Regionplantillæg nr. 155 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 155 med VVM-redegørelse Højvang Fjerritslev kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 155 med VVM-redegørelse for svineproduktion på Højvang, Fjerritslev Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 10. maj Teknik og Miljø 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette Regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Højvang og v. Niels Skadhauge repræsenteret af LandboNord. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger ansøgers oplæg til VVMredegørelse (del 2). Nordjyllands Amt blev i oktober 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svinebesætning på Højvang. Udvidelsen vil bringe produktionen op på 317 DE (dyreenheder). Når en husdyrproduktion ønskes udvidet, så den bliver på mere end 250 DE pr. år, skal der som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget er bl.a. en særlig VVM-redegørelse VVM står for vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var i januar 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der ingen kommentarer fra interesserede. Amtsrådet vedtog den 9. november 2004 at offentliggøre et forslag til regionplantillæg nr Forslaget lå til offentlig debat i 8 uger sammen med Fjerritslev Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb den 25. januar I debatperioden kom der ingen kommentarer eller bemærkninger fra nogen side. Amtsrådet vedtog herefter tillægget i uændret form på mødet den 10. maj Liste F fandt, at forslaget er i konflikt med amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. Tillægget kan ses på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 155 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...9 Grundvand...13 Overfladevand...14 Andre forhold...16 Kumulativ effekt...17 Kommentarer til projektet i idéfasen...19 Klagevejledning...21 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b-c: Bilag 4d: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for habitatområder Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 Udkast til VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 155 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Højvang, Vangvejen 160, 9690 Fjerritslev, matr. Nr. 16c Haverslev By, Haverslev, kan svineproduktionen udvides, så den svarer til 317 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Fjerritslev Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Forudsætninger for dette regionplantillæg er kort gengivet nedenfor: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen må ikke overstige 50 mg nitrat/l på de udbringningsarealer, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med nitratfølsomt grundvand. For øvrige udbringningsarealer må udvaskningen ikke øges, men højst være 60 kg N/ha/år. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Der skal være ligevægt mellem tilført og fraført fosfor. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen vil de ovenfor anførte forudsætninger som aftalt med Fjerritslev Kommune blive indarbejdet. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Højvang ligger ca. 1½ km sydøst for Bejstrup i Fjerritslev Kommune. Projektet omhandler en udvidelse fra 249 DE til 317 DE i svin. Produktionen, der i dag er baseret på 500 årssøer, smågrise og slagtesvin ønskes udvidet og baseret på 700 årssøer, ca smågrise og knap slagtesvin. Bedriften Højvang råder over 233 ha jord, der kan anvendes til udspredning af husdyrgødning. Ejendommen er på 124 ha. Harmonibehovet efter miljøbeskyttelsesloven og arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt. Bygningsmassen på ejendommen er gennem årene udbygget. Der er 3 gyllebeholdere på ejendommen. Èn af disse fjernes ved projektet. I stedet sikres kravet til gylleopbevaring i nye gyllekummer samt ved aftaler om opbevaring hos nabo. Der skal opføres to nye stalde i tilknytning til eksisterende. I projektet indgår, at der etableres gylleforsuring og efterfølgende separation i de 2 nye stalde. Forsurings- og separationsanlægget og overgang til moderne fodringsteknikker bl.a. fytasetilsætning til foderet sikrer en optimal udnyttelse af næringsstofferne i gyllen med minimalt tab af kvælstof til omgivelserne og balance i fosforregnskabet (intet tab til omgivelserne). Natur Arealstatus Hovedparten af svinebrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde (89 %). Resterende arealer ligger i hhv. naturområde (7 %) og regionalt naturområde (4 %). Regionplankort nr. 1, hovedstruktur. Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Økologiske forbindelser Mindre dele af to udbringningsarealer ved fjordkysten ligger i område, hvor der i regionplanen er udpeget en økologisk forbindelse (regionplankort nr. 7). Den udpegede økologiske forbindelse er en strandengsforbindelse. Målet med udpegningen er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. De to mindre markarealer udgør ikke nogen barriere i den udpegede økologiske forbindelse, da der begge steder søværts er sammenhængende strandenge. Udvidelsen vurderes ikke at indebære ændringer af markdrift til skade for den økologiske forbindelses funktion. Placering af brakarealer på lavtliggende dele af opdyrkede, tidligere strandenge langs fjordkysten kan dog underbygge den økologiske forbindelses funktion. Det anbefales derfor. Beskyttede naturtyper Ved sagens behandling er vurderet udstrækning, type, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og ved svinebruget. I projektet indgår ikke driftsmæssig anvendelse af arealer med beskyttede naturtyper, bortset fra to små kulturenge, der kan modtage husdyrgødning (bilag 2). Området i en radius af 2 km omkring svinebrugets driftsbygninger er intensivt udnyttet til jordbrug og rummer udover en bræmme af strandenge langs fjordkysten kun ganske få beskyttede naturtyper. Det er enkelte små overdrev, moser, kulturenge og vandhuller. Alle ligger > 1 km fra driftsbygningerne. De biologiske interesser i området knytter sig altovervejende til strandengene, hvor de nærmeste arealer ligger 500 m syd for driftsbygningerne. Udbringningsarealer grænser på en strækning af 300 m op til beskyttede vandløb. Det er marker og en kultureng mellem Bonderup og Trekroner. De beskyttede vandløb her er jf. bestemmelser i vandløbsloven udpeget og pålagt obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer. Svinebrugets udbringningsarealer grænser enkelte steder umiddelbart op til arealer med beskyttede naturtyper. Det er foruden strandenge langs fjordkysten enkelte mindre enge, moser og vandhuller ved Bonderup og Manstrup Mark. Terrænforhold og beliggenhed af udbringningsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på svinebrugets marker vurderes ikke at forringe tilstand af tilgrænsende beskyttede naturtyper. Nærmeste større sammenhængende naturarealer er, bortset fra strandengene langs fjordkysten, heder syd for Tingskoven og overdrev i Alsbjerg Bakker, 4-5 km fra svinebrugets driftsbygninger. Området rummer ikke skove, blot enkelte småplantninger uden kendte biologiske kvaliteter. Tingskoven ligger 4 km NNØ for driftsbygningerne. Ammoniakbelastning af natur Ved udvidelsen ibrugtages gylleforsuringsteknik til begrænsning af ammoniaktabet. Til grund for vurdering af ammoniakpåvirkning af områdets natur ligger VVM-redegørelsens