Vejvæsen. 1. Baggrund. 2. Mål Sektor 2.50 Vejvæsen omfatter følgende undersektorer:

Transkript

1 Baggrund Vejvæsen Sektor omfatter følgende undersektorer: 2.51 Vejkontoret, decentraliseret område 2.52 Vejkontoret, ikke-decentraliseret område 2.53 Vej- og Kloakvedligeholdelsen, decentraliseret område 2.54 Vej- og Kloakvedligeholdelsen, ikke-decentraliseret område Opgaver Det påhviler vejbestyrelsen (Byrådet) at holde de offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Sektorens opgave er at forsyne kommunen med et tidssvarende trafiksystem, der sikrer en god tilgængelighed til kommunens bysamfund for forskellige trafikantgrupper. Dette skal ske med speciel sigte på at forbedre trafiksikkerheden og på at reducere trafikkens miljøbelastning for forskellige trafikantgrupper og naboer til trafikanlæg. Derudover er det sektorens opgave at varetage driften af det kommunale vejnet. Dette omfatter drift, ren- og vedligeholdelse af veje, stier, gågader og parkeringspladser samt hertil hørende bygværker, belysning, beplantning, afvanding, skilte, afstribning og andet udstyr. Herudover omfatter sektorens opgave også udførelsen af vinterforanstaltninger. Love og byrådsbeslutninger Lovene som vejbestyrelsen skal følge på området er primært loven om offentlige veje samt færdselsloven. Byrådet vedtog i 1996 økonomisk decentralisering af sektor 2.50 "Vejvæsen, drift". 2. Mål 2.1 Overordnede mål Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommunes område skal reduceres i et samarbejde mellem bl.a. kommune, amt og stat. Århus Kommunes vejbelysning skal leveres økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Driftsområdernes ydelser skal produceres med særlig vægt på kvalitet og effektivitet. Gennem behovstyret vejvedligeholdelse forsøges at bevare den investerede kapital, for derved at skabe de bedst mulige forhold for trafikanterne. Århus Kommune skal sikre de bedst mulige forhold for "de bløde trafikanter". 2.2 Delmål og målopfyldelse Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommunes område skal reduceres i et samarbejde mellem bl.a. kommune, amt og stat.

2 Delmål: Århus Kommune har med vedtagelsen af Trafiksikkerhedshandlingsplanen tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2000, om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus Kommunes område med 40 % inden udgangen af Målsætningen tager udgangspunkt i uheldssituationen i 1998, idet data herfor var de senest foreliggende. Målsætningen betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Århus, skal reduceres fra 215 til 129 om året inden udgangen af Uheld i trafikken R 2003 R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Alvorligt til skadekomne 219 * og dræbte Lettere tilskadekomne 170 * *Endelige uheldsdata for de seneste måneder af 2004 foreligger fra Vejdirektoratet medio Målsætning Dræbte og alvorlige tilskadekomne Dræbte + alv. Målsætning Århus Kommunes vejbelysning skal leveres økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Delmål: Århus Kommunes samlede energiforbrug (kwh) til vejbelysning må ikke stige uanset at antallet af armaturer/lyskilder udvides. Regulering af vejbelysningens driftstid variabel natslukning. Fortsat anvendelse af mindre energiforbrugende lyskilder. Vejbelysningen baseres på gældende normer og bekendtgørelser.

3 Samlet energiforbrug til vejbelysning R 2003 R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Antal armaturer Inst. effekt (kw) Energiforbrug City 0,650 0,700 0,650 0,700 0,700 0,700 0,700 (mio. kwh) Energiforbrug resten 15,800 15,767 15,787 15,735 15,731 15,729 15,725 af kommunen (mio. kwh) *) Samlet energiforbrug (mio. kwh) 16,450 16,467 16,437 16,435 16,431 16,429 16,425 *) Målet er oprindelig fastlagt i budget 2000, idet udgangspunktet var et samlet energiforbrug til vejbelysning på 16,75 mio. kwh. I skemaet er indregnet, at der ikke natslukkes i City, og at der i resten af kommunen natslukkes således: kl i vinterhalvåret og kl i sommerhalvåret. I budget for energiforbrug i City er ikke medregnet den effektstigning som følge af at belysningen i Busgaden er tilsluttet vejbelysningen (11kW). Busgadebelysningen afregnes på en selvstændig elmåler, og erfaringstal der indsamles i 2005 vil ligge til grund for, hvordan forbruget i Busgaden skal indgå i det samlede regnskab. Fra de nye store byggemodningsområder, Helenelyst, Asmusgårdsvej og Solbjerg Hedevej, tilføres nye belysningsanlæg og dermed også et øget effektforbrug. Dermed øges effektforbrug i det nye anlæg, mens forbruget i det gamle anlæg fortsat vil falde i takt med udskiftning til nye og mere energivenlige amaturer. Driftsområdernes ydelser skal produceres med særlig vægt på kvalitet og effektivitet. Delmål: Renholdelse i Århus City skal af brugerne opleves som værende god. Målopfyldelsen måles ved en brugerundersøgelse. Brugerne kan her bedømme deres oplevelse af renholdelsen af Århus City ud fra en skala fra 1-5. På baggrund af erfaringerne fra regnskab 2000 er skalaen ændret til fra 1-4 (1 = meget dårlig, 2 = dårlig, 3 = god og 4 = meget god). Begrundelsen herfor var at få en mere sikker opgørelsesmetode. Mindst 75% af besvarelserne skal have vurderet renholdelsen til 3 (god) og 4 (meget god). Brugerundersøgelserne forventes foretaget hvert 3. år. Brugerundersøgelse Andel af besvarelserne med vurdering 4 (meget god/god) R 2003 R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO % 75% 75%

