne spille i små rum. Samtidig bekymrer de fleste hold sig for deres motorrum. De høje backs gør holdet sårbart i den defensive omstillingsfase og derfor prioriterer de fleste hold at spille med minimum én 6 er til at beskytte de to spillende midtforsvarer og gerne en 8 er, der har en hvis arbejdsradius. Så hvad gør det ved systemet, kantspilleren som type? Er de nye kantspillere i højere grad den gamle 10 er med en fri rolle i opbygningsspillet? Eller måske rettere en ny type 8 er, der kan holde flow, spille med ryggen til spilretning og samtidig være holdets kreative type. De seneste mange år har man i systemet arbejdet med kanter, der falder ind i banen og for at få ekstra spilstationer i mellemrummet på midten, samt at give plads til de offensive backs. Men på AaBs superligahold virker det som om, at man har taget skridtet videre og nu spiller med dissiderede 8 ere som kanter. 8 er typer, der samtidig er kreative spillere, som kan sætte den afgørende fod på afslutningsspillet i form af assist eller mål. Spillestilen ligger op til, at kanterne fungerer som både opbygnings-spillere, men i høj grad også som gennembrudspillere fra mellemrummet. Det minder på mange måder lidt om den klassiske 2

3 diamant. De flyder rundt i opbygningsfasen og især Kasper Kusk og Nikolaj Thomsen (kanterne) bliver brugt både som flowspillere og som de drivende kræfter i overgangen til afslutningsspillet. Det handler på ene måde om at bygge spillet op centralt med de to kanter som ekstra flowspillere, for dernæst, at få de samme to retvendte i modstanderens mellemrum mellem forsvar- og midtbanekæde, hvor de kan iscenesætte sig selv og andre medspillere længere fremme på banen. Men hvad er hensigten, hvordan lykkes det og hvordan trænes dette? Er der forskel på andre hold med samme typer, hvad er hensigten her og hvordan lykkes dette? Problemformulering Hvorledes bruger AaB deres kanter i opbygningsspillet og hvilken hensigt har dette? Hvis AaB gerne vil have retvendt deres kanter i mellemrummet mellem modstanderens forsvar og midtbane, hvor tit lykkes dette så og kommer der chancer ud af det? Hvordan ser det til sammenligning ud for en lignende type på Fredericias 1.divisionshold og Randers FC? Desuden vil jeg undersøge i mere detaljeret omfang, om der er et mønster i, hvor afleveringerne hovedsaligt kommer fra, og hvor kanterne som oftest spiller den hen, for at få en indikation af om spilmønstret lykkes ift., hvad holdene har til hensigt. 3

4 Kanter som spiltyper En kort beskrivelse af de kanttyper, som jeg kigger på i denne opgave. Som udgangspunkt tænker jeg her på dissiderede mellemrumsspillere, dvs., gode pasningsspillere, som er gode i små rum og bliver farlige, når de bliver retvendt i mellemrummet mellem modstanderens midtbane og forsvar 1. Ikke kanttyper, som tidligere i større grad var winger disse typer ser jeg i dag som backs (dog med større defensive kvaliteter). Spiltyperne i denne opgave er på mange måder mere 8 ere eller 10 ere, hvis man kigger på deres offensive kvaliteter. De har deres force i at udfordre én mod én, og derfor interesserer det mig, hvor mange gange det lykkes at få disse kanttyper retvendt mod modstanderens forsvar, da dette i min optik, vil være en givtig situation. Jeg tæller også hvor mange chancer/mål, der kommer ud af at få bolden på disse typer i mellemrummet. Desuden har jeg med vilje valgt kanter med fejlfod, hvilket vil sige favoritben højre liggende på venstre midtbane og omvendt. Dog ikke i tilfældet med Frederik Børsting, som oftest spiller i højre, selvom han er højrebenet. Men Børsting skal ses som et tiltag til denne opgave for at forsøge at definere om det er AaBs spillestil eller typerne i sig selv. Mikael Rynell (FCF) er stort set lige dygtig med begge ben. Faktaboks: Kasper Kusk Nuværende klub: Twente Venstrebenet højre midtbane. Statistik fra forår 2014 i AaB. Superligakampe (Dansk mester) 1 I resten af opgaven vil betegnelsen for dette bare være MELLEMRUMMET 4

5 Nikolaj Thomsen Nuværende klub: AaB Højrebenet venstre midtbane. Statistik fra forår 2014 i AaB. Superligakampe Frederik Børsting Nuværende klub: AaB Højrebenet højre midtbane. Statistik fra efterår 2014 i AaB. Superliga kampe + 1 Champions League kamp. Mikael Rynell Nuværende klub: FC Fredericia (1.div) Både højre og venstre ben på højre midtbane. Statistik fra efterår 2014 i FC Fredericia. Nordic bet ligakampe. 5

6 Kasper Fisker Jensen Nuværende klub: Randers FC Venstrebenet højre midtbane. Statistik fra forår og efterår Superligakampe Metode og afgrænsning Når jeg skal definere hvordan kanterne bruges i opbygningsspillet, er der flere facetter der skal tages hensyn til. Hvilke ting vil jeg gerne undersøge og nå frem til, samt hvordan vil jeg gøre dette? Først og fremmest kigger jeg udelukkende på opbygningsspillet, hvilket er gældende for alle de sekvenser, som jeg har med i denne opgave. Det vil være for usikkert at kigge på kanternes placering i alle givne situationer af kampene, da disse vil variere kraftigt ift. situationer, modstandere, standardsituationer osv. Derfor har jeg valgt at kigge på opbygningsspillet, fordi det giver en ide om, hvordan kanterne er øvet ind i de situationer de er havnet i. Opbygningsspil vil i denne opgave være defineret ved, at modstanderne er i balance og medspillere står placeret nogenlunde på deres på forhånd givne pladser på banen. Dvs., at det kan være både langt nede i banen, men også på modstanders halvdel, hvis modstanderholdet eksempelvis trækker sig langt tilbage. Jeg vil gerne kigge på, hvordan kanterne indgår i opbygningsspillet og hvordan, deres afleveringer går herfra. Men måske endnu mere interessant, hvordan de bruges i mellemrummet, om de kan blive retvendt og hvem de spiller til herfra. Dertil kommer hvor mange chancer, der kommer ud af det i sidste ende, samt deres succesrate, altså hvor mange gange de mister boldene ift., hvor meget der kommer ud af det. 6

