Referat. Møde i Det midtjyske Kompetenceråd. Tirsdag den 16.8 kl Laugesens Have, Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk

Transkript

1 Referat Møde i Det midtjyske Kompetenceråd Tirsdag den 16.8 kl Laugesens Have, Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk 1. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Præsentation af følgeforskning KOMPETENCEFORSYNINGmidt v./ Henning Jørgensen, CARMA 3. Uddannelsesinstitutionernes rolle ifht. strategisk kompetenceforsyning v./ Henriette Slebsager, Erhvervsakademi MidtVest 4. Indsats for Flere unge i erhvervsuddannelse v./ Pia Fabrin, RM 5. Initiativforslag og annoncering af nyt kompetenceforsyningsprogram Kompetencer til Vækst v./bent Mikkelsen, RM 6. Evt. Afbud: Benedikte Lohfert, Louise Gade, Lydia Callesen, Maja Bangsgård, Thor Jensen, Niels Præstkær, Henriette Slebsager og Merete Damm. Else Søjmark deltog i stedet for Lydia Callesen og Maja Bangsgård. 1

2 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra møde den Indstilling: Til godkendelse Sagsfremstilling: Referatet blev udsendt på mail den , men vedhæftes denne dagsorden. Beslutning: Godkendt Bilag: Referat fra den

3 2. Præsentation af følgeforskning KOMPETENCEFORSYNINGmidt Indstilling: - Til orientering og videre foranstaltning Sagsfremstilling: CARMA har gennemført et studie af fire af de 15 etablerede lokale koordinerende partnerskaber i projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt. Rapportens konklusioner er mange og har form af anbefalinger til det fortsatte samarbejde. Den overordnede konklusion er klar; der er mange gode udviklingstendenser, og som CARMA skriver (side 54): Set i et udviklingsperspektiv er der grund til at lægge de positive erfaringer til grund for en optimistisk vurdering, at der er ved at blive fundet veje fremad, som vi har forsøgt at sammenfatte i de kritiske succesfaktorer for et partnerskab. Der er store delvis uudnyttede potentialer og ligeledes hæmmende faktorer, som der skal iagttages og handles i forhold til. Og yderligere (side 53): En egentlig og længerevarende projektperiode, der har bedre muligheder og chancer for at grundfæste og udvikle samforståelse, samarbejde og kooperativt samspil altså en egentlig driftsfase, hvor et samlet servicekoncept kan afprøves og videreudvikles - vil med en ikke helt ringe grad af sandsynlighed kunne løfte partnerskaber op over kantine -niveau via et klub - mod et kompagni -niveau og dermed hjælpe effektivt med til at sikre kompetence-matchet, som er et slutteligt mål for KOMPETENCEFORSYNINGmidt. 1 De undersøgte partnerskaber er karakteriseret mere af drift end af udvikling af nye samarbejdsformer. Det skyldes til dels meget vanskelige rammebetingelser så som EUfinansiering med bestemte form- og proceskrav, aktivitetsmål frem for udviklingsmål, forskellige institutionsmål og stramme driftskrav i moderorganisationen. Alle deltagere tilkendegiver, at de har fået mandat eller kompetence til selv at tage beslutninger i projektet, men dog kun så længe det flugter med de ordinære opgaver. Det vil sige, at det er spørgsmål i forhold til afvikling af virksomhedskontakt, der er omfattet af samarbejdet i partnerskabet. Det er begrænsede ressourcer, der er lagt i projektet, i form af de timer, der medgår til styregruppemøder og konsulentgruppemøder og virksomhedsbesøg. Man har ikke aftalt selvstændige mål for det lokale samarbejde. Man forfølger de aktivitetsmål, der er i projektet, mens at egentlige udviklingsmål for partnerskabet ikke er opstillet. Medarbejderne fra de forskellige organisationer skal stadig opfylde egne organisationsmålsætninger og resultatmål. 1 Kantinen er et løst samarbejde med begrænsede ressourcer, der er helt afhængig af ildsjæle. Udbyttet er begrænset. Klubben er er et mere koordineret samarbejde om fælles opgaveløsning med begyndende fælles programteori og både ledelsesmæssig og konsulent koordination. Udbyttet er moderat. Kompagniet er en strategisk alliance med fælles og forpligtende programteori, der styrer arbejdet. Koordination på alle niveauer og arbejdet er præget af tillid, læring og fælles værdier. Udbyttet er stort. 3