4 Gennem behovstyret vejvedligeholdelse forsøges at bevare den investerede kapital, for derved at skabe de bedst mulige forhold for trafikanterne. På vejområdet benyttes programmet VEJOPS der indeholder grundoplysninger om vejnettets tilstand. Programmet danner ved hjælp af en visuel besigtigelse af vejene (et hovedeftersyn) et såkaldt skadespoint for hver vej. Skadespointet er udtryk for den aktuelle vejs tilstand. Rent teknisk beregner programmet skadespointet på baggrund af mængden af nogle typiske skader på vejene som f.eks. krakeleringer, revner og afskalninger m.fl. Der foretages hovedeftersyn på ca. 25% af det samlede vejnet samt alle klasse I veje hvert år. Delmål: Vedligeholdelsestilstanden for klasse I veje må ikke være faldende. For at opnå dette opdeles det offentlige vejnet i 3 vejklasser med hvert sit vedligeholdelsesniveau. For hver vejklasse gælder et maksimalt arealvægtet gennemsnitligt antal skadespoint for vejstrækningerne og et maksimalt antal skadespoint for den enkelte vejstrækning. Klasse I maksimalt skadespoint 3,5 maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen 2,5 Klasse II maksimalt skadespoint 5 maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen 3 Klasse III maksimalt skadespoint 6 maksimalt gennemsnitligt skadespoint for klassen 3,5 Udviklingen i skadespoint Veje R 2003 * R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Klasse I 1,0 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Klasse II 2,5 3,1 3,2 3,4 3,4 3,4 Klasse III 2,9 3,7 3,8 3,9 3,9 3,9 * Der er ingen regnskabstal for 2003, idet målet er nyt fra Det forventes, at der på sigt vil være en svag stigning i antal skadespoint for klasse II og klasse III-veje. Det skyldes at den nuværende udskiftningstakt på slidlag og reparationsomfang er så lav, at der i øjeblikket tæres på vejkapitalen på disse veje. Århus Kommune skal sikre de bedst mulige forhold for "de bløde trafikanter". Delmål: Vedligeholdelsesstandarden for klasse I fortove må ikke falde. Vej og Kloak har oprettet et register over fortovene for at følge udviklingen i tilstanden. Vedligeholdelse af registret foretages ved at efterse 25% af fortovene årligt. Fortovene er inddelt i 3 klasser og tilstanden er vurderet i tre niveauer, helhedsindtryk godt (1), helhedsindtryk mindre godt (2) og helhedsindtryk dårligt (3).

5 For at opnå dette opdeles fortovene i 3 klasser med hvert sit vedligeholdelsesniveau på samme måde som stier. Klasse I dårligste tilstandsvurdering højst 2 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 1,3 Klasse II dårligste tilstandsvurdering højst 3 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 1,4 Klasse III dårligste tilstandsvurdering højst 3 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 1,8 Udviklingen i skadespoint Fortove R 2003 * R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Klasse I 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Klasse II 1,3 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klasse III 1,3 1,9 2,0 2,0 2,0 2,1 * Der er ingen regnskabstal for 2003, idet målet er nyt fra Det ventes, at tilstanden på fortove i klasse II og III forværres med tiden, idet cyklus på omlægninger er meget høj med de nuværende budgetter. Delmål: Stinettets vedligeholdelsesstandard må ikke falde. Vej og Kloak har oprettet et register over stinettet for at følge udviklingen i tilstanden. Vedligeholdelse af registret foretages ved at efterse 1/3 af stinettet hvert år. Stierne er opdelt i 3 klasser og tilstanden er vurderet i fire niveauer fra god (1) til dårligt (4). Der skal foretages eftersyn med fastlagte intervaller. For at opnå dette opdeles stinettet i 3 klasser med hvert sit vedligeholdelsesniveau. For hver klasse gælder en minimal arealvægtet gennemsnitlig gennemsnitsvurdering for stistrækningerne og et minimalt vurderet tilstandsniveau for den enkelte stistrækning. Klasse I dårligste tilstandsvurdering højst 3 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 1,9 Klasse II dårligste tilstandsvurdering højst 3 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 2 Klasse III dårligste tilstandsvurdering højst 4 gennemsnitlig tilstandsvurdering højst 2 Udviklingen i skadespoint Stier R 2003 * R 2004 B 2005 B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Klasse I 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,7 Klasse II 1,8 2,0 1,9 1,9 1,9 1,8 Klasse III 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 1,9 * Der er ingen regnskabstal for 2003, idet målet er nyt for 2004.