7 Jeg har nærstuderet de ovennævnte 5 spilleres aktioner i kampe for deres respektive hold. Jeg skal hertil nævne de forskellige fejlmarginer: Jeg har nærstuderet Kasper Kusk og Nikolaj Thomsen i 12 kampe, Børsting og Fisker i 6 kampe og Rynell i 4 kampe. Jeg har derudfra ganget op og regnet procenter ud fra 12 kampe fra alle, men er klar over, at dette giver en hvis usikkerhed i beregninger. Eksempelvis har Mikael Rynell, været dygtig/heldig at indvirke i en del mål/chancer på indlæg, hvilket vil give ham en stor effektivitet når dette antal fordobles. Derfor skal man selvfølgelig tage tallene med forbehold, men de store linjer i gentagene spil vil være til at se. Desuden er jeg stoppet med at tælle op, når spillerne bliver skiftet ud eller ændrer position i løbet af kampen, da dette ville give en fejlvisning ift., hvor afleveringer kommer fra eller går til. Men dette giver også fejlmargin, da Børsting eksempelvis er ny og ung, og måske derfor ikke spiller lige så mange minutter, som etablerede spillere som Kusk, Thomsen, Fisker og Rynell. Der vil være sekvenser, hvor opbygningsspil, afslutningsspil og omstillinger flyder ind over hinanden og derfor kan befinde os i en gråzone for, om det er det ene eller andet. Men som udgangspunkt har jeg holdt mig fra alt, hvad der hedder opbygningsspil lige efter en omstilling, hvor modstanderholdet er i ubalance. Jeg kan godt se her bagefter, at dette ville være en spændende opgave i sig selv, da netop mange af de kanter, som er med i denne opgave, har deres force i at finde de rigtige placeringer ift. at blive farligst i offensive omstillinger. Der vil være små usikkerheder i den måde statistikken er lavet på. Jeg har talt op på, hvor mange gange kanten kan blive retvendt i mellemrummet. Men der vil være steder, hvor spilleren kunne have vendt sig, men ikke gjorde måske en anden type havde gjort det!? Desuden tæller jeg fremadrettede afleveringer og det kan være et definitionsspørgsmål når bolden bliver skiftet fra en side til en anden om den går fremad, som det tit er eksemplet med Kusk, når han skifter den til Jakob Ahlmann i modsatte side. Mistede bolde er ligeledes et definitionsspørgsmål. Jeg har kaldt en bold mistet, når bolden ikke når frem til medspilleren, kanten mister den, bolden bliver sparket ud eller afleveringen er så presset, at medspilleren ikke kan nå at gøre noget. 7

8 Relationer er også en stor fejlkilde. Jeg kan allerede nu afsløre en konsekvens for AaB når eksempelvis Rasmus Würtz ikke er med. Dette har indflydelse på især de bolde, som bliver spillet til Kusk. Han får boldene tidligere og mere, når netop Würtz er med. Dette vil også være gældende for andre positioner. Desuden gælder det samme for eksempelvis relationen Fisker og Johnny Thomsen (højre back) i Randers FC, lige som relationen Jesper Christiansen (10 er), Nikolaj Hagelskjær (højre back) og Rynell i Fredericia også er væsentlig for tegningen i spillet. Chancer er relativt og en vurderingssag. Jeg har taget det som en chance, hvis de kan komme forbi deres oppasser i feltet, der kommer en relevant afslutning på eller lign. I det hele taget, hvis det kunne blive farligt. Kanterne skal indgå i noget, der kan blive til noget, men det er ikke deres fejl, hvis den, der får muligheden ikke får mere ud af situationen. Samtidig har jeg måtte sætte en tidsgrænse for, hvor længe et angreb kunne køre fra eksempelvis en AaB-kant har haft den på forsiden, til den måske kunne blive til en chance. Havde han så indflydelse på chancen? Det ville nogen (måske især i AaB) måske hævde, men der har måske været en duel eller en fod på undervejs, hvor jeg har vurderet at det bliver tilfældigt spil. Pointen er, at der kan f.eks. godt komme flere chancer ud af AaB s flow-spil med deres kanter langt nede i banen, men der er en usikkerhed i vurderingen på, hvor længe der skal gå og hvor mange tilfældigheder, der kan være undervejs. Mellemrum kontra Bred/dybt. Opgaven gik som udgangspunkt ud på at vurdere AaB s kanter i opbygningsspillet med fokus på aktioner på forsiden af modstanders midtbane og mellemrummet bag denne midtbane, da dette har stor indflydelse på AaB s spilkoncept. Derfor har der været en skarp grænse mellem forside og mellemrum. Denne skarpe opdeling har ikke været så let i forhold til mellemrum og bredt. Eksempelvis er det muligvis forkert, at Kusk aldrig får den bredt, men alligevel har han 0% bredt, fordi jeg vurderer, at han altid er står i mellemrummet, modsat Kasper Fisker, der bliver bredt og ind i mellem kommer ind i mellemrummet. Derfor skal det tages lidt med forbehold, at Kusk og Thomsen får den SÅ sjældent bredt! (som ses her, er Kent Nielsen i den nye sæson begyndt at bruge Thomsen bredt i 3-1 opspil) 2 2 klip 2 fra mappen træning 8

9 Dybt og bredt er der selvfølgelig også forskel på, men da dette ikke har været så relevant for denne opgave, har jeg ikke brugt yderligere ressourcer på opdelingen. 9

10 Overordnet statistik for kanter i opbygning Kasper Kusk Antal Procent % Aktioner i alt Forsiden af midtbanen Mellemrum Bredt/dybt (foran/bagved back) 0 0 Mistet 61 5 Farlige omstillinger imod 10 3 (16% af mistede bolde) Frispark begået mod K.K. 7 2 Afslutninger 1 0,3 Indlæg 0 0 Med i chancer i alt (% af alle aktioner) Fra mellemrum (% af aktioner i mellemrum) Fra forsiden af midtbane (% af aktioner på forsiden) Med i mål (% af alle aktioner) *alle tre mål kommer fra mellemrum

11 Nikolaj Thomsen Antal Procent % Aktioner i alt Forsiden af midtbanen Mellemrum Bredt/dybt (foran/bagved back) 7 2 Mistet Farlige omstillinger imod 4 1 (8% af mistede bolde) Frispark begået mod N.T. 3 1 Afslutninger 2 1 Indlæg (alle fra bredt/dybt) 5 2 (71 % af bredt/dybt) Med i chancer i alt (% af alle aktioner) Fra mellemrum (% af aktioner i mellemrum) Fra forsiden (% af aktioner på forsiden) Chancer fra indlæg (% af bredt/dybt) (60% af indlæggene) Med i mål (% af alle aktioner)

12 Frederik Børsting Antal Procent % Aktioner i alt Forsiden af midtbanen Mellemrum Bredt/dybt (foran/bagved back) 12 5 Mistet Farlige omstillinger imod 6 3 (10% af mistede bolde) Frispark begået mod F.B. 6 3 Afslutninger 4 2 Indlæg 4 2 Chancer i alt (% af alle aktioner) Fra mellemrum (% af aktioner i mellemrum) Fra forsiden (% af aktioner på forsiden) Chancer fra indlæg (% af bredt/dybt) Mål (% af alle aktioner) 0 0 Fejlkilder: Skifter kortvarigt side to gange side i en kamp (har kun taget fra højre side) Bliver skiftet ud i alle kampe 12

