Regionplantillæg nr. 151 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 151 med VVM-redegørelse Kornum Østergaard Løgstør Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Januar 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 151 med VVM-redegørelse husdyrbruget Kornum Østergaard, Løgstør Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. januar 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejer Torben Kristensen, repræsenteret af Vesthimmerlands Landboforening. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Vesthimmerlands Landboforening (del 2). Nordjyllands Amt blev i forsommeren 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion på Kornum Østergaard, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 750 DE (dyreenheder) på de 2 ejendomme, bedriften består af mod i dag 470 DE. Kornum Østergaard ejes af Torben Kristensen, der har bopæl på ejendommen Aalborgvej 55. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Når produktionen yderligere overstiger 500 DE, skal den fordeles på over mindst 2 ejendomme, idet 500 DE er den højest tilladte produktion på én ejendom. Udvidelsen af Kornum Østergaard er baseret på, at 75 % af den producerede gylle leveres til forarbejdning på et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, der deler gyllen i kvælstof- og fosfor-/kaliholdige fraktioner. Projektet var i juni juli 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. Amtsrådet vedtog den 14. september 2004 at offentliggøre et forslag til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Debatperioden løb til 24. november Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I debatperioden kom der ingen bemærkninger til eller indsigelser mod forslaget. Amtsrådet vedtog d. 11. januar 2005 tillæg nr. 151 til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Poul Erik Andreasen, liste A, fandt, at gylleaftalerne skal tages ud af regionplantillægget, og at den arealvægtede kvælstofudvaskning til overfladevandet i eftersituationen bringes ned på maksimalt 60 kg N/ha/år. Liste F fandt, at udvaskningen på 49 mg nitrat pr. liter i rodzonen i nitratfølsomt indvindingsområde er i konflikt med amtsrådets målsætning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 151 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...11 Projektet...11 Natur...13 Drikkevand/grundvand, generelt...16 Overfladevand...18 Kumulativ effekt...19 Andre forhold...20 Kumulativ effekt...20 Kommentarer til projektet...23 Klagevejledning...25 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4-4a: Bilag 4b-c: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk NATURA 2000-områder Udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 151 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Kornum Østergaard, Aalborgvej 53 og 55, 9670 Løgstør kan produktionen (søer, smågrise og polte) udvides, så den svarer til 750 DE (dyreenheder). De for projektet nødvendige bygningsanlæg mv. kan etableres efter beskrivelsen i projektet, når nødvendige byggetilladelser mv. er opnået hos Løgstør Kommune. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder nye stalde, anlæg for gylleseparering, gylleopsamling/gyllelaguner mv. er omfattet af bestemmelser i byggeloven og planloven, hvor kommunen er myndighed. Projektet forudsætter, at mindst 75 % af den producerede husdyrgødning leveres til forarbejdning på et lavteknologisk gylleseparationsanlæg. Det er en betingelse for udvidelse af husdyrholdet, - at arealkravet på landbrugsejendommen Kornum Østergaard skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen finder sted, jfr. 6 i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav mv., - at harmonibehovet tilsvarende er opfyldt på tidspunktet for udvidelsens ibrugtagen, - at der, inden udvidelsen af dyreholdet sættes i værk, er indhentet dispensation fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt til reduktion af arealkravet, idet udvidelsen er baseret på anvendelse af gyllesepareringsanlæg, jfr i samme bekendtgørelse. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Ud over denne forudsætning er amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg nr. 151 yderligere betinget af, at tabet af næringsstoffer til omgivelserne i overensstemmelse med det i VVM-redegørelsen (del 2) beskrevne ikke overstiger: Grundvand: I projektet indgår udbringning af husdyrgødning i områder med nitratfølsomt grundvand og i oplandet til I/S Salling Vandværk. Udvaskning ud af rodzonen i disse områder må ikke overstige 50 mg nitrat/l. Samtidig må projektet i disse områder ikke give anledning til en merbelastning (dvs. udvaskning) af overskydende kvælstof i forhold til den tidligere arealanvendelse. Overfladevand: Kvælstof Arealvægtet kvælstofudvaskning Arealbidrag til vandløb Totalt til Limfjorden Fosfor Forskel (tilført fraført) højst 69 kg N/ha/år 21 kg N/ha/år 7,9 tons N/år 0 kg P/ha/år Natur: Ammoniakfordampning (tab) fra stald og lager, højst 12,6 tons N/år Løgstør Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Amtsrådet forudsætter, at der i miljøgodkendelsen sættes vilkår, der sikrer, at projektet gennemføres som forelagt samt, at der sker den fornødne indberetning og kontrol med gylleforarbejdning mv. herunder afsætning af gylle og gylleprodukter til anden side som forudsat oven for. Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. I så fald skal det ny projekt screenes for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Begrænsninger for udvaskning og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til recipienter, grundvand og omgivelser har baggrund i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en generel forudsætning for godkendelsen, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Kornum Østergaard er et svinebrug, der ligger øst for Kornum og vest for Brøndum i Løgstør Kommune. Bedriften består af 2 samdrevne ejendomme, Aalborgvej 53 og Aalborgvej 55. Bedriftens udbringningsarealer ligger i Limfjordsoplandet og er overvejende udpeget som jordbrugsområder i Regionplanen. Mindre dele ligger i områder, der er udlagt som indvindingsopland og udpeget som nitratfølsomt grundvand. I sin endelige udformning vil Kornum Østergaard få tilført omkring m 2 nye bygninger svarende til en fordobling af nuværende bygningsmasse. Der vil desuden komme 2 14 m høje fodersiloer på bedriften. Den nuværende produktion er på 470 DE (dyreenheder) svarende til 1000 søer med smågrise og polte. Efter udvidelsen forventes besætningen at blive på knap 2000 søer med smågrise og polte - eller svarende til i alt 750 DE. Produktionen er fordelt på Aalborgvej 55 (500 DE) og Aalborgvej 53 (250 DE). Projektet er udførligt beskrevet i VVM-redegørelsen. Beskrivelsen i VVM-redegørelsen af projektet i forhold til landskabsforholdene giver ikke anledning til at fastsætte særlige retningslinier i regionplantillægget. Miljø- og naturpåvirkninger, samlet vurderet Amtet har noteret, at ejendommen Kornum Østergaard i forvejen viser en høj udvaskning af kvælstof (tab af kvælstof) (69 kg N/ha mod Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug kg N/ha på sammenlignelige ejendomme). Samtidig ses dog, at projektet, som det er beskrevet i VVM-redegørelsen, ikke indebærer en fordobling af tabet af næringsstoffer til omgivelserne svarende til fordoblingen af produktionen. Ses bort fra en betydeligt forøget, samlet udvikling af ammoniak fra stald og lager på ca. 60 % (der dog ikke skønnes at få uacceptabel indflydelse på egnens naturområder), er der tale om status quo. Fosforoverskuddet elimineres i projektet. Det relativt reducerede tab af kvælstof til grundvand og recipient tilskrives gylleseparation med bedre gødningsudnyttelse og eksport af næringsstoffer ud af ejendommen. I projektet har ansøger i øvrigt valgt at indregne en beskeden effekt af gylleseparation, idet (citat) det drejer sig om ny teknologi, som på forhånd ikke kan tilskrives den fulde og maksimale miljøforbedring. VVMredegørelsen repræsenterer således efter ansøgers vurdering den værst tænkelige situation med hensyn til miljøeffekt. Amtet vurderer, at projektet overholder regionplanens mål og retningslinjer, således som disse er udlagt i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag. Forvaltningen har med Løgstør Kommune aftalt, at forudsætningerne for regionplantillægget vil indgå som vilkår i Løgstør Kommunes forslag til miljøgodkendelse. Natura 2000 I bilag 4a og 4b er vist svinebrugets placering i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder (NATURA 2000-områder) samt op-listet naturtyper og arter disse områder er udpeget for at beskytte. Der henvises til bilaget. Arealer Harmonibehov (bek. nr. 604 af ): Samlet for bedriften ved 750 DE: 536 ha Arealkrav (bek. nr. 824 af ): Aalborgvej 53: 58 ha inkl. 25 % reduktion for lavteknologisk separation. Aalborgvej 55: 192 ha inkl. 25 % reduktion. Dækkes således: Harmonibehovet: Ejet areal ekskl. brak: Gylleaftaler: Afsætning til anden side: 272 ha 60 ha 204 ha Arealkravet: Aalborgvej 53: Ejet areal: 87 ha Aalborgvej 55: Ejet areal: 175 ha + 17 ha fra Aalborgvej 53. At arealkravet kan dækkes på denne måde forudsætter dispensation fra Jordbrugskommissionen. 