beregninger af ammoniakfordampning 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug og deposition på naturarealer udvalgt af Naturkontoret. Den beregnede ammoniakfordampning er baseret på ansøgers forventning om, at forsuringsteknik reducerer denne 75 % fra stalde og gødningslager i forhold til aktuelle normtal. Ammoniakfordampning fra stalde og gylletanke er ved udvidelsen beregnet at falde fra nuværende 4772 kg N/år til 3399 kg N/år. Ammoniakfordampningen fra udbringning er ikke beregnet, men vurderes tilsvarende at falde i forhold til nuværende niveau. Udbringning af forsuret gylle giver kun anledning til begrænset ammoniaktab. Beregning af luftbåren N-belastning af udvalgte naturarealer nær driftsbygningerne viser alle faldende belastning (tabel 1 og punkterne 1-4 på bilag 5). Svinebrugets relativt små bidrag til N-belastning af områdets beskyttede naturtyper og skove vurderes at falde til nær et marginalt og næppe målbart niveau. Sammenholdt med den gennemsnitlige baggrundsbelastning i Fjerritslev kommune, der af DMU er opgjort til 18,6 kg N/ha/år, vurderes svinebrugets bidrag til luftbåren N-belastning ikke at give belastning over tålegrænse for nogen af områdets naturarealer. Tålegrænse for N-belastning af områdets biologisk mest værdifulde naturtype, strandengene ved fjordkysten, er ifølge Kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU, 2003) kg N/ha/år. Tabel 1 Ammoniakdeposition på 4 udvalgte beskyttede naturarealer i området Naturtype, afstand og retning Ammoniakbidrag fra punktkilde fra punktkilde (kg N/ha/år) Før udvidelse Efter udvidelse 1. Strandeng, 520 m S 0,64 0,46 2. Krat/plantage, 910 m NØ 0,81 0,58 3.Overdrev (ikke beskyttet) 900 0,82 0,59 m ØNØ 4. Strandeng, 725 m SØ 0,48 0,34 På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe aktuel tilstand af beskyttede naturtyper og skove i området omkring svinebruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af svinebrugets arealer ligger i NATURA 2000-område. Driftsbygningerne ligger 2,7 km fra nærmeste del af NATURA 2000-området, der består af EF-habitatområde nr.16 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og Ramsar-område nr. 7 Ulvedybet og Nibe Bredning (bilag 4a). Ingen af svinebrugets udbringningsarealer ligger nærmere NATURA 2000-område end ca. 1 km. Svinebrugets eneste teoretiske påvirkning af den terrestriske del af NATURA 2000-området vurderes at kunne være ammoniaktab. De nærmestliggende naturarealer i den terrestriske del af NATURA 2000-området er strandengene mellem Haverslev og Attrup. Marine dele af NATURA 2000-området vurderes væsentligst påvirket af udvaskning af gødningsstoffer fra svinebrugets marker. De samlede udpegningsgrundlag for NATURA 2000-området fremgår af bilag 4b. Øvrige nordjyske NATURA 2000-områder ligger i større afstande fra svinebruget og terrestriske dele af disse vurderes på grund af afstande og fremherskende vindretninger ikke at kunne blive påvirket af udvidelsen. Da ammoniaktabet ved udvidelsen falder og da NATURA 2000-området ligger længere borte end de udvalgte depositionspunkter, vurderes svinebrugets luftbårne N-belastning af naturtyper i nærmestliggende NATURA 2000-område at være marginal. Nærmeste terrestriske naturtyper i NA- Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug TURA 2000-område, strandengene mellem Haverslev og Attrup, er jf. ovennævnte beregninger og Kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU, 2003) heller ikke belastet over tålegrænse for N-belastning. Udvidelsen vurderes derfor ikke at ville modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for terrestriske naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-området. Udvidelsens konsekvenser for marine naturtyper og arter er omtalt i afsnittet om overfladevand. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring bedriften. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, strandtudse og bæklampret. Udvidelsen vurderes næppe at ville forringe levevilkår for de nævnte bilag IV-arter. Det tilskrives, at projektarealerne, bortset fra to små kulturenge, alene omfatter jord i årlig omdrift. Arealerne vurderes ikke at rumme småbiotoper, der kan være levested for markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø eller strandtudse. Arealernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for vandflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdrift. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. Områdets bilag IV-arter, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper og eventuelt græsmarker udenfor svinebrugets arealer. Markdriften på svinebruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe levevilkår for planter og dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV. På og umiddelbart op til svinebrugets arealer er amtet ikke bekendt med andre forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at kunne forringe levevilkår for artsfredede eller rødlistede arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det, i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af svineproduktionen, vurderes samlet at være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse og amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug. Ved ibrugtagning af forsuringsteknik falder ammoniaktabet fra svinebruget målbart trods udvidelsen. Udvidelsen kan derfor umiddelbart overholde administrationsgrundlagets mål for N-deposition på områdets beskyttede naturtyper. Disse er i øvrigt få og udgøres væsentligst af strandenge langs Limfjorden. Strandenge er ikke N-følsomme. Svinebrugets driftsbygninger ligger ca. 3 km fra nærmeste NATURA område, Nibe Bredning. Svinebrugets bidrag til N-deposition på 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug naturtyper i NATURA 2000-område er marginale og falder ved udvidelsen. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Beliggenhed af udbringningsarealerne Bedriften har 7 ha i indvindingsoplandet til Trekoner Vandværk. Indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Der er endvidere 66 ha i område med særlig drikkevandsinteresse, der ligeledes er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Bedriftens øvrige arealer ligger i område med drikkevandsinteresse og område med begrænset drikkevandsinteresse. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I udkastet til VVM-redegørelse er der regnet på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ved anvendelsen af N-less modellen (SimIIIb). Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Landbrugets Rådgivningscenter. (Amtet opfordrer generelt til at denne model benyttes, idet amtet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes andre beregningsmodeller, der er væsentlig bedre). Af beregningerne fremgår det, at udvaskningen for arealerne i indvindingsopland og område med særlig drikkevandsinteresse i gennemsnit er Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 48 mg nitrat/l fra rodzonen. For øvrige arealer i område med drikkevandsinteresse og område med begrænsede drikkevandsinteresse viser udvaskningsberegninger, at udvaskningen i gennemsnit er 62 mg nitrat/l fra rodzonen. Der er ikke i udkast til VVM-redegørelse udarbejdet en beskrivelse af den naturlige beskyttelse og vandindvindingen i området, og derfor er der ikke grundlag for at vurdere påvirkningen af grundvand i området, herunder blandt andet, hvor sårbart grundvandsmagasinet er i forhold til nedtrængning af nitrat, og om grundvandsmagasinet allerede er påvirket af nitrat. Regionplanen og administrationsgrundlaget Med henvisning til udpegningen af nitratfølsomme grundvandsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser i Regionplan 2001 bør der stilles krav til bedriften, der sikrer, at udvaskningen af nitrat fra arealer i nævnte områder ikke overstiger 50 mg nitrat/l. Herved er der overensstemmelse med det af amtsrådet vedtagne retningsgivende administrationsgrundlag 9. april 2002, justeret 2003 og For de øvrige arealer vurderes de generelle regler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Overfladevand Bedriftens udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden. En stor del af arealerne ligger i umiddelbar nærhed af Haverslev Mølleå. Afstrømningen sker til oplandene Bisbæk, Udenengsgrøft og Bjerge Å samt direkte til Limfjorden. En meget lille del af det nordligste udbringningsareal ligger i oplandet til Slette Å (Skagerrak). Vandløb Haverslev Mølleå har følgende fiskevandsmålsætninger: Gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1), opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) samt karpefiskevand (B3). Målsætningen for vandkvaliteten er forureningsgrad II. Ved forureningsbedømmelsen i 2002 var vandkvalitetsmålsætningen ikke opfyldt umiddelbart nedstrøms udbringningsarealerne. Længere nedstrøms var målsætningen opfyldt, for igen at skifte til ikke-opfyldt kort før udløbet. I vandløbsoplandene Bisbæk, Udenengsgrøft og Bjerge Å ligger udbringningsarealerne i større afstand til vandløbene. Vandløbenes kvalitetsmålsætning var opfyldt i Det lille udbringningsareal i oplandet til Slette Å vurderes som ubetydeligt mht. vandkvaliteten i Slette Å. Kvalitetsmålsætning hér er i øvrigt opfyldt. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Fjord Området øst for Aggersund i Limfjorden har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe Bredning). Løgstør Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Nibe Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Forhold til internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna - Ynglende liste I-arter: Havterne, splitterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: Toppet skallesluger, stor skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Trækfugle: Taffeland, troldand, hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge af at fourageringsområderne forsvinder. - Trækfugle: Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning af mudder- og sandflader. - Trækfugle: Sangsvane, knopsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. - Trækfugle: Fløjlsand: Fødegrundlaget (muslinger, snegle og fisk Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug uden for ålegræsbæltet) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: Bjergand: Fødegrundlaget (muslinger og planter) kan mindskes som følge af iltsvind. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 59,6 kg N/ha i før situationen og 59,3 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til 4168 kg N/år før og 4147 kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden medfører et arealbidrag på ca. 18 kg N/ha, både før og efter. Der er fosforbalance på udbringningsarealerne i eftersituationen. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Det er dog vurderet, at da arealbelastningen fra driften medfører et lille fald, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i fjordområderne. Forhold til Regionplan Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Forhold til administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof er stort set uændret i eftersituationen og der er fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen af projektet kommet bemærkninger fra naboer eller andre interesserede i relation til transport til og fra Højvang. Fjerritslev Kommune har ikke noteret klager eller andre henvendelser i denne sammenhæng. Gyllekørsel og anden tung transport vil efter amtets vurdering ikke i urimeligt omfang blive forøget i forhold til transportfølsomme ejendomme mv. i området (institutioner som plejehjem, skoler mv.). Amtet vurderer på baggrund heraf og de vilkår for transport, der stilles af Fjerritslev Kommune, at der ikke er behov for at stille yderligere krav til forholdet omkring transport. 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Lugt Den primære lugtgene er staldsystemet. Med de begrænsninger og forudsætninger, der altid vil indgå i en modelberegning af konsekvensområdet for lugt, vurderes det, at lugten fra staldbygningerne ikke giver anledning til fastsættelse af vilkår ud over dem, der indgår i kommunens miljøgodkendelse. Lugtemissionen fra udbringningen af gyllen på markerne er af kort varighed og koncentreret på få dage af året. I første offentlighedsfase eller i forbindelse med den hidtidige drift er der ikke registreret klager eller henvendelser i relation til lugtgener. Der stilles ikke fra amtets side yderligere vilkår for indretning af produktionsbygninger eller driften af arealerne end dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Der er ikke noteret henvendelser eller klager hidtil eller under første offentliggørelse. Amtet vurderer på denne baggrund, at der ikke er belæg for at sætte vilkår i denne sammenhæng i relation til støj- og støv-problematikken ud over dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i ansøgers udkast til VVM-redegørelse (del 2 i nærværende regionplantillæg). Udvidelsen af dyreholdet skal ske i eksisterende og nye stalde. I den ny stald tages forsuringsteknik i brug. Der etableres gylleseparering. Amtet vurderer, at der ikke er alternative tiltag herunder yderligere teknikker til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre projektet i miljømæssig henseende, og som samtidig står i rimeligt forhold til dokumenteret effekt og omkostningsniveau. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets sammenfattende vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Kumulativ effekt Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Højvang. Sammenstillingen er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. (Data fra dette register er dog usikre ikke ajourført i ønskeligt omfang, næppe ajour med hensyn til løbende strukturtilpasning i landbruget mv.) Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet i idéfasen I idéfasen eller under den offentlige debat er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23 Jour. nr.: Højvang, Niels Skadehauge, Vangvejen 160, Fjerritslev Kommune. Udbringningsarealer Kort: Indvindingsoplande Drikkevandsområder 1217 III SØ Mål: Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Dato: Bilag: 1: Udf. af: Områder med særlige drikkevandsinteresser LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24 Højvang, Niels Skadehauge, Vangvejen 160, Fjerritslev Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 III SØ 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 Højvang, Niels Skadehauge, Vangvejen 160, Fjerritslev Kommune. Udbringningsarealer Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 III SØ 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