13 Mikael Rynell Antal Procent % Aktioner i alt Forsiden af midtbanen Mellemrum Bredt/dybt (foran/bagved back) 16 9 Mistet Farlige omstillinger imod 0 0 Frispark begået mod 0 0 Afslutninger 0 0 Indlæg (alle fra bredt dybt) 16 9 (100% af bredt dybt) Chancer i alt (% af alle aktioner) Fra mellemrum (% af aktioner i mellemrum) Fra forsiden (% af aktioner på forsiden) Chancer fra indlæg (% af bredt/dybt) Mål (% af alle aktioner) 8 5 Fejlkilder: Færrest kampe kan give største fejlmargin mht. procenter. 13

14 Kasper Fisker Antal Procent % Aktioner i alt Forsiden af midtbanen Mellemrum Bredt/dybt (foran/bagved back) Mistet Farlige omstillinger imod 1 0,5 (3% af mistede bolde) Frispark begået mod 4 2 Afslutninger 6 3 Indlæg (alle fra bredt/dybt) (41% af bredt/dybt) Chancer i alt (% af alle aktioner) Fra mellemrum (% af aktioner i mellemrum) Fra forsiden (% af aktioner på forsiden) Chancer fra indlæg (% af bredt/dybt) (43% af indlæggene) Mål (% af alle aktioner)

15 Analyse af aktioner i. Aktioner Det springer straks i øjnene at Kusk og Thomsen har en del flere aktioner på 12 kampe (301, 294) end de resterende. Dernæst kommer Børsting (238), hvilket fortæller os, at det dette ikke er en tilfældighed i AaB s koncept. Ved Børsting er der dog den store forskel, at han spiller med højre fod i højre side af midtbanen. Det ligger derfor ikke så naturligt for ham at indgå ind i banen, som opbygningsspiller, men han har alligevel relativt flere aktioner end Rynell og Fisker på deres respektive hold. Det er tydeligt, at AaB søger en spillestil, der får kanterne rigtig meget på bolden. Jeg vil senere komme mere detaljeret ind på fra hvilke spillere afleveringer kommer og hvem de går videre til for at finde frem til, på hvilken måde de søger at sætte dem bedst muligt i scene. Men det er ret tydeligt ud fra statistikken, at kanterne indgår meget i opbygningsspillet. ii. Aktioner på forsiden kontra mellemrum Som beskrevet før, er AaB s kanter rigtig meget på bolden i opbygningsspillet. Endnu mere udpenslet bliver det, når vi kigger på, hvor de får bolden. Alle tre AaB-spillere ligger omkring de 80% af deres aktioner på forsiden af modstanders midtbane. Hvorimod Rynell ligger på 48% og Fisker helt nede på kun 36%. Altså er det ikke umiddelbart meningen, at dé skal have den der. Jeg vil senere se nærmere på, hvor kanterne spiller hen fra forsiden, for at prøve at give en mere detaljeret plan for hvad de vil. Men umiddelbart kommer AaB s kanter til at fungere meget som playmakere, der skal sætte opspillet i gang eller i hvert fald holde flow i overgangen fra fase 1 til fase 2 i spillet. 3 Fordelingerne ser helt anderledes ud, når vi kigger på aktioner i mellemrummet. Her har Rynell 43% i sine aktioner mens Fisker ligger på 29%. Procenterne lyver en smule, 3 Def. i denne opgave: Fase 1: bagspil opbygning. Fase 2 : overgang fra op bygning til afslutningsspil. Fase 3 : går over i afslutningsspil. 15

16 når AaB-spillerne har så mange aktioner, som de har, for selvom Kusk er nede på 17%, Thomsen 18% og Børsting 19%, så har de omtrent det samme antal aktioner som Fisker. Procenterne fortæller os bare, at de har rigtig mange aktioner på forsiden. Når jeg kigger nærmere på spillefaconen i kampene, er der et klart billede, der udformer sig, når vi især kigger på Rynells aktioner i mellemrummet (76%) En del af grunden til Rynells høje procentdel, er selvfølgelig hans samlede antal aktioner, som kun er på 176 (mod Kusk på 301). En større del skal dog findes i måden, der spilles på i Nordic Bet-ligaen til forskel fra Superligaen. Det kan være en tilfældighed i de 4 kampe, i hvilke, der er taget statistik på Rynell, men det er ikke min opfattelse. Dette er min antagelse, men det virker ikke som om respekten for modstanderens offensive kvaliteter er den samme i Nordic Bet-ligaen, som i Superligaen. Der bliver presset mere på modstanderens bagkæde højt i banen, hvilket for det første giver mange dueller om 2.bolde, men også gør, at der tit bliver tale om mellemrumsspil, da modstanderens angribere og kanter er skubbet højt op i banen. Samtidig med, at Rynell så får den flere gange i mellemrummet, er han til gengæld også tit meget presset af sin direkte modstander (back), når han modtager den, hvilket bliver tydeligt, når jeg senere i opgaven kigger på antal gange, som han bliver retvendt kontra AaB erne. I Superligaen virker det som om, at respekten for modstanderens offensive kvaliteter er stor. De fleste hold er mere afventende, når eksempelvis AaB har den under kontrol i bagkæden. Dette giver mindre duelspil og umiddelbart færre bolde i mellemrum til kanter. Dette er meget udpræget, når AaB møder Sønderjyske, Viborg FF og Randers FC (hjemme). Her har Thomsen og Kusk mange aktioner på forsiden, mens de i kampe mod især FCM og Brøndby bliver presset mere mand/mand, hvilket giver flere aktioner (men også dueller) i mellemrummet. iii. Aktioner Bredt/Dybt Først og fremmest har jeg ikke brugt meget energi på at opdele brede og dybe aktioner, men vil definere det en smule her. Det virker ikke som om, at nogen af holdene spiller dybt på deres kant, som en del af en defineret spillestil. Det kommer sig af enkelte tilfældige situationer i spillet og derfor vil jeg ikke bruge tid på det i denne opgave. 16