4 Samarbejdet er præget af kalenderkoordination, dvs. møderne skal afpasses efter de arbejdsopgaver, deltagerne har i egen organisation. Projektet er stadig afhængigt af ildsjæle og LEAD-partners ageren. På baggrund af de fire undersøgte partnerskaber fremtrækker CARMA følgende opmærksomhedspunkter (side 26): Alle konsulenterne har givet udtryk for, at projektet har været en god ide; det samme synes at være opfattelse hos den politiske ledelse i kommunerne og blandt kommunale forvaltningschefer. En væsentlig konstatering, da opbakning på alle niveauer i organisationerne er en nødvendig betingelse for partnerskabsdannelse. Det betegnes af deltagerkredsen som en succes, at de tre organisationer taler sammen og aftaler fælles initiativer. Det er et væsentligt analyseresultat, at aktørkredsen selv har oplevet positive resultater. Der er endnu ikke etableret en entydig fælles forståelse af projektet, hvad der er meget uheldigt og hæmmende. Ressourceallokeringen forekommer at være for begrænset til større innovativ virksomhed. Der foretages løbende mundtlig monitorering, men der udestår stadig systematisk selvevaluering og herunder skriftlige evalueringer. Der er tale om begrænset overlevering af konkret viden til moderorganisationerne om projektet. Ved krydspressituationer tvinges konsulenterne til at vægte egen organisations mål højere end projektets mål. Det hæmmer projektet. Partnerskaberne er stadig overvejende på et lavt udviklingsniveau - med enkelte undtagelser. De nødvendige betingelser for reelt og forpligtende partnerskabsvirke er således ikke tilvejebragt de fleste steder. Der er formentlig ingen tvivl om, at det lokale koordinerende samarbejde, som har set dagens lys i forbindelse med KOMPETENCEFORSYNINGmidt er en succes hos konsulenterne og er kommet for at blive, hvis arbejdet fortsættes uden afbrydelser og det skulle gerne vokse sig stærkere igennem det fortsatte arbejde med virksomhederne. Men, som CARMA bl.a. skriver, så er det nødvendigt at alle involverede er klar over, hvad opgaven går ud på, og at projektet bliver prioriteret alle steder. Der skal afsættes ressourcer i de pågældende organisationer, for ellers vil det ikke lykkes. CARMAs opmærksomhedspunkter peger således på nogle forhold, der skal adresseres i et nyt projekt. Beslutning: Taget til orientering. Kompetencerådets medlemmer arbejder videre med tankegangen i deres respektive baglande. Bilag: - Partnerskaber i støbeskeen, Uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk samarbejde om kompetenceudviklingsindsatser over for virksomheder, CARMA juni

5 3. Uddannelsesinstitutionernes rolle ifht. strategisk kompetenceforsyning Indstilling: Til videre drøftelse Sagsfremstilling: På baggrund af drøftelserne på sidste kompetencerådsmøde om RegLAb rapporten om virksomhedernes kompetenceforsyning giver Henriette Slebsager et oplæg om uddannelsesinstitutionernes mulige rolle heri. Beslutning: Punktet blev udskudt pga. afbud fra Henriette Slebsager. Bilag: 5

