Teknik og Miljø

Transkript

1 Teknik og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har ansvaret for kommunal planlægning og udvikling af byens infrastruktur. Teknik og Miljø skal herunder sikre rammerne for, at Aarhus udvikles som Vestdanmarks hovedby. Det omfatter bl.a., at der skal sikres plads til ekstra indbyggere inden Samtidig skal Aarhus være en miljømæssig bæredygtig kommune, der er CO 2 -neutral i Der skal i den forbindelse være fokus på at sikre: En ren kommune, både med hensyn til affald og anden forurening En sikker kommune, f.eks. hvad angår forsyning, trafiksikkerhed og beredskab En smuk kommune, med gode rekreative muligheder på land og i by Endelig skal der sikres en effektiv og serviceminded drift. Teknik og Miljøs indsats er reguleret af en lang række sektorlove vedrørende de enkelte områder. Blandt de vigtigste byrådsbeslutninger kan nævnes: Kommuneplan 2009 Handlingsplan for De bynære Havnearealer (2001) Handlingsplaner for trafiksikkerhed og trafikmiljø, tilgængelighed, skoleveje, samt Cykelhandlingsplanen Midtby Trafikplanen Kollektiv Trafikplan (2010) Parkeringspolitik Letbaner i Aarhus (2005) Miljøhandlingsplan Beslutning om CO 2 -neutralitet i 2030 (2009) Vandkvalitetsplan (2005) Vandforsyningsplan og spildevandsplan (2005 og 2011) Risikobaseret dimensionering af beredskabet (2008) Udbudskatalog (2007) Delplan for Varmeplan Aarhus (1980) Klimavarmeplan (2011) Affaldsplan (2009) Investeringsplaner for Varme og Affald (2008 og 2009) 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Aarhus som Vestdanmarks hovedby En ren, sikker og smuk kommune En miljømæssig bæredygtig og CO 2 -neutral kommune Effektiv drift og serviceminded drift De overordnede effektmål er nye. Det forventes, at opstillingen af tværgående mål for Teknik og Miljø kan være med til at fremme helhedstænkningen i magistratsafdelingen.

2 I lighed med resten af Aarhus Kommune gennemfører Teknik og Miljø en række besparelser på de styrbare driftsudgifter i Besparelserne har ikke nogen direkte effekt i forhold til afdelingens budgetmål. 2.2 Delmål og målopfyldelse Overordnet mål: Aarhus som Vestdanmarks hovedby (effektmål) I 2030 rummer Aarhus ekstra indbyggere i forhold til 2008, jf. Planstrategien. Denne udvikling sikres bl.a. gennem bæredygtig byudvikling og en effektiv myndighedsbehandling, gennem vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen, og gennem udbygningen af et effektivt og attraktivt kollektivt trafiktilbud. Delmål 1: De seneste fire års gennemsnitlige arealopkøb skal være i samme størrelsesorden som den gennemsnitlige, årlige, solgte arealmængde i den seneste 10-års periode. Opkøbsomfanget søges varieret modsat konjunkturudviklingen. Der skal altid være parcelhusgrunde, storparceller og erhvervsarealer til salg, samt erhvervsarealer forberedt på byggemodning og salg. Der skal derfor i årets løb byggemodnes lige så meget som der sælges (ydelsesmål) Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål). Opkøb og salg af arealer i det enkelte år Jordkøb (ha) Jordsalg (ha) Beholdning, parcelhusgrunde (stk.) Beholdning, storparceller (stk.) Beholdning, erhvervsarealer til salg (ha) Delmål 2: Behandlingen af lokalplan- og byggesager skal være effektiv og med fokus på korte sagsbehandlingstider. Der skal løbende indarbejdes digitale løsninger til sagshåndtering og til kommunikation med bygherrer og borgere. Sagsbehandlingstiden for byggesager skal ligge under landsgennemsnittet (ydelses- og effektmål) Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål). Desuden er måltallet vedrørende den gennemsnitlige, interne sagsbehandlingstid for byggesager øget med én dag, til maksimalt 15 dage. Det sker i medfør af regeringens "Væk med bøvlet" - pakke, der gælder fra 1. juli Pakken medfører, at man kan opføre visse garager mv. op til 35 m 2, uden anmeldelse til kommunen. Der er dog fortsat mange henvendelser vedr. denne type byggerier, og ændringen medfører derfor ikke en aflastning af forvaltningen. Men da de pågældende byggerier, som sagsbehandlingsmæssigt er i den lettere ende, ikke længere indgår i byggesagsstatistikken, vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de resterende sager stige.