17 Kanttyperne i denne opgave er heller ikke typiske dybdeløbere med fart som spidskompetence. Anderledes virker det med Brede aktioner. Som tidligere benævnt i under fejlkilder, er det ikke fordi Kusk aldrig får den bredt i banen, men næsten altid befinder han sig inde i banen. (Se evt. klip 2 fra mappen træning. Her falder Thomsen ud bredt i forbindelse med en 3-1 opbygning før kampen mod Kiev. Samtidig revser Kent Nielsen modsatte kant for ikke at vise sig centralt og langt nok nede på forsiden!) Børsting, som spiller med højre fod i højre side trækker bredt, om end det er meget sjældent. Thomsen stort set heller aldrig (2%), så det er tydeligt, at her skal AaB s kanter ikke have bolden. Det skal til gengæld Fisker i Randers. Han har en meget ligelig fordeling på forside, mellemrum og bredt/dybt (36%, 29%, 35%). Altså lige så meget bredt som på forsiden, hvilket er en kæmpe forskel fra AaB s kanter. Det skal her tilføjes, at dybt ikke er kendetegnende for Fisker stort set kun bredt, og her fra bevægelsen ind i banen. Vi vil senere se, at dette også har en betydning for de spillere, som Fisker samarbejder med kontra Kusk. Men det virker umiddelbart som om, at Fisker har en mere fri rolle end de øvrige. Han har i hvert fald aktioner fordelt på mange steder på banen måske han spiller mere som fri 10 er-rolle eksempelvis end Kusk og Thomsen. AaB s virker mere sat i system, som en del af spillestilen. iv. Mistede bolde. Kusk er den af kanterne, der mister klart færrest bolde (5%) og han er vel at mærke den, der har flest aktioner (301). For Fisker og Thomsen er det meget lige, dog skal man her kigge lidt på fordelingen af aktioner på forsiden. Man må umiddelbart formode, at presset på kanten er mindre på forsiden af modstanderens midtbane end i mellemrummet (der er dog også større risici forbundet med at miste den her). Dvs., at Thomsen med 80% af sine aktioner på forsiden, mod Fiskers 36% pr. Definition er dårligere til at holde fast i bolden. Men hvis vi konkluderer, at når Thomsen får den centralt i banen (forsiden), er han lige så presset, som når Fisker får den bredt (tit accepterer modstandere, at kanterne har 17

18 bolden bredt frem for centralt beskytter målet og viser udad) så er det meget lige mellem de to. Så vil Fisker nærme sig de 80%, som ikke er mellemrumsaktioner. Rynell har flest mellemrumsaktioner af alle (med tanke på spillet i Nordic Bet-ligaen), men mister også flest. Hver fjerde bold han får i opbygningsspillet, mister han. Børsting har vel den dårligste statistik. Han mister 26%, selvom han har bolden 76% på forsiden af modstanders midtbane dette kunne give farlige omstillinger til modstanderen?! Det ville også være farligt, hvis Kusk lå på så høje procenter med 251 aktioner på forsiden af modstanders midtbane. Derfor startede jeg også min statistiske optælling med at understrege boldtab, der gav farlige omstillinger 4. Der var 10 boldtab ud af de 301 aktioner, som havde potentiale til at give en farlig omstilling 5 (3%). Men altså 16% af de mistede bolde gav en omstilling til modstander. For 8 ud af de 10 farlige omstillinger, galt det bolde mistet på forsiden af modstanders midtbane, så selvfølgelig skal man gøre op, hvor meget det giver offensivt ift. den defensive bekostning, som det har! For Thomsens vedkommende var det 4, hvoraf de 3 var på forsiden. Børsting var alle 6 på forsiden. v. Indlæg Meget tydeligt er det, at det ikke er fra kanterne i AaB, at indlæggene kommer (Det er fra Backs). Fra 0-2% af aktionerne giver et indlæg fra en kant. Hvorimod Rynell og Fisker har henholdsvis 9% og 14% af aktionerne. Det er der en grund til, hvilket vi vil se på chancefordelingen senere. Da især Fisker bliver spillet meget bredt i banen, er det naturligt, at flere indlæg kommer fra hans side. 41% af de gange Fisker får den bredt/dybt ender det i et indlæg. Her er den helt oppe på 100% for Rynell. 6 4 Det var min vurdering, at selvom det ikke var med i opgave-analysen, havde det en relevans ift. det antal chancer man producerer. Dog skulle det ikke fjerne fokus fra opgavens problemformulering. 5 Farlig omstilling: Fanger holdet i ubalance modstander i overtal eller minimum ligetal i fart mod mål. 6 Dog kun 4 kampe (X3) så stor usikkerhed. 18

19 Analyse af chancer i. Chancer i alt. Hvis vi overordnet kigger på, hvor mange chancer de forskellige kanter er med i, er det AaB-kanterne der ligger højest med 20,21 og 25 chancer, hvorimod Fisker og Rynell begge ligger på 16 chancer for 12 kampe. AaB erne har mange aktioner, hvilket giver en lavere procent, men producerer altså også flere chancer. Thomsen ligger højest med 25 chancer, hvilket er 9 chancer mere end Fisker og Rynell på 12 kampe. Rynell og Fisker ligger på 1,3 chance pr. kamp hvilket på en sæson med 33 kampe vil give 44 chancer for mål. Kusk: 57,75 på en sæson. Thomsen: 68,75 på en sæson. Børsting: 55 på en sæson. En væsentlig forskel. Hertil skal man dog huske, at de farlige omstillinger også tæller med, da det virker som om, at AaB spiller med større risiko centralt i banen. Hele 16% af den bolde, som Kusk mister, giver en farlig omstilling og en potentiel chance til modstanderen. Hertil kommer, at de farlige omstillinger, som udgangspunkt, kommer ved mistede bolde på forsiden af modstanderens midtbane. Bl.a. derfor endnu en grund til at kigge nærmere på, hvorledes chancefordelingen er på forsiden kontra mellemrum og bredt/dybt. ii. Chancefordeling mellem forside og mellemrum. Først og fremmest kommer der umiddelbart færrest chancer som følge af aktioner på forsiden af midtbanen. Der er dog den lille twist, at netop AaB s kanter arbejder meget med at spille hinanden fra forside til mellemrum, hvilket jeg vil kigge lidt mere på, når jeg går i detaljer med afleveringsmønstre. Men det er værd at overveje, at f.eks. Kusk kun er med i 4 chancer på forsiden i 12 kampe, men til gengæld giver 8 farlige omstillinger væk fra denne position. Ud fra tallene burde det ikke have optimal værdi. Til gengæld vil vi senere se, at Thomsen er 19

20 med i 4 dissiderede chancer (fra mellemrummet), ud af de 9 afleveringer, som han får fra Kusk (på forsiden). Men tydeligt for især Kusk og Thomsen, at chancerne kommer fra mellemrum. (hhv. 34% og 29% af mellemrumsaktioner), hvor Rynell og Fisker er nede på hhv. 11% og 4%. Altså hver tredje gang Kusk eller Thomsen får den i mellemrum, giver det en chance til AaB! Så AaB har rigtig meget ud af at få spillet i mellemrum, mens Randers ikke får meget ud af Fiskers mellemrumsaktioner, hvor kun 4% af giver en chance. iii. Indlæg. AaB arbejder ikke med indlæg fra kanterne. Thomsen har dog 5 indlæg, der giver 3 chancer, så oppe omkring feltet har det altså en effekt, selvom det ikke virker, som om det er spillestilen. Det er det derimod for Fisker i Randers. 75% af chancerne kommer fra indlæg, hvor fisker går ind i banen fra bredt og lægger den i feltet med venstre fod. 50% af chancerne fra Rynell kommer desuden fra indlæg, men med højre fod i højre side. Alle igen fra bredt. Analyse af hvor afleveringer går til og fra I de næste afsnit vil jeg kigge lidt nærmere på, hvor afleveringerne kommer fra, når vores kanter modtager dem og samtidig også, hvor de spiller boldene hen, når de har modtaget dem i opbygningsspillet. Jeg vil gerne finde ud af, om der er en fælles linje i, hvordan det bliver gjort i AaB og hvordan det ser ud, ift. kanterne Fisker og Rynell. For at udspecificere det, kigger jeg både på, hvilke positioner de modtager den fra på forsiden af modstanderens midtbane og i mellemrummet. Når de modtager bolden i mellemrummet, kigger jeg desuden på, om de kan blive retvendte og hvor mange chancer, der kommer ud af det, når de modtager den fra den givne position. 20

21 Igen vil der være forskellig bemanding på positionerne fra kamp til kamp, men dette tager jeg ikke hensyn til. Kun til den specifikke position i den givne kamp. Altså vil der være udfald i relationer, men det store billede skulle gerne give en indikation af spillemønstret. Til sidst vil jeg også kigge på, hvor kanterne spiller boldene hen efter de har modtaget den, hhv. på forsiden af modstanderens midtbane og i mellemrummet. Jeg har kun talt afleveringer, der går fremad fra forsiden, da jeg var udelukkende interesseret i det fremadrettede spil. Desuden har jeg, af samme grund, udeladt positionerne 3,4 og 6 i denne statistik. Fra mellemrummet har jeg ligeledes undersøgt afleveringer og fra begge positioner desuden chancer og mål. Igen vil jeg gerne finde ud af, om der er en linje i, hvor der bliver spillet hen og hvad det udmønter sig i. Jeg vil senere sammenholde dette med en snak med Kent Nielsen (AaB-træner) om de ting, der bliver trænet i her. Afleveringer TIL Kanter på FORSIDEN af modstanders midtbane. Med GUL skrift: Samlet antal afleveringer fra en bestemt position og andel i procent af samlet antal i parentes. RØDE pile angiver de afleveringer, der forekommer hyppigst. 21

22 Kasper Kusk 22

23 Nikolaj Thomsen 23

24 Frederik Børsting 24

25 Mikael Rynell 25

26 Kasper Fisker 26

27 Hovedpunkter: Kusk og Thomsen får generelt en del flere afleveringer fra bagkæden. De skal være en form for playmakere, så får bolden tidligt på forsiden af modstanders midtbane, hvor de har mange aktioner. Forskellen på de to er, at hvor Kusk hovedsaligt får den fra 3 og 6 (især Kenneth Emil Pedersen og Rasmus Würtz 7 ), så får Thomsen den mest fra 4 og 5 8, altså back og central forsvar. (især Thelander og Ahlmann). Det ser ud til fra mit perspektiv, at det hænger sammen med Würtz spillefod, som er højre. Når han får den fra bagkæden, vinkler han den tit videre til Kusk på første berøring. Det virker som om, at det ligger i spillestilen, at Kusk skal kunne få den der, også med en modstander i ryggen. Kusk er generelt den, der modtager færrest afleveringer fra backen i hans side. Især procentvis. Det hænger tit sammen med, at 2 eren (Patrick Kristensen) er gået højt og bredt i banen på et tidligt tidspunkt, hvor Kusk samtidig falder langt ned i banen for selv at bære spillet fremad. Så der er egentlig forbavsende mange gange, hvor Thomsen får den fra backen i hans side?! Men Thomsen opererer også en lille smule mere bredt/dybt end Kusk, om end det ikke er meget sammenlignet med Rynell og især Fisker. Fisker og Rynell ligger rigtig højt i procenter for samarbejde med backen i deres side, især Fisker, som får over halvdelen af samlede afleveringer (51%) fra 2 eren. 9 Dette tager også en del risiko ud af opbygningsfasen, da det tit koster farligere omstillinger, at miste den centralt med høje backs, end når det er backen, der spiller den frem og man har 4-kæden intakt. Bemærk at AaB erne har en del flere farlige omstillinger i mod. I AaB virker det som om, at der er et generelt samarbejde mellem central forsvar og vores kant i samme side. Hvor Rynell ingen afleveringer får fra 3 eren og Fisker kun 9, ligger AaB s kanter meget højere med 73, 70 og godt nok kun 46 til en ny Børsting, men stadig en stor forskel. Det er her tydeligt, hvor meget AaB-kanterne bliver brugt 7 Se klip 1 og 2 i mappen KUSK 8 Se klip 1 fra mappen THOMSEN 9 Se klip 1 fra mappen FISKER 27

28 som flow-spillere i fase 1 af spillet, hvorimod det virker mere sporadisk i Randers og Fredericia. I AaB er det altså ikke noget de bare snakker om, at de vil bruge deres kanter i opbygningsfasen og i overgangen til fase 2, det er rent faktisk også det der sker. 10 Afleveringer TIL Kanter i MELLEMRUMMET. Med GUL skrift: Samlet antal afleveringer fra en bestemt position og andel i procent af samlet antal i parentes RØDE pile angiver de afleveringer, der forekommer hyppigst. Antal gange retvendt / Chancer, der kommer fra denne aflevering. + mål i parentes. 10 Se mappen KUSK klip 3 Thomsen på forside, Kusk i mellemrum. 28

29 Kasper Kusk 29

30 Nikolaj Thomsen 30

31 Frederik Børsting 31

32 Mikael Rynell 32

33 Kasper Fisker 33

34 Hovedpunkter: Det samlede antal aktioner i mellemrummet er, som tidligere nævnt generelt meget ligeligt kanterne imellem. Det er kun Rynell, der stikker lidt ud med 76 aktioner. Som tidligere bemærket er der også størst usikkerhed ved Fredericia-spilleren, samtidig med, at spillet i Nordic Bet-ligaen er noget anderledes. Hvis vi kigger på, hvor de oftest får afleveringerne fra, når de modtager bolden i mellemrummet, så er der også her en klar forskel på AaB-kanterne og de to andre, hvor Børsting dog minder lidt mere Fisker og Rynell. Hvor Kusk og Thomsen får den fra centrale midtbane (hhv. 6 og 8) 11 endda markant mest herfra, så får Rynell og Fisker den oftest fra 10 er positionen. 12 Helt oppe på 50 % for Rynell. Her ved jeg, at dette hænger sammen med relationerne 2-10-Rynell og dette bliver der også trænet i. I det hele taget vil mange bolde fra 10 er positionen tit hænge sammen med, at man forsøger at spille forbi midtbanen, når man bygger op fra fase 1 til 2. Der er en risiko ved at spille centralt, hvilket antal af farlige omstillinger også viser. Så når AaB erne bygger op centralt og vælger gennembrudsbolde fra 6 og 8, spilles der med en hvis risiko, da backs også er relativt høje. Desuden skal man bemærke at AaB ernes brug af den ene kant til at spille den anden i mellemrum. 14% fra Thomsen til Kusk i mellemrum, 17% fra Kusk til Thomsen og 11% fra modsatte kant til Børsting (I de fleste tilfælde Thomsen) 13. Det sker 0% for Rynell og Fisker. I det hele taget er min hypotese, at det næsten aldrig sker for mange andre hold end lige AaB. Men det virker som endnu en del af spilkonceptet for kanterne, at de skal trække ind i banen med deres bedste fod og finde modsatte kant i mellemrum. (Jeg vil i de næste to analyseafsnit, kigge på, hvor kanterne spiller hen) 11 Se klip 4 i mappen KUSK (Thomsen får den fra 8 er) og Klip 1 i samme mappe. (6 er til Kusk) 12 Klip 1 i mappen RYNELL og Klip 2 i mappen Fisker. 13 Se klip 5 og fra mappen KUSK og klip 4 fra mappen Thomsen. 34