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Natur Arealstatus Svinebrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som hhv. jordbrugsområde (79 %) og naturområde (21 %). Regionplankort nr. 1, hovedstruktur. Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde. Økologiske forbindelser Et enkelt af svinebrugets udbringningsarealer ligger i område, hvor der i regionplanen er udpeget en økologisk forbindelse. Det er del af en mark umiddelbart ovenfor skrænten ved Aggersund Kalkværk (regionplankort nr. 7). Den udpegede økologiske forbindelse er en tør forbindelse med spredtliggende overdrev. Målet med udpegningen er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Marken udgør på grund af beliggenhed ovenfor overdrevskrænt ikke nogen barriere i den udpegede økologiske forbindelse, der går på langs af skrænten. Udvidelsen vurderes ikke at indebære ændringer af markdrift til skade for den økologiske forbindelses funktion. Beskyttede naturtyper Ved sagens behandling er vurderet udstrækning, type, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og ved svinebruget. I projektet indgår ikke driftsmæssig anvendelse af arealer med beskyttede naturtyper (bilag 2). Området i radius af ca. 2 km omkring svinebrugets driftsbygninger er intensivt udnyttet og rummer ualmindeligt lidt natur. Af beskyttede naturtyper forekommer således kun enkelte vandhuller. Vandhullerne vurderes alle at være naturligt næringsrige eller næringspåvirkede. Områdets største sø (ca m 2 ) ligger 300 meter syd for driftsbygningerne. Søen modtager overfladevand fra nærliggende vej. Vandstanden svinger betragteligt og søen udtørrer periodevis. Den sparsomme plantevækst indikerer næringsrigdom. Søen kan ikke målsættes med Naturkontorets nye naturplanlægningssystem, der ikke omfatter søer/vandhuller og vandløb. De biologiske interesser knyttet til denne såvel som områdets øvrige få søer/vandhuller vurderes at være begrænsede. Tre af svinebrugets arealer grænser op til beskyttede vandløb. Det er to udbringningsarealer og et brakareal i Nørrekærs Enge. De beskyttede vandløb er jf. bestemmelser i vandløbsloven udpeget og pålagt obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer. Svinebrugets udbringningsarealer grænser umiddelbart op til ganske få arealer med beskyttede naturtyper. Det er en mark ovenfor overdrev på Aggersundskrænten samt to marker nær vandhuller ved Kornum. Terrænforhold og beliggenhed af udbringningsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på svinebrugets marker vurderes ikke at forringe tilstand af tilgrænsende beskyttede naturtyper. Nærmeste større sammenhængende naturarealer ligger ved Smak Mølleå Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug og fjordkysten ved Aggersundskrænten, 2-3 km fra svinebrugets driftsbygninger. Området rummer enkelte mindre skove, der alle er nåletræsplantager uden kendte biologiske kvaliteter. Nærmest ligger Kornum Skov, ca. 800 m fra driftsbygningerne. Ammoniakbelastning af natur Til grund for vurdering af ammoniakpåvirkning af områdets natur ligger VVM-redegørelsens beregninger af ammoniakfordampning og deposition på naturarealer udvalgt af Naturkontoret. Ammoniakfordampningen fra svinebrugets stalde og gødningslager stiger ved udvidelsen fra 8008 til kg N/år. Den store produktionsudvidelse giver isoleret set anledning til et meget stort ammoniaktab til omgivelserne. Efter VVMreglerne og amtets administrationsgrundlag vurderes ikke tabets størrelse, men hvorvidt dette medfører negative effekter på naturarealer i området. Samlet luftbåren N-belastning og svinebrugets andel heraf på 5 udvalgte naturarealer fremgår af tabel 1. Placering af driftsbygninger og de udvalgte naturarealer fremgår af bilag 5. Tabel 1. N-deposition på 5 naturarealer i området omkring driftsbygningerne Naturtype, afstand og retning fra driftsbygninger Luftbåren N-belastning Samlet og andel heraf (i parentes) fra svinebrugets stalde og gødningslager Enhed: kg N/ha/år Før udvidelse Efter udvidelse 1. Sø, 300 m S 22,14 (1,57) 23,05 (2,48) 2. Kornum Skov 800 m V 22,64 (2,07) 23,84 (3,27) 3. Overdrev, 1800 m SØ 20,83 (0,26) 20,98 (0,41) 4. Overdrev, 2800 m NV 20,70 (0,13) 20,77 (0,20) 5. Overdrev, 2250 m NNØ 20,91 (0,34) 21,10 (0,53) Den gennemsnitlige baggrundsbelastning i Løgstør kommune er af DMU opgjort til 20,57 kg N/ha/år. Ammoniaktab fra udvidet produktion på svinebruget medfører mindre stigninger i luftbåren N-belastning på de udvalgte naturarealer på mellem 0,07 og 1,19 kg N/ha/år. På søen 300 meter syd for driftsbygningerne og Kornum Skov stiger N-belastningen ca. 1 kg N/ha/år. For begge naturtypers vedkommende vurderes dette ikke at medføre belastning over tålegrænse. Søen vurderes at have høj tålegrænse for N-belastning. For skoven gælder, at vurderingen alene vedrører plantagens biologiske kvaliteter undtaget nåletræerne, hvis N- sårbarhed ikke kan vurderes af amtet. Den lille plantage vurderes i øvrigt ikke at rumme plantevækst, der belastes over tålegrænse som følge af stigningen i N-deposition. Ammoniaktab fra svinebrugets stalde og gødningslager ses endvidere ikke at belaste fjernereliggende overdrev målbart, hverken før eller efter udvidelse af produktionen. Med henvisning til de marginale luftbårne N-bidrag fra svinebrugets stalde og gødningslager er tilstanden af overdrevene derfor ikke nærmere undersøgt. 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove på og ved svinebruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af svinebrugets arealer ligger i NATURA 2000-område. Driftsbygningerne ligger 2,8 km fra nærmeste del af NATURA området der består af EF-habitatområde nr.16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage samt Ramsar-område nr. 6 Vejlerne og Løgstør Bredning (bilag 4a). En enkelt af svinebrugets marker ligger kun ca. 100 m fra strandenge i NATURA 2000-området. Svinebrugets eneste teoretiske påvirkning af den terrestriske del af NATURA 2000-området vurderes at kunne være ammoniaktab. De nærmestliggende naturarealer i den terrestriske del af NATURA 2000-området er strandenge. Hovedparten af NATURA 2000-området udgøres af marine områder, der væsentligst kan tænkes påvirket af udvaskning af gødningsstoffer fra svinebrugets marker. Det samlede udpegningsgrundlag for NATURA 2000-området fremgår af bilag 4b. Øvrige nordjyske NATURA områder ligger i større afstande fra svinebruget og terrestriske dele af disse vurderes på grund af afstande og fremherskende vindretninger ikke at kunne blive påvirket af udvidelsen. På baggrund af den beregnede luftbårne N-belastning af overdrevet på Aggersundskrænten kan udledes, at svinebrugets luftbårne N-belastning af nærmestliggende naturtyper i NATURA 2000-området, efter udvidelsen vil stige < 0,07 kg N/ha/år. Dette anses for at være marginalt og ikke målbart. På strandenge der er nærmestliggende habitatnaturtype i NATURA 2000-området overskrider den samlede luftbårne N-belastning endvidere ikke denne naturtypes tålegrænse. Den er ifølge Kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU, 2003) kg N/ha/år. Det stigende ammoniaktab ved udvidelsen vurderes derfor ikke at ville forringe tilstanden af naturtyper eller levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-området. Udvidelsen vurderes heller ikke at ville modvirke målsætning om sikring af gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør de terrestriske dele af udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-området. De terrestriske tilknyttede arter, som er del af udpegningsgrundlaget er stor vandsalamander, damflagermus og odder. Udvidelsens konsekvenser for marine naturtyper og arter er omtalt i afsnittet om overfladevand. Med henvisning til strandenges høje tålegrænse for N-belastning er der ikke foretaget særskilt beregning af hvor meget marktab fra udbringning på markarealet ovenfor Aggersundskrænten bidrager til belastningen af strandengene i NATURA 2000-området, ca. 100 m fra marken. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring bedriften. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes næppe at ville forringe levevilkår for de nævnte bilag IV-arter. Det tilskrives, at projektarealerne alene omfatter jord i årlig omdrift, der ikke vurderes at rumme småbiotoper, der kan være levested for markfirben eller spidssnudet frø. Markernes funktion som tilfældige Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for vandflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdrift. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. Områdets bilag IV-arter markfirben og spidssnudet frø vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper og eventuelt græsmarker udenfor svinebrugets arealer. Markdriften på svinebruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe levevilkår for planter og dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV. På og umiddelbart op til svinebrugets arealer er amtet ikke bekendt med andre forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at kunne forringe levevilkår for artsfredede eller rødlistede arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af svineproduktionen vurderes samlet, at være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse og amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug. Drikkevand/grundvand, generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Projektet i forhold til grundvand Ansøgers arealer ligger altovervejende i områder med drikkevandsinteresser eller begrænsede drikkevandsinteresser. Der er dog enkelte arealer i områder med nitratfølsomt grundvand og i indvindingsopland til I/S Salling Vandværk. Sidstnævnte udbringningsarealer er ejet jord aftaler om gylleudbringning indgår således ikke her. I projektet indgår altså arealer til udbringning af gylle i områder med nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsopland til Salling Vandværk. Af amtsrådets såkaldte administrationsgrundlag (justeret den 13. april 2004) med målsætninger for acceptabel kvælstofudvaskning fremgår det: - At indtil områdernes sårbarhed er kortlagt, bør det for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser tilstræbes, at der højst udvaskes 60 mg nitrat/l i gennemsnit med det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til den tidligere anvendelse. - At indtil områdernes sårbarhed er kortlagt, bør det for nitratfølsomme indvindingsområder tilstræbes, at der højst udvaskes 50 mg nitrat/l i gennemsnit med det vand, der forlader rodzonen. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning på dyrkede arealer i forhold til tidligere anvendelse. Desuden indgår i projektet områder med drikkevandsinteresse og begrænsede drikkevandsinteresser. Her er målsætningen i det justerede administrationsgrundlag: - At der ikke bør særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Sammenholdt med oplysninger fra VVM-redegørelsen og regionplanens retningslinier 6.1.5, og vurderes det: - At der er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder, således at udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit er maks. 50 mg nitrat/l. Samtidig må udvidelsen ikke give anledning til en merbelastning i forhold til den tidligere arealanvendelse. - At der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. Det vurderes også, at der ikke er særlige forhold, der viser behov for yderligere overvejelser. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Smakmølle Å og vandløb ved Lendrup, der begge udmunder i Løgstør Bredning, der er et internationalt beskyttelsesområde, samt Brøndum Kanal, der udmunder øst for Aggersund. Udbringningsarealerne ligger således alle i oplandet til Limfjorden. Vandløb Smakmølle Å er målsat både som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) og Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i 2003, men lidt længere nedstrøms var målsætningen ikke opfyldt i Vandløb ud til Lendrup strand har ingen fiskemålsætning men har en forureningsgrad II tættest på udløbet og vurderet til at være æstetisk tilfredsstillende tættest på udbringningsarealerne. Målsætningen var nedstrøms arealerne ikke opfyldt i Brøndum Kanal er målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II umiddelbart nedstrøms udbringningsarealerne og forureningsgrad II-III på den nederste del, tættest på udløbet. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i 2003, men tættest på udløbet var målsætningen opfyldt i Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Fjord Ved udløbet fra Brøndum Kanal har området øst for Aggersund skærpet målsætning. Løgstør Bredning har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Forhold til Internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: Dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Trækfugle: - Toppet skallesluger, stor skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes, som følge af at fourageringsområderne forsvinder. - Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning af mudder- og sandflader. - Sangsvane, pibeand: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. - Fløjlsand: Fødegrundlaget (muslinger, snegle og fisk uden for ålegræsbæltet) kan mindskes som følge af iltsvind. - Bjergand: Fødegrundlaget (muslinger og planter) kan mindskes som følge af iltsvind. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 69 kg N/ha i før-situationen og 69 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca kg N/år før og ca kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden (arealbidraget til vandløb) er uændret 21 kg N/ha/år. Der er fosforbalance på udbringningsarealerne i eftersituationen. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Det er dog vurderet, at da arealbelastningen fra driften falder fra før- til eftersituationen, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i fjordområderne. Forhold til Regionplan Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger med- Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug fører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Forhold til det af amtsrådet vedtagne, retningsgivende administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof falder i eftersituationen og der er fosforbalance. Udvidelsen er således ikke i modstrid med amtets administrationsgrundlag. Andre forhold Transport Transportarbejdet til og fra ejendommen ventes at stige med ca. 33 % som følge af projektet. Transporten vil dog som hidtil ske ad overordnede veje med god kapacitet samt ad veje, hvor trafikmængden generelt er så beskeden, at udvidelsen ikke bliver væsentligt mærkbar. Amtet vurderer dermed, at transporten ikke vil give anledning til gener for omgivelser. Lugt På Kornum Østergaard vil den primære årsag til lugt for omgivelserne skulle findes i staldanlægget. Som beskrevet i VVM-redegørelsen omfatter projektet generelt moderne staldteknik og fodringssystemer. Dette samt etablering af gylleseparation, der (i mindre omfang) også bidrager til lugtreduktion vil antageligt betyde, at produktionsforøgelsen næppe øger lugtproblemerne i mærkbart omfang. Amtet har dertil noteret, at afstandene til omkringboende er af rimelig størrelse. På denne baggrund forventer amtet ikke, at der opstår lugtproblemer som følge af produktionsudvidelsen. Amtet finder derfor ikke anledning til at sætte andre forudsætninger for regionplantillægget end disse, der følger af miljøgodkendelsen. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i miljøgodkendelsen. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet VVM-redegørelsen. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette, som det vil være rimeligt at kræve gennemført som forudsætning for at vedtage regionplantillægget. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Udvidelsen af dyreholdet skal ske i eksisterende bygninger og nybyggeri. Der er efter amtets opfattelse ikke miljømæssige forhold, der taler mod denne udvidelse af produktionen og valgte løsninger og løsning. Kumulativ effekt Kortbilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Kornum Østergaard. 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området i væsentligt eller uacceptabelt omfang. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier bliver fastsat i regionplanen vil det med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til recipienter og grundvandet. Det må ventes, at der i en kommende revision af regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag med senere justeringer danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Hverken i idéfasen eller debatfasen er der kommet forslag eller bemærkninger til projektet. Teknik og Miljø