3 Sagsbehandlingstider og klager Gns. tid, projektorienterede lokalplaner, uger <40 <40 Gns. tid, kommunale byudviklingsplaner, uger <48 <48 Gns. tid, byggesager (intern tid, dage) <14 <15 Gns. tid for byggesager ift. landsgennemsnit 62% Klager over retslige spørgsmål i byggesager, hvor Teknik og Miljø underkendes 0% 9% <20% <20% Delmål 3: Antallet af relevante bomuligheder for studerende skal øges i takt med antallet af studerende (ydelses- og effektmål) Bomuligheder Studerende (antal) Bomuligheder i støttede ungdomsboliger Ungdomsboliger/kollegier 788 Dækningsgrad, støttede ungdomsboliger 24% 24% 24% 24% Dækningsgrad, i alt 26% Delmål 4: Vejanlægsinvesteringerne skal bevares (effektmål) Efter visuel besigtigelse af vejene tildeles der skadespoint for hver vej, ud fra oplysninger om krakeleringer, revner, afskalninger m.v. Skadespoint Klasse I (max. skadespoint = 3,5) 1,4 <1,2 <1,2 Klasse II (max. skadespoint = 5) 1,8 <3,2 <3,2 Klasse III (max. skadespoint = 6) 2,8 <3,4 <3,4 Skadepointene fra 2009 kan ikke genereres på grund af ændringer i Trafik og Vejes vejforvaltningsprogram. Tallene for 2010 stammer fra Vejdirektoratets beregninger i forbindelse med udarbejdelse af vejkapitalrapport der indgik i budgetforhandlingerne i I 2010 er gennemført lidt færre hovedeftersyn end målsætningen, hvilket betyder at der indgår mange ældre (op til fire år gamle) hovedeftersyn. Det kan give misvisende billede af den aktuelle tilstand på vejene, da især den hårde vinter i 2010, har givet mange skader. De reelle skadepoint skønnes derfor at være væsentligt højere. Implementering af et nyt vejforvaltningsprogram pågår stadig og med gennemførelse af flere hovedeftersyn i 2011, ventes mere retvisende skadespoint fremover.

4 Delmål 5: Antallet af offentligt tilgængelige p-pladser inden for Ringgaden skal opretholdes (effektmål) P-pladser Offentlige tilgængelige p-pladser, i alt Parkeringspladserne er fordelt med gratis pladser og afgiftsbelagte pladser. En revision af parkeringspolitikken i 2011 kan påvirke antallet af parkeringspladser. Overordnet mål: En ren, sikker og smuk kommune Aarhus skal være kendetegnet ved en høj standard for renholdelse af byens parker og veje. Aarhus skal også være kendetegnet ved stadig byfornyelse og udvikling af de rekreative muligheder. Aarhus arbejder for større trafiksikkerhed og en tilstrækkelig og miljømæssig bæredygtig vejbelysning. Samtidig skal der sikres et effektivt brand- og redningsberedskab i hele kommunen. Akutte boligsøgende skal kunne genhuses. Der skal sikres en stabil og miljømæssig bæredygtig affaldsbortskaffelse og varmeforsyning. Delmål 6: Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune skal reduceres (effektmål) Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne, antal Målsætningen rækker foreløbig kun til Mere langsigtede mål forventes formuleret i tilknytning til udarbejdelse af ny trafiksikkerhedsplan i 2011/12. Delmål 7: Renholdelsen af byens parker og veje skal ligge på et højt, fagligt niveau (effektmål). Delmålet er nyt og sikres bl.a. gennem Ren By-kampagnen. Renholdelse af parker og veje Faglig vurdering; skala 1-5; 1 er ringe, 5 er meget godt >3,5 Delmål 8: Alle borgere skal have højst 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. De rekreative færdselsmuligheder i det åbne land skal forbedres. Træer, der fældes i Midtbyen, skal erstattes af nye træer, og det samlede antal skal øges (effektmål) Frem til udgangen af 2015 skal der nyplantes eller genplantes træer i det offentlige byrum.