6 4. Indsats for flere unge i erhvervsuddannelse Indstilling: Til orientering Sagsfremstilling: Vækstforum har primo 2016 iværksat en indsats, som skal adressere behovet for flere faglærte ved at understøtte, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Indsatsen skal ses som et led i udmøntningen af erhvervsuddannelsesreformen og de fire overordnede formål: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse måltallet er 25 % i 2020 og 30 % i Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse i 2020 er måltallet 60 %, og i 2025 er måltallet 67 %. Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. I Region Midtjylland vælger 19,6 % eller af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 54 % gennemfører. Der har været et mindre fald i antallet af indgåede praktikaftaler, og antallet af unge i skolepraktik er således steget. Operatøren, som er Mercantec, vil i samarbejde med relevante aktører i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder gennemføre en indsats, som sikrer sammenhængen mellem de unges behov for nærhed ved valg af uddannelse, det lokale behov for arbejdskraft og betydningen af et tæt samarbejde mellem aktørerne i de respektive områder. Effekten af indsatsen bliver, at 24 % af en årgang i 2018 vil vælge en erhvervsuddannelse. Ligeledes vil antallet af elever med ordinære praktikpladser/fleksible forløb øges med 8 % unge vil indgå i forløbet, og 750 flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grunduddannelse. Antallet af praktikpladser vil stige med 400 ordinære aftaler og 75 fleksible aftaler. Indsatsen gennemføres i tre faser: Fase august december 2016 Etablering af projekt-setup, herunder: Fastlæggelse af rammer for projektet, kontrakter mellem leadpartner og aktører, etablering af styregruppe, etablering af lokale arbejdsgrupper, etablering af lokale samarbejder / netværk og gennemførelse af proces omkring lokal udvikling af initiativer. Afvikling af 1. fælles samling, herunder planlægning og koordinering af fælles, tværregionale indsatser, herunder bl.a. undervisningsmateriale til uddannelse og job, uddannelsesforløb for praktikpladsopsøgere, kendskabs-kampagne og synliggørelse af vækstforums initiativ "DrømStørre". Fase januar december 2018 Igangsætning af lokale initiativer, der skal øge kendskabet til erhvervsuddannelserne, flere unge vælger EUD fra 9. og 10. klasse og flere praktikpladser. Der vil blive gennemført en midtvejsevaluering på baggrund af løbende opsamling og målinger. I samme periode vil der også blive gennemført relevante tværregionale indsatser og fælles arrangementer. 6

7 Fase januar juni 2019 Denne del af projektet indeholder en evaluering af det samlede projekt, af indsatsen i de syv områder samt en opfølgning af aktiviteternes indarbejdelse i aktørernes ordinære indsats. Indsatsen afsluttes med en konference. Aktiviteterne er struktureret under tre overskrifter: Flere praktikpladser: Oplysning om fleksible forløb, monitorering af virksomheder i fremgang og oplysning og støtte rettet mod de mindre virksomheder. Valg af en erhvervsuddannelse: Systematisk opfølgning på brobygningsforløb, samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler og samarbejde med virksomheder. Kendskab til erhvervsuddannelserne: Udvikle vejledningen om erhvervsuddannelser, indsats rettet mod forældrene samt virksomheder og organisationer ind på grundskoler - og omvendt. Projektets samlede budget er på 20 mill. kr., hvoraf 10 mill. finansieres af Region Midtjyllands uddannelsespulje og andre 10 mill. af ESF. Beslutning: Taget til orientering efter en drøftelse af arbejdskraftoplande. De kommunale repræsentanter gjorde opmærksom på problemerne ifht. at arbejde i de 7 arbejdskraftoplande, og at de ikke ønsker at arbejde i den struktur, heller ikke i andre projekter, men ønsker at følge naturlige samarbejdsstrukturer. Bilag: - Oversigt over indsatser under Viden og Kompetencer i Region Midtjylland 7

