Regionplantillæg nr. 157 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 157 med VVM-redegørelse Eriksminde Løkken-Vrå Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Januar 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 157 med VVM-redegørelse husdyrbruget Eriksminde, Løkken-Vrå Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. januar 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejer Ole Olesen, repræsenteret af LandboNord. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af LandboNord (del 2). Nordjyllands Amt blev i november 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion på Eriksminde, Pilgårdsvej 216, Vrensted, 9480 Løkken. Udvidelsen vil fordoble årsproduktionen til 440 DE. Eriksminde ejes af Ole Olesen, der bor på ejendommen Brønderslevvej 191, Vrensted, 9480 Løkken. Ejendommene Pilgårdsvej 216 og Brønderslevvej 191 er p.t. under sammenlægning til én ejendom. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var hen over årsskiftet 2003/2004 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I denne forbindelse kom der enkelte bemærkninger til projektet fra særligt interesserede. Disse bemærkninger er behandlet af amtsrådet i forslaget til regionplantillæg. Amtsrådet vedtog den 14. september 2004 at offentliggøre forslaget i en 8 uger lang debatperiode. Forslaget var fremlagt til offentlig debat frem til 23. november I debatperioden kom der indsigelser mod og bemærkninger til forslaget. Disse er indgået i amtsrådets endelige behandling af projektet. Se afsnittet Kommentarer til projektet. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtsrådet vedtog den 11. januar 2005 tillæg nr. 157 til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Poul Erik Andreasen, liste A, fandt, at gylleaftaler beliggende i oplandet til Limfjorden skal tages ud af regionplantillægget. Liste F fandt, at de 14 ha beliggende i nitratfølsomt grundvandsområde skal tages ud af regionplantillægget. Tillægget kan ses på internettet på amtets hjemmeside (Regionplan landbrug regionplantillæg og VVM-redegørelser om landbrug). Om muligheden for at klage, se afsnittet Klagevejledning. 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 157 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...11 Projektet...11 Natur...12 Drikkevand/grundvand, generelt...15 Overfladevand...16 Andre forhold...18 Kumulativ effekt...19 Kommentarer til projektet i idéfasen...21 Klagevejledning...29 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4-4a: Bilag 4b: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 157 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Eriksminde, Pilgårdsvej 216, Vrensted, 9480 Løkken kan produktionen ændres fra slagtesvin kg til slagtesvin kg og udvides, så den svarer til 440 DE (dyreenheder). De for projektet nødvendige bygningsanlæg mv. kan etableres efter beskrivelsen i projektet, når nødvendige byggetilladelser mv. er opnået hos Løkken-Vrå Kommune. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder nye stalde, anlæg for gylleseparering, gylleopsamling/gyllelaguner er omfattet af bestemmelser i byggeloven og planloven, hvor kommunen er myndighed. Det er en forudsætning for udvidelse af husdyrholdet, - at arealkravet på landbrugsejendommen Eriksminde skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen finder sted, jfr. 6 i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav mv., - at harmonibehovet tilsvarende er opfyldt på tidspunktet for udvidelsens ibrugtagen. Ud over denne forudsætning er amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg nr. 151 yderligere betinget af, at tabet af næringsstoffer til omgivelserne i overensstemmelse med det i VVM-redegørelsen (del 2) beskrevne ikke overstiger: Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Grundvand: - Udvaskning ud af rodzonen i nitratfølsomme indvindingsområder må højst være gennemsnitligt 50 mg nitrat pr. liter. - Udvidelsen må ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den hidtidige arealanvendelse. Overfladevand: Kvælstof Skagerrak: Arealvægtet kvælstofudvaskning (uændret) Arealbidrag til vandløb (uændret) Totalt til Skagerrak Limfjorden: Arealvægtet kvælstofudvaskning (uændret) Arealbidrag til vandløb (uændret) Totalt til Skagerrak Fosfor Forskel (tilført fraført) Natur: Ammoniakfordampning (tab) fra stald og lager 58 kg N/ha/år 17 kg N/ha/år 2,6 tons N/år 61 kg N/ha/år 18 kg N/ha/år 2,8 tons N/år 0 kg P/ha/år 6,9 tons N/år Løkken-Vrå Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Amtsrådet forudsætter, at der i miljøgodkendelsen sættes vilkår, der sikrer, at projektet gennemføres som forelagt samt, at der sker den fornødne indberetning og kontrol med gylleforarbejdning mv. herunder afsætning af gylle og gylleprodukter til anden side som forudsat oven for. Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. I så fald skal det ny projekt screenes for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Begrænsninger for udvaskning og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til recipienter, grundvand og omgivelser har baggrund i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en generel forudsætning for godkendelsen, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Eriksminde ligger 1,5 km øst for Vrensted i Løkken-Vrå Kommune. Gården er én af i alt 3 ejendomme, hvoraf 2 p.t. er under sammenlægning til én ejendom. Bedriften er et svinebrug, hvis arealer ligger i områder, der i Regionplanen er udpeget som jordbrugsområde, regionalt jordbrugsområde eller for en mindre dels vedkommende naturområde. Udbringningsarealerne afvander dels til Vesterhavet (48 %), gennem Klostergrøften, dels til Limfjorden (52 %), gennem Tiende Bæk/Ryå-systemet. Udbringningsarealerne ligger overvejende i område med drikkevandsinteresser. En mindre del ligger dog i område med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomt grundvand. I den udbyggede form vil ejendommens nuværende bygningsmasse blive tilført en ny staldbygning på godt m 2. Den nuværende produktion svarer til 220 DE (dyreenheder) svarende til en produktion på ca slagtesvin ( kg). Efter udvidelsen forventes produktionen fordoblet til 440 DE, svarende til godt slagtesvin (8 100 kg). Projektet er udførligt beskrevet i VVM-redegørelsen. Beskrivelsen i VVM-redegørelsen af projektet i forhold til landskabsforholdene giver ikke anledning til at fastsætte særlige retningslinier i regionplantillægget. Natura 2000 I bilag 6 (NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder) er der givet en generel beskrivelse af udpegningen og målet for disse områder. Der henvises til bilaget. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Arealer Harmonibehov (bek. nr. 604 af ): Samlet for bedriften: 315 ha Arealkrav (bek. nr. 824 af ): Samlet: 212 ha - dækkes således: Harmonibehovet: Ejet areal 195 ha Forpagtet jord: 65 ha Gylleaftaler: 58 ha Arealkravet: Eriksminde : 160 ha Overflytning: 71 ha (At arealkravet dækkes således forudsætter Jordbrugskommissionens accept af sammenlægning af ejendommene Pilgårdsvej 216 Eriksminde - og Kongsengene 42). I projektet indgår i alt ca. 318 ha inklusive gylleaftaler (knap 60 ha). De 318 ha er fordelt på ca. 295 ha i områder med drikkevandsinteresser og ca. 24 ha i områder med særlige drikkevandsinteresser herunder en del nitratfølsomme grundvandsområder. Natur Arealstatus Hovedparten af landbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområder. Dog er flere arealer beliggende i henholdsvis regionale jordbrugsområder og naturområder (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Enkelte af landbrugets udbringningsarealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser. Det er en tør forbindelse med en del overdrevsarealer omkring Ingstrup. Desuden berøres det sydligste af udbringningsarealerne af en våd økologisk forbindelse langs med Ryå (regionplankort nr. 7). Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem naturarealer ønskes. Det vurderes ikke, at udvidelsen indebærer ændringer i markdrift, der kan skade arealernes funktion som økologiske forbindelser. Beskyttede naturtyper Inden for udbringningsarealerne ligger et enkelt kulturengsareal nord for Klostergrøften nordøst for Vrensted. Desuden findes der flere mindre vandhuller indenfor ejendommens arealer. Udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til enkelte arealer med beskyttede naturtyper. Det drejer sig om vandhuller og småmoser omkring Vrensted, samt en enkelt kultureng langs Klostergrøften. Desuden grænser udbringningsarealerne op til enkelte enge og overdrevsarealer omkring Ingstrup. Ligeledes er der enkelte enge og overdrevsarealer omkring udbringningsarealerne ved Mejlsted, samt et enkelt vandhul ved udbringningsarealet i Øster Hjermitslev Kær. 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Fortsættelse af hidtidig markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på landbrugets udbringningsarealer vurderes ikke at forringe naturtilstand af nogen af ovennævnte beskyttede naturtyper, der alle i forvejen vurderes at være naturligt næringsrige eller påvirkede af hidtidig markdrift. Udbringningsarealerne grænser flere steder op til 3-beskyttede vandløb. Det drejer sig om Klostergrøften og et sidevandløb til denne, Dalgrøft, Kældergrøft, Møllebæk, Kettrup Kanal og Mejlsted Grøft. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. Hovedparten af de beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Området i større omkreds omkring svinebruget rummer kun få beskyttede naturtyper, især småmoser og vandhuller, hvoraf flere er naturligt næringsrige mergelgrave. Der er kun enkelte enge tilbage langs tidligere tiders sammenhængende engområde langs Klostergrøften Desuden findes et hedeareal ved Fristrup, det eneste eksisterende hedeareal i området, beliggende ca. 2,2 km fra driftsbygningerne. Nærmeste større og sammenhængende naturarealer er Saltum Bjerge, Store Vildmose og Rubjerg Knude i afstande af henholdsvis 7,8 km, 9,0 km og 11,3 km fra driftsbygningerne. Området indenfor de nærmeste par kilometer fra svinebruget rummer kun ganske lidt skov. Nærmeste lidt større nåleskovsplantager Tøgerslund og Hjortnæs Plantage, ligger henholdsvis 2,4 km og 2,9 km meter fra driftsbygningerne. Ammoniakfordampning fra stalde og lager er beregnet at stige fra nuværende 3458 kg NH3/år til størrelsesordenen 6889 kg NH3/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af nærmestliggende naturareal, en lille mose med et mindre vandhul, ca meter vest ejendommen er beregnet at stige fra nuværende 0,19 kg NH3/ha/år til fremtidig 0,38 kg NH3/ha/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af 3 andre småmoser med vandhuller beliggende mellem 1700 og 2300 meter fra driftsbygningerne er beregnet til at stige fra 0,08 kg til 0,13 kg NH3/ha/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af et hedeareal ved Fristrup beliggende i en afstand 2200 m fra ejendommen er beregnet til at stige fra nuværende 0,08 kg til 0,16 kg NH3/år. Den gennemsnitlige N-deposition i Løkken-Vrå kommune er ifølge DMU 19,1 kg/ha/år. Ovennævnte naturtyper vurderes ikke at blive belastet med ammoniak over tålegrænsen. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området omkring landbruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbedriftens arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er habitatområde nr. 248, Saltum Bjerge, i en afstand af henholdsvis 1,6 km fra nærmeste ud- Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug bringningsareal og ca. 7,9 km fra driftsbygningerne, samt habitatområde nr. 12, Store Vildmose, i en afstand af henholdsvis 1,4 km fra nærmeste udbringningsareal og 9,1 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Saltum Bjerge er artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, samt rigkær. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Store Vildmose er Hedepletvinge (der ikke er fundet de senere år), Havlampret, Odder, samt naturtyperne søer, vandløb, overdrev, enge, højmoser, rigkær og løvskov. Udvidelsen vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet, dels på grund af afstanden og dels på grund af vindretningen. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. Uden detaljeret kendskab til udbredelse, vurderer amtet umiddelbart, at det kunne være vandflagermus, langøret flagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte bilag IV-arter. Landbrugets småbiotoper vurderes kun i begrænset omfang at kunne være levested for nogen af de nævnte arter af padder og krybdyr. Udvidelsen vurderes ikke at medføre ændringer i markdriften og vurderes ikke at blive ændret til skade for småbiotopernes nuværende tilstand. Markernes og småbiotopernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, padder og krybdyr vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Områdets bilag IV-arter markfirben og spidssnudet frø vurderes knyttet til beskyttede naturtyper udenfor landbrugets marker. F.eks. kunne overdrevsarealerne ved Saltum, der er beliggende ca. 7,9 km sydvest for punktkilden være levested for markfirben. Kun enkelte af de vandhuller, der er beliggende i nærheden af udbringningsarealerne, har en karakter, der gør det sandsynligt, at de er levested for spidssnudet frø. Markdriften på svinebruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til svinebrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af svinebesætningen vurderes samlet at være i overensstemmelse med amtsrådets målsættende administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug samt regionplanen. 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Drikkevand/grundvand, generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Projektet i forhold til grundvand I projektet indgår arealer til udbringning af gylle i områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsopland til Ingstrup Vandværk og Vrensted Vandværk. Af amtsrådets den 13. april 2004 justerede såkaldte administrationsgrundlag med målsætninger for acceptabel kvælstofudvaskning fremgår det: - at indtil områdernes sårbarhed er kortlagt, bør det for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser tilstræbes, at der højst udvaskes 60 mg nitrat/l i gennemsnit med det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til den tidligere anvendelse. - at indtil områdernes sårbarhed er kortlagt, bør det for nitratfølsomme indvindingsområder tilstræbes, at der højst udvaskes 50 mg nitrat/l i gennemsnit med det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i for- Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug - hold til tidligere anvendelse. Desuden indgår i projektet områder med drikkevandsinteresse og begrænsede drikkevandsinteresser. Her er målsætningen i det justerede administrationsgrundlag: - at der ikke bør gælde særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Sammenholdt med oplysninger fra VVM-redegørelsen og regionplanens retningslinier 6.1.5, og vurderes det: - at der er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder, således at udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit er maks. 50 mg nitrat/l. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den tidligere arealanvendelse. - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Klostergrøften og Nybæk, som udmunder i Skagerrak og i oplandet til Ryå, som udmunder i Haldager Vejle i Limfjorden. Vandløb Klostergrøften er målsat både som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) samt Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i Nybæk er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var nedstrøms arealerne opfyldt i De resterende udbringningsarealer ligger i oplandet til Ryå-systemet: - Mejlsted grøft er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var nedstrøms arealerne opfyldt i Enggrøft/Møllebæk er målsat både som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) samt Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i Kældergrøft er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var nedstrøms arealerne ikke opfyldt i Dalgrøft som løber ud i Tiende Bæk, er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var nedstrøms arealerne ikke opfyldt i Tiende Bæk er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var nedstrøms arealerne ikke opfyldt i Ryå hovedløb er målsat både som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) samt Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Marine områder Skagerrak er i amtets regionplan målsat som hhv. basismålsætning og badevand med skærpet målsætning. Ved udløbet fra Ryå har Haldager Vejle skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF- Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Forhold til Internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Ynglende liste I-arter: Havterne, splitterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: Taffeland, troldand, hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Trækfugle: Sangsvane, knopsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen fra projektets arealer i oplandet til Skagerrak giver en gennemsnitlig udvaskning på 57,5 kg N/ha i både før- og efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Skagerrak fra virksomheden er beregnet til ca kg N/år både før og efter udvidelsen. Arealbelastningen fra virksomheden er derfor uændret til 17,3 kg N/ha. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen fra projektets arealer i oplandet til Limfjorden giver en gennemsnitlig udvaskning på 61,5 kg N/ha i før-situationen og 60,6 kg N/ha i eftersituationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca kg N/år før og ca kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden før og efter svarer til et fald i arealbidraget til vandløb fra 18,5 kg N/ha til 18,2 kg N/ha. Der er fosforbalance på udbringningsarealerne som helhed i eftersituationen. Kumulativ effekt For Skagerrak er det vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke Limfjorden, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Det er dog vurderet, at da arealbelastningen fra driften falder ganske lidt fra før- til eftersituationen, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i fjordområderne. Forhold til Regionplan Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Forhold til det af amtsrådet vedtagne, retningsgivende administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof er i praksis uændret i forhold til førsituationen og der er fosforbalance i projektet. Udvidelsen er således ikke i modstrid med amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Transportarbejdet til og fra ejendommen ventes at stige med ca. 30 % som følge af projektet. Transporten vil dog som hidtil ske ad overordnede veje med god kapacitet samt ad veje, hvor trafikmængden generelt er så beskeden, at udvidelsen ikke bliver væsentligt mærkbar. 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtet vurderer dermed, at transporten ikke vil give anledning til gener for omgivelser. Lugt På Eriksminde vil den primære årsag til lugt for omgivelserne skulle findes i staldanlægget. Som beskrevet i VVM-redegørelsen omfatter projektet generelt moderne staldteknik og fodringssystemer. Periodiske lugtproblemer vil forekomme, når der pumpes gylle til og fra gyllebeholdere samt ved udbringning. Amtet har henset til afstanden til omkringboende vurderet, at de krav til reduktion af lugtafgang fra staldanlæg, der stilles i miljøgodkendelsen er hensigtsmæssige. Amtet finder ikke anledning til at sætte andre forudsætninger for regionplantillægget end disse, der følger af miljøgodkendelsen. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i miljøgodkendelsen. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet VVM-redegørelsen. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette, som det vil være rimeligt at kræve gennemført som forudsætning for at vedtage regionplantillægget. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Udvidelsen af dyreholdet skal ske i eksisterende bygninger og nybyggeri. Der er efter amtets opfattelse ikke miljømæssige forhold, der taler mod denne udvidelse af produktionen og valgte løsninger og løsning. Kumulativ effekt Kortbilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Eriksminde. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området i væsentligt eller uacceptabelt omfang. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier bliver fastsat i regionplanen, vil det med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til recipien- Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ter og grundvandet. Det må ventes, at der i en kommende revision af regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag med senere justeringer danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet i idéfasen Idéfasen I idéfasen, der lå omkring årsskiftet , kom der en henvendelse fra en nabo til projektet. Den pågældende nabo, Niels Jørgen Mejlholm, Brønderslevvej 156 A, stiller spørgsmål til indretningen af den udvidede ejendom. Desuden anføres, at visse vindforhold giver store lugtproblemer. Det anføres i denne forbindelse, at der er en turistlejlighed på Brønderslevvej 176 A foruden en medhjælperbolig. Endelig gøres opmærksom på trafikproblemerne i forbindelse med udkørsel fra Erikminde til Brønderslevvej. Det er amtets vurdering, at de forhold, der er beskrevet og stillet spørgsmål til, er besvaret i det forelagte projekt. Der henvises til VVMredegørelsen for så vidt angår indretning, produktion og daglig drift (herunder lugt, trafik mv.). Der henvises endvidere til miljøgodkendelsen, hvor de krav med hensyn til lugtafgang fra stalde, regulering af trafikale forhold osv er behandlet. Spørgsmålet om, hvorvidt der i regionplantillægget tages hensyn til en eventuel udvidelse af Mejlholms egen svineproduktion set i relation til et generationsskifte i nær fremtid samt til, at der er en turistlejlighed og medhjælperbolig på Brønderslevvej 176 A må besvares som ovenfor. Et fremtidigt generationsskifte og dermed muligt ønske om udvidelse på Brønderslevvej 176 A indgår ikke i kriterierne for det herom handlende regionplantillæg. Debatfasen I debatperioden er der kommet indsigelser mod eller bemærkninger til forslag nr. 157, således: - fra Danmarks Naturfredningsforening: 19. oktober 2004 Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Bemærkninger til forslag til regionplantillæg nr. 157, svinebruget Eriksminde, Pilgårdsvej 216, Vrensted. Lokalkomiteen anbefaler amtet at prioritere rent drikkevand og grundvand. Det vil være ønskeligt om I kunne forlange økologisk jordbrugsdrift i nitratfølsomme områder og på arealer med særlige drikkevandsinteresser, - og give vandværkerne en chance for også fremover at kunne levere godt vand til alle husstande. Der er beklageligvis tilladt udspredningsarealer i indvindingsoplandene til Ingstrup og Vrensted vandværker. Lokalkomiteen finder, at der fortsat er grund til bekymring for vort fremtidige drikkevand. Det vil også være ønskeligt om I kunne forlange stop for brug af pesticider i Ingstrup og Vrensted vandværkers indvindingsoplande, altså også i bymæssig bebyggelser med stop for brug af round-up i folks haver. Limfjorden er i forvejen stærkt belastet af næringsstoffer. Den beregnede N-belastningen efter udvidelsen er uændret meget høj, 60,6 kg N/ha i afstrømningen til Limfjorden og til Skagerrak. Vandløbsmålsætningen for alle berørte vandløb er ikke opfyldt. Forsigtighedsprincippet bør anvendes med hensyn til vandløb, grundvand og økologiske forbindelser, tørre såvel som våde. Der er tilladt / ansøgt flere udvidelser i området. Lokalkomiteen er bekymret over den kumulative N-påvirkning af vandløb med afstrømning til Limfjorden, og den kumulative ammoniakfordampning fra stalde og gyllelagre, som medfører luftbåren kvælstofbelastning over tålegrænsen for NBL 3-beskyttede naturtyper. Baggrundsbidraget ligger ifølge DMU på 19,1 kg N/ha/år. Hvornår mon der foretages en ny måling. Landbruget har selv givet udtryk for at grænsen for svineproduktion er nået i Nordjylland, og med de nuværende tilladte regionplantillæg sammen med flere på vej ud over de mindre brug, som ikke kræver VVM, må lokalkomiteen give landbruget ret: Vi har ikke plads til flere svinebrug, heller ikke i Løkken-Vrå kommune. Det er lokalkomiteens opfattelse, at denne virksomhed ikke bidrager med mere natur i landbrugslandet for en del af samfundets støtte til erhvervet, men alene kan opfattes som en fabrik med produktion til ydergrænsen af, hvad nu gældende lovgivningen tillader og uden skelen til bæredygtighedsprincippet. - fra Karen og Niels Jørgen Mejlholm, Brønderslevvej 156, Vrensted, 9480 Løkken: 4. november 2004 Vedr. udvidelse af svineproduktionen på Eriksminde Vi har ikke noget imod en udvidelse af svineproduktionen hos vores nabo! Vi har noget imod at den skal foregå så tæt på bestående beboelser, med de især lugtgener det vil medføre, hvis ikke vi får sikkerhed for, at der sker en effektiv reduktion af lugten fra ventilationsluften. Som tidligere påpeget er vi, når vindretningen kommer fra nordlig retning, generet af ventilationsluft, og det vil forstærkes væsentlig ved en udvidelse. Det er ikke noget problem at lokalisere, hvor lugten kommer fra, som fremhævet i Regionplantillæg nr Lugtgenerne forstærkes i varme perioder med overbrusning af dyrene (lovbefalet), og det falder uheldigvis sam- 22 Teknik og Miljø 2005