5 Afstand til park, etablering af rekreative stier, nyplantning/genplantning af træer i Midtbyen Andel boligområder med afstand under 500 m 81% 81% 82% 82% Etablering af rekreative stier, km 1 Nyplantning/genplantning, stk 250 Delmål 9: Udrykningstiden ved akutte hændelser omfattet af beredskabslovgivningen (brand, redning og miljø) må maksimalt være 10 minutter til tæt bebygget område og 15 minutter til spredt bebyggelse (ydelsesmål) Overskridelser af tidsfrister Tidsfrist overskredet (antal) Delmål 10: Mindst 65 % af tidsforbruget til brandsyn skal anvendes ude i de synspligtige virksomheder. Det administrative arbejde i forbindelse med gennemførelsen af brandsyn må højst udgøre 1,0 time i gennemsnit pr. syn (ydelsesmål). Brandsyn, tidsforbrug og -fordeling Timer pr. syn hjemme 1,5 1,1 1 1 Andel syn ude 42% 60% 65% 65% Delmål 11: Det rene drikkevand skal sikres. Det sker bl.a. gennem fordobling af kommunens naturareal, skovrejsning, ekstensivering af landbrugsdrift på sårbare arealer samt gennem indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet. Delmålet er nyt. Kommunen skal senest ved udgangen af 2017 udarbejde og vedtage i alt 17 indsatsplaner dækkende områderne med særlige drikkevandsinteresser i kommunen. Med indsatsplanerne er der mulighed for at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. Indsatsplaner BO 2013 BO 2014 BO 2015 Antal Overordnet mål: En miljømæssig bæredygtig og CO 2 -neutral kommune Aarhus skal være CO 2 -neutral i Skovarealet skal forøges, og vandløb, søer, og Aarhusbugten skal opfylde kvalitetsmålsætningerne.

6 Delmål 12: Andelen af cykelture skal forøges (effektmål) Delmålet er nyt. Cykelture Andel af samlet persontransport 19% 21% 23% 26% Delmål 13: Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiksystem skal afspejles af en høj anvendelsesgrad (effektmål) Kunder i den kollektive bustrafik Mio. passagerer 39,4 39,4 39,4 39,9 Indfasningen af den nye kollektive trafikplan i 2011 kan påvirke passagertallene. Delmål 14: Skovarealet skal øges (effektmål) Delmålet er nyt. Kommunalt skovareal Tilvækst, ha Delmål 15: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes, og den udledte forurening skal falde frem til 2015, jf. målene i Miljøhandlingsplanen (effektmål) Delmålet er omarbejdet (færre målepunkter). Kvalitetsmål og udledninger BO 2013 BO 2014 BO 2015 Andel afgørelser omgjort/hjemvist (af 0% 0% <25% <25% påklagede afgørelser) Kvælstofudledning, virksomheder, ton Kvælstofudledning, vandmijø <493 Fosforudledning, vandmiljø <19

7 Delmål 16: De kommunale bygninger skal energieffektiviseres (effektmål) Elforbrug og CO 2 -udledning, kommunale bygninger Indeks for elforbrug, 2008 = Indeks for CO2-udl. pr. ansat, 2008 = Delmål 17: AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser, samt gennem bæredygtig produktion og effektiv drift Delmålet er omarbejdet. Energibesparelser, varmeproduktion, tab i ledningsnet BO 2013 BO 2014 BO 2015 Realiserede energibesparelser, varme, MWh Grøn varmeproduktion ift % 32% 34% 36% 38% 38% CO 2 -reduktion, ton ift Varmetab i Varmes ledningsnet 20% 21% 20% 20% 20% 20% 20% Vandtab i Varmes ledningsnet <50 <50 <50 <50 <50 Overordnet mål: Effektiv og serviceminded drift Teknik og Miljø skal sikre en effektiv drift, med fokus på god service overfor borgere og erhvervsliv. Delmål 18: Der gennemføres løbende undersøgelser af borgernes og kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte borgere og kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Delmålet er ændret (sammenskrivning af hidtidige delmål). Undersøgelser af borger- og brugertilfredshed Tilfredshed med Miljøtilsyn 92% >85% Renholdelse i Midtbyen >85% Rottebekæmpelse 92% >85% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (internt) 89% 95% >85% Ydelser fra Ejendomsforvaltningen (eksternt) 100% 82% >85% Genbrugsstationer >85% Nedgravede containere 92% >85% Renovering af fjernvarmerør >85% Levering af fjernvarme 94% >85% Kundeservice Affald 93% >85% Kundeservice Varme 93% >85% Undersøgelserne foretages ikke nødvendigvis hvert år.