35 Som en del af problemformuleringen er det antydet, at AaB gerne vil have retvendt deres kanter centralt i mellemrummet. Det er også her, hvor de er farligst. De fleste modstandere vil forsøge, at undgå en retvendt kant i mellemrummet for mange gange! Antallet af gange, hvor vores kanter bliver retvendt er meget jævnt fordelt, hvor kun Kusk stikker lidt af med i alt 25 gange på 12 kampe 14 (altså udelukkende i opbygningsspil). De andre ligger mellem Når man ser på hvor farligt det er, når de modtager den fra diverse positioner (antal chancer), så vil man se, at det er forholdsvis fordelt, men især bolde fra 10 er positionen går igen. Det hænger muligvis sammen med, at man er højere i banen og at man på forhånd er retvendt, når man modtager bolden. Thomsen og Rynell har flest chancer herfra 15, hvor Kusk og Børsting har næstflest. De har derimod flest fra 6 er positionen, hvilket måske fortæller mere om Würtz tidlige bolde mod højre side end om selve spilmønstret. 16 Ikke fordi det, at det ikke er en indøvet plan, at Würtz skal spille bolden her, men mere på baggrund af det chanceskabende moment, der ligger i, at de får gode bolde (tidlige og overraskende med kvalitet). DET skaber chancer. Og det er vel kontroversielt, at så mange chancer kommer igangsat fra 6 er positionen. Samtidig har det også en betydning, at Würtz spiller tidligt med sit højreben op i banen, det gør han ikke med sit venstre med samme naturlighed (mod Thomsen). Uden for statistikken øjnede jeg netop, at der var forskelle på kanternes muligheder for at blive retvendt i mellemrummet, når Würtz ikke var med. Eksempelvis er Thomas Augustinussen slet ikke så skarp til at finde kanterne så tidligt og med samme kvalitet som Würtz. Fisker træder lidt udenfor, hvad angår chancer fra mellemrum. Han er kun med i én chance, som kommer fra den dybe angriber. Til gengæld modtager han bolden bredt 24 gange fra backen i hans side 17 og skaber 4 chancer herfra. Fra den samlede statistik husker vi, at Fisker har 28 indlæg og 43% af de indlæg kommer der chancer efter. Han 14 Klip 7 fra mappen KUSK 15 Klip 2 fra mappen FISKER og klip 1 fra RYNELL. 16 Klip 1 fra mappen BØRSTING og klip 7 fra mappen KUSK. 17 Se evt. klip 3 fra mappen FISKER. Endnu et eksempel på Fisker/Thomsen samarbejde. Også klip 1 i samme mappe. 35

36 opererer altså meget anderledes end kanterne i AaB og skaber heller ikke helt det samme antal chancer efter opbygningsspil skal vi huske. Han bliver dog, i lighed med de andre, retvendt mange gange fra 10 er positionen (8). Han er også den med flest afslutninger selv. 18 Fremadrettede afleveringer FRA Kanter til medspiller - fra FORSIDEN. Med GUL skrift: Samlet antal fremadrettede afleveringer til en bestemt position og andel i procent af samlet antal i parentes RØDE pile angiver de afleveringer, der forekommer hyppigst. Chancer, der kommer fra denne aflevering. 18 Se klip 4 i mappen FISKER. 36

37 Kasper Kusk 37

38 Nikolaj Thomsen 38

39 Frederik Børsting 39

40 Mikael Rynell 40

41 Kasper Fisker 41

42 Hovedpunkter Når vi kigger på afleveringer fra kanter til medspillere fra forsiden af modstanders midtbane, har jeg valgt kun at fokusere på fremadrettede afleveringer. Desuden har jeg også set bort fra afleveringer til 3,4 og 6 er positionen. Grunden er, at jeg kigger mest på afleveringer hvor man søger en overgang fra fase 1 til 2. De afleveringer der er set bort fra, er hvor man forbliver i flow-fasen 19 eller fase 1. Som tidligere skemasat har Kusk og Thomsen mange flere aktioner på forsiden (hhv. 251 og 235) end Rynell og Fisker (hhv. 84 og 70). Børsting ligger på 180. Kigger vi på andelen af afleveringer, der går bagud eller holder flow (på 3,4,6) er billedet lidt delt. Thomsen har største andel af ikke-fremadrettede afleveringer (83%), hvor Kusk har færrest (61%). De øvrige ligger jævnt fra 71-77%. Så Kusk er den, der spiller mest fremad og især sammenlignet med Thomsen i modsatte side. Værd at erindre omkring dette faktum er også, at han er den, der sætter flest farlige omstillinger i gang den modsatte vej. 20 Men i princippet kendetegner det Kusk rolle som playmaker, at han sætter hele 39% af sine afleveringer fra forsiden af midtbanen, hvor i næste afsnit (afleveringer fra mellemrum) er helt lige, mellem Kusk og Thomsen Ser vi på, hvor hovedvægten af afleveringer går hen fra forsiden, så er det en klar tendens, at man spiller backen i sin side mest (mest udpræget hos Fisker og Rynell) 21. Men dette gælder bestemt ikke for Kusk. I sin centrale rolle med venstrebenet ind i banen, finder han oftest modsatte back (5. Ahlmann) 22. I det hele taget har Kusk rigtig mange afleveringer der går fremad fra forsiden (modtager også bolden her meget). Hos Thomsen og Børsting er det jævnt fordelt mellem back (i samme side som dem selv) og position 8, Thomsen har kun 2 afleveringer til modsatte back (Børsting ingen) mod Kusk 29. Altså en væsentlig forskel på Kusk og Thomsen/Børsting. Rynell og Fisker har et udpræget samarbejde med backen i deres egen side og fastholder altså spillet i samme side modsat AaB. Chancefordelingen på Rynell og Fisker kommer også udelukkende fra dette samarbejde. 19 Holder bolden i holdet. Søger ikke gennembrud. Se klip 2 i mappen THOMSEN. Både Kusk og Thomsen bliver i flow farlige omstillinger i mod fra forsiden. Se klip 2 i mappen KUSK. 21 Klip 5 mappen FISKER og Klip 2 i mappen RYNELL 22 Klip 8 i mappen KUSK. 23 Klip 3 fra mappen KUSK. Thomsen på forside til 8 videre til Kusk i mellemrum. 42