6 Det forventes at tilstandstallet med tiden vil falde for stier i klasse I og II, da der gennem de sidste år er tilført flere midler til området. Budgetterne ventes at kunne medføre forbedringer på stinettet. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2001 til 2004 og budget for 2005: R 2001 R 2002 R 2003 R 2004 B kr. i 2006-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 295,7 288,9 276,5 262,3 262,0 3.2 Kommende år Sektorens budget for 2005 til 2009 B 2005* B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. i 2006-priser - - antal fuldtidsansatte- Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 262,0 250,7 250,7 250,7 250,7 *) Budget ,3 %. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2005 til 2009: Sektor 2.51 B/R 2005* B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. i 2006-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2005 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 3,3 %. 1) Rammen omfatter sektorens driftsbudget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld).

7 Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2005 til 2009: Sektor 2.53 B/R 2005* B 2006 BO 2007 BO 2008 BO kr. i 2006-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo *) Nettobudgettet for 2005 er lig med ajourført budget på rammebelagte drifts- og anlægsudgifter + 3,3 %. 1) Rammen omfatter sektorens driftsbudget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). 4. Supplerende nøgletal Hele landet Århus Kommune Midtbyen City Nye forstæder Indfaldsveje Biltrafikindeks Indeks Hele landet Århus Kommune Midtbyen City Nye forstæder Indfaldsveje År Indekset viser, at den samlede trafik i Århus stadig er stigende. Forøgelsen af trafikken er dog hovedsagelig foregået på det overordnede vejnet uden for Midtbyen, men i de sidste par år er der tegn på at trafikken også er stigende i Midtbyen. På landsplan har trafikken i perioden været stagnerende, men i de seneste 3 år har der igen været stigninger i trafikken. Faldet for city-indekset i skyldes gennemførelsen af Midtbytrafikplanen, herunder lukningen for gennemkørende trafik på Åboulevarden. Nøgletal vedrørende glatførebekæmpelse: Overordnede gader, veje og cykelstier - herunder indfaldsveje, busruter og meget trafikerede cykelstier - tilstræbes holdt farbare uden væsentlige trafikmæssige gener, og såvel snerydning som glatførebekæmpelse udføres så vidt muligt inden morgentrafikken sætter ind kl

8 % af indsatserne angående såvel snerydning som glatførebekæmpelse på de overordnede gader, veje og cykelstier - herunder indfaldsveje, busruter og meget trafikerede cykelstier - forventes udført inden morgentrafikken sætter ind kl. 7.30, dog under forudsætning af, at glatførevarslet er sket senest kl Indsats/opfyldelsesprocent: R 2002 R 2003 R 2004 Snerydning og præventive saltninger 73 % 65 % 52 % Snerydning og normale saltninger 69 % 75 % 56 % Glatførebekæmpelsen søges gennemført med størst mulig effekt og mindst mulig ressourceforbrug, bl.a. gennem løbende vurdering af saltforbruget. Som nøgletal registreres antal præventive og normale saltninger af det overordnede vejnet pr. år samt det gennemsnitlige saltforbrug pr. m² pr. gang på veje, der glatførebekæmpes med salt. Glatførebekæmpelsen gennemføres på 23 ruter. Det har hidtil været målsætningen, at det gennemsnitlige forbrug måtte være mellem 5 og 10 g salt pr. m² pr. gang. Gennemsnitligt forbrug af salt pr. m² på det offentlige vejnet.: R 2003 R 2004 Forbrug i g/m² 9 10 Antal udkald til præventive saltninger: R 2003 R Antal normale saltninger: R 2003 R 2004 *24 *98 * Tallene er hentet fra ét formandsområde, men skønnes at være repræsentative for alle formandsområder.