8 5. Initiativforslag og annoncering af nyt kompetenceforsyningsprogram Kompetencer til Vækst Indstilling: Til drøftelse og videre foranstaltning Sagsfremstilling: At sikre fortsat vækst i samfundet kræver, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke svækkes, men tværtimod kontinuerligt styrkes, og det nødvendiggør et skarpt fokus på produktivitetsudviklingen, idet denne skal udvikle sig mere positivt, end tilfældet har været gennem de seneste år. En forudsætning herfor er, at det høje kompetenceniveau i arbejdsstyrken ikke bare vedligeholdes, men også konstant udbygges, så arbejdsstyrkens kompetenceniveau hele tiden er på forkant med virksomhedernes behov. De har brug for dygtige medarbejdere på alle poster, fra dygtige ufaglærte og faglærte til talentfulde akademikere. For at være konkurrencedygtig i den globale konkurrence kræves agilitet og kompetencer. Kompetent arbejdskraft er efter muld og maskiner blevet virksomhedernes vigtigste udviklings- og konkurrencefaktor: design og teknologi kan kopieres, det kan arbejdskraften derimod ikke. Lige nu udgør arbejdskraftmangel eller mangel på kompetencer inden for visse brancher en fare for opsvinget og den fortsatte vækst, idet flertallet af virksomhederne vurderer adgang til de rette kompetencer som havende afgørende betydning for vækstpotentialet. Arbejdskraftmanglen skal ikke forstås som blot og bart mangel på hænder, men i højere grad mangel på specifikke kompetencer, f.eks. ifht. digitalisering og automation. RegLab har i slutningen af maj offentliggjort en analyse af danske virksomheders arbejde med kompetenceforsyning, og den sætter fokus på mangel på arbejdskraft og ikke mindst, hvad virksomhederne kan gøre i den forbindelse. Analysen dokumenterer bl.a.: At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet. At en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning. At der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling. Rapporten konkluderer også, at erhvervslivet ikke alene kan løse de presserende udfordringer med at skaffe arbejdskraft med de rette kompetencer, men at det er en samfundsopgave, som mange forskellige aktører skal være med til at løse. Virksomhederne skal - hjulpet af de mange aktører på området - arbejde mere systematisk med såvel at skaffe sig overblik over deres kompetencebehov som måder, hvorpå de kan opfylde dem. Det er i dag aktører fra hovedsageligt tre systemer, erhvervsservice-, beskæftigelses- samt uddannelsessystemet, der arbejder med produktivitetsudvikling og kompetenceforsyning i virksomhederne, men indsatserne er ikke særligt koordinerede, da systemerne, fx jobcentre, væksthuse/lokal erhvervsservice og uddannelsesinstitutioner arbejder med hver sine og forskellige mål. En bedre regional koordination mellem disse vil medvirke til at løse udfordringerne for virksomhederne mere effektivt. Det vil på denne baggrund give mening at styrke samarbejdet i retning af lokale partnerskaber, karakteriseret ved tætte, tillidsfulde og forpligtende samarbejdsrelationer mellem de forskellige aktører. Det vil sige at gøre samarbejdet mere forpligtende og formaliseret end tilfældet er i dag. 8

9 I Vækstforums Vækstplan anføres under overskriften Viden og Kompetencer, at der skal iværksættes et regionalt kompetenceudviklingsprogram, der skal sikre virksomhederne de kompetencer, de til enhver tid efterspørger. Programmet skal indeholde følgende elementer, hvoraf nogle allerede er iværksat: Styrkelse af virksomhedernes kompetencestrategier - integration af kompetenceforsyningsstrategier med udviklingsstrategier - udvikling af virksomhedernes HR-funktioner - HR-chef til leje - bedre sammenhæng med de øvrige virksomhedsudviklings programmer ved at stille krav om kompetenceforsyningsstrategiudarbejdelse ved alle former for tilskud Tiltrækning og fastholdelse af talenter - netværk for arbejdet med udenlandsk arbejdskraft - samarbejde om tiltrækning af højtuddannede - camps og sommerskoler på virksomhederne Flere faglærte - samarbejder om praktikpladsaftaler - virksomhedsbesøg for forældre og unge i folkeskolen - særligt tilrettelagte uddannelsesforløb - fastholdelse af unge i erhvervsuddannelserne Efter- og videreuddannelse - samarbejde om virksomhedernes afklaring af kompetencebehov - gennemførelse efteruddannelsesforløb for både ledelser og medarbejdere - netværk for uddannelsesambassadører Flere ind i arbejdsstyrken - etablering af netværk for virksomhedernes CSR-indsats - udvikling af målrettede ressourceforløb - socialøkonomiske virksomheder som brobyggere. Indsatsen for at skaffe flere faglærte er igangsat primo 2016 med initiativet Flere unge i erhvervsuddannelserne med Mercantec, Viborg som operatør. Indsatsen for at udvide arbejdsstyrken og inddrage flere virksomheder i inklusionsarbejdet er igangsat pr. 1. januar 2016 med LO ved Projektsekretariatet ApS som operatør. Indsatser og aktiviteter i Kompetencer til Vækst De konkrete aktiviteter, som partnerskaberne via den opsøgende indsats skal arbejde med for at udvikle virksomhedernes vækstpotentialer, vil være: Udrulning af vækststrategier med kortlægning af heraf følgende kompetencebehov, udarbejdelse af kompetenceudviklingsstrategi, Styrkelse af smv ers HR arbejde, f.eks. HR chef til leje ordning Lederuddannelse med særligt fokus på virksomhedernes kompetenceforsyning Udarbejdelse af uddannelsesplaner for virksomhedernes medarbejdere Udarbejdelse af RealKompetenceVurdering af medarbejderne i forbindelse med kortlægning af virksomhedernes kompetencebehov. AF hensyn til additionaliteten vil der fortrinsvis være tale om før- afklaring og afklaring ifht. job, idet RKV ifht. uddannelser er finansieret af det ordinære system. Denne aktivitet bør inddrage erfaringer fra og samtænkes med Yggdrasil projektet Målrettede kompetenceudviklingsforløb i tilknytning til udvikling af vækststrategier for medarbejdere og ledere, Evt. omskoling af medarbejdere til ny teknologi eller anden arbejdsorganisering, 9