8 Delmål 19: Den samlede udgift pr. m 2 bruttoetageareal til vedligeholdelsen af kommunens administrationsbygninger skal ligge inden for +/- 10 % af byggebranchens middelnormtal for vedligeholdelsesudgifter (V&S Byggedata) Driftsudgifter til vedligeholdelse af administrationsbygninger Byggebranchens normtal, kr./ m bruttoetageareal Kommunens administrationsbygninger, kr./ m 2 bruttoetageareal Indeks i forhold til byggebrancen Delmål 20: AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Afbrydelser, manglende indsamling, overskridelser Afbrydelser af varme, antal <200 <200 Afbrydelser af varme +12 timer, antal Dagrenovation, ikke indsamlet på dagen 0,1% 0,05% <0,10% <0,10% Overskridelse af krav i miljøgodkendelse på affaldscenter Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer fra tidligere budgetår Samling af Teknik og Miljø på færre adresser: Forligspartierne bakker op om, at Teknik og Miljø samles på færre lokationer. En samling på færre lokationer vil øge mulighederne for at gennemføre administrative effektviseringer med mindst mulig effekt på den borgernære service. Forligspartierne ser positivt på en placering sammen med andre organisationer eller virksomheder med henblik på en effektiv lokaleudnyttelse og synergi. Teknik og Miljø afdækker mulighederne i løbet af første halvår Status Afdækningen af mulighederne er igangsat og afventer en afklaring af spørgsmålet om placeringen af kommunale arbejdspladser i Gellerup/Toveshøj-området. På den baggrund følges der op på hensigtserklæringen ultimo Hensigtserklæringer i budget Afdækning af de eksisterende midler til vedligehold og genopretning: Bygningsgruppen foretager sammen med Borgmesterens Afdeling en afdækning af de eksisterende midler til vedligehold og genopretning, således at eventuelle behov på området kan indgå i den tværgående prioritering af anlægsmidler, der gennemføres i forbindelse med budgetlægningen for Forligspartierne ønsker desuden at få skabt overblik over vedligeholdelsesbehovet

9 for såvel den trafikale som den grønne infrastruktur, således at områderne ligeledes kan indgå i den tværgående prioritering i forbindelse med budgetlægningen for Opprioritering af byggesagsbehandlingen: Aarhus Kommune ligger godt placeret i feltet af landets kommuner, når det handler om sagsbehandlingstider på byggesagsområdet. Sagsbehandlingstiden er knap 2/3 af gennemsnittet for landets kommuner under ét. Det er flot, men det kan blive endnu bedre. Samtidig er der behov for at fremme digitalisering af byggesagsprocessen. Det sker blandt andet ved at øge indsatsen med hensyn til indskanning af bygningstegninger. I opprioriteres området med i alt seks årsværk. Udgifterne finansieres af Planlægning og Byggeris opsparing inden for den udmeldte ramme til forbrug af opsparing. Opsparingen er et resultat af øget byggeaktivitet og dermed øgede gebyrindtægter. Renoveringer af belægninger langs Åboulevarden og Immervad: Belægningerne på Immervad og på Åboulevarden mellem Mindebrogade og Immervad blev etableret i midten af 1990 erne. Belægningerne er desværre i ringe forfatning i dag grundet kørsel med tunge transporter. Der bruges årligt store beløb til at udbedre skader. Det er derfor nødvendigt at ændre belægningen, så den kan modstå den tunge kørsel og det fremtidige behov for renovering mindskes. Der etableres et smalt kørespor i asfalt, som kan holde til tunge køretøjer, og hvor den eksisterende belægning bibeholdes i arealerne ind mod bygningerne og ud mod åen. Ændringen af belægningen anslås til at koste 3,5 mio. kr. og finansieres af Teknik og Miljø. Dette sker via et mindreforbrug ved renoveringen af belægningerne på Bispetorv. Mindreforbruget skyldes gunstige licitationsresultater og begrænsede uforudsigelige udgifter, samt at omdannelsen af trappen fra Bispetorvet til Kannikegade for nuværende ikke gennemføres. Begrønning af Bispetorv: Bispetorv er ét af de helt centrale byrum i hjertet af Aarhus. Torvet gives et grønt løft i form af flytbare potter med beplantning samt siddepladser. Begrønningen vil være med til at sikre Aarhus endnu et spændende og smukt byrum, der skaber liv og atmosfære, og som bidrager til at gør Aarhus endnu mere attraktiv for byens borgere og besøgende. Indstillingen om begrønning af Bispetorv er godkendt i byrådet den 12. oktober Øvrige særlige indsatsområder Antallet af cykelparkeringsmuligheder skal øges. Der skal herunder gøres en indsats i forhold til at kunne opgøre det konkrete antal cykelparkeringsmuligheder. Teknik og Miljø vil fortsat arbejde med at udvikle den servicemindede drift, både i forhold til borgere og erhvervsliv. 4. Beskrivelse af ydelser Teknik og Miljø er ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder: Kommuneplan, byplanlægning og lokalplaner Jordkøb og byggemodninger Byggesager og ejendomsbeskatning Udvikling af byrummet Tilsynet med almene boligorganisationer, støttet nybyggeri og byfornyelse Trafikal infrastruktur Trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering Drift af vejanlæg