43 Afleveringer FRA Kanter til medspiller - fra MELLEMRUM. Med GUL skrift: Samlet antal afleveringer til en bestemt position og andel i procent af samlet antal i parentes RØDE pile angiver de afleveringer, der forekommer hyppigst. Chancer, der kommer fra denne aflevering. 43

44 Kasper Kusk 44

45 Nikolaj Thomsen 45

46 Frederik Børsting 46

47 Mikael Rynell 47

48 Kasper Fisker 48

49 Hovedpunkter Samlet set er der stor jævnbyrdighed på antal aktioner i mellemrum. Rynell skiller sig ud igen skal til tages med en hvis fejlmargin og forskellen på duelspillet i Nordic Betligaen. Rynell har dog også det største antal afleveringer, som går bagud eller til position 3,4,6 (58%), hvor Fisker er næsthøjest med sine 46%. Så når AaB-kanterne får den i mellemrummet, søger de som oftest at spille fremad 24 (En stor del af Kent Nielsens filosofi mere herom i næste afsnit). Fra mellemrummet søger stort set alle kanter, at holde den i samme side og som oftest på backen. Her er det pudsigt nok Børsting, der skiller sig ud med sin overvejende del af afleveringer til 10 er positionen. Der kommer dog umiddelbart ikke nogen chancer ud af dette samarbejde. Det gør der til gengæld når Kusk, Thomsen og Rynell samarbejder med deres backs 25. I det hele taget kommer der chancer fra mellemrumsafleveringer, når vi kigger på Kusk, Thomsen og i princippet også Børsting (10 med egne afslutninger). Stort set hver tredje gang, at Kusk og Thomsen får den i mellemrum, kommer der en chance ud af det. De får herfra jævnt chancer fra alle afleveringspositioner, modsat de andre, hvor chancerne kommer når boldene fastholdes i samme side (Rynell) eller frem (Børsting). Kusk og Thomsen får en chance 50% af de gange de finder hinanden fra mellemrummet. 26 Fisker skiller sig igen lidt ud ved kun at have chancer fra egne afslutninger fra mellemrummet. 27 Til gengæld har han 28 indlæg fra bredt og skaber 12 chancer. En væsentlig forskel i spillestil, hvor Randers gerne vil have indlæg til sine angribere eller modsat kant. 28 AaB-kanterne er samtidig dem, der mister færrest i mellemrummet. Her især Kusk med kun 9 ud af sine 52 aktioner (17%). 24 Klip 7 i mappen KUSK og Klip 3 i mappen THOMSEN (fra flow til mellemrum). 25 Klip 1 i mappen RYNELL og klip 5 i mappen THOMSEN. 26 Klip 4 i mappen KUSK. 27 Klip 4 i mappen FISKER. 28 Klip 6 i mappen FISKER. 49

50 AaB Kent Nielsen Som Kent Nielsen siger: Det hele startede med Kusk som mellemrumsspiller. Det han mener med den sætning er, at i Kusk var en central spilletype, men måske ikke stærk/god nok til at spille på den centrale midtbane. På kanten kunne han derimod få en mere fri rolle, hvor han hele tiden kunne søge ind bag angriberne og modstanderholdet havde svært ved at holde styr på ham. Den gang lå Anders Due på modsatte kant, Würtz og Augustinussen på midten sideordnet. Så holdet var vredet en smule.. Da Risgaard kom og Thomsen efterhånden spillede sig ind på holdet, blev det mere oplagt at spille, som man gjorde sæsonen 2013/14. Altså med Thomsen, Risgaard og Kusk mere central i banen og højere oppe end Würtz, der ofte skulle ligge lige foran de centrale forsvarer i opbygningen. 2-1 opbygning, som Kent kalder det. Tegningen af det spillesystem AaB har opbygget udvikles konstant. Som jeg hører ham sige, er det mere typerne, der kendetegner systemet. Det startede ét sted med Kusk og udviklede sig videre med Thomsen (og Risgaard). Det, der går igen i AaB s og Nielsens filosofi er rettere: At spille i vinkler At spille med få berøringer (især bagude) At spille centralt for at spille dybt/bredt på gennembrud (aldrig bredt først) Flow er til for at åbne modstanderen stor ball-possession har aldrig været et mål. Der skal søges gennembrud eller spilles fremad, når man kan blive retvendt i mellemrum. Skal være direkte! Modsat rettede løb når én bliver retvendt i mellemrum (eks. Angriber mod back dybt). Løb fra 2. geled. Back/Kant altid modsat rettet. Kant går dybt back holder igen - og modsat. 50

51 Det væsentlige for Kent er, at flow-spillet, som kanterne har været en stor del af, kun er til for at åbne modstanderen. Ikke for at holde possession. De SKAL være direkte, når de først kommer i mellemrum. På samme måde en han opmærksom på, at de mange aktioner på forsiden også giver farlige omstillinger den modsatte vej, men opvejer, at det giver mere til deres fordel samlet på en sæson. Altså mener han, at de skaber mere ved flow end de giver væk også selvom jeg forholder ham til de fakta, at 8 af 10 farlige omstillinger kommer fra bolde mistet på forsiden. Mange flere farlige omstillinger end i Randers og Fredericia. Men af netop denne grund træner de også altid med omstillinger (modsatte vej), når de træner taktisk. 29 Træner de offensivt, er defensive omstillinger med og omvendt. En del af den defensive filosofi bag en omstilling er bl.a., at når backer går højt, er der en fast regel for, at kanterne tager omstillingerne for backen. Træningen Som udgangspunkt trænes de dissiderede taktisk ting omkring kanternes løb i skabeloner med blå mænd (gule modstandere på tegning). De mønstre som især har været øvet, har vi tidligere set på klippene fra kampene. Spillet på kanten på forsiden af midten. Derfra helst på modsatte kant ellers på modsatte back. 30 Der øves i timing og FÅ berøringer. Kent vil ikke have mere end to berøringer fra den centrale midtforsvarer. De andre skal kunne time deres løb efter det på samme måde længere oppe i banen. Gerne kun en berøring fra centrale spillere og spil fremad! 29 Klip 1 fra mappen AaB TRÆNING 30 Klip 4 fra mappen THOMSEN og klip 5 og 9 fra mappen KUSK. Klip 3 fra mappen TRÆNING. 51