23 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug men med turistperioden; men de kan jo bare holde sig borte. Det kan vi ikke, som skal være her hele året. Vores grise afgiver også lugt, men den er vi bekendt med. Som det fremgår af medsendte SKOV nyt, findes der en løsning, og det forventes at det som minimum stilles krav om tilsvarende Det fremgår ikke af side 19 i Rgp eller andre steder! Den øvrige ulempe, der vil fremkomme, kan vi formentlig leve med! Vedr. side 21, er der fejl. Brønderslevvej 176 A -skal være 156 A Det må også være i familien Ole V. Olesens interesse, at det blive til at holde ud, til dagligt at bo her, sammen med de øvrige naboer. - fra Ragnhild og Halfdan Jakobsen, Brønderslevvej 107, 9480 Løkken 23. november 2004 Bemærkningerne vedr. forslag til regionsplantillæg 157 Eriksminde Undertegnede, Ragnhild og Halfdan Jakobsen, er flyttet hjem fra Grønland den 8. juli 2004 og er derfor først blevet bekendt ned forslaget, da det blev offentliggjort i dagspressen. Mens vi har boet i Grønland, er Eriksminde blevet omlagt fra kvægbrug til svinedrift. Vi har følgende bemærkninger som indlæg i debatten: Vi opholdt os i sommermånederne 2003 på vores bopæl, Brønderslevvej 107, og måtte desværre konstatere, at Eriksmindes omlægning til svinebrug gav os lugtgener af en hel anden art og i væsentlig større omfang, end vi var vant til. Dette skyldes efter vor formening den primære lugtkilde fra produktionen, som ventilationsanlæggets kontinuerlige drift døgnet igennem sendte ud over det omliggende område. I varmt og stille vejr lå svinelugten ofte og relativ længe over området og gjorde ophold ude mindre behageligt. Denne sommer har bekræftet, at lugtgenerne er et væsentligt problem. Det skal tilføjes, at vi opholder os meget ude i sommerhalvåret. Vi er bekendt med, at naboer vest for os også er generet af lugtproblemer. Med en østlig vind mærker vi selvfølgelig også lugtgenerne. Vi har dog endnu ikke gjort Ole Olesen opmærksom på, at lugtgenerne er ubehagelige. Vi er bekymrede over, at lugtgenerne vil blive forøget ved en udvidelse af produktionen fra 220 DE til 440 DE, hvorfor vi vil foreslå, at der iværksættes foranstaltninger, der begrænser lugtgenerne så meget som muligt. Vi er bekendt med, at der er mulighed for en effektiv luftrensning, og at Danske svineproducenter er i front med biologisk luftrensning citat fra pressemeddelelse fra Firmaet Skov A/S gør opmærksom på de gode erfaringer, der er opnået i Grenå kommune. Ole Olesen lejer/låner vores jord, men der foreligger ikke en egentlig forpagterkontrakt. Vi har planer om at tilplante en del af jorden øst for vores ejendom med birketræer. Teknik og Miljø

24 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Vi håber, kommune og amt vil se velvilligt på vort ønske om at luftgener forebygges ved en luftrensning så optimalt som muligt. Dette vil være det bedste for områdets husstande, både indenfor og udenfor en radius af 500 m fra den påtænkte nye svinestald - og vil være en gevinst for vores generelle miljø. Indsigelserne fra naboen, Karen og Niels Jørgen Mejlholm har givet gdr. Ole Olesen anledning til følgende bemærkninger (ved LandboNord, Brønderslev): 24. november 2004 Karen og Niels Jørgen Mejlholm har gjort indsigelse imod placering af en ny svinestald på Eriksminde og den deraf følgende større produktion, som er meget tæt på deres svineejendom (102,4 m til stuehus). Modstanden mod projektet er ifølge indsigelsen dateret d. 5. november 2004 udelukkende begrundet i lugtgener. Lugtberegninger: Ifølge CHR-registret er der en slagtesvineproduktion på Brønderslevvej 156 på 2518 prod. slagtesvin fra kg. Der er holddrift med 3 hold pr. år, det giver en gennemsnitsvægt på 90 kg pr. svin på det tidspunkt, der er flest grise i stalden. Den ansøgte produktion på Eriksminde er på prod. smågrise og slagtesvin. Stalden er opdelt i sektioner. Sektionerne fyldes 2,58 gange pr. år. Den gennemsnitlige vægt på grise er beregnet til kg i vægtintervallet 7-30 kg og kg i vægtintervallet kg. (Se tabel 1) Tabel. 1 Beregning af vægt i de forskellige intervaller Grise på stald 640 stk. a 15 kg = kg 640 stk. a 23 kg = kg 640 stk. a 32 kg = kg 640 stk. a 40 kg = kg 640 stk. a 55 kg = kg 640 stk. a 70 kg = kg 640 stk. a 80 kg = kg 640 stk. a 90 kg = kg Ifølge kommunernes lugtvejledning er lugtemissionen fra stalde 210 LEs pr kg dyrevægt for smågrise og 150 LEs pr kg dyrevægt for slagtesvin Brønderslevvej 156: Lugtenheder/s (LEs): 2518 stk. / 3 hold x 90 kg x 150 LEs/1000 kg = LEs Staldlugtgenekriterium: V LEs = 106,4 Meter 24 Teknik og Miljø 2005