10 Bestilling af kollektiv trafik Naturplanlægning og beskyttelse Skove, parker og legepladser Vand- og spildevandsplanlægning og myndighedsopgaver på området Virksomhedstilsyn, miljøtilsyn og miljøvagt, samt forurenede grunde Vandløbstilsyn og badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skadedyrsbekæmpelse Kommunale administrationsbygninger Udleje af kommunale lejemål, landbrugsjord m.v. Anvisning af boliger til børnefamilier i akut bolignød, ved genhusninger o.l. Brand- og redningsberedskab Fjernvarmeforsyning Renovation, genbrugsstationer og diverse genanvendelsesordninger Drift af affaldsforbrændingsanlæg og andre bortskaffelsesanlæg 5. Organisation Teknik og Miljø er organiseret i syv forvaltninger og tre stabsfunktioner: Planlægning og Byggeri (*) Trafik og Veje (*) Natur og Miljø (*, t) Ejendomsforvaltningen (*, i) Aarhus Brandvæsen Natur og Vej Service (0) AffaldVarme Aarhus (t) Ledelsessekretariatet Udviklingssekretariatet for De bynære Havnearealer Fællesadministrationen (0) Hver forvaltning og stabsfunktion er decentraliseret. Flere forvaltninger har herudover ikke-decentraliserede driftsområder (*). Enkelte forvaltninger er takstfinansierede, helt eller delvist (t), 0-budgetterede (0) eller indtægtsbudgetterede (i). Der er etableret en intern bestiller-udfører model mellem Natur og Vej Service på den ene side og Trafik og Veje og Natur og Miljø (samt en række andre kommunale forvaltninger) på den anden. Størsteparten af Natur og Vej Services opgaver konkurrenceudsættes dermed via udbud. Borger- og brugerinddragelse er relevant i forbindelse med mange af Teknik og Miljøs opgaver. Det sker dels via mere traditionelle tiltag (høringer, borgermøder, inddragelse af lokalråd), men også via løbende undersøgelser af borgernes og brugernes tilfredshed med de leverede ydelser.

11 Supplerende nøgletal Tabellen nedenfor viser udvalgte nøgletal for Teknik og Miljø. Ikke alle nøgletal opgøres hvert år, hvorfor der kan være brud i tidsserier. Planlægning og Byggeri Jordforsyning Solgte parcelhusgrunde (antal) Solgte storparceller (antal boliger) Solgte erhvervsarealer (ha) ,5 140,9 3,4 13,9 Byggesager og støttet byggeri Byggesager (antal modtaget) Godkendte "skema B"-sager * 100% 93% 88% 87% 100% 68% 52% 14% 92% Afledt aktivitet af boligforbedringssager (faktor) ** 9,4 10,4 11,5 8,3 9,3 *) Kommunalt tilsagn til igangsættelse af alment byggeri. Nøgletallet afspejler i hvilket omfang Teknik og Miljø får igangsat alment nybyggeri senest året efter kvoteåret. **) Private tiltag, afledt af kommunale investeringer i boligforbedringer. Tallet viser, hvor mange private kroner, der investeres pr. kommunal krone. Trafik og Veje Trafik og vintertjeneste Trafikudvikling, Aarhus (indeks 100=1990) Trafikudvikling, Hele landet(indeks 100=1990) Samlet energiforbrug (GWh) til vejbelysning 16,2 16,4 16,5 16,1 16,4 16,0 17,1 16,9 Snerydning og glatførebekæmpelse udført inden 7:30, præventive saltninger 51% 50% 46% 45% 52% Snerydning og glatførebekæmpelse udført inden 7:30, normale saltninger 40% 62% 69% 67% 68% Forbrug af salt, gram pr. m² off. vejnet Vedligeholdelse af kørebaner (inkl. stier), kr. pr. indbygger 109,5 133,5 110,2 Vedligeholdelse fortove (inkl. stier), kr. pr. indbygger 40,0 43,1 38,8 Vintervedligeholdelse, kr. pr. indbygger 58,9 77,8 78,7 Renholdelse, kr. pr. indbygger 37,9 54,7 54,6 Vedligehold af kørebaner, kr. pr. 10 m 2 44,2 45,2 37,7 Vedligeholdelse af fortove, kr. pr. 10 m 2 58,9 63,1 57,7

12 Natur og Miljø Natur og grønne områder Målsætning ikke opfyldt, km. vandløb Klager vedr. grøn pleje (antal) Hærværk, udgift (1.000 kr.) Affaldsindsamling, parker og veje (1.000 kr.) 780 Konkurrenceudsættelse, grønne opgaver 3% 4% 8% 8% 30% Deltagere i skov- og naturarrangementer (1.000 stk) Kirkegårde Begravelser (antal) Kremationer (antal) Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af gravsteder 77% 58% 60% 73% 90% Omkostningsdækning, kirkegårde, renholdelse af begravelser 52% 46% 47% 43% 93% Omkostningsdækning, kirkegårde, urnenedsættelser 161% 96% 95% 101% 105% Højtideligheder, Nordre Kirkegård Højtideligheder, Vestre Kirkegård (antal) Miljøtilsyn Miljøtilsyn, virksomheder (antal) Miljøtilsyn, landbrug (antal) Ejendomsforvaltningen Boliglejemål Antal ledigblevne lejemål i alt Udlejning til genhusninger Udlejet til flygtningen indvandrere Udlejet til akutte boligansørere Boliger til studerende (Skejby Vænge) Ikke-udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,2% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% Administrationsomkostninger ift. boligforeninger 82% 81% 88% 86% 88% Erhvervslejemål Antal ledigblevne erhvervslejemål Ikke udlejet, gns. antal dage Gennemsnitlig ledighedsprocent 0,6% 0,2% 0,2% 1,1% 0,5% Aarhus Brandvæsen Brandsyn Gennemførte brandsyn Lovpligtige brandsyn Ressourcer Sektor 2.00 Administration 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011:

13 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 85,6 80,9 84,2 78,5 77,9 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 77,9 78,1 77,1 76,4 77,9 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren gennemfører besparelser på 1,0 mio. kr. i 2012, stigende til 1,6 mio. kr. i Besparelserne består hovedsagelig i nedlæggelse af stillinger. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Der er indarbejdet et forbrug af opsparing til en ekstra indsats mht. udbud og indkøb på i alt 1,5 mio. kr. i samt yderligere et ikke-disponeret forbrug på 2,5 mio. kr Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 144,4 149,1 147,4 139,8 146,2 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 146,2 143,3 141,8 141,3 138,3 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter

14 Sektoren gennemfører besparelser på 2,1 mio. kr. i 2012, stigende til 2,7 mio. kr. i Besparelserne består hovedsagelig i nedlæggelse af stillinger. Desuden øges indtægtskravet vedr. byggesagsbehandling. Endelig indføres der gebyr på skødeskrivning i forbindelse med salg af kommunale arealer. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: Undersektor 2.21: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Opprioritering af byggesagsbehandlingen i (jf. afsnit 3.2, hensigtserklæringer i budget ) medfører et forbrug af opsparing på i alt 9,0 mio. kr. Der er endvidere indarbejdet et yderligere ikke-disponeret forbrug af opsparing i 2012 på 1,8 mio. kr. Sektor 2.30 Trafik og Veje 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 90,9 91,3 94,3 94,8 100,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 100,0 94,0 93,5 93,0 93,0 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: Sektor 2.31 Vejvæsen, drift B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning.

15 Sektoren gennemfører besparelser på 4,2 mio. kr. i 2012, stigende til 4,7 mio. kr. i Besparelserne findes ved udvidet natslukning af vejbelysningen uden for Midtbyen, mindreudgifter til konsulenter, merindtægter vedr. byinventar, samt nedlæggelse af stillinger. Sektor 2.32 Kollektiv trafik, drift B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektoren gennemfører besparelser på 3,2 mio. kr. i 2012, stigende til 4,2 mio. kr. i Besparelserne findes ved at reducere budgettet til køb af ekstra køreplantimer. Sektor 2.33 P-kontrol B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektoren gennemfører besparelser på 0,8 mio. kr. i 2012 og frem gennem effektiviseringer af p-kontrollen. Sektor 2.40 Natur og Miljø 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 88,4 96,8 102,8 104,1 94,4 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 94,4 88,9 88,9 88,9 88,9 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2011-priser

16 Sektoren gennemfører besparelser på 5,1 mio. kr. i 2012, stigende til 5,8 mio. kr. i Besparelserne findes ved reduktioner i antallet af naturforvaltningsprojekter, reduceret naturpleje, nedlæggelse af naturvejlederordningen, samt ved at opgive projektet med at skabe flere møde-/legefaciliteter i byens rum. Kommunens kanalstrategi gennemføres, bl.a. i form af begrænsning i telefontid og mulighederne for personligt fremmøde. Desuden nedlægges en række bede og samlinger i Botanisk Have, ligesom byens springvand lukkes om natten og i vinterperioden, mens blomsterkummerne udstyres med mere robuste planter. Endelig opkræves der brugerbetaling for en række ydelser, bl.a. Naturbooking. Undersektor 2.41 Natur og Miljø Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Status primo 2011 er ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.42 Natur og Miljø, anvisning af jord, drift, takstfinansieret B ) B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2011 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2010, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%. Undersektor 2.43 Natur og Miljø, miljøvagt, drift, ikke decentraliseret B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 149,0 149,0 147,0 143,2 145,0

17 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 145,0 140,0 140,0 140,0 140,0 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren gennemfører besparelser på 0,4 mio. kr. i 2012 og frem, gennem nedlæggelse af en stilling i Bygningsafdelingen. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 95,3 96,5 95,9 95,1 92,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 92,0 89,1 89,1 89,1 89,1 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Sektoren gennemfører besparelser på 0,2 mio. kr. i 2012 og frem. Det sker ved reduktion af administrationen. Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning.

18 Sektor 2.70 Natur og Vej Service 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 342,7 337,7 320,0 295,4 320,0 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 320,0 295,0 295,0 295,0 295,0 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud Status, ultimo 2) ) Rammen omfatter driftsudgifterne under sektor I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). Saldo primo 2011 er ) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning (+: opsparing; -: gæld). Sektor 2.90 AffaldVarme 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 236,2 246,6 262,3 269,3 287,4 Personaleantallet er steget markant i 2009 og 2010 som følge af en opdeling af kundeafregningsfunktionen, konvertering af driftsudgifter til løn samt oprettelse af trainee- og lærlingestillinger.

19 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug 287,4 292,4 291,4 286,9 286,9 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter I budgettet for er der indarbejdet besparelser på 7,1-8,4 mio. kr. årligt svarende til samme omfang som besparelserne på de skattefinansierede områder jf. budgetforliget for Personaleantallet stiger fra 2011 til 2012 med fem stillinger. De 2,5 er lærlinge- og elevstillinger, mens de sidste 2,5 er midlertidige stillinger som følge af budgetforliget (hjemtagelse af opgaver). De følgende år falder personaletallet igen, hovedsageligt som følge af besparelser vedrørende budgetforliget. Sektorens udlægskonto (mellemregning med kommunekassen) for : Undersektor 2.91 og 2.92 Affald, drift og anlæg B ) B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2011 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2010, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%. Undersektor 2.93 og 2.94 Varmeplan Aarhus B ) B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2011 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2010, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%. Undersektor 2.95 og 2.96 Varme B ) B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. / løbende priser Udlægskonto, primo 2) Nettoudgifter i alt 2012-priser PL-fremskrivning af nettoudg. 3) Øvrige korrektioner Udlægskonto, ultimo ) "Udlægskonto, primo" i 2011 er lig "udlægskonto, ultimo" i 2010, som den er opgjort i regnskabet for ) Gæld angives med plus. 3) PL-fremskrivning: : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%; : 2,3%.

20 Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø R 2008 R2009 R 2010 B 2011 B 2012 Byggesag pr. medarbejder Brandsyn pr. medarbejder Antal påstigninger pr. køreplantime *) 68 *) *) Der foreligger ingen data for de pågældende år.