27 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

28 Højvang, Niels Skadehauge, Vangvejen 160, Fjerritslev Kommune. Udbringningsarealer Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 III SØ 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 1340 * Indlands saltenge 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 16 Løgstør Bredning, V ejlerne og Bulbjerg 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage dværgterne (Sterna albifrons) sangsvane (Cygnus cygnus), pibeand (Anas penelope), gravand (Tadorna tadorna), bjergand (Aythya marila), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula), toppet skallesluger (Mergus serrator) og stor skallesluger (Mergus merganser) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4d Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 Punktkilde Højvang, Niels Skadehauge, Vangvejen 160, Fjerritslev Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 III SØ 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 Del 2 VVM-redegørelse

34 VVM-redegørelse for "Højvang Fjerritslev Udvidet svineproduktion Fjerritslev kommune

35 Forord _ Amtet blev i november 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion til 317 dyreenheder (DE) på ejendommen Højvang, Vangvejen 160, Haverslev, 9690 Fjerritslev beliggende i Fjerritslev kommune. Ejendommen tilhører Else og Niels Skadhauge, som har bopæl på ejendommen. Redegørelsen er udarbejdet af Planteavlskonsulent Pia Christensen og Miljøtekniker Elin Jensen, LandboNord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev, tlf LandboNord den 21. april 2004 rettet den 31. august 2004

36 _ Indhold VVM-redegørelse Ikke teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Beskrivelse af bedriften, miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Foranstaltninger og alternativer alternativet Alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget... 9 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje (4 cm kort 1:25000). Bilag 2: Kort over afstand til naboer (luftfoto 1:10000). Bilag 3: Situationsplan Appendiks /1/ Kvælstof og fosforberegninger /2/ Ammoniakdepositionsberegning /3/ Oversigstskort udbringningsarealer

37 VVM-redegørelse 1. Ikke teknisk resumé Ejendommen Højvang har i dag en produktion på 500 årssøer, smågrise og slagtesvin. Denne produktion - svarende til 249 dyreenheder (DE) på ansøgningstidspunktet - ønskes udvidet til en produktion af 700 årssøer, smågrise (7,5 30 kg) og slagtesvin ( kg), svarende til 317 DE. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af Højvang. Højvang ligger ca m syd øst for Bejstrup i Fjerritslev kommune. Bedriftens 233,1 ha udbringningsarealer ligger alle i opland til Limfjorden, samt delvis i et område med særlig drikkevandsinteresse. I forbindelse med udvidelsen bliver der etableret et nyt staldanlæg, hvortil der tilsluttes et separations- og svovlsyreanlæg. Svovlsyreanlægget vil medføre en reduktion af ammoniakfordampningen fra stalde og lager, hvilket giver en mindre belastning af kvælstof på den omkringliggende natur. Separationsanlægget, som deler husdyrgødningen i en flydende og fast fraktion, giver mulighed for en højere udnyttelse af kvælstofindholdet samtidig med, at fosforindholdet reduceres med 100% i den flydende fraktion. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der ikke vil være en øget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. Der er ligeledes udarbejdet en fosforbalance som viser, at der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Det er en væsentlig forbedring i forhold til før situationen. Der er udarbejdet beregninger af ammoniakfordampningen fra bedriften. Modelberegningen viser et fald i ammoniakfordampningen på kg NH 3 /år. Det giver et fald i ammoniakdepositionen på de nærmeste beskyttede naturarealer. De nærmeste ejendomme til Højvang er beliggende m fra ejendommen. Udvidelsen vil ikke medføre en væsentlig ændring af støj-, lugt- og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene. Alternativer til udvidelsen på Højvang vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en animalsk produktion. Resumé VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/19

