SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach

Transkript

1 1 SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden Mads Trampedach kontakt@madstrampedach.dk bringer mennesker og organisationer i balance...

2 2 Klassisk problemløsning Identifikation af prblemet Problemet løses forhåbentlig Analyse af problemets årsager Valg af handlingsplan Forskellige bud på løsningsmuligheder

3 3 Fordele 1. Aktionsforskning: Forsker går med i dagligdagen for at undersøge problemer og mulige løsninger. Antagelse 1: Organisationen har et problem. Det skal jeg finde og løse. Fokus på diagnose/forklaring og løsning. Antagelse 2: Man er nødt til at finde årsagen, for at kunne finde den gode løsning. 2. Fungerer perfekt i den fysiske verden.

4 4 Ulemper 1. Fremmer udvikling af defensive samspilsrutiner, fordi analysen af årsagen (in)direkte placerer skyld, skam og ansvar. Hvem er nogensinde blevet bedre af at få skylden? Hvem har fået det bedre på lang sigt af at give andre skylden? 2. Fremmer udviklingen af et problem- og mangelorienteret sprog, og det er uhensigtsmæssigt med et for stort fokus på det, fordi sprog skaber virkelighed. For meget sprog om problemerne kan bevirke, at de virker større, end de reelt er (se arbejdsark kontrolcirklen. 3. Fremmer følelsen af magtesløshed særligt ved for meget tale om vilkår. 4. Tapper energien til nytænkning 5. Flytter fokus fra fremtiden til fortidens årsager, og 1. Pointe fra 1. gang: Fortiden er et vilkår. Vi kan ikke ændre, hvad der er sket 2. Fremmer en beslutningskultur med en lang reaktionstid 6. Fjerner fokus fra, at vi er her lige nu, og at vi lige nu kan vælge at skabe noget sammen, som ikke nødvendigvis holder os fastkørt.

5 5 En anden tilgang til problemer Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm. I stedet for at fokusere så meget på problemerne, så vid at I er her nu, at fortiden er et vilkår, men at I kan vælge, hvad I vil gøre lige nu, lige her, og når I går ud herfra. Det, vi har skabt, kan vi ikke ændre på, men vi er jo hele tiden i gang med at skabe Automatiske reaktionsmønstre kan medføre, at vi kan komme på afveje i vores liv, væk fra vores værdier. Psykiske smerte bliver først til menneskelig lidelse, når det indsnævrer vores adfærdsrepertoire. Det gode er: Vi kan styre vores adfærd/handlinger, men ikke vores tanker og følelser. Vi kan vælge, hvad vi vil gøre, selvom det ikke er let for os at gøre det.

6 6 Hvordan gør vi det i praksis Identificer, hvad der er vigtigt, og hvem der er vigtige Del visioner for fremtiden Giv færdigheder til effektivt at kunne forfølge den vision på en måde, så det er i overensstemmelse med vores værdier Skab et fælles billede af, hvor vi ønsker at komme hen Take action men må vi så slet ikke tale om problemerne? Jo, selvfølgelig må I det, men det løser ikke jeres arbejdsmiljø at tale om alt det, der ikke fungerer!

7 Essensen af de fleste problemstillinger A. Blive fanget i vanskelige tanker eller erindringer, kæmpe med smertefulde følelser eller fornemmelser og leve i fortiden eller i fremtiden B. Gøre ting der begrænser eller forværrer livet i det lange løb A. Lære nye færdigheder for at kunne håndtere vanskelige tanker og følelser mere effektivt og leve i nuet. B. Klaregøre værdier, opstille meningsfulde mål og gøre ting, der udvider og beriger livet i det lange løb. Kamp og lidelse Et indholdsrigt, tilfredsstillende og meningsfuldt liv.

8 8 Hvordan bliver smerte til lidelse: Undvigende Ulla Undgår noget der er ubehageligt: følelser, tanker, situation eller andet Eks.: Efter et skænderi med sin kæreste i weekenden bliver Ulla hver dag længe på sit arbejde og kommer sent hjem, fordi det er for svært at tale om det. Hvorfor gør Ulla som hun gør: At tale om konflikten med sin kæreste kunne give en evt ny konflikt og ubehagelig stemning. For at løse problemet med den ubehagelige stemning, lader Ulla være med at tale om det. Konsekvens på kort sigt: mindsker hun sit ubehag Konsekvens på lang sigt: øger hun distancen til sin kæreste og kommer væk fra det er egentlig er vigtig for hende.

9 9 Præsterende Peter Gøre ting for andres skyld. Eks.: Peter bliver ved med at tage ekstravagter på arbejdet for at imponere sin chef og kollegaer. Hvorfor gør Peter, som han gør: For at undgå at føle sig ikke god nok og imponere andre. Konsekvens på kort sigt: Han føler sig god nok. Konsekvens på lang sigt: Han bliver mere og mere stresset, og tilsidesætter alt andet i sit liv for at kunne opretholde sit præsterende selvbillede.

10 10 Arrige Allan Lader sin vrede komme til udtryk for at få afløb for den Eks.: Allan er frustreret over, at han gang på gang har bedt chefen om at lave om på vagtplanen. Chefen har forsøgt at ændre men ikke sådan som Allan har tænkt sig det. Allan kan mærke frustrationerne hobe sig op indeni. Til sidst får han nok og lader sin vrede gå ud over chefen. Hvorfor gør Allan, som han gør: For at undgå den sitrende fornemmelse indeni, som vreden skaber. Konsekvens på kort sigt: Han får afløb for sin frustration og får ro indeni. Konsekvens på lang sigt: Han bliver nødt til næste gang, han mærker samme fornemmelse, at få afløb for den, og distancerer sig på den måde fra mennesker, der betyder noget i hans liv.

11 11 Nærværende Ninna Gør ting fordi de er værdifulde og og giver mening med det ubehag, det ofte indebærer. Eks.: Ninna er stresset på arbejde og bliver nødt til at få sagt fra overfor både chef og kollegaer,og hun er usikker for deres reaktion. Hun går ind til chefen og siger det. Hvorfor gør Nina, som hun gør: Hun tager vare på sig selv, så hun fortsat kan have energi og overskud både sit arbejdsliv og private liv. Konsekvens på kort sigt: Hun oplever ubehag ifbm at skulle sige fra og udstille sig selv. Konsekvens på lang sigt: Hun får erfaring omkring at gøre det, der er vigtigt for hende og acceptere det ubehag, der er en del af det. Men det er ubehag i en højere sags tjeneste