24 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 24 Teknik og Miljø 2005

25 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

26 Kornum Østergaard, Torben Kristensen, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Ej udbringning Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 IV NØ 1 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 Kornum Østergaard, Torben Kristensen, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Ej udbringning Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 IV NØ 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

28 Kornum Østergaard, Torben Kristensen, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 IV NØ 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

30 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

31 Kornum Østergaard, Torben Kristensen, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 IV NØ 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 16 Løgstør Bredning, V ejlerne og Bulbjerg 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage dværgterne (Sterna albifrons) sangsvane (Cygnus cygnus), pibeand (Anas penelope), gravand (Tadorna tadorna), bjergand (Aythya marila), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula), toppet skallesluger (Mergus serrator) og stor skallesluger (Mergus merganser) Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

34 Punktkilden Kornum Østergaard, Torben Kristensen, Aalborgvej 53 og 55, Løgstør Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Ej udbringning Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1216 IV NØ 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35 Del 2 VVM-redegørelse

36 1. juli 2004 Forslag til VVM-redegørelse for Kornum Østergaard Løgstør Kommune Nordjyllands Amt

37 Forord Denne redegørelse for miljøpåvirkningerne ved udvidelse af dyreholdet hos Torben Kristensen på Kornum Østergaard, Aalborgvej 53 & 55 i Løgstør Kommune er udarbejdet af Vesthimmerlands Landboforening, Natur og Miljø. Indholdsfortegnelse VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og -produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold alternativet og alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget...16 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Arealoversigt og interne transportveje Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Naboer Bilag 4: Beregningspunkter for ammoniakdeposition Bilag 5: Kort med lugtgeneafstande For kort over regionale udpegninger henvises til amtets del. 2