38 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen Beskrivelse 2.1 Placering og udformning Højvang ligger ca m syd øst for Bejstrup i Fjerritslev kommune. Ejendommen ligger midt i et bølget åbent landskab med enkelte bebyggelser, der består af større og mindre landbrugsejendomme. Området består af åbne landbrugsprægede arealer, samt landsbyerne Manstrup og Haverslev. Området danner overgang mellem kuperede landskaber og engområder mod Limfjorden. I området findes en del gravhøje. Til ejendommen hører 233,1 hektar (ha) udbringningsareal. Næromgivelser præges i øvrigt af et bakket landskab, som grænser op til mere flade arealer mod Limfjorden. Nærmeste beboelse ligger 180 meter vest for ejendommen. Nærmeste samlet bebyggelse er Bejstrup by, som ligger m nord-vest for ejendommen og Haverslev by, som ligger meter nord-øst for ejendommen. Ejendommens bygningsmasse består i hovedtræk af stuehus og staldbygninger bestående af et sammenbygget bygningskompleks med staldafsnit til søer, smågrise, slagtesvin, foderlade og servicerum samt fritliggende maskinhus. Der er 3 eksisterende gylletanke, hvoraf en nedrives ved nybyggeri. Ved udvidelsen skal der opføres to nye staldbygninger, heraf placeres den ene i tæt tilknytning til eksisterende staldbygninger. Den anden nye bygning til slagtesvin/smågrise (fratsstald) ønskes placeret 20 m nord for eksisterende bygningsmasse. Eksisterende og ansøgte stalde er vist på bilag Husdyrhold og produktion Besætningen på ejendommen er 500 årssøer, producerede smågrise (7,5 30 kg) og en produktion på slagtesvin ( kg). Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på ejendommen bliver på 700 årssøer, producerede smågrise (7,5 30 kg) og producerede slagtesvin ( kg). 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelser- VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/19

39 ne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Beskrivelse Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Medicin Pesticider Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Vand Vandforsyning sker fra egen vandboring som forsyner både beboelse og besætning. Det er anslået, at det årlige vandforbrug i besætningen er ca m 3. Det forventes, at vandforbruget vil stige til ca m 3 efter udvidelsen af besætningen. Privat vandforbrug er sat til 170 m 3. Energi Der forventes en stigning af energiforbruget, da der skal tilføres varme i den nye stald. Eksisterende stalde opvarmes af centralt oliefyr. Der er et årligt olieforbrug på ca liter, og dette forbrug forventes at stige til ca liter. Beboelsen opvarmes ligeledes af centralt oliefyr, her er forbruget ca liter pr. år. Strømforbruget årligt er ca Kwh., og forventes at stige til ca Kwh. Energiforbruget til maskiner er ca liter dieselolie årligt, og her forventes en mindre stigning. Foderstoffer Til svinebesætningen anvendes indkøbt tilskuds- og færdigfoder på i alt ca tons. Efter udvidelsen vil indkøbt tilskuds- og færdigfoder være ca tons. Hertil kommer et kornforbrug på ca. 400 tons i nuværende produktion. Kornforbruget efter udvidelsen vil stige til 700 tons. Handelsgødning Der indkøbes kun kvælstof i form af handelsgødning. Markerne grundgødes med husdyrgødning og handelsgødningen anvendes kun til at opfylde afgrødernes kvælstofbehov. (Plantedirektoratets normer) Der er hidtil ikke arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne, men i forbindelse med udvidelse af besætningen vil foderforbruget udelukkende være baseret på foder tilsat VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/19

40 fytase, som medfører mindre udskillelse af fosfor i gyllen. Samtidig etableres et separations- og forsuringsanlæg i tilslutning til de nyetablerede stalde. Husdyrgødningen fra disse stalde forarbejdes således, at anlægget adskiller 40% af husdyrgødningens kvælstof i en flydende fraktion med 100% udnyttelse af kvælstoffet og ingen indhold af fosfor. Denne fraktion overføres til en separat gyllebeholder. Tørstoffraktionen indeholder 100% fosfor samt 60% kvælstof med 75% udnyttelse. Samtidig arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag med slæbeslanger/nedfældning. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke sker ændring i sædskiftet, men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget: I vækstsæsonen besøges ejendommen af en planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Afkast Gylleopbevaring og udbringning På bedriften er der en eksisterende opbevaringskapacitet på m 3 fordelt på 3 gyllebeholdere samt opbevaring i kummer under staldgulv. Ved nybyggeriet nedrives gl. gylletank på 760 m 3. Der bliver opbevaringskapacitet i kummer under de nye stalde på ca. 180 m 3 og der er aftale om leje af 900 m 3 opbevaringskapacitet til gylle på Bonderup Østergade 52. Den samlede kapacitet bliver således på m 3 efter udvidelsen. Gylletankene er ikke overdækket, men der etableres flydelag ved hjælp af halm/naturligt flydelag. Efter udvidelsen til 317 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på tons gylle. Forudsat en kontinuerlig produktion, kræver denne produktion som minimum en opbevaringskapacitet på m 3 (9 mdr. opbevaringskapacitet). Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet, lejemål og kummer under nye stalde Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/19

41 overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 604 af 15. juli 2002.) Al gyllen udbringes med slæbeslanger/nedfældning. Gyllen udbringes af maskinstation med stor kapacitet, præcision og driftsikkerhed. Dette betyder, at udbringningen af gyllen koncentreres på få dage. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår med slæbeslanger/nedfældning og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er fra staldsystemet. Ny stald til slagtesvin/smågrise vil blive tilsluttet et separationsog forsuringsanlæg. Ved forsuret gylle reduceres ammoniakfordampningen med op til 75% fra staldanlæg og 95% fra lager. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Kemikalier Der er kun små mængder kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er 14-dags renovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov (ca. en til to gange ugentligt). Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002). Spildevand fra beboelsen føres til trikstank med nedsivningsanlæg. Vejtransport I tabel 2.3 er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Slagtesvin Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/19

42 Smågrise transport fra ejendom Søer til slagtning Døde dyr 3% Færdigfoder til svin Halm egen avl Eget korn/frø Olie m.v Gylle (22t/læs) Tabel 2.3: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En stor del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej bilag 1. Støj Støjkilder på ejendommen er foderblandeanlæg, fodertransportanlæg, kornblæsere, den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommen. Der må også forventes støj fra ventilationsanlæg samt ved levering af dyr. Fodertransportanlægget er i brug flere gange i døgnet, men giver kun lidt støj. Ventilationsanlæg er i brug døgnet rundt og året rundt, og derfor vil støjen være kontinuerlig. Brugen af traktorer vil begrænse sig til dagtimerne i det daglige. Derudover vil det være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høst- og såarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. Gylleudbringningen foretages af maskinstation med nyeste teknologi. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/19

43 Arealkrav 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,4 dyreenhed pr. hektar pr. år. Dette svarer til 226 ha ved 317 DE. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Der er tilknyttet 238,1 ha til bedriften, hvoraf 233,1 ha kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Til ejendommen indgår flere ejede ejendomme, som tilsammen udgør 186,2 ha. Desuden indgår 51,9 ha forpagtet jord. Brak arealerne er delvis fjernbrak. Øvrige brakarealer er placeret på arealer ned til Limfjorden 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er 124 ha. Det forudsættes, at harmoniarealet er beregnet ud fra 1,4 DE/ha og de krav der hermed følger. Til ejendommen Højvang hører 127 ha. VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/19

44 Miljøforhold 4. Beskrivelse af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Ejendommens arealer ligger forholdsvis samlet omkring gårdens bygninger, med ca. 5 km s afstand til de fjernest beliggende arealer. Udbringningsarealerne udgør 233,1 ha. Jordboniteten varierer mellem JB 2, JB 4 og JB 6, dog med størsteparten beliggende på JB 4. Vandindvinding En del af arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. De øvrige arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresse og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der ingen begrænsninger er udover dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. Geologisk vurdering I forbindelse med Nordjyllands Amt s områdeudpegninger med hensyn til drikkevandsinteresser, er en del af området i regionplanen udpeget som område med særlige drikkevandsinteresse og hele området ligger i opland til Limfjorden. Der er ikke foretaget geologisk vurdering af området. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I følge Amtsrådets beslutning på mødet den 13. februar 2001, fastsættes der i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. Fra de udbringningsarealer der er placeret i områder med særlig drikkevandsinteresser, må der maks. udledes 50 mg nitrat fra rodzonen såfremt der ikke er dokumentation for en god beskyttelse af grundvandet. Efter udvidelsen er ca. 66 ha af ejendommens udbringningsarealer, beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresser. De resterende arealer ligger dels i områder med drikkevandinteresser og dels i områder med begrænset interesse. Øvrige arealer er ikke belagt med begrænsning udover de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/19

45 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af kvælstof i husdyrgødningen sat til 75% inkl. eftervirkning før udvidelsen. Efter udvidelsen er udnyttelsesprocenten sat til 81% inkl. eftervirkning, idet husdyrgødningen vil bestå af en blanding af traditionel gylle med udnyttelse på 75% og et flydende separationsprodukt med en udnyttelse på 100%. /1/ Sædskiftet på ejendommen ændres ikke som følge af besætningsudvidelsen. Afgrødefordelingen i sædskiftet kan ses af tabel 4.1. Miljøforhold Før/Efter Afgrødevalg 101,6 ha Vinterhvede 5,6 ha Vinterbyg 55,8 ha Vårbyg 18,4 ha Vårhvede 39,4 ha Vinterraps 8,5 ha Silomajs 3,8 ha Vedv. græs til slæt Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte Før udvidelsen blev der afsat gylle fra 46 DE, således at der på ejendommen blev udbragt gylle på 145,4 ha, hvilket svarer til 203 DE. Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 60 mg nitrat/l i det vand der forlader rodzonen, hvilket svarer til 63 kg N/ha. Efter udvidelsen sker der ingen ændring af sædskiftet. Udnyttelsesprocenten bliver væsentlig højere, idet en del af husdyrgødningen består af et separationsprodukt med en meget høj udnyttelsesprocent. Den totale mængde af husdyrgødning og handelsgødning vil være uændret, men tabet af kvælstof fra husdyrgødningen vil mindskes. Udvaskningen for den fremtidige drift på Højvang vil blive mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til kg N/ha. Det betyder, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne stort set er uændret efter udvidelsen. I området med særlig drikkevandsinteresse er udvaskningen under 50 mg nitrat/l. For at opnå dette niveau er der i sædskiftet udlagt efterafgrøder i 27,7 ha vårsæd. VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/19

46 Miljøforhold Udvaskning før udvidelse 63 kg N/ha 60 mg Nitrat/l Udvaskning efter udvidelse 63 kg N/ha 60 mg Nitrat/l Udvaskning før udvidelse Drikkevandsområde Udvaskning efter udvidelse. Drikkevandsområde. 51 kg N/ha 49 mg Nitrat/l 50 kg N/ha 48 mg Nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 4.2 Overfladevand Vandløb Udbringningsarealerne ligger i opland til Limfjorden og alle udbringningsarealerne afvander hertil. /3/ Terrænforholdene i området forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Udspredningsarealerne ned til Mølleåen er flade, hvilket betyder, at de generelle regler om 2 meter bræmmer er tilstrækkelige i denne situation. For at reducere risikoen for overfladeafstrømning af næringsrigt vand, bliver arealet indenfor de 2 meters dyrkningsfrie bræmmer op til vandløbene ikke gødet. Så vidt det er muligt, vil arealerne direkte ud til Limfjorden blive braklagt. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en uændret udvaskning efter udvidelsen i forhold til før situationen på arealer med drikkevandsinteresse, hvorimod der på arealer med særlig drikkevandsinteresse er et lille fald i udvaskningen fra 49 til 48 mg nitrat pr. l. Marine områder Vandet fra arealerne ved Højvang, hvor der udbringes gylle, afvandes direkte til Limfjorden eller via Mølleåen til Limfjorden. Fosfor udledningen fra Højvang er ændret i forhold til før situationen, idet fytasetilsætning til foderet medfører et væsentligt fald i fosforudskillelsen. Desuden vil der fra den del af staldsystemet, hvortil der er etableret separationsanlæg, være udskillelse på 100% af fosforindholdet i en fast fiberfraktion, som afsættes tabel 4.3. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor 4801kg P 4976 kg P Fosfor i husdyrgødning 10509kg P 4915 kg P Fosfor i handelsgødning 60kg P 60kg P Fosfor afsat i seperationsprod kg P Fosfor overskud 5768kg P 0 kg P Fosfor overskud, kg/ha 24,2 0 Tabel 4.3 Oversigt over fosfor før og efter udvidelsen VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/19

47 Miljøforhold Der er således fosforbalance på ejendommen under den forudsætning, at der installeres separationsanlæg i forbindelse med det nye staldanlæg. /1/ Beregningerne er udført med følgende forudsætninger: a. Fosfor bortførslen fra ejendommen er på samme niveau efter udvidelsen, idet sædskiftet er uændret og udbytterne svarer til de seneste års udbytter på ejendommen. b. Den faste del af separationsproduktet, som indeholder 100% af fosforet i husdyrgødningen fra de nye stalde afsættes. c. Der ændres i fodringen således, at der tilsættes fytase til foderet. d. Der tilføres en mindre mængde handelsgødning til majs. Fiberfraktionen vil udover fosfor bestå af et kvælstofindhold, som svarer til ca. 40% af det samlede kvælstofindhold i den separerede gylle, hvilket derfor også betyder, at fraktionen repræsenterer et antal DE, som ikke bliver udbragt på ejendommens arealer. Antal DE/ha på ejendommen vil derfor være mindre end det lovmæssige på 1,4 DE pr. ha. Ovenstående betyder derfor også, at mængden af kvælstof i husdyrgødningen er større i før situationen end i efter situationen. Den tilbageværende fiberfraktion vil blive forsøgt afsat til anden side, men der er p.t. ingen aftaler. Der arbejdes generelt på at udvikle andre mulige løsninger på afsætningsproblemet. En mulighed er afbrænding under høje temperaturer, hvorunder kvælstofindholdet destrueres. Der vil herefter være en fosfordel tilbage. Indtil der er fundet en løsning på afsætningsproblemet vil fiberfraktionen opbevares på ejendommen. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Området består af et morænelandskab, med marint forland. Området afvandes til Limfjorden og er et intensivt opdyrket landbrugsområde, med meget få naturlige biotoper. Bedriften omfatter beskyttet natur i form af kultur-, natur- og strandeng, hvor det kun en kulturengen, som indgår i harmoniarealet. Øvrige 3 arealer er ikke medregnet. /3/ Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Der findes ikke større sammenhængende beskyttet natur i området omkring bedriften. Nord for Bonderup i en afstand af 4 km nord for Højvang findes et større sammenhængende hedeareal samt overdrev. VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/19

48 Miljøforhold Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Bedriftens beskyttede naturarealer er alle besigtiget af Nordjyllands Amt, og alle er påvirket af hidtidig drift af omgivende agerjord. Ingen af bedriftens beskyttede naturtyper rummer plantesamfund der er særlig sårbar for kvælstofbelastning. Et mindre areal er kultureng, som hidtil har været anvendt til græs, som er gødet. Arealet kan medregnes som harmoniareal, men skal anvendes som vedvarende græs. Strandengene (er ikke medregnet i harmoniarealet) afgræsses i forbindelse med en græsningsaftale af kreaturer for at bevare vegetationen på arealerne. Samtidig arbejdes der løbende på at udvide ejendommens jordtilliggende, hvilket giver mulighed for permanent braklægning langs Limfjorden. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Til de nye staldanlæg er der etableret et forsuringsanlæg, som reducerer ammoniakfordampningen med 75% fra stalden og 95% fra lageret. Beregningerne af størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften, er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Belastningen af områdets miljø følsomme naturarealer er beregnet ved hjælp af Jesper Bak s manual, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen. De væsentligste elementer er produktionstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen tager hensyn til bl.a. klima, landskabets ruhed både mellem natur areal og produktionsanlægget og på selve natur arealet. Staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Modelberegningen viser, at ammoniakfordampningen fra stalde og gylletanke falder fra kg NH 3 /år til kg NH 3 /år. Dette medfører, at ammoniakdepositionen på de nærmeste naturarealer skov, overdrev, strandeng og naturengsarealer falder. Faldet af ammoniakbidraget i kanten af de beskyttede naturtyper, der er forårsaget af udvidelsen, er beregnet i intervallet mellem 0,24 kg NH 3 /ha/år op til 0,14 kg NH 3 /ha/år og at baggrundsbelastningen for området kan vurderes til 18,6 kg NH 3 /ha/år. Det skal bemærkes, at det kun er cirka halvdelen af baggrundsbelastningen som landbruget har del i. /2/ Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder ved enten braklægning eller obligatoriske 2 m bræmmer. VVM-redegørelse for husdyrbrug 15/19

49 Begrænsning i påvirkning af natur Der er hidtil ikke arbejdet med yderligere tiltag for at begrænse påvirkningen af omgivelserne. Der arbejdes dog løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne, hvilket også fremgår ved etableringen af forsurings- og separationsanlæg i forbindelse med nybyggeri. I takt med udviklingen vil der løbende ske forbedringer indenfor seperationsandelen, idet det på sigt vil være muligt med en total adskillelse i næringsstoffer og vand. Husdyrgødningen udbringes altid under optimale forhold forud for planternes vækstperiode. Der anvendes den nyeste teknik til udbringning af husdyrgødning. Ved udvidelsen anvendes nyeste viden med hensyn til at reducere ammoniak tabet fra stalden. Spaltearealet bliver reduceret, der er lavere temperatur ved smågrisene og ph sænkes i gyllen m.m. Forhold til habitatdirektivet Ingen dele af bedriften er beliggende i eller umiddelbar nærhed af internationale beskyttelsesområder. Nærmeste habitatområde, som er Løgstør Bredding, er beliggende ca. 5,5 km sydvest for ejendommen, og ca. 2,1 km fra de nærmest beliggende udbringningsarealer. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er ikke registreret sten og jorddiger. Der er dog registreret en del fortidsminder i form af gravhøje, som ikke bliver berørt af udvidelsen. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ikke å-beskyttelseslinje på ejendommen. Bedriftens bygninger ligger ikke inden for skov- byggelinje. Kystnærhedszone Højvang er placeret indenfor kystnærhedszonen, som er på 3 km. Miljøforhold 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil medføre en ny staldbygning, som placeres tæt ved de øvrige bygninger på ejendommen. Arealanvendelsen ændres ikke, og derfor vil der samlet set ikke være nogle betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Landskabsmæssigt vil det fremstå som et samlet bygningskompleks på samme måde som i dag. Der vil blive et større antal transporter af husdyrgødning til udbringningsarealer, indkøbt foder m.m. men det vurderes, at den VVM-redegørelse for husdyrbrug 16/19

50 eksterne transport på offentlige veje fortsat kan foregå uden afgørende trafikale gener - bilag 1. Miljøforhold 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendomme er beliggende meter fra driftsbygningerne. Der er ingen samlet bebyggelse indenfor en afstand af 1,5 km. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer - bilag 2 VVM-redegørelse for husdyrbrug 17/19

51 5. Foranstaltninger og alternativer Alternativer alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante til faldende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder, skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. 5.2 Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Ansøger er opmærksom på den udvikling der løbende sker på landbrugsområdet, herunder omkring gylleseparering, gylle håndtering mv. På ejendommen vil der i de nyopførte staldanlæg anvendes den nyeste teknik indenfor forsurings- og separationsanlæg. Nye forbedrende metoder vil blive indført i staldanlæggene, når forholdene gør det muligt, både med hensyn til teknisk stabilitet og når det er økonomisk muligt for bedriften. VVM-redegørelse for husdyrbrug 18/19

52 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Eventuelle mangler Der kan ikke peges på nogle manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Udgangspunktet i redegørelsen er landmandens data samt amtets områdeudpegninger og datagrundlag. VVM-redegørelse for husdyrbrug 19/19

53 325 m 312 m m312 m 200 m meter LandboNord Planteavl, Brønderslev Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev Tlf Fax Naboafstande J.nr.: Dato: / 12:10:34 Intet vindue J.Nr. Målforhold: 1:7500 Init.: TPE

54 LandboNord Planteavl, Brønderslev Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev Tlf Fax Transportveje J.nr.: Dato: / 11:57:28 Intet vindue J.Nr. Målforhold: 1:25000 Init.: TPE meter

55