25 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Eriksminde : Lugtenheder/S(Les): Smågrise: kg a 210 LEs/1000 kg = LEs Slagtesvin: kg a 150 LEs/1000 kg = LEs I alt: Les Staldlugtgenekriterium ved LEs : 200,8 Meter Afstanden mellem svineproduktionen på Brønderslevvej 156 og stuehuset på Eriksminde er 88,1 meter og afstanden mellem svineproduktionen på Eriksminde og stuehuset på Brønderslevvej 156 er 102,4 meter. (se bilag 1) Det betyder, at begge stuehuse ligger indenfor lugtgenekriteriet for enkelt placeret huse på landet. Begge ejendomme kan lugte både egne og naboens grise. Men afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt for begge ejendomme. Kommunernes lugtmodel tager ikke hensyn til vindretning og placering i landskabet. Eriksmindes stuehus er placeret 235 grader fra svinestalden på Brønderslevvej 156 (sydvest) og stuehuset Brønderslevvej 156 er placeret 350 grader fra svineproduktionen på Eriksminde (nord) (se bilag 2) Danmark metrologisk institut (DMI) har registreret vindretningen i hele Danmark ved hjælp af forskellige vejrstationer. I de følgende beregninger er anvendt målestationen ved Tylstrup, som er den nærmest beliggende vejrstation. Den gennemsnitlige vindretning i procent ud fra antal grader (placering): Tabel 2 Antal dage med lugt Beliggenhed Procent dage Antal dage med lugt Eriksminde 235 o 14,1 % 50 dag Brønderslevvej o 4,6 % 17 dage Stuehuset på Eriksminde kan lugte grisene fra Brønderslevvej dage om året Hvorimod stuehuset på Brønderslevvej 156 kun kan lugte grisene fra Eriksminde 17 dage om året. Vindretningen er anderledes i sommerhalvåret, ifølge DMI er der i % følgende dage med de pågældende vindregninger se tabel 3 Tabel 3. Antal dage med lugt i sommer mdr. Placering % dage med vind Antal dage med lugt i juni, juli, august Juni Juli August Eriksminde % 18 % 14 % 14,7 dage Brønderslevvej % 5 % 4 % 4,6 dage Teknik og Miljø

26 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Eriksminde er generet af griselugt fra Brønderslevvej 156 i de 3 sommermåneder på i alt 14,7 dage og Brønderslevvej 156 er generet af griselugt fra Eriksminde i de 3 sommermåneder på i alt 4,6 dage. Stuehuset på Eriksminde er placeret i forhold til eksisterende produktion og udvidelsen at der stort set ikke forekommer lugtgener fra egne grise. Hvorimod stuehuset på Brønderslevvej 156 er placeret således i forhold til vindretningen, at der vil forekomme lugtgener fra egen produktion og fra produktion på Eriksminde. Men det er kun 4,6 dage i sommer mdr. at griselugten stammer fra produktionen på Eriksminde. Afhjælpning af lugtgener: Ole Olesen, Eriksminde vil i forbindelse med udvidelsen etablere Combi diffus ventilation (der henvises til Skov ventilation) Det er et system med loftventiler, som giver en mindre ventilation og dermed også en mindre emission. Det køler grisene og giver en mærkbar forandring i grisenes gødeadfærd. Det betyder, at grisene ikke gøder så meget oppe i stierne, men fortrinsvis på spalterne og derved en lavere ammoniakfordampning og en positiv effekt på lugt. Biologisk og kemisk Luftrensning Etablering af biologisk og kemisk luftrensning som der er foreslået af Karen og Niels Jørgen Mejlholm er både vanskelig og dyr. Det er altid vanskeligt at etablere ny teknik i gamle stalde, men selvfølgelig teknisk muligt i både den nye og gamle stald. Biologisk og kemisk luftrensning er et meget energikrævende anlæg, det er især strømforbruget, der stiger voldsomt. Overslag over etableringsomkostningerne er følgende (ifølge Skov Ventilation ): Der er regnet med 5 % forrentning af investeringen og 10 års løbetid Gammel stald: Ny stald: Samlet investering: kr kr kr. Forrentning og afdrag i alt Samlet omkostning pr. gris: kr. 20,5 kr. pr. gris Driftsomkostninger overslag: Vedligeholdelse og energiomkostninger i alt kr. Samlet omk. pr. gris: 3,5 kr. pr. gris Samlede meromkostninger: 24 kr. pr. gris Dækningsbidraget pr. gris er i dag i gennemsnit ca. 100 kr. Etablering af luftrensning koster ca. 24 kr. pr gris svarende til 24 % af dækningsbidraget. Det vil på nuværende tidspunkt være urealistisk at opnå en økonomisk bæredygtig produktion med en reduktion af dækningsbidraget på 24 %. Hertil kommer at det er vanskeligt at finansiere så? 26 Teknik og Miljø 2005