38 VVM-redegørelse 1. Ikke-teknisk resumé Kornum Østergård har i dag registreret et husdyrhold på ejendommene Aalborgvej 53 og Aalborgvej 55 svarende til 470 dyreenheder (DE). Ejendommene ønskes udvidet til 750 DE. Sammensætningen af husdyrholdet fremgår af afsnit 2.2. Når et anlægs kapacitet udvides med mere 250 DE, skal Amtet udarbejde et tillæg til regionplanen for anlægget. Tillægget til regionplanen uddybes af en redegørelse, som udarbejdes af ansøger eller dennes konsulent, hvori anlæggets virkning på miljøet redegøres. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af den ønskede udvidelse. Til bedriften er der tilknyttet et udspredningsareal på 272 ha inklusiv andre ejede ejendomme og forpagtede arealer. Både før og efter udvidelsen vil der være aftale om afsætning af husdyrgødning på 84 DE svarende til 60 ha. Harmonikravet for en svinebedrift på 750 DE er 536 ha ved 1,4 DE pr. ha. Bedriften råder over arealer til afsætning af husdyrgødning på 332 ha svarende til 464,8 DE. Det vil sige, at der skal afsættes husdyrgødning for 285,2 DE svarende til 203,71 ha. Da bedriften bl.a. etablerer et lavteknologisk separationsanlæg, bliver de overskydende næringsstoffer afsat gennem en gødningsproducent, biogas eller anden aftager. Således opfyldes harmonikravet for 750 DE. Kornum Østergård ligger øst for Kornum by og vest for Brøndum by i Løgstør Kommune. Hovedparten af udspredningsarealerne ligger i et jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger ikke i områder, der er udpeget som havende særlige drikkevandsinteresser. Der findes mindre udbringningsarealer i indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder. Den nærmeste ejendom til Kornum Østergaard som ikke ejes af Torben Christensen er beliggende 230 m væk. Denne ejendom har landbrugspligt. Nærmeste ejendom uden landbrugspligt er beliggende 350 meter væk fra de staldafsnit hvor udvidelsen foregår. På baggrund af denne afstand og afstanden til de øvrige ejendomme, herunder Kornum og Brøndum by, samt lugtberegninger forventes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene, da denne altid foregår under hensyntagen til naboer og trafikanter. På trods af at udvidelsen ikke forventes at påkalde væsentlige lugtgener for naboer, er det tanken at der i forbindelsen med udvidelsen anvendes teknologier, der kan være med til at begrænse eventuelle gener. Udvaskningsberegningerne viser, at der ikke vil ske en øget belastning efter udvidelsen. Kvælstofudvaskningen falder fra kg N pr. ha til kg N pr. ha og nitratudvaskningen falder fra til mg nitrat pr l, som følge af en større andel af græs og græsefterafgrøder i nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsoplande. Fosforoverskuddet er ud fra den nuværende driftspraksis beregnet til 16 kg P pr. ha og er fremkommet gennem en optimering af bortførslen af både kvælstof og fosfor ud fra hvad der er muligt inden for den driftspraksis som er 3

39 nødvendig for at opretholde svineproduktionen. Kornum Østergård arbejder altid målrettet på at forene produktionsinteresser og hensynet til natur og miljø. Det betyder at fosforoverskuddet nedbringes til 0 kg P pr. ha. Det vil sige at der ikke tilføres mere fosfor end planterne bortfører hvilket betyder, at der er balance på ejendommen. En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til fire ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre socialt arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Ejendommen kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter at tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil ejendommen bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. Alternativer til udvidelsen på Kornum Østergård vil være en fortsættelse af nuværende produktion, kombineret med opstart af en svineproduktion på en ny ejendom eller opkøb af anden ejendom med en produktion. Redegørelsen for miljøpåvirkningerne er baseret på at Kornum Østergård behandler den produceret gylle ved hjælp af en lavteknologisk separation. 4

40 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning Kornum Østergård ligger ca. 400 meter øst for Kornum by og ca. 3 kilometer fra Løgstør by i Løgstør Kommune. Ejendommen ligger midt i et sletteagtigt åbent landskab med spredt bebyggelse. Landskabet er præget af landbrugsdrift med få beskyttede og sårbare naturtyper i stor afstand fra bedriftens stalde.. Til bedriften hører i alt 272 hektar (ha) udbringningsareal hvoraf 8,5 ha og 2,0 ha er tilforpagtet. Nærmeste beboelse uden landbrugspligt ligger i en afstand af 350 meter vest for gården. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af en gård med et stuehus med beboelse, samt staldbygninger til dyrene, gyllebeholdere og en tilknyttet fodersilo. Ændringer i bygningsmassen som følge af udvidelsen fremgår af situationsplanen på bilag Husdyrhold og produktion Den nuværende besætning på bedriften er 1000 søer med smågrise og polte svarende til 470 DE. Efter udvidelsen forventes besætningsstørrelsen at være 1944 søer med smågrise og polte fordelt på Aalborgvej 53 og Aalborgvej 55. Efter udvidelsen er det samlede husdyrhold på 750 DE fordelt med 499,9 DE på Aalborgvej 55 og 249 DE på Aalborgvej 53. Da en god sund besætning ikke kan opbygges fra den ene dag til den anden, bliver husdyrholdet efter udvidelsen gradvist ændret fra slagtesvin til søer med smågrise. Denne gradvise ændring bliver reguleret i miljøgodkendelsen og vil ikke overskride de rammer der er beskrevet for miljøbelastningerne. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt 5

41 Forbrug Vand Der er kommunal vandforsyning på ejendommen som forsyner både beboelse og besætning. Det anslået, at det årlige vandforbrug i besætningen er ca m 3. Det forventes at besætningsudvidelsen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3, heraf er ca. 900 m 3 vandspild. Energi På forbruget af dieselolie forventes at være uændret efter udvidelsen. Elforbruget er skønsmæssigt fastsat ud fra normtal, for en produktion at den givne størrelse. Ejendommen har installeret en minikraftanlæg, hvorved der spares strøm. Beregninger viser at der på baggrund af anlægget sker en reduktion på kg CO 2. Værdien er anslået af producenten. Energiforbrug Før Efter Dieselolie til traktorer kraftværk mv l l Elforbrug til lys, opvarmning, maskiner ect kwh kwh Energieftersyn Der er ikke gennemført energieftersyn på ejendommen, men der arbejdes altid ud fra den holdning, at hvad der er sparet - er også tjent. Yderligere bliver energiforbruget diskuteret med relevante konsulenter i forbindelse med bedriftsbesøg. Foderstoffer Der benyttes både indkøbt foder og korn fra egne marker. Handelsgødning Der er indkøbt ca. 42 tons handelsgødning. Indkøbet forventes reduceret som følge af den lavteknologiske behandling. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. Bl.a. anvendes en lavdoseringsstrategi i sprøjteplanlægningen. Som hovedregel sørger man altid for på bedriften at bruge mindst mulig dosis af pesticider. Yderligere er det klart og har i øvrigt altid været praksis, at der arbejdes efter anbefalingerne i Godt Landmandskab, således at påvirkningerne, i form af afdrift etc. til omkringliggende arealer ikke forekommer. Dvs. at der i den enkelte konkrete situation foretages en afvejning af hensyn til natur og miljø, produktion og økonomi. Yderligere kan det nævnes, at der altid vælges de mest natur- og miljøvenlige pesticider i de tilfælde, det er muligt at foretage sådanne valg. I vækstsæsonen besøges ejendommen af en planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. 6