10 Uddannelse af medarbejdere til substitution ved arbejdskraftmangel Efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere, med udgangspunkt i virksomhedernes vækst- og udviklingsstrategier, Kvalificering af ledige til at indgå i jobåbninger (jobrotation) i forbindelse med udrulning af vækst- og udviklingsstrategier eller omorganiseringer som følge af ny teknologi eller ændret arbejdsorganisering i virksomhederne, eller i forbindelse med substitution i mangelsituationer Tilknytning af højtuddannede som led i udrulning af virksomhedernes vækst- og udviklingsstrategier Allokering af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, virksomhederne efterspørger, men ikke umiddelbart kan finde Etablering af netværk mellem virksomheder med en vækst- og kompetenceudviklingsdagsorden. Ideen er, at de lokale partnerskaber har samtlige ovennævnte redskaber til rådighed, når indsatsen for den enkelte virksomhed planlægges og tilrettelægges, således at virksomheden får et helhedsorienteret tilbud. Det er derfor et krav til operatøren, at denne kan samle og inddrage alle relevante aktører i partnerskaber. Økonomi Tabel. Budget og finansiering kr I alt Budget Styrkelse af virksomhedernes kompetenceforsyning Tiltrækning og fastholdelse af talenter Efter- og videreuddannelse Udvikling af partnerskabet Budget i alt Finansiering ESF RM Anden offentlig Finansiering i alt Effekter Arbejdet med at styrke virksomhedernes kompetencestrategier med alle de nævnte aktiviteter fører til en bedre sammenhæng mellem kompetenceforsyningsstrategier og udviklingsstrategierne, hvorved der bliver igangsat mere kompetenceudvikling, hvilket fører til en styrkelse af virksomhedernes kompetenceforsyning. På langt sigt fører det til flere job og bedre indtjening i virksomhederne. Forudsætninger for at dette bliver effekten er, at partnerskabet mellem systemerne højner kvaliteten af den virksomhedsopsøgende indsats og sikrer koordineringen. En professionalisering af konsulentkorpset, som også er en følge af partnerskabet, sikrer, at indsatserne tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Strategisk arbejde med kompetenceforsyning og mere kompetenceudvikling i virksomhederne fulgt af højere vækstambitioner, højere produktivitet og mere innovation fører til bedre indtjening, se endvidere effektskema i bilaget. 10

11 Beslutning: Kompetencerådet bakker op om forslaget og arbejder videre i deres respektive baglande. Bilag: - Notat Kompetencer til Vækst - Effektkæder 11

12 5. Evt. Mødet den 9. september aflyses. Næste møde er således den 9. december, sted meddeles senere. 12