52 Opspilsskabelon : 3 er til Kant (7) aflæg til 6 er derfra fremad. Prioritet 1: Modsatte kant i mellemrum Prioritet 2: Modsatte back i fremdrift. Dette opspil foregår, som det klart mest spillede i opbygningsspillet i de 12 kampe (fra statistikken her) i sæsonen 2013/14 og det er ikke tilfældigt. Skabelonen ses her. 52

53 Ses også på videoklippet Kusk klip 1. (Dog med Kusk i en lidt anden position, mere centralt men ideen er 3 er på Kusk aflæg til 6 er, som derfra skal spille fremad helst på 1.berøring.) I alle andre dele af træningen er spillestilen også implementeret. Possession-spillene er på små områder, hvor der spilles med få berøringer, for at træne spillerne i at agere hurtigt under hårdt pres. De SKAL turde bygge op under pres. (ses herunder) 53

54 Desuden foregår spil på mål også med opbygning centralt. Selv i et indlægsspil, som var på programmet denne dag, skal der bygges op centralt før indlægget kommer! Altså igen fra Kent Nielsen de VIL ikke have bolden bredt før man er højt oppe i banen og der kan spilles et gennembrud ud af det. På billedet herunder er det vist, hvordan man søger at holde spillet centralt, før man går til indlæg. Fremtiden Kent Nielsens filosofi for kanterne afhænger som sagt meget af de typer han har, men han vil meget gerne fastholde spillet centralt. Dette gør naturligvis også, at man bruger kanter, der kan spille i små rum og som er farlige, når de er retvendt. Kald det en 8 er eller 10 er-type. Pointen er, at man i AaB, er et stykke fra de gamle kanttyper, når man vil spille på den måde 54

55 man gør. Altså ikke bare som mellemrumsspillere, men også som opbygningsspillere (eller playmakere). Men det er ikke et must, at begge kanter skal være ens, hvilket denne opgave også viser, at Thomsen, Kusk og Børsting netop heller ikke er. Ingen tvivl om, at Kent gerne ser sine backs højt i banen og kanterne centralt i opbygning, men han ændrer det også med typer (som Børsting) og justerer det ift. modstandere. Under træningen, før mødet med Kiev i Europa League, forsøgte han eksempelvis at køre et 3-1 opspil med den ene back højt den anden back i 3-opspil med de to midtforsvarer. Her skulle Thomsen eksempelvis falde ud bredt fra sit mellemrum i venstre og modsatte kant vise sig i mellemrum. Samtidig er han i efterfølgende klip ikke tilfreds med, at den modsatte kant ikke viser sig tydligt, som playmaker på forsiden af modstanders midtbane (som han vil have i flow). 31 Når modstanderholdene efterhånden har indstillet sig på AaBs opbygning har man efter Nielsens overbevisning brug for at udvikle sig. Hans mantra er, at modstander skal være tvunget til at agere aktivt ift. AaBs spil. Dvs. at han vil være en smule skæv i sin opbygning ift. modstanders system, så de hele tiden udfordres i deres defensive struktur. AaB skal altså bygge skævt op ift. til modstanders system. Han forklarer mig på tavlen, at flere og flere garderer dobbelt på siderne og lukker mellemrummet ned centralt. Samtidig står de lavt, så udfordringen er at finde plads at spille i, når modstanderen forsøger at ødelægge deres spil. Derfor bliver flow, få berøringer og vendinger i spillet endnu vigtigere. Samtidig overvejer han besætningen på enkelte positioner, når han ikke bare vil slå et indlæg og se hvad der sker i feltet. Han overvejer at bruge kanter endnu mere som playmakere, når modstander eksempelvis kommer til at stå i en formation. Han overvejer endda at bruge Patrick Kristensen som højre kant, da han er mere spillende og bedre forsvarende.. (De blå brikker er modstander) 31 Klip 2 fra Mappen AaB TRÆNING. 55

56 Uanset hvad, viger Kent Nielsen ikke fra hans overordnede filosofi og de punkter, som tidligere nævnt. Så kanterne skal kunne spille i små rum, være udfordrende i mellemrummet og bestemt ikke være indlægsspillere. Træning af kanter i Randers FC I Randers FC, hvor vi finder Kasper Fisker på højre kant, bruger man ikke kanter, som en station i opbygningsspillet. Da jeg snakker med Thomas Thomasberg, fortæller han mig, at man slet ikke vil have Fisker ned foran modstanderens midtbane. De mener, at det er for risikobetonet ift. til de chancer man producerer på det. Han skal blive på bagsiden af modstanderens kant og helst lidt bredt, når bolden er i hans side, for at give plads til den bold, der skal spilles på 10 eren. Man vil helst spille forbi sin egen midtbane eller i hvert støde den fra egen central midtbane første gang i mellemrummet. (se tegning) 56

57 Vurderingen skal ske på baggrund af hvordan modstanderholdet presser. Hvis de presser hårdt på Randers centrale midtbanespillere (som er sideordnet med to 6 ere modsat AaB, der kun bruger Würtz) skal der spilles i mellemrum ellers skal bolden holdes i holdet til mellemrummet kommer. MEN kanterne skal ikke ned. De skal time deres løb ind under 10 eren, som støttespiller og derefter skal backen overlappe herfra vil man forsøge, at få en 2-mod-1 situation på kanten. Det er en skabelon, der bliver trænet meget i Randers, da man rigtig gerne vil have indlægget fra siden. Enten fra Fisker inde i banen ellers fra backen spillet dybt. (Se evt. klip fra mappen FISKER) 57

58 Et fokus i skabelonen er timingen fra Fiskers løb ind i banen. Helt generelt har backen også lov til at spille den direkte bold på Fisker, hvis han kan, men så skal fisker være bred eller i mellemrum aldrig på forsiden af modstanderens midtbane. Man vil simpelthen ikke have ham derned, når man har to sideordnede centrale midtbanespillere. Desuden vil man mangle ham i støtte på den direkte bold på 10 er og spille for risikobetonet. Filosofien er, at man gerne vil have indlæg fra Fisker eller backen. Den nyeste statistik fra Superligaen siger også, at Fisker er den med flest bolde i feltet, foran FCK s Pierre Bengtsson. Johnny Thomsen (højre back) er vel og mærke i top 10 på denne liste, hvilket cementerer Randers FC s filosofi. Brede kanter, der i samarbejde med backs skal kunne komme til indlæg, da det er her, man skaber chancer. Derfor er fokus på, at få bragt back og kant i 2-mod-1 situationer. For at komme hertil bruger man angriberen i mellemrummet. Men ideen til hvordan man får skabt mellemrummet, ser man dog ingen steder, for hvis holdene ikke presser op på de to centrale midtbanespillere, skal bolden bare holdes på egne fødder. I forskellen i skabelonøvelser ses det tydeligt at AaB fokuserer mere på elementet i at vende spillet centralt og sætte flere spillere i scene end man gør her. I kampene ser man også, at bolden sjældent går fra kant til modsatte side, som den eksempelvis gør i AaB. Det gør også, at 58