42 Afkast Gylleopbevaring og -udbringning Opbevaringsanlægget har en kapacitet på i alt m 3. Ud fra gældende normer forventes den samlede mængde gylle at blive på m 3 pr. år. Der vil samtidig ved en lavteknologisk separation være en del af husdyrgødningen, som vil ligge som fibermateriale. Dette materiale opbevares på betonplads med overdækning og forventes at udgøre 10 % af den samlede gyllemængde, svarende til ca m 3. Kravet til opbevaring skal herefter beregnes ud fra m 3 fratrukket 1.500m 3. Kravet til opbevaring vil således være mindst m 3. Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet ikke overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2. - bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002), da der mangler ca m 3. Yderligere opbevaringskapacitet vil dog etableres efterhånden som bedriften udvides. Bedriften producerer også 117 tons dybstrøelse, som opbevares enten i stalden eller i overdækket markstak indtil udbringning. Den årlige produktion af kvælstof fra den nuværende produktion på bedriften er på kg N. Efter udvidelsen til 750 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på kg N. Gyllen udbringes med maskinstation, som sikre stor kapacitet, præcision og driftsikkerhed. Perioden for udbringning af gylle er normalt april, maj/juni for kornafgrøder. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene. En anden kilde er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår med slæbeslanger og nedfældning. Den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedbringes indenfor 6 timer, hvis den udbringes på marker uden afgrøder. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Staldene er med mekanisk ventilation. Der er ingen rensning af afkastningsluften. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Der sørges naturligvis for et godt flydelag på gyllebeholderen, og en hurtig etablering af flydelaget efter hver udbringning er at betragte som en selvfølge for, at minimere tabet af næringsstoffer til omgivelserne. På grund af udbringningsmetoden, og separation vil næringsstofferne i husdyrgødningen udnyttes godt. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunalt afleveringsordning. Farlige kemikalier opbevares forskriftmæssigt under lås. Tiltag til reduktion af pesticider Ejendommen anvender i forvejen den nyeste teknik og viden på sprøjtemiddelsområdet. Anbefalingerne for Godt Landmandskab efterleves, som beskrevet ovenfor. Bedriften er tilmeldt den lokale landboforenings planteavlsrådgivning, som betyder flere besøg af en planteavlskonsulent i vækstsæsonen. Derved kan behandling foretages optimalt. Der udarbejdes yderligere pesticidhandlingsplan hvert år, med det sigte at minimere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. 7

43 Affald Der er ugerenovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr opbevares i lukket beholder og afhentes af DAKA efter behov. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Interne transportveje kan ses i bilag 1. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Levende dyr Døde dyr Indkøbt foder Markafgrøder Olie m.v Gylle (20-30t) Skema 2.2: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Levering af levende dyr vil kun betyde mindre udvidelse af transporterne, idet vognmanden fremover vil tage flere dyr med ad gangen. Døde dyr vil normalt leveres på ugebasis. På det indkøbte foder vil der ligeledes kun være en mindre stigning i antallet af transporter, idet mængden pr. leverance vil øges i de fleste tilfælde. Det vil fortsat være de samme foderbiler, der leverer. Transporterne er jævnt fordelt over året. Mængden af markafgrøder vil ikke forøges. Støj Støjkilder på ejendommen er ventilations- og foderanlæg, og den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Foderanlæg og ventilation er i brug 24 timer i døgnet. Brugen af traktorer i det daglige vil primært foregå i dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra stalden. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. Generne ved udbringningen forventes dog at blive mindre efter udvidelsen som følge at behandlingen af gyllen. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav, som stilles i Miljøgodkendelsen. Der er foretaget lugtberegninger, som beskrives senere i rapporten. 8

44 3. Harmoniregler og Arealkrav 3.1 Ejendommens harmonikrav I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,4 DE pr. ha svarende til et harmonikrav på 535,7 ha for bedriften ved 750 DE. Bedriften råder over 272 ha udspredningsareal eksklusiv brakarealer. Yderligere råder bedriften over 60 ha gylleaftaler. Gødning svarende til 203,71 ha eller 285,2 DE afsættes til gødningsindustrien eller biogasanlæg. Harmonikravet er derfor opfyldt. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen på Aalborgvej 53 er 57,5 ha inklusiv en reduktion på 25 % som følge en lavteknologisk separation. Jordbrugskommissionen skal godkende og kontrollere det lavteknologiske anlæg for at bedriften kan opnå en 25 % reduktion i arealkravet. Til ejendommen på Aalborgvej 53 hører 87,13 ha, og derfor er arealkravet opfyldt. Arealkravet for Aalborgvej 55 er 191,7 ha inklusiv 25 % reduktion på baggrund af lavteknologisk separation. Til ejendommen Aalborgvej 55 hører 174,57 ha. 17,13 ha svarende til ca. 9 % kan overføres til Aalborgvej 53, som har 29,63 ha i overskud og ejendommen opfylder derfor arealkravet. 9

45 4. Bedriftens miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Største delen af arealerne er samlet i kort afstand fra ejendommen. Udbringningsarealerne er indtegnet på bilag 1. Jordboniteten for alle arealer er overvejende JB 4. Drikkevand Ejendommen har ingen udbringningsarealer i områder med særlig drikkevandsinteresser, dog findes ca. 8,29 ha i indvindingsoplande og 9,79 ha nitratfølsomme indvindingsområder, 5,1 ha er sammenfaldende med begge udpegninger. Sammenlagt er ca. 12,98 ha enten i indvindingsopland eller nitratfølsomt indvindingsområde. Det vides ikke, hvor god den geologiske beskyttelse er i området og det kan dermed ikke afvises, at udvidelsen kan påvirke drikkevandskvaliteten. Ifølge regionplanen skal grundvandsressourcen i områder med drikkevandsinteresser, hvor de fleste udbringningsarealerne ligger, kun sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Beskyttelsen opnås gennem den altid gældende lovgivning om miljøbeskyttelse. Det vurderes derfor, at driften af ejendommene sikrer grundvandsressourcerne i området. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr.32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning efter udvidelsen sat til 72 % incl. eftervirkning. Der er i efter situationen lavet selvstændige beregninger på arealer beliggende i indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder. Disse arealer udgør 12,98 ha. Sædskiftet på ejendommen vil være uændret efter udvidelsen, dog vil der være et anderledes sædskifte på arealer med drikkevandsudpegninger. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabellen nedenfor. Tabel 4.1 Oversigt over sædskiftet før og efter udvidelsen Sædskifte (før og efter) Sædskifte (kun efter) Areal uden drikkevandsudpegning Vinterraps Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg Areal med drikkevandsudpegning Vintertriticale Vinterbyg Vårbyg Vinterhvede Vårbyg efter min. 2 års korn 10

46 Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til kg N/ha. Efter udvidelsen ændres der ikke på sædskiftet uden for de udpegede områder, men som følge indvindingsoplandet og det nitratfølsomme område vil sædskiftet i disse områder ændret til en øget mængde efterafgrøde. Udvaskningen på arealerne i den fremtidige drift vil blive mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til kg N/ha, og i drikkevandsområdet 49 mg nitrat/l og 51 kg N/ha. Det må derfor vurderes, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer er uændret efter udvidelsen. Udvidelsen har på ovenstående baggrund ingen merbelastning af grundvand eller marine områder. Tabel 4.2. Oversigt over beregnet udvaskning, nitratkoncentration og kvælstofbalance Scenarie: FØR udvidelse Dyrket Benyttelse areal, ha Område: Udyrket areal, ha Kvælstofoverskud,, kg N/ha *1) Udvaskning, kg N/ha *3 Område i alt Nitratkonc. mg nitrat pr. l. Nitratkonc. tilledt øvre grundvand, mg/l Omdrift 37, ,0 Gylleaftale gl. 9, Drikkevand 1, Tabel 4.3. Oversigt over beregnet udvaskning, nitratkoncentration og kvælstofbalance Scenarie: EFTER udvidelse Dyrket Benyttelse areal, ha Område: Udyrket areal, ha Kvælstofoverskud,, kg N/ha *1) Pct. Nitratreduktion Udvaskning, kg N/ha *3 Område i alt Nitratkonc. mg nitrat pr. l. Pct. Nitratreduktion Nitratkonc. tilledt øvre grundvand, mg/l Omdrift 37, Gylleaftale gl. 9, Drikkevand 1, Overfladevand Til brug for vurderingen af bedriftens påvirkning af vandmiljøet er der udarbejdet en fosforberegning i tillæg til ovenstående kvælstofudvaskning. Kvælstofoverskuddet pr. ha er uændret efter udvidelsen som beskrevet ovenfor. Før udvidelsen har ejendommen et fosforoverskud på ca. 16 kg P pr. ha. Bortførelsen af fosfor er beregnet ud fra bedriftens sædskifte og er foretaget i regnearket SimIIIb. Yderligere bortføres en stor del af fosforen i fiberfraktionen fra separationen. Fosforoverskuddet vil efter udvidelsen udgøre 0 kg P pr. ha. Dette betyder, at bedriften kan holde en fosforbalance. Det vil sige, at der kun tilføres den mængde fosfor, som planterne bortfører. Udvidelsen betyder således en forbedret beskyttelse af vandmiljøet. Kornum Østergård er klar over den positive effekt som en begrænsning af jorderosionen fra markerne vil betyde på miljø, og er altid opmærksom på at identificere problemområder. Der er dog ikke problemer i øjeblikket, og der har heller ikke tidligere været problemer på bedriftens arealer. Jorderosion hindres bedst ved at sikre at der er et veletableret plantedække på problemarealer, samt ved at undgå jordbehandling om efteråret på disse arealer. 11

47 Vandløb Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med Smakmølle å, Brøndum Kanal og Vester Tandbæk, som har udløb i Limfjorden. Smakmølle Å har en B1 og B2 målsætning samt forureningsgrad II. Brøndum Kanal har målsætning B3 med forureningsgrad II og II-III. Terrænforholdene i området er ikke stærkt skrående og forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en uændret udvaskning efter udvidelsen, som betyder et forbedret vandmiljø i vandløbene. Marine områder Vandet fra arealerne ved Kornum Østergaard, hvor der udbringes gylle, transporteres med Smakmølle Å og Brøndum Kanal å i Limfjorden, som i amtets regionplan er målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Desuden findes en række internationale naturbeskyttelsesområder som er listet under forholdet til habitatdirektivet. Tilstanden i Limfjorden på nuværende tidspunkt og produktionens fremtidige belastning forventes ikke at være af modstridende karakter. Der forventes derfor ikke at være behov for indgreb i den minimeret udledning af kvælstof som følge af udvidelsen på Kornum Østergård. 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter ikke arealer med beskyttet natur I regionplan 2001 er udpeget en økologisk forbindelse langs Smakmølle Å og Nord for Tolstrup op til Brøndum Kanal. Det er ingen udbringningsarealer i de økologiske forbindelser. Kort med de beskyttede naturtyper kan ses i amtets del. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Omkring Kornum Østergård og tilhørende arealer findes kun få beskyttede naturtyper. De nærmeste sårbare naturtyper i forhold til ammoniakfordampning fra stald og langer er beliggende i en afstand af hhv. ca meter og meter. Dog er der foretaget beregninger af N-depositionen på den til ejendommen tilhørende sø beliggende i en afstand af ca. 460m samt en nært liggende skov ca. 840 meter fra staldene på bedriften. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Da bedriftens beskyttede naturarealer ikke anvendes erhvervsmæssigt, er disse ikke besigtiget, dog er der foretaget en besigtigelse af en større sø beliggende syd for bygningerne på Aalborgvej 55. Søen er delvist udtørret og rummer ikke nogen større naturværdi. Ejeren af Kornum Østergård, Torben Christensen vurderer i øjeblikket hvordan søen kan restaureres. Nordjyllands Amt har i deres del først i rapporten vurderet naturtypernes følsomhed og udvidelsens ammoniakbelastning i forhold til sårbare naturtyper. 12

48 Påvirkninger ved udvidelsen Ammoniakfordampning kommer specielt fra stalde og gylletanke og vil kunne belaste naturligt næringsfattige naturtyper, hvis disse var beliggende i kort afstand af staldbygningerne. Ammoniakfordampningen er beregnet ved hjælp at et regneark udviklet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Regnearket er baseret på forskningsresultater og giver et realistisk billede af fordampningen. Ammoniakfordampningen er beregnet på hhv. Aalborgvej 53 og Aalborgvej 55 og fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.4: Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning Før Norm Efter Norm Aalborgvej Aalborgvej I alt Belastningen af områdets næringsfattige naturtyper fra bedriften beregnes normalt ved hjælp af Jesper Baks manual Trin 3 -modellen udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen beregner nedfaldet af ammoniak og fodres med konkrete oplysninger om ammoniakfordampningen fra stald og lager før og efter udvidelsen, samt beliggenheden af stalde og gylletanke i forhold til sårbare naturtyper. Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter. Beregning af ammoniakfordampning viser, at fordampningen fra stalde og gylletanke ved udvidelsen stiger fra til kg N/år. Disse tal kan indsættes i modellen. Resultatet kan ses i nedenstående tabel. Amtet har udpeget beregningspunkterne og disse fremgår af bilag 4 Tabel 4.5: Depositionsberegninger Naturtype FØR EFTER FORØGELSE kg N/år kg N/år kg N/år 1. Sø 1,57 2,48 0,91 2. Plantage 2,07 3,27 1,19 3. Overdrev 0,26 0,41 0,15 4. Kalk overdrev 0,13 0,20 0,07 5. Overdrev 0,34 0,53 0,20 Begrænsning i påvirkning af natur Det forventes, at ammoniakfordampning fra den udvidede bedrift isoleret set ikke giver anledning til nogen forringelse af tilstanden for naturarealer i området. Nærmeste naturtype er en sø beliggende 460 m fra centrum for beregningerne. Søen hører ind under Kornum Østergård, og denne sø vurderes genoprettet. Søen er præget af vandmangel og indeholder ingen naturværdi. Afstanden til øvrige beskyttede og sårbare naturtyper, hhv. 3 overdrev på en afstand af 1,9 km, 2,9 km og 2,3 km betyder at udvidelsen ikke påvirker disse væsentligt. På bilag 3 kan de udvalgte punkter ses. Forhold til habitatdirektivet Inden dele af bedriftens udbringningsarealer ligger inden for EF-habitatområder. Nærmeste habitatområde er følgende: Område Navn Afstand EF-habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning 100 m EF-habitatområde nr. 21 De Himmerlandske heder 4,1 km 13

49 Afstanden til EF-habitatområde nr. 16, Løgstør Bredning er for et separat beliggende udbringningsareal. Udvidelsen forventes ikke at give anledning til bemærkninger på dette område. Ejendommens drift og udbringning af husdyrgødning forventes ikke at give ændringer i målsætningerne for disse områder. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der registreret ca meter med sten- eller jorddiger. Udvidelsen forventes ikke at have betydning for tilstanden af disse. Alle er beliggende op til omdriftsareal. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ingen sø- og å-beskyttelseslinje på bedriftens arealer. Beskyttelseslinjen har ikke betydning for udvidelsen. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil ændre bygningsmassen på ejendommene markant, dog vil det landskabelige billede ikke blive væsentligt ændret, da nybyggeriet vil foregå i tilknytning til eksisterende bygninger. Ligeledes vil arealanvendelsen ikke blive ændret, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Størstedelen af alle udbringningsarealer ligger inden for kort afstand til ejendommen, og den øget transport af husdyrgødning vil derfor foregå uden væsentlige gener. Den eksterne transport på offentlige veje vurderes til at kunne foregå uden afgørende trafikale gener. 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendom uden landbrugspligt er beliggende 350 meter fra driftsbygningerne og ellers bor naboerne i en afstand af 350 meter og mere fra ejendommen. Det vurderes, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende væsentlig til gene for naboerne, dels som følge af afstanden. Yderligere forventes der pga. separationsanlægget at være færre lugtgener ved udbringning af gødningsproduktet. 14

50 5. 0-alternativet og alternative løsninger 0-alternativet I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med svingende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides og effektiviseres. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. En manglende udvidelsesmulighed vil også betyde at de planlagte miljøforbedringer ikke vil kunne realiseres, da der skal være økonomi til disse miljøtiltag. Tilpasningen og nybyggeri er nødvendigt for at følge strammere krav til dyrevelfærd fra andre lande der importere svinekød fra Danmark. Et 0-alternativ vil således betyde at miljøforbedringerne udebliver. Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Bedriften investerer i forbindelse med udvidelsen i BATteknologi (bedst tilgængelig teknologi) ved etableringen af et separationsanlæg. Et alternativ er at flytte staldene længere mod nord, således at der bliver større afstand til naboer. Det er dog vurderet at et sådan alternativ vil betyde at bygningerne vil ligge højere og derfor komme til at virke for dominerende i landskabet, da området er temmelig kuperet. Hensynet til flytning af dyr mellem staldene indgår også i vurderingen, hvorfor denne løsning ikke er valgt. Supplerende oplysninger Ejendommen drives både socialt, økonomisk, miljømæssigt og landbrugsmæssigt bæredygtigt. Men for at effektivisere og rationalisere ud fra disse driftsideologier er det nødvendigt at udvide produktionen. En udvidelse vil på beskæftigelsesområde få en positiv udvikling. Ud over at udvidelsen forventes at give arbejde til ekstra medhjælp, vil den også betyde langt bedre arbejdsmiljø for nuværende ansatte. Bedriftens kommende størrelse vil også kunne lette arbejdet ved medarbejderansættelser, da kvalificeret arbejdskraft vil være letter et tiltrække, som følge af gode arbejdsforhold, socialt miljø og ansvar. Yderligere vil bedriften bidrage til en fortsat opretholdelse af lokale service og handelsvirksomheder, som er nøglen i et aktivt landdistrikt. Kornum Østergaard får i 2004 udarbejdet en naturplan, som skal dokumentere de naturmæssige hensyn, der tages på bedriften. Samtidig vil planen komme med forslag til forbedringer af naturindholdet. Naturplanen indgår i et større projekt, som skal sætte fokus på sammenhængen mellem landbrug og natur. 15

51 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på yderligere manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne på udvidelsen af Kornum Østergård ændres. Forhold, som er reguleret i anden lovgivning, og som udvidelsen ikke påvirker, er ikke behandlet i redegørelsen. 16

52 Bilag 1: Transportveje 17

53 Bilag 2: Situationsplan. Størrelse på stalde er kun vejledende! 18

54 Bilag 3: Naboer 19

55 Bilag 4. Beregningspunkter for depositionen 20

56 Bilag 5: Kort med lugtgeneafstande 21