27 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tilføjelse 1 (25. november 2004): Jeg har en tilføjelse til det materiale jeg sendte angående lugt fra Eriksminde. Jeg skrev, at der bliver installeret Diffus ventilation i forbindelse med udvidelsen. Men der bliver etableret diffus ventilation i både den nye og gamle stald. Alt andet lige en klar forbedring af forholdene. Tilføjelse 2 (26. november 2004): Ja, det er rigtig, at den nye klager bor ca. 500 m vest for Eriksminde. Naboen afleverede personligt indsigelsen til Ole Olsen i går. De fik en god snak og Ole vil prøve at forbedre teknikken i forbindelse med udpumpning af gylle, for Ole var ked af, at de var generet at den eksisterende produktion. De vil i fællesskab kortlægge, hvornår det lugter og om det i virkeligheden er Niels Jørgen Mejlholms grise, der lugter. Amtet har forelagt indsigelser mv. for Løkken-Vrå Kommune: Amtet har forelagt indsigelser samt den supplerende redegørelse fra LandboNord for Løkken-Vrå Kommune. Kommunens tekniske forvaltning giver udtryk for, at de konkrete indsigelser næppe vil give anledning til skærpede vilkår for Eriksminde mht. lugtgener fra ejendommen. Kommunen har oplyst, at den sædvanlige procedure i denne type sager vil være, at der, hvis klager opstår, sættes ind med konkret vurdering af mulige afhjælpende foranstaltninger. Amtets vurdering af indsigelser og bemærkninger: - til Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen: Amtet har i overensstemmelse med målsætningerne i administrationsgrundlaget (senest revideret og vedtaget af amtsrådet i maj 2004) taget højde for en række af de forhold, lokalkomiteen fremfører. Afsnittet om natur i nærværende regionplantillægs del 1 er et udtryk herfor. Andre af lokalkomiteens ønsker kan ikke indregnes efter det gældende lovgrundlag eller i rammerne af den gældende regionplan. Det gælder DN s ønsker om stop for pesticider, økologisk jordbrugsdrift, generel begrænsning af svineproduktionen mv. Til det konkrete spørgsmål om, hvornår tallene for baggrundsbelastningen med ammoniak vil blive revideret, oplyses fra DMU s side, at dette påregnes at ske i løbet af Sammenfattende er det amtets vurdering, at der i rimeligt og muligt omfang er taget højde for DN s synspunkter. - bemærkningerne fra naboerne (Brønderslevvej 156 og 107) samt de supplerende noter mv. fra ansøgeren/landbonord: I alt væsentligt drejer indsigelserne sig om mulige lugtgener fra den nye produktion for sig og i kumulation med andre lugtkilder fra produktion af husdyr i nabolaget. Teknik og Miljø

28 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtet vurderer, for så vidt angår indsigelsen fra naboen mod vest (Brønderslevvej 107) at afstanden mellem staldene på Eriksminde og den pågældende ejendom tillige med beliggenheden vest for Eriksminde gør, at der ikke kan forventes uacceptable lugtpåvirkninger. Amtet har dertil noteret, at der er kontakt mellem Ole Olesen og naboen med henblik på at afdække eventuelle lugtgener, der måtte opstå fremover. I forhold til Brønderslevvej 156 lægger amtet vægt på, at der er tale om gensidig påvirkning fra 2 svineproduktioner se de supplerende noter fra LandboNord. Det er endvidere amtets vurdering, at der i projektet (med hensyn til staldindretning og drift) er indregnet et ønske om at reducere lugtgener. Hertil kommer, at amtet skønner, at der ikke vil være rimeligt forhold mellem udbyttet (ekstra lugtreduktion) og omkostninger ved at kræve installeret yderligere rensningsforanstaltninger på ventilationssystemet. Her spiller det yderligere ind, at der i givet fald vil være tale om en teknik, der ikke på nuværende tidspunkt er fuldt udviklet og dokumenteret mht. effekt. Amtet har lagt vægt på, at der på Eriksminde vil (på både ny og gamle stalde) blive etableret Combi diffus Ventilation, der minimerer ventilationen og dermed også lugten fra staldene. Systemet påvirker (ved køling) også grisenes gødningsadfærd. I forhold til naboen på Brønderslevvej 107 (500 m vest for Eriksminde ) er det aftalt mellem parterne, at der ved gylleudbringning skal tages særlige hensyn herunder afhjælpende foranstaltninger, hvis det er muligt. Amtet er enig med Løkken-Vrå Kommune i, at de anførte lugtgener ikke er af en karakter, der betinger yderligere krav til indretningen og driften af Eriksminde. Samlet er det herefter amtets vurdering, at de fremsendte bemærkninger og indsigelser ikke bør give anledning til at skærpe kravene til bedriftens påvirkning af omgivelserne ud over, hvad der følger af tillæg nr. 157 til regionplanen - samt af de tiltag og muligheder for opfølgning, der er indeholdt i Løkken-Vrå Kommunes miljøgodkendelse. 28 Teknik og Miljø 2005

29 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

30 Eriksminde, Ole Olesen, Pilgårdsvej 216, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 1 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 Eriksminde, Ole Olesen, Pilgårdsvej 216, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 Eriksminde, Ole Olesen, Pilgårdsvej 216, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

34 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

35 Eriksminde, Ole Olesen, Pilgårdsvej 216, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

36 12 Store Vildmose 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 248 Saltum Bjerge 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

37 Punktkilden 3 0 Eriksminde, Ole Olesen, Pilgårdsvej 216, Løkken